Workshop I På kant eller forkant ?

Præsentationer af emnet: "Workshop I På kant eller forkant ?"— Præsentationens transcript:

1 Workshop I På kant eller forkant ?

2 Tilrettelæggelse af workshop
Første halve time: Indlæg ved Ole Munk Nielsen og Vicky Gydesen Madsen Lovgrundlag Hvad skal man teknisk tage højde for? Hvordan håndteres serviceniveauet? Kontrakter mellem forsyning og kommune – hvordan og hvad er vigtigt? Sidste halve time: Reflektering og kommentering Erfaringsudveksling  Afrunding

3 Erfa – stikord, vi vender tilbage til!
Er jeres klimaplan vedtaget? Hvor langt er I med klimaprojekterne? Har I sendt en ansøgning til Forsyningssekretariatet? Hvilke planer har I for de kommende år med klimaprojekter? Hvordan er I organiseret til løsning af klimaprojekterne?

4 Ansøgning til Forsyningssekretariat samt aftale mellem kommune og forsyning
Vicky uddyber

5 Lovgrundlag Love Lov nr. 61 af 29. januar 2013 om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og lov om vandløb Lov nr af 11. december 2012 om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen for vandløb og søer Bekendtgørelser Bekendtgørelse nr. 89 af 30. januar 2013 om spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand (medfinansieringsbekendtgørelsen) Bekendtgørelse nr. 122 af 14. december 2012 om ændring af bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 (oversvømmelseskort) Bekendtgørelse nr. 68 af 25. januar 2013 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. Bekendtgørelse nr. 97 af 30. januar 2013 om ændring af bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 (projekter til håndtering af tag- og overfladevand i spildevandsplanen)

6 Hvad skal man teknisk tage højde for?
Teknologier der kan bidrage til at håndtere den voksende mængde hverdagsregn og de oftere forekommende og stadigt voldsommere skybrud kan inddeles i 5 kategorier: Teknologier i planlægningsfasen Tilbageholdelse af regnvand på overfladen Håndtering af regnvand i afløbssystemet Rensning af regnvand Måling af effekt 

7 Teknologier i planlægningsfasen
Hydrologisk tilpasset højdemodel fra Niras bearbejdes: Bygninger hæves Vejen sænkes Øvrige genstande af betydning for strømningsveje fjernes (halmballer, biler osv.) Data kan downloades fra:

8 Teknologier i planlægningsfasen
Husk: Indpumpning fra andre oplande Tilstrømning fra andre afvandingssystemer (vejafvanding m.v.) Tilstrømning fra vandløb Tilstrømning fra rurale/ikke befæstede oplande

9 Nordjylland har ikke patent på ekstrem nedbør

10 Fremtidens regn – opdaterede klimafaktorer
Spildevandskomiteens Skrift nr. 30 er en opfølgning på Spildevandskomiteens Skrift 26 fra 1999, Skrift 27 fra 2005, Skrift 28 fra 2006 og Skrift 29 fra 2008. Der indføres ikke grundlæggende nye principper, men beskrivelsen af anvendelsen af regndata fra Skrift 27 præciseres, og de konkrete dimensionsgivende værdier fra Skrift 28 og 29 er opdateret ved brug af den nyeste viden på området.

11 Tilbageholdelse af regnvand på overfladen - masser af løsninger !
Faskine og regnvandskassette Regnbede / Vejbede Grønne tage Grønne vægge Permeable befæstelser og belægninger Regnhave Alternative vejprofiler Forsinkelsesbassiner Mobile dæmninger Permabrønde- og rør

12 31 vejbede på Langelinie i Odense
Detailprojekt for bede Godkendelse af vejprojekt hos Odense Kommune Trafiksikkerhedsrevision Nedsivningsgodkendelse Beplantningsplaner Måleprogram Borgerinddragelse

13 Når løsningerne skal føres ud i livet i Låsby…
Hvordan fungerer løsningen under ekstrem regn Trafiksikkerhed ? Glatførebekæmpelse Adgang til parceller ? Drift – også på længere sigt Vandløbslov Flora fauna Osv.

14 Byens nye samlingspunkt i Låsby – bassinerne på Blochs grund

15 Hvordan håndteres serviceniveauet ?
Figur. Birgit Paludan

16 Hvordan håndteres serviceniveauet ?
Eksempel på praktisk formulering (Holstebro Kommunes klimatilpasningsplan): ”Fokuspunkter: Udpeges på risikokortet side 9 inden for områder, hvor oversvømmelsen giver vanddybder over 10 cm. Der regnes med regnintensiteter, som forekommer med 50 års gentagelsesperiode.”

17 Låsby

18 Problematikker i Låsby
Vandløb syd for byen ledes til kloak Udledning af vand fra motorvejsbassiner ledes til vandløb og dermed kloak Oplevede oversvømmelser af bl.a. plejehjemmet Vandet samles central i byen på Blochs Grund Blochs Grund er erhvervet af Skanderborg Forsyningsvirksomhed

19 Problematikker i Låsby

20 Elementer i masterplan for klimatilpasning i Låsby
Landskabsarkitekt kompetence Borger-inddragelse Teknisk kompetence

21 Økonomi i Låsby Mio kr. ekskl. moms Projektelement 65
Separatkloakering 65 Anlæg, miljø og servicemål 7 Anlæg, medfinansiering 12 Eksterne fonde 15

22 Kontrakt mellem forsyning og kommune – hvad er vigtigt?

23 Organisering Der er brug for utrolig meget koordinering i et Klimaprojekt, da der er mange parter involveret. Vi startede med en workshop for alle interne og eksterne parter. Da der skal meget koordinering til fra kommunens forskellige afdelinger, blev der udnævnt en klimakoordinater ved kommunen. Han skal være døråbner ind til alle afdelinger i kommunen. Dvs. forsyningen har én indgangsvinkel til kommunen. I medfinansieringsprojektet er kommunen bygherre og forsyningen er hyret som rådgiver.

24 Økonomi i Låsby Hvordan hænger pengene sammen? Kronerne ryger frem og tilbage mellem kommunen og forsyningen i klimaprojekterne. Denne illustration synliggør, hvad de enkelte kasser må betale for.

25 Hvordan laver man en kontraktfordeling med konsulenterne
Hvordan laver man en kontraktfordeling med konsulenterne. Det kan blive en stor suppegryde, når konsulenterne skal fordele honoraret i et klimaprojekt. Kontrakterne skal udspecificeres i forhold til et traditionelt anlægsprojekt.

26 Samarbejdsaftalen Der er oprettet en styregruppe til at koordinere klimaprojekterne på chefniveau. Styregruppen sikre at klimaprojekterne holder kursen i forhold til samarbejdsaftalen, dvs. at rammer for økonomi, tidsplaner og resultater bliver overholdt. Samarbejdsaftalen er et styringsredskab for projektlederen og projektkoordinateren. I samarbejdsaftalen er udbudspligt og forsikringsforhold blevet afdækket. I samarbejdsaftalen står detaljeret, hvordan forsyningen skal rapportere om regnskab og budgetopfølgning.

27 Kontoplanen – bilag til samarbejdsaftalen
Hvor sendes fakturaerne hen? Separeringsprojekt – Forsyningen Miljø og Servicemål – Forsyningen Medfinansieringsprojektet – Kommunen Kommunale følgeudgifter – Kommunen Fondsmidler – Kommunen Helt lavpraktisk kan det være en større opgave, at få fakturaerne sendt det rigtige sted hen, derfor er der lavet en kontoplan som bilag til samarbejdsaftalen.

28 Tidsplan Ting tager tid og klimaprojekter tager meget tid, derfor skal der laves en detaljeret tidsplan, der redegører for alle processer i projektet, f.eks. Borgerinddragelse, beregninger og myndighedsarbejde. Specielt myndighedsarbejdet skal planlægges i god tid, så kommunen kan afsætte ressourcer til det.

29 Erfa – stikord, vi vender tilbage til!
Er jeres klimaplan vedtaget? Hvor langt er I med klimaprojekterne? Har I sendt en ansøgning til Forsyningssekretariatet? Hvilke planer har I for de kommende år med klimaprojekter? Hvordan er I organiseret til løsning af klimaprojekterne?