Klimaklar i Skibhus Bag om projektet

Præsentationer af emnet: "Klimaklar i Skibhus Bag om projektet"— Præsentationens transcript:

1 Klimaklar i Skibhus Bag om projektet
Introduktion af Martin og Gitte. -Ingeniøre - projektledere på projektet Sætte ord og billeder på hvad problemstillingen er - og hvordan vi ser den overordnede løsning er I overordnede træk - skal give forståelse for situationen og det der skal ske, og ikke mindst jeres rolle i det. Måske skal vi lige nævne hvad VCS er for en størrelse – ved folk mon det,... Gerda nævner det?

2 P Din Kloakfamilie Projektområdet
ca. 220 huse i området – projektområdet - og det er fordi det udgør jeres kloakfamilie ca. 2 km vej – og ca. 2 km offentlige kloakrør · Vil sætte lidt flere ord på det begreb vi har kaldt kloakfamilie – og dermed hvorfor det lige er jer der sidder her i dag – fordi i er alle med i den samme kloakfamilie. · Betyder at i er tilkoblede den samme afgrening af den offentlige kloak · Jeg har optegnet den offentlige kloak der gemmer sig under jorden i jeres område - KLIK – som se den følger både vejene og afgrænser projektområdet – og det er altså den der definere kloakfamilien.,… vand i kloakken løber herfra – og ender her · Hvor afgreningen ender – tilsluttes – ”Vinkælderrenden” – KLIK - hele skibhus. - KLIK - Herfra pumpes videre igennem Odense t. renseanlægget. · KLIK Rundt om jer ligger andre kloakfamiler/afgreninger som ikke har forbindelse til jeres afgrening – Lidt teknisk, men det er forklaringen på hvorfor det er vigtigt at alle i kloakfamilien bidrager til løsningen. (KLIK GRAFIK TILBAGE) Hældning på terrænet og kloakkens udformning betyder, at nogle i området oplever store problemer med oversvømmede kloakker - Særligt dem der bor i lavninger i terrænet (vis her og her) og til sidst i systemet - andre oplever ikke problemer. Altså mange med problemer i området – men også rigtig mange der ikke berøres af det. · Men det hele hænger sammen – så når en kælder på Thorkildsgade bliver oversvømmet i et skybrud - så skyldes det også tagvand og vejvand fra Baumgartensvej Alle bidrager til det vand der giver problemer – DERFOR kan alle også bidrage til løsningen – og det er derfor alle skal være med. Kloakfamilie afgrænsning – derfor er f.eks. Skibhusvej ikke med ,… i denne omgang,… fortæl det gerne.

3 Målet med ‘Klimaklar i Skibhus’
HVAD? INGEN REGN I KLOAKKERNE Regn og spildevand blandes ikke sammen Eventuelle oversvømmelser er IKKE spildevand Klimasikring HVORDAN? 100 % AFKOBLING Alle grundes regnvand afkobles fra kloak Alle veje og fortoves regnvand afkobles fra kloak “Vandmotorveje” til regnvand fra skybrud GDAN Målet med projektet er, at regnvandet skal helt ud af kloakkerne, hvis vi skal afhjælpe problemerne med oversvømmelser. Det er den opgave, vi tager hul på med projektet Klimaklar i Skibhus. Vi adskiller bogstavelig talt regn fra lort ved at holde lorten under jorden i kloakkerne og regnen over jorden. Med LAR-løsninger kan vi slå to fluer med ét smæk. Vi kan gøre noget ved de overfyldte kloakker og samtidig gøre jeres kvarter grønnere og endnu mere attraktivt. Den bedste løsning til det er at håndtere vandet på jordoverfladen og bruge regnvandet som en ressource – fx i haven eller til grønne løsninger på vejen. Det er vores forventning, at jeres kvarter kan få færre fliser, mindre asfalt og flere grønne og frodige områder, når projektet er gennemført.

