Hvad er LP-modellen? LP-modellen er udviklet af professor Thomas Nordahl 3-årigt forskningsbaseret projekt En model til pædagogisk analyse og handleplaner.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
PPR og Samarbejdet om børn som mistrives
Advertisements

Set i forældreperspektiv
Folkeskolereformen Hvad og hvorfor?.
Hvad er LP- modellen? En model til pædagogisk analyse og tiltagsudvikling udviklet ud fra forskningsbaseret viden. Lærerne tager udgangspunkt i udfordringer.
Læringsmiljø – og pædagogisk analyse
V ELKOMMEN TIL FÆLLES P- AFTEN I G L. B RABRAND DAGTILBUD Fællesskab skaber vi sammen Mangfoldigt fællesskab.
Inklusion – et fælles anliggende Daugaard
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
Baggrunden for indførelsen af PALS
Skolebestyrelsens opgaver
Folkeskole-reformen August 2014.
Fra integration til inklusion
Lærerprofessionen.
Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen.
LP-MODELLEN LP-modellen Hamar uge Mandag aften
Slutkonferencen Vartov d ved Anders Bech Thøgersen, UC Syd
JobPAS – En gennemgang PAS-koncepter og Basiskurser v. Steen Hilling, psykolog
Fælles bestyrelsesmøde Ødis skole
Velkommen til valgmøde
Fra team af navn til team af gavn.
Vi stiller skarpt på skole-hjem samarbejdet
Inkluderende pædagogik – intentioner og virkelighedens verden
Midtvejsstatus for pilotprojektet LP-modellen i det kommunale dagtilbud Octavia, Roskilde 14.september 2010 kl Pia Guttorm & Ole Hansen.
VISION Det bedste til vore børn! Oplæg til Pædagogisk Råd.
LP-tovholder på Antvorskov Skole på 4. år
Velkommen til Absalonskolen i Holbæk
Læringsmiljø – og pædagogisk analyse www. lp-modellen
LP som skoleudvikling – et perspektiv udefra og ind i modellen
LP-modellens Landskonference 2014 i Horsens
1 Vejlednings- opgaven Tirsdag aften v. Adjunkt Martin Finderup Andersen.
Forældremøde Herningvej Skole, torsdag den 1
- Hvad kan I forvente som forældre?
Øget fokus på differen- tierede CL struktureres anvendelighed i forhold til en generel kønsspecifik indlæringsproblematik Nye arbejdsmetoder/nyt værktøj.
Hvordan lykkes det at få de unge fra folkeskolen videre til en ungdomsuddannelse og til at gennemføre en ungdomsuddannelse? Hvordan sikrer vi, at de unge.
Fællemødet 1. årgang januar Kl Velkomst v/ praktikkoordinator Thomas Thorning Kl Mødet med skolen set fra praktiklæreren? Praktiklærer.
Udvikling af skole/hjemsamarbejdet på Højmeskolen
1 Evaluering af faget grønlandsk I forhold til Forordningen nr. 8, 2002 Bygdeskoleledermøder Qaasuitsup Kommunia Ilulissat 2011 Institut for.
Pædagogisk ledelse af erhvervsuddannelser
Inklusion med læring Hvilke navne??.
Læring og inklusion i skolen
Formålet med mødet 1.Drøfte vores motivation for at stille skarpt på skole-hjem samarbejdet 1.Lægge en tidsplan for dialogprocessen 2.Forberede, hvordan.
1 Vejlednings- opgaven v. projektleder Martin Finderup Andersen.
Kollerup Skole Informationsmøde om reformen
Den inkluderende skole
Inklusion – Hvad skal der til for at det lykkes?
A dfærd K ontakt T rivsel på Katrinebjergskolen. AKT Lovgivning Visitation på Katrinebjergskolen AKT- hvad er det -Konkrete eksempler Spørgsmål.
Folkeskolereformen Lystrup Skole. Dagsorden Reformen generelt Skolehverdagen i børneperspektiv Skole-hjemsamarbejdet.
Lærerprofessionen.
1 Marianne Tewes, Hjertecentret Implementering af en klinisk retningslinje – effekt af et uddannelses- & træningsforløb for erfarne sygeplejersker Dokumentationskonference.
▪ Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Forberedende møder august 2008.
Sunds skole Evaluering
Målet er … En længere skoledag med mere tid til undervisning Nye og mere varierede undervisningsformer Mere fokus på faglighed Mere fokus på trivsel Og.
Odense tirsdag d. 8. december 2009 Workshop
HELHED på Enghaveskolen Skoleåret HELHED på Enghaveskolen Definition på helhed De bedst mulige betingelser for at fremme det enkelte barns udvikling.
Inklusion og inkluderende processer
AKT på Dybbøl Skolen.
- en del af fremtidens skole Skoler fra Århusområdet og Fyn deltager i et forskningsprojekt Kreativ tænkning.
Hvilken indflydelse har forældre på elevernes trivsel og læring?
Kompetenceudvikling og Teamsamarbejde Projekt ”Fælles Værdier – Fælles Fodslaw” - når vejen dertil er gennem vores pædagogiske praksis.
LP-MODELLEN ● FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER
1 Kortlægning i program for læringsledelse 2 Kortlægning Kortlægningen i Program for læringsledelse er udformet som netbaserede, elektroniske spørgeskemaer.
Program for Læringsledelse Arbejdsmøde for Dagtilbud den 18. august 2015.
1 Hvem deltager i Program for læringsledelse ?. 2 Deltagende kommuner med dagtilbud Billund Fredericia Hedensted Kolding Nordfyn Svendborg.
LP på CPH WEST Læringsmiljø – og pædagogisk analyse Symposium for forskere og fagfolk Fastholdelseskaravanen Der er blandt undervisere på erhvervsskoler.
Strategi for inklusion x. Hvorfor en inklusionsstrategi? For at: Binde inklusionsarbejdet sammen på tværs af dagtilbud, skole, fritidstilbud og det specialiserede.
Kompetenceudvikling af pædagoger i skolen
Den pædagogiske læreplan
SIP4 Pædagogisk ledelse i praksis – fra ord til handling
Inspirationsworkshop med fokus på
Lær med Familien - et projekt om forældreinvolvering i folkeskolen
Præsentationens transcript:

Hvad er LP-modellen? LP-modellen er udviklet af professor Thomas Nordahl 3-årigt forskningsbaseret projekt En model til pædagogisk analyse og handleplaner udviklet på baggrund af forskningsbaseret viden Snarere tale om en holdning/kulturændring end en model – organisatorisk læring Baggrund, herunder APV, effektive møder, udvikling af teamsamarbejde Fælles fodslag/fælles sprog og konsensus i indsatser Inklusion

Systemteori LP-modellen er et hjælpeværktøj til at lære at arbejde ud fra mere end ét perspektiv. Vi går fra en lineær tænkning til en cirkulær tænkning Sætningen: ”Det er også hans skyld” er for simpel Lærerne tager udgangspunkt i udfordringer fra skolehverdagen og egen pædagogisk praksis. Det pædagogiske personale bruger analysemodellen i arbejdet i lp-grupperne Det pædagogiske personale vælger selv strategier og tiltag og gennemfører disse i praksis. LP-modellen foreskriver ikke på forhånd bestemte metoder, handlinger og tiltag

Organisering af LP-modellen Er der blot tale om ny vin på gamle flasker? Implementeringsplan – ledelsen Tovholdere Koordinator Kortlægningsundersøg.før/efter(kvantitativ) Fokusgruppeinterviews Løbende evaluering/statusmøder/rød tråd Løbende kurser/opkvalificering/læ/pæd. råd Opgør med at det ikke er al uv. Der er lige godt. 25 % en god idé, 75 % hårdt arbejde

Uddrag af skolepolitikken i Jammerbugt Folkeskolen – en skole for alle Inklusion - en afspejling af samfundets mangfoldighed Pædagogiske initiativer, der skaber og fremmer fællesskabet Anerkendende tilgang Relations- og resurseorienteret pædagogisk

7 temaer i Jammerbugts skolepolitik Inklusion – skabe rammer for fællesskab Trivsel og sundhed – et udviklende miljø Læring – undervisning og dannelse Skoleledelse – bl.a. pædagogik og kompetenceudvikling af ansatte Forældresamarbejde Oplevelse af sammenhænge De fysiske rammer

LP-modellen matchende de 7 temaer Inklusion Trivsel og sundhed Læring Skoleledelse Forældresamarbejde Oplevelse af sammenhænge De fysiske rammer LP-modellen Cirkulær tænkning Fokus på læringsmiljøet # Fokus på motivation Skoleudvikling/uddannelse Fokus på kommunikation Vægt på konteksten og ikke så meget individtænkning Fokus på det kollektive i undervisningen samt individuel tilpasning # struktur og tydelighed i undervisningen 6

Analysemodellen - LP-modellen Formulering af problemstilling/mål Indhentning af information Analyse af opretholdende faktorer -------------------------------------------------------- Udvikling af strategier og initiativer Gennemføring af valgte initiativer Evaluering

Formulering af problem/mål Det er det pædagogiske personale, der står med udfordringen, som formulerer problemstillingen. Svaret på problemstillingen må ikke være givet på forhånd. Problemstillingen skal formuleres så tydelig og konkret, at den senere kan arbejdes med. Problemstillingen skal pege frem mod tydelige mål for arbejdet.

Indhentning af information Samtaler i lærerteam Elevsamtaler Forældresamtale i grupper og enkeltvis Systematisk observation Anvendelse af video i klassen Spørgeskema til elever Forskning Andre skoler

Opretholdende faktorer

Analyse af opretholdende faktorer

Analysedel, systemperspektiv Læringsmiljø Kontekst Den enkelte Individ Aktør 12 12

3 perspektiver på elevenes handlinger og læring i skolen Analysedel, systemperspektiv 3 perspektiver på elevenes handlinger og læring i skolen Kontekstuelt perspektiv med fokus på læringsmiljøet og undervisningen. Aktørperspektiv med fokus på elevens virkelighedsopfattelse og mestringsstrategier. Individperspektiv med fokus på elevens forudsætninger, hjemmeforhold, vanskeligheder og forudsætninger (patologi).

Opretholdende faktorer Flere faktorer i skolen bidrager til at forklare problemadfærd (Ogden 2001, Nordahl m. fl. 2005) Ikke-struktureret og manglende engagerende undervisning Konfliktfyldte relationer mellem elev og lærer Uheldig klasseledelse (autoritær, eftergivende) Inkonsekvent regelhåndhævelse Dårlige relationer mellem elever Uklare forventinger til elevadfærd Ingen anvendelse af opmuntring Lav trivsel og ingen mening i skolehverdagen

Udvikling af strategier og tiltag Det er det pædagogiske personale, der står med udfordringen, som formulerer strategier og tiltag Målbare og realistiske strategier og tiltag Sandsynligheden for forandringer er størst, når de, der beslutter tiltagene også er dem, der udfører dem De fleste strategier for forandring vil være ensbetydende med, at læreren ændrer praksis

Gennemførelse af valgte strategier og tiltag VIGTIGT: Systematik Loyalitet Integritet 16

Evaluering Fokus på både gennemførelse og resultat/mål Systematisk gennemførte tiltag skal have vist resultater i løbet af 3 – 4 uger Hvis det ønskede mål ikke er nået: Hvad har forhindret gennemførelsen? Har alle gennemført tiltagene som planlagt? Hvis tiltagene er gennemført, og der ikke er opnået tilfredsstillende resultater, er det nødvendigt med en revidering 17 17

Kvantitativ og kvalitativ undersøgelse Undervisningens indhold og arbejdsmetoder Skolens kultur og klima Relationer mellem elev og lærer Elevrelationer Elevens syn på skolen Adfærd på skolen Sociale kompetencer Skolefaglige kompetencer Arbejdsindsats Specialundervisning Før og efter test (år 1 og år 3) Fokusgruppeinterviews - interviewguide 18

Skole C- elever efterår 2008

Skole C - lærere og pædagoger efterår 2008

Skole C - klasselærere efterår 2008

Konklusion på fokusgruppeinterview LP-arbejdet hæver niveauet i de pædagogiske drøftelser og med mere fokus på kontekst-perspektivet frem for som tidligere med en tendens til at have fokus på individperspektivet. Afgørende, at tovholderne er godt klædt på. Det kan være en fordel at møde op som ”ekstern” tovholder . For at få et fælles fodslag bliver det vigtigt, at der arbejdes med LP med kortere interval, og at der skabes rammer for at kunne mødes i LP-grupperne. Forberedelsen til møderne bliver vigtig på samme måde som det skriftlige arbejde i forhold til fx informationsindhentning bliver essentiel. KLasselog’en bliver vigtig for både lærere og pædagoger = fælles sprog/handlinger