Kandidat speciale i almen pædagogik af Looqi Schmidt PI/SPS Ilulissat

Præsentationer af emnet: "Kandidat speciale i almen pædagogik af Looqi Schmidt PI/SPS Ilulissat"— Præsentationens transcript:

1 Kandidat speciale i almen pædagogik af Looqi Schmidt PI/SPS Ilulissat
Ledelse i Atuarfitsialak Studie i moderne ledelsesformer i folkeskolen Skoleledernes livsverdener og fremtidige udfordringer Kandidat speciale i almen pædagogik af Looqi Schmidt PI/SPS Ilulissat

2 Motivation og begrundelse for valg af emne:
Her i reformernes tidsalder er det med længsel og med masser af ophobet frustrationer over den fraværende ledelsesudvikling i folkeskolen jeg starter på denne spændende rejse. Min drøm er at finde håb, motivation, glæde og ikke mindst eksistentielle tilgange til nye ideer om ledelse og lederskab i folkeskolen i en lille men vigtigt samfund i Arktis. Folkeskolen er ikke længere et sted hvor man blot lærer at læse, skrive og regne. Den er blevet alles anliggende og interesse. Samtidigt er folkeskolens placering og betydning i det grønlandske samfund blevet større i et mere komplekst samfund og i en stigende globaliseret Grønland.

3 Problemformulering: Hovedspørgsmål:
Hvilke fremtidige udfordringer har skolelederne i dag? Underspørgsmål: Hvilke (overordnede) strategier kan være brugbare for at skolelederne kan optimere brugen af skolens samlede lærerressourcer i forskellige sammenhænge så folkeskolens formålsparagraf kan indfries (optimalt)?

4 Metodevalg: Den narrative interviewmetode
Kilder som belyser dele af emnet: Konsulentrapporter mv. Artikler om emnet Offentlige dokumenter Faglitteratur

5 Samfundet i et forandringsproces…..
Udviklingen af den komplekse, postmoderne og de -mokratiske samfund kræver helt naturligt udvikling af de offentlige institutioners organiseringer og praksisser. Det er hele samfundet (Sælstyret & Kommunerne) der er under omstilling til nye visioner, og disse mål har medført en række nye rammer og vilkår for den offentlige leder. Ledelse her forstås lokalt i skolesammenhæng og i sin konkrete institutionelle kontekst.

6 Samfundets fokus på Atuarfitsialak…
Folkeskolen Afslutningsnotat fra Grønlands IT-Råd januar 2009 Kompetence udviklingsrådets rapport 2004 Halvvejsevalueringen af folkeskoleforordningen november 2010 Grønlands nationale IKT-strategi september 2010 Skoleseminar for 4 kommuner vinter 2011 Politisk - Økonomisk Beretning oktober 2011 Status for bosteder i Grønland februar 2011 Redegørelse for regional udviklingsstrategi februar 2011 Skatte- og velfærds- kommissionens betænkning marts 2011 Skolelederundersøgelse august 2010

7 Strukturreformen: Strukturreformer medfører typisk: Nye målsætninger
Nye organisatoriske tiltag Nye styrings- og evalueringstiltag Udvikling af terminologien Udvikling af kommunikationsteknologien Il.il.

8 Den politiske målsætning:
”I foråret 2006 tilsluttede Landsstyret og Landstinget sig uddannelsesplanen, der blev udarbejdet for at styrke Grønlands økonomiske og sociale position i en globaliseret verden. Hovedmålsætningen med uddannelsesplanen er, at 2/3-dele af arbejdsstyrken skal besidde en kompetencegivende uddannelse i Dette er en ambitiøs målsætning, idet det er blevet estimeret, at kun 1/3-del af arbejdsstyrken havde en kompetencegivende uddannelse i 2005. Denne målsætning kræver derfor en stadig målrettet og gennemtænkt indsats på uddannelsesområdet, hvilken uddannelsesplan og det fortløbende arbejde med den er et udtryk for.” Politisk- og økonomisk beretning 2010

9 Folkeskolen som institution:
Forordningens udvikling fra Tidstypiske pædagogikker og ledelsesformer og legitimering af disse praksisser Tilpasning til nye politiske tendenser og bestemmelser i den globale Grønland

10 Skolen som organisation (praksisser):
Skolens ledelsesteam må bl.a. i samarbejde med PR/SU/SB: Styre skolens omstillingsproces til nye politiske målsætninger og bestemmelser samt udvikle hvordan disse skal indføres (implementering af forordningen) Afstikke nye tidstypiske pædagogiske og faglige praksisser både organisatorisk, undervisningsmæssigt mv. (f.eks. effektiv pædagogik) og finde indsatsområder mv. Udvikle retningslinjer og strategier for hvordan disse skal indføres/håndhæves (f.eks. personalepolitik) Il.il.

11 Organisationsudvikling (teorier og beskrivelser):
Videnskabsteori for pædagogiske professioner… Definitioner af moderne ledelsesformer.. Ledelse af skoler og pædagogiske institutioner – teorier og beskrivelser om disse.. Den lærende organisation – fælles mentale billeder osv…. Systemisk ledelse – relationer i fokus… Myter og modstand i læringskulturen – lærernes retsgruppe…. Inuit socialiserings opfattelser…forskellige konventioner

12 Den enkelte skoleleder:
Nogle typiske forventninger til den enkelte leder: Robusthed, lydhørhed, humor, empatisk, loyal overfor systemet…… Organisatorisk sans og forståelse samt overblik over skolens samlede aktiviteter og målsætninger Sparringspartner for alle kolleger - forskellige grupperinger i skoleregi…

13 Den enkelte skoleleder:
Fremtidige forventninger?? Efter- og videreuddannelse om ledelse af skoler og pædagogiske institutioner…… Teoretisk viden om tidstypiske ledelsesstile som: Anerkendende ledelse (eks.) Lærende organisationer Modstand i læringskulturer Kommunikation og terminologi Il.il.

14 Behandling af interviews (diskussion og analyse)
Valgte hovedtemaer fra interviews: Skolens organisering i 3 trin Skolelederens pædagogiske prioriteringer Skolelederens etiske kodeks Skolelederens rolle som personalechef