Hvordan finder vi de udsatte børn i tide

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvilken afdeling på Hadsund skole går dit barn i?
Advertisements

Hvem er jeg? Hvor bor jeg? Hvem bestemmer over mig?
Børn som pårørende til alvorligt syge forældre Anbefalinger til sundhedspersonalet Udarbejdet på baggrund af: Retningslinier for god praksis ved forebyggende.
Lederkonference Holdbar ledelse – i pædagogisk praksis
Uddannelsesseminar 25.August 2008 Horesta – 3f DK 1 De lokale uddannelsesudvalgs arbejdsopgaver og kompetencer Bruno Clematide.
Inddrag nu Kick-off møde
Fælles kompetenceudviklingsdag 25. september 2012, CABI
Samtaler i hverdagen & Understøttende sprogstrategier
Intro til kommende praktikanter og praktikvejledere
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
Buskelundskolens børnehave Fokus for år
Indledning I forbindelse med den pædagogiske indsats for at skabe øget sammenhæng i overgangen fra SFO til klub, er der udarbejdet en mappe med materiale.
Censorformandskabets møde 25. oktober 2012
Indledning I forbindelse med den pædagogiske indsats for at skabe øget sammenhæng i overgangen fra SFO til klub, er der udarbejdet en overgangsmappe med.
Når kommunale fritidstilbud hjælper børn og unge i udsatte positioner til at klare sig bedre i uddannelsessystemet Jill Mehlbye, AKF Spot på.
Lyshøjskolen 2011 med Videncenter og resurseteam
1 Opkvalificering af den tidlige indsats Opsporingsprojektet Børnekonferencen 21. Marts 2011.
Møde for kontaktpersoner – Høng 10. September 2013.
Forældremøde X årgang.
Inddrag nu kredsformandsmøde den 8 marts 2011
Et systematisk værktøj til Udvikling af Pædagogisk praksis
JobPAS – En gennemgang PAS-koncepter og Basiskurser v. Steen Hilling, psykolog
”OPKVALIFICERING af den TIDLIGE INDSATS i KOMMUNERNE
Formålet At rumme børn i vanskeligheder i klassen.
Skolens AKT- gruppe består af fire lærere og to pædagoger,
Mission - Vision – Strategi Udkast for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Centerledelsen - Herning 6. marts 2007.
Forældremøde Herningvej Skole, torsdag den 1
- Hvad kan I forvente som forældre?
Kompetencecenter for Hirtshals Skolecenter
Udvikling af skole/hjemsamarbejdet på Højmeskolen
Mere viden og bedre redskaber”
Inklusion med læring Hvilke navne??.
Læring og inklusion i skolen
Tema 3 Samarbejde om indsatsen for barnet Udgivet af Socialstyrelsen februar 2014.
Forældremøde august Skoleområdets oplæg – Trørødskolens indskolingsplan.
VEJLEDERNES FORHÅBNINGER FRA BRANDMAND TIL ARKITEKT AFKLARING AF EGEN VIDEN: HVAD KAN JEG? AFKLARING OG AFGRÆNSNING AF ROLLEN KONTRAKT : DIALOG OMKRING.
Skallebølle Landsbyordning ”Indsigt og opmærksomhed…”
Adfærd, Kontakt og Trivsel Undervisningsministeriet
Overblik over afkast/resultat mål ifm. klubpolitikken Klub- politik - Udvikle og styrke det gode ungdoms- liv Overgang skole og klub Samarb.aftale vedr.
▪ Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Forberedende møder august 2008.
Systematisk risikovurdering
Introduktion til Kontaktforældrerolle Og videreudvikling d. 21. oktober 2014.
Hjerneskadeteam Herning Kommune.
Læringsmiljø og anvendelsesorienteret undervisning
LÆRING, LEG & BEVÆGELSE.
DEN UNGE SOCIALT DYSFUNKTIONELLE PATIENT. LÆGEDAGE 2014
Konsultative praksisformer i PPR
KVIK-modellen KVIK-modellens historie Modelgennemgang
En kvalitativ undersøgelse – baseret på interviews
Politiske delmål og Fanefjordskolens indsatsområder.
Inklusion for alle – Illusion eller virkelighed?
Projekt ”Unge med psykiske vanskeligheder – overgang fra barn til voksen” Vingsted den 18.marts 2015.
BØRNELINIEN Definition på kompetente børn og unge med særlige behov.
Lige muligheder i livet Strategi for børn og unge i udsatte positioner.
Strategi for inklusion x. Hvorfor en inklusionsstrategi? For at: Binde inklusionsarbejdet sammen på tværs af dagtilbud, skole, fritidstilbud og det specialiserede.
Vis hjælpelinjer For at se hjælpelinjer 1. Klik på Vis 2. Vælg Hjælpelinjer Indsæt dato 1. Vælg Indsæt i topmenuen 2. Vælg Sidehoved og Sidefod 3. Sæt.
Sammenhæng mellem indsatsområder på Dagtilbud v/Birgit Lindberg Arbejdsmøde for Dagtilbud den 18. august 2015.
Godkendt af bestyrelsen den 5. november 2015 Barnets perspektiv EGMONT FONDENS STRATEGI FOR BØRNE- OG UNGEINDDRAGELSE.
TVÆRPROFESSIONELLE LÆRINGSFÆLLESSKABER Oktoberkursus
De syv fortællinger - hvad var det, vi ville, og hvad gjorde vi?
En god start på livet – i dagplejen
Børnene kommer til tiden og har det nødvendige udstyr med
Præsentation af Socialstyrelsens Praksiskonsulent-korps
Udgangspunktet er, at alle har de bedste intentioner. Udviklingsdag Udgangspunktet er, at alle har de bedste intentioner. Lad os gå på opdagelse.
Godt du kom - et Fælles Ansvar Udviklingsindsatser
Inspirationsworkshop med fokus på
Strategiske pejlemærker
Program Kort introduktion til hovedområder i den nye dagtilbudslov
RRR Modellen.
Barnesyn og børneperspektiv
Præsentationens transcript:

Hvordan finder vi de udsatte børn i tide Hvordan finder vi de udsatte børn i tide? Opsporingsmodellen og erfaringerne med denne Gå hjem møde 19 august Jill Mehlbye KORA Jill Mehlbye, KORA

Udvikling af en opsporingsmodel – og erfaringerne med denne Modellen er udarbejdet på initiativ af Socialstyrelsen I samarbejde med Haderslev, Viborg, Norddjurs, Vordingborg og Assens Kommuner UdviklingsForum og EVA Rambøll ekstern evaluator Jill Mehlbye, KORA

TIDLIG OPSPORING MED HENBLIK PÅ TIDLIG INDSATS Hvordan styrker og kvalificerer vi den tidlige opsporing og den tidlige indsats? Vi kommer ofte alt for sent ind. 2/3 af de unge, der har været anbragt uden for hjemmet, får ikke en ungdomsuddannelse Jill Mehlbye, KORA

DET KAN VÆRE SVÆRT AT SE MANGLENDE TRIVSEL ……..FØR DET ER FOR SENT……. Ingen facitliste… 100 forskellige tegn på at noget er galt Adfærdsproblemer i 8-årsalderen kan allerede identificeres i 18-mdr.s alderen Børn fra de ressourcestærke familier viser andre typer af problemer fx tvangspræget, stille adfærd fremfor forstyrrende urolig adfærd, som hyppigere ses hos de ressourcestærke familier Jill Mehlbye, KORA

HVORFOR HANDLER VI IKKE ALTID? De professionelles berøringsangst? Forskellige tærskler for handlen? Vi kan selv ”syndromet”? Faglig usikkerhed? Faglig sikkerhed fører til flere handlinger Jill Mehlbye, KORA

OPSPORINGSMODELLEN Udvikling af en opsporingsmodel Med en række enkle, konkrete redskaber Vægt på faglighed Vægt på samarbejde på tværs (tværfaglighed) Baseret på et sæt fælles værdier og teorier Jill Mehlbye, ORA

FÆLLES VÆRDIER – FÆLLES TEORIER FORÆLDRE SKAL VÆRE AKTIVE MEDSPILLERE ALLE FAGLIGHEDER ER VIGTIGE RESSOURCETÆNKNING POSITIV PSYKOLOGI BARNETS SES I SIN KONTEKST UDVIKLINGSØKOLOGISK MODEL RESILIENS Jill Mehlbye, KORA

07-04-2017 Jill Mehlbye, AKF

FAGLIG VIDEN FAGLIG SUPERVISION ØGET FAGLIG DIALOG STYRKELSE AF FAGLIGHED SMÅBØRNS-TEAM HURTIGERE REAKTION_ HURTIGERE INDSATS ALLE BØRN SES TRIVSELS VURDERING ALLE BØRN SES OGSÅ I OVERGANGE FORMIDLING AF SYSTEMATISK VIDEN EVALUERINGS-MØDER FORVENTNINGS-AFSTEMNING TIDLIG OPMÆRKSOMHED VIDEN OM FORVENTNINGER TIL ET SKOLEBARN VIDEN OM HINANDENS ARBEJDSFORMER VÆRDIGRUNDLAG – BARNET SES I SIN SOCIALE KONTEKST OG I ET UDVIKLINGSØKOLOGISK PERSPEKTIV

SKÆRPET UNDERRET-NINGSPLIGT HURTIGERE REAKTIONER PÅ UNDERRETNINGER VIDEN OM DER HANDLES PÅ UNDERRETNINGER TOVHOLDER FORÆLDRE ER MED I ALLE RELEVANTE MØDER ALLE INKL. FORÆLDRE ER FULDT INFORMERE-DE EFFEKTIVE MØDER DIALOGMODEL FÆLLES OG MERE SIKRE BESLUTNINGER UDNYTTELSE AF TVÆRFAGLIGE RESSOURCER RESILIENS - POSITIV PSYKOLOGI - RESSOURCEPERSPEKTIV

1. TRIVSELSVURDERINGER Fokus på det enkelte barn på en systematisk måde Hvad skal vi se efter? Hvad skal vi være opmærksomme på? Skal vi gøre noget (mere radikalt)? Jill Mehlbye, KORA

SKEMA MED TJEK SPØRGSMÅL Det skal være en hjælp til systematisk at italesætte det ”anede” – det man fornemmer Der kan sættes flere ord på efterhånden som der gennemføres en systematisk undren over, hvad der er ”i spil” hos barnet. Denne undren sker med afsæt i iagttagelser og igennem dialoger mellem de forskellige fagpersoner og barnets forældre Jill Mehlbye, KORA

Er tilpasset den enkelte faggruppe Skemaet forpligter Trivselsskemaet anvendes 2 gange årligt af sundhedsplejen, dagplejen, børnehaver, skoler/SFO Er tilpasset den enkelte faggruppe Skemaet forpligter Individuel og fælles undren giver faglige refleksioner og efterfølgende handling Skaber rum for refleksion – og ikke bare retorik Jill Mehlbye, KORA

TRIVSELSSKEMA UDVIKLING AF FÆLLES FAGLIGHED Grøn Trivsel Gul BEKYM RING Rød MGL. TRIVSEL Grøn: Barnet kan etablere en god stabil kontakt Gul: Barnet er ustabil i sin kontaktform Rød: Barnet afvise al kontakt/ er ukritisk i sin kontakt 07-04-2017 Jill Mehlbye, KORA

OVERBLIK OVER BØRNEGRUPPEN OG DENS INDBYRDES SAMSPIL Børnene på stuen/i klassen Grønne zone ”Trivsel” Gule zone ”Bekym-ring” Røde zone Alvorlige pro - blemer Peter x Lise Simon OVERBLIK OVER BØRNEGRUPPEN OG DENS INDBYRDES SAMSPIL Grøn zone obs: Barnet leger ofte med andre børn Gul zone obs: Barnet er tilbageholdende og har svært ved at indgå i leg og kommunikation med andre børn Rød zone obs: Barnet er næsten altid i konflikt med de andre børn 07-04-2017 Jill Mehlbye, KORA

RESULTAT: DEN FAGLIGE DIALOG STYRKES Opmærksomhed på væsentlige kompetencer og udvikling hos børnene Skærpelse af den faglige dialog og sparring Sikring af systematik Opnåelse af et fælles syn og forventningssæt Jill Mehlbye, KORA

ERFARINGER MED TRIVSELSSKEMAER Der er børn vi ikke har set – som vi pludselig ser Især børn i den ”gule” position/zone ses (tidligere) Vi handler tidligere (i normalmiljøet) Jill Mehlbye, KORA

2. EKSTERN KONSULENTBISTAND Løbende faglig sparring Nogle der kigger ”over skulderen” og stiller de ”uventede spørgsmål” Nye øjne på børnene ”Mavefornemmelser” kan drøftes Jill Mehlbye, KORA

DEN FAGLIGE KONSULTATION I PRAKSIS Småbørnskonsulenter, ressourcepædagoger, AKT konsulenter/rekvireres efter behov Trivselscafe – til rådighed for forældre og professionelle (psykolog og socialrådgiver)– ingen skriftlighed Fagligt sparringsforum/ fokusgrupper/distriktets rådgivningsteam – formaliseret struktur PPR i konsultative funktioner fremfor udredende Jill Mehlbye, KORA

3.OVERGANGSSKEMAER Opbygning af en fælles syn på børn og risikofaktorer på tværs af institutioner Fælles opmærksomhed på de børn, som har behov for særlig støtte og opmærksomhed Gensidig forventningsafstemning mht. børns udvikling og behov Jill Mehlbye, KORA

Erfaringer med overgangsskemaer Mere viden om børn med særlige behov Godt med systematik Godt med ensartede informationer om børnene Godt med evalueringsmødet =dialogskema Styrker samarbejdet og det fælles syn Styrker kendskabet til hinanden Man får mere at vide om, hvad den anden institution har brug for at vide om børnene Bedre visitation til ”næste led” (dagplejen) Jill Mehlbye, KORA

Sparring til de fagprofessionelle 4. SMÅBØRNSTEAM Sparring til de fagprofessionelle Vidensteam af fagpersoner Jordemoder, psykolog, socialrådgiver, småbørnskonsulenter, familiebehandler, dagplejepædagog, vuggestuepædagog Jill Mehlbye, KORA

Udviklet forskelligt i kommunerne Specialiseret småbørnsteam Fagligt sparringsforum/tværfaglige team anvendes som småbørnsteam Jill Mehlbye, KORA

Erfaringer med småbørnsteam Kurser i små børns signaler Det tværfaglige samarbejde er blevet styrket Øget fokus på de små børn Tidligere fokus på de små børn Tidligere samarbejde med forældrene Ekstra faglig sparring til dagplejerne Jill Mehlbye, KORA

4. DIALOGMODELLEN Først tages beslutninger, så argumenteres der for dem For mange møder uden at der ”kommer noget ud af dem” Jill Mehlbye, KORA

Forventnings-afstemning Formål Evaluering sparring Analyse Beslutning refleksion 07-04-2017 Jill Mehlbye, KORA

RESULTATER UNDERRETNINGER SKER TIDLIGERE (1½ ÅR) UNDERRETNINGER ER MERE KVALIFICEREDE BØRN I GUL ZONE SES NU OFTERE VI HANDLER HURTIGERE OG KAN GØRE DET INDEN FOR DE ”NORMALE RAMMER” Jill Mehlbye, KORA

Tak for opmærksomheden Jill Mehlbye, KORA