4 Hvad er LAR? Den grønne løsning
Grønt tag LAR: Lokal Afledning af Regnvand GDAN Jeg har allerede brugt begrebet LAR, og I er måske også allerede stødt på det tidligere i vores informationsmateriale, på nettet eller andre steder. LAR står Lokal Afledning af Regnvand og er et udtryk for, at man tager sig af regnen hvor den falder, i stedet for fx at transportere den over store afstande til et renseanlæg. For at alle har samme opfattelse af, hvad LAR er, vil jeg lige vise principperne bag - her med udgangspunkt i, hvad man kan gøre på sin egen grund. Men om man er på privat grund eller offentlige arealer, så er grundtanken, at regnvandet så vidt muligt skal fordampes, nedsives ellers genbruges, hvor det falder. Nogle steder vil det også give mening at forsinke vandet før det afledes til fx kloak. Man kan fx lægge et grønt tag på sit hus eller cykelskur. Her vil noget af regnvandet optages af de planter, der gror på taget, mens andet vil fordampe. Ca. 50 % af det vand, der faldet på et grønt tag på årsbasis vil optages af planter eller fordampe. “Overskuddet” af regnvand fra grønne tag, eller fra tage generelt, kan fx ledes til en regnvandstønde eller -beholder, og man kan bruge vandet til fx havevanding. Man vil også kunne bruge det til toiletskyl og tøjvask, men så bliver det en smule mere avanceret... Overskuddet fra regnvandstønden eller regnvand fra tagnedløbet kan ledes til et regnbed, hvor planterne vil optage noget af vandet og andet vil fortsættes ned gennem jorden og måske helt ned til grundvandet. De planter, man kan bruge i sådan et bed skal være nogle, som tåler både tørke og meget vand, men der findes heldigvis mange planter på markedet, som gør det. Regnvandet kan også ledes til en faskine i jorden. En faskine er i princippet en “hullet beholder”, hvor regnvandet kan stå i kortere eller længere tid, alt efter hvor meget det har regnet, og herfra langsomt nedsive til grundvandet. I stedet for asfalt og fliser er det også muligt at lægge græs, grus, perlesten eller skærver som er meget mere gennemtrængelige for vand og dermed øger nedsivningen. Hvis vi skal komme med en lille anbefaling herfra, så er løsninger, hvor jordoverfladen og plantevækst er tænkt ind - fx plantebede og græs - de mest effektive. Og ellers er det jo muligt at kombinere mange af LAR-løsningerne. Mange af jer har måske allerede lavet LAR i jeres baghaver i forskelligt omfang, og måske endda uden at tænke på, at det har gavnlig effekt på kloakkerne, renseanlægget osv., men det har faktisk rigtig stor betydning. Regnbed Vandgennemtrængelige overflader/belægninger Regnvands-beholder Faskine Illustration: Lulu Jakobsen, Haveselskabet

5 Vores udfordring... Nogle oplever det… – men alle bidrager
5. Vores udfordring: Oversvøm billeder.. · Sådan kan det ca. se ud når det regner kraftigt – ikke herfra men fra Sanderum. · Når regnen bliver for voldsom må systemet af rør give op - og vi mister kontrollen,... vand fra kloak presses ind i kældre der ikke er sikret og i lavninger op på overflade. · Især de lavtliggende boliger plages af vand i kælder og have, da de på grund af deres placering er ’endestation’ for spilde- og regnvand. · Vi kan genvinde kontrollen ved at fjerne regnvandet fra kloakkerne – (Med større kloakrør opnår vi kun at der går længere i mellem at vi mister kontrollen) · Med projektet vil vi gerne genvinde kontrollen,... det er ikke lige til, men ved fælles hjælp tror vi på det kan det lade sig gøre - KLIK - ,... men vi må ændre vores system, vores infrastruktur til at håndtere regnvandet - vi kan ikke gøre det godt nok med rør længere. Nogle oplever det… – men alle bidrager

6 Vi holder regnvandet ude af kloakken og udnytter mulighederne
Vores løsninger... Vi holder regnvandet ude af kloakken og udnytter mulighederne Vi skal have regnvandet ud af kloakken 1: Det skal vi i vores veje – hvor det i dag løber i vejristene,… Vi laver det, men vi vil gerne have jer med til at bestemme hvad (bede, fartdæmpning, vejtræer. P-båse,.. Det skal snakke om senere i forløbet) Det er ca % af regnvandet i kloakken som kommer fra veje og fortove,…resten kommer fra vores huse.. Klik t. hus 2: Og derfor er I nød til at komme på banen hvis problemet skal løses – vi vil gerne hjælpe og støtte så meget vi kan,… Lige om lidt kommer jeg lidt mere ind på det. Men vi er nød til alle at bidrage til den samlede løsning på problemet,.. Klik t. omsluttende cirkle ,..kun sammen kan vi nå helt i mål, og hvert bidrag til mindre regnvand i kloakken nytter. Men vi står ikke klar med en konkret løsning. Vi står sammen med jer over for at skulle definere behov og ønsker i jeres del af Skibhuskvarteret – og sammen kommer vi frem til en løsning. Vi kan ikke gøre det uden jer! ,…..på gade og vej (30-35%) ,…..fra tage, carporte, indkørsler (65-70%) Kun sammen når vi helt i mål

7 Veje og fortove (offentligt areal)
Kommunen og VandCenter kan skabe løsninger, som Opbevarer og håndtere regnvand skaber nye, trafikale forhold forskønner kvarteret med grønne løsninger MWS Offentlig LAR Hvad kan vi gøre på de offentlige arealer Vejbede = fartdæmpning Faskinevej/Vandvej – gemmer vand under asfalten,… men ligner en alm. vej (LAR behøver ikke ændre på vejens udseende) Render der leder vandet rundt – grønne P-båse ,… Dorthe Høeg Larsen – hendes børn sagde at vejen havde trylleasfalt (Dorthe er nok med til som borger til mødet) Næste gang vi mødes vil vi gerne høre mere om det – tænk gerne over det Vejbede – renser og nedsiver vejvand Langelinje ”Faskinevej” i Hjallelse Og vi vil gerne høre din mening….

8 Huse og haver (privat grund)
regnvandsbede Faskiner grønne tage og mange andre smarte og smukke løsninger Regnbed Regnbed Faskine MWS Privat LAR Forsøge at sætte nogle billeder på hvad LAR løsninger kunne være - hvad har andre gjort Hvad opfordrer vi til, at de selv gør på egen grund – hvert bidrag til mindre regnvand i kloakken gør nytte. ,…Vi skal nok gøre det på offentlig vej og fortov – men vi skal have jer til at tage initiativet på egen grund,… Vi vil ikke ind i jeres baghaver med mindre vi er inviterede af jer - men vi vil meget gerne inviteres, gi råd og vejledning og støtte og hjælpe jer på vej. Mange måder at gøre det på – Regnbede er oven på jorden (græs, bed, fordybning) Faskine er under jorden (plastkasser, sten fyld, mange forskellige produkter) Vil ikke gå i detaljer med hvordan man gør - næste workshop ,… grav fordybning under trampolinen, bland sand i - kompost i toppen Hvad er økonomien i det, og hvordan gør vi det op? Økonomisk hjælp – tilbagebetaling 100% - eller noget ledes til offentligt LAR-anlæg eks. 50/50 løsning (og 50% tilbagebetaling) Regnbed Husejer kan få ca ,- tilbage hvis alt regnvand fjernes fra kloakstik

9 Sådan kan det også gøres…
Nævn fælles løsninger på tværs af skel Gå sammen og pulje pengene til en fælles løsning Vi har eksempler på udformning af tinglysning Snak med naboerne Thorkildsgade/Bøgebjergvej - baghaver der støder op til hinanden i et lavpunkt,..oplagt til fællesprojekter Her fra Middelfart - naboer sender vand på tværs af skel Forhaveløsning

10 Sådan kan det også gøres…
Permeable belægninger - faskine gemt i indkørslens opbygning Kombineret med regnvandstønde,...men tønder er ikke nok

11 Sådan kan det også gøres…
Gerdas have m. priseksempel… OBS den ene side af huset!! Planter 4.000,- Materialer 1.000,- Minigraver en weekend 3.000,- Alt arbejde selv betyder ca ,- for den ene side af huset Afpropning - i snit pr. afproppet rør - typisk 2-3 propper Kloakmeterforeningen siger: gennemsnitligt ,- for en professionel at anlægge faskine inkl. afpropning - hvis komplicerede forhold er det dyrer Pris også i haveselskabets folder - på hjemmesiden - søg på nettet.

12 Projektets forløb Nu er vi i gang!
Trin 1 Vi sparker projektet i gang. Trin 2 Vi putter “kød og blod” på vores idéer til løsninger – både på privat og offentlig grund Trin 3 Idéer og LAR-drømme bliver til virkelighed. GDAN Trin 1: Vi sparker projektet i gang. Og så holder vi denne workshop, som er den første af flere planlagte, for at informere og inspirere alle jer beboere og grundejere i området. Trin 2: Vi putter “kød og blod” på vores idéer til løsninger – både på privat og offentlig grund. Sidst i februar 2015 holder vi Workshop 2, hvor vi fællesskab dyrker og udvikler idéerne fra WS1. Der er under trin 2 projektet konkretiseres. Det vil måske kunne føles, som om der ikke sker ret meget i lange perioder, men I kan være ganske sikre på, at der bliver arbejdet i kulisserne på bl.a. at finde ud af, hvor store LAR-anlæggene i de offentlige arealer skal være, hvordan vandet kan strømme, også under mere ekstreme regnskyl, og så er der selvfølgelig også nogle trafikale forhold, vi skal forsøge at få styr på. Trin 3: Så er vi fremme i 2016 før idéer og LAR-drømme bliver til virkelighed. Det er også her vi vil evaluere projektet og de løsninger, der er kommet ud af det. Vi har nemlig ikke tænkt os at stoppe, når projektet slutter. Det er vores forventning, at de løsninger, som vi kommer frem til her, vil kunne bruges, når vi senere skal i gang med bl.a. resten af Skibhuskvarteret.

13 Her finder du os Kontaktinformation
Læs mere om projektet på hjemmesiden Tilmeld dig vores nyhedsbrev I SKIBHUS Bliv inspireret, fortæl, del og spørg på facebook Kontakt os pr. mail Så vil Martin og jeg at slutte af. Tilbage fra os er bare at sige, at I kan søge informationer om projekt Klimaklar Skibhus på både den hjemmeside, der hedder klimaklar.nu og på projektets facebook-side: Klimaklar i Skibhus. Der vil ske løbende opdateringer af begge disse, som projektet skrider frem. Og så er I altid meget velkomne til at skrive til os med spørgsmål eller kommentarer på mailadressen Hvis I mangler inspiration til løsninger på jeres egen grund, så kan vi anbefale den hjemmeside, som hedder DITREGNVAND. Det er Haveselskabet der står for den, og her kan man hente masser af inspiration til gode og spændende regnvandsløsninger til haven. Er der tid til et par hurtige spørgsmål, Malene? SE OGSÅ.... Læs mere om haveselskabets bud på genbrug af regnvand i haver

14 BACKUP SLIDES

15 Det er Kloakfamilien der afgrænser området
For lige at uddybe Principiel skitse af Skibhuskvarteret Retning vandet løber – som blodåre ude under skibhuskvarteret

16 Rør og væk! På overfladen …og bliv Traditionel løsning kontra LAR
Ridse de tekniske rammer op Initiativet her udspringer af et behov for en opdating af kloak og afvandingsforholdene i området Den del af vores infrastruktur er normalt gemt væk i rør under jorden. Stigende erkendelse af problemer med at lede stigende regnmængder ned i rør – og at der er en masse merværdi hvis regnen håndteres på andre måder. Bevæge os fra løsning i rør – de kan ikke løse alt det vi gerne vil – (Vil stadig Vi har valgt ikke at ligge store rør – det er ikke en løsning der er til diskusion… Malene syndes den skal med i præs. Når regnen bliver for voldsom må systemet af rør give op - og vi mister kontrollen,... og det er det der sker når kældre og huse oversvømmes. Med projektet vil vi gerne genvinde kontrollen,... Med større rør, skal der mere regn til før systemet giver op, så chancen for at boliger og kældre bliver oversvømmet bliver mindre - men vi kan ikke fjerne den,... Men det kan vi med LAR og ved at holde vandet på overfladen, give plads til vandet og dirigere vandet hen hvor det gør mindst skade.

17 STATUS REGN: FAKTOR 1.5 Backup hvis der kommer spørgsmål til monsterregn,… forklar at vi kigger på det og evt. hvordan – modeller

18 Hvad med monsterregn?? Vi kan ikke vinde kampen mod vandet – men vi kan vælge en grøn/blå slagmark, hvor vi har råd til at tabe Vejbede, Grønne tage, faskiner m.v. har kun en virkning ved kortvarige nedbørshændelser, men ringe effekt ved monsterregn. ”Oversvømmelsesmotorvej” Skab acceptabel slagmark En LAR separering betyder at oversvømmelsesvand ikke er kloakvand – men overfladevand – Sundhedsrisiko. 2 lag/situationer i sådan en ny infrastruktur Normal og kraftig regn Monsterregn – himmel og hav står i et LAR tager 1. del