Folkeskolereformen 2014 Sct. Jacobi Skole.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvor er vi nu? En levende skole – hele dagen Viden og ikke vaner
Advertisements

Skolereform august 2014………………
Folkeskolereformen Hvad og hvorfor?.
Forældreorientering Skolereformen.
Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen.
Møde om Folkeskolereformen og idrætsforeningerne 4. December 2013.
Læringsreformen En stor forandringsproces er i gang i folkeskolen. Det handler ikke blot om implementering af en ny lov. Det handler om omstilling og udvikling.
Et fagligt løft af folkeskolen
Forældrearrangement om folkeskolereform
Information om folkeskolereformen tirsdag den 29. april 2014 mellemtrinnet.
Velkommen til informationsaften om skolereformen den 22. maj 2014.
Ny Skolereform Sådan gør vi i Vonsild
Folkeskolereform 2014 Mål 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social.
Tre klare mål 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan –Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne.
Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Møde i Samfund & Skole 30. oktober 2013.
Skolereformen – Skovvangskolen fra 1. august 2014
Kontaktforældremøde Skelgårdsskolen 11. november 2013.
Folkeskolereformen - gør en god skole bedre MEN HVORDAN?
Forældre Skødstrup Skole sept. 2013
Ny folkeskolelov Ikrafttrædelse August Overordnede rammer En længere og varieret skoledag • 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, • 33 timer.
Et væksthus for børn og voksne
Dialogmøde 16. maj 2013 Skolebestyrelser og Familie- og Kulturudvalget.
Folkeskole-reformen August 2014.
På vej mod folkeskolereformen
Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen.
Tilføj hjælpelinier: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg ’Gitter og Hjælpelinier...’ 3.Tilvælg ’Vis hjælpelinier på skærm’
Skolereformen Overordnede mål:
Reformmesse på Sofiendalskolen
Skolereform august 2014………………
Folkeskolereform 3 overordnede mål:
Velkommen til valgmøde
Skolereformen kort fortalt