Medfinansieringsprojekter: Hvem skal involveres? KLIKOVAND den 4. juni 2014 Carsten Raad Petersen, fagdirektør, HOFOR

AGENDA Udfordringen Klimatilpasning og skybrud – løsninger på terræn Fordele ved kombinerede løsninger Medfinansieringsordning Eksempel

1. UDFORDRINGER Mere hverdagsregn og oftere skybrud Ansvarsfordeling: Forsyningen har en opgave omkring klimatilpasning Serviceniveau: Stuvning til terræn hvert 5/10. år Kommune har en opgave omkring skybrudssikring Serviceniveau: 10 cm over terræn hvert 100. år ?

2. Klimatilpasning – løsninger på terræn Traditionelle løsninger – under jorden: Øge max rørkapacitet – større rør Underjordiske bassiner Løsninger på terræn: Afskæring af regnvand fra eksisterende kloak Forsinkelse af regnvand i oplandet inden udledning Reducerer spildevand på terræn, i kældre og i recipienter Rør har en max kapacitet – der kommer altid en kraftigere regn Mulighed for mere natur og miljø i byområder – vand som ressource

2. Skybrudshåndtering - Løsninger på terræn Bortledning af regnvand på terræn Magasinering på terræn hvor det ikke er skadesvoldende Direkte og hurtig udledning til recipient

3. Fordele ved kombination af klimatilpasning & skybrudssikring Klimatilpasning og skybrudssikring anvender de samme arealer og løsningsprincipper (ex veje, parker osv.) En mindre forøgelse af klimatilpasningsløsningen kan tilgodese skybrudssikringen En kombination af løsninger kan sikre bedre hydraulisk sammenhæng i oplandet Samfundsøkonomisk synergi ved samtænkning af klimatilpasning og skybrudssikring

ØKONOMI Traditionel løsning: Forsyning kr. XX – klimasikring Kommune kr. YY – skybrudssikring Alternativ løsning via medfinansieringsordning Synergiløsningen kr. ZZ medfører både klima- og skybrudssikring ZZ ≤ XX + YY

4. MEDFINANSIERINGSORDNINGEn - BEK nr 4. MEDFINANSIERINGSORDNINGEn - BEK nr. 89 af 30/01/2013 om spildevandsforsyningsselskabernes medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand - Spildevandsselskabernes medfinansiering af klimatilpasningsprojekter i 2014 og frem. Forsyningsselskabets indberetningsvejledning Kommunen påtager sig initiativet Kommunen påtager sig bygherrerollen Kommunen påtager sig ejerskab til både projektering og anlæg Kommunen påtager sig udlægget for projektering og udførsel inkl. HOFORs timer Rater over maksimalt 25 år. Anlæg skal være billigere end traditionel rørløsning til samme serviceniveau Projekter skal godkendes ved Forsyningssekretariatet

Forsyningens rolle i klimaprojekter Modning (før aktivering; modelberegning mv.) Anlæg (design, projektering, etablering) Drift Medfinansierings-projekter Dialog Generel information. Driftsomkostninger (evt. MOGS) Finansiering af kommunens anlæg (driftsomkostninger, MOGS). Kontraktstyring ift. kommunen. Kommunen fastlægger evt. samarbejde med trejdeparter. Ad hoc opgaver evt. som TA/overkapacitet Finansiering af kommunens drift (driftsomkostninger, MOGS). Kontraktstyring ift. kommunen. Spildevands- projekter Forsyningen er initiativtager. Driftsomkostninger, evt. MOGS. Forsyningen er bygherre. Anlægsomkostninger. Design, projektering, anlæg. Trad. eller kvalitetsprojekter. Samarbejde med kommune eller andre forsyninger efter aftale (omkostningsfordeling). Forsyningen ejer og driver. Kommunen kan udnytte forsyningens anlæg mod betaling.

DRIFT - medfinansieringsordning Kommunen har ansvar for driften, men regningen herfor kan sendes til forsyningen, for hvad angår den hydrauliske funktionalitet. Opgaven kan udliciteres til forsyningen.

5. Eksempel: lørenskogvej, rødovre LAR-projektet på Lørenskogvej er udarbejdet for at håndtere skybrud og afskære tag- og vejvand i et fælleskloakeret område med kapacitetsproblemer i afløbssystemet. Nedsivnng i vejbede Dimension: - minimum nedsivning op til T=5 mulighed for forsinket afledning på 2 l/s ha op til T=10. Ved regnhændelser større end T=10 opstuves regnvand på vejarealet

Aftale med Rødovre kommune Aftale om: Finansiering af anlæg – samlet ca. 6½ mio. kr.: HOFOR og kommunen finansierer hver ca. ½-delen HOFOR for vejbede (den hydrauliske funktion – afledning af tag- og vejvand)), kommunen finansierer øvrige funktioner (vejen) Alternativer beregnet: traditionel løsning dyrere (anlæg og drift) Kommune er bygherre Kommune ejer og driver anlæg, tilsyn delt mellem kommune og forsyning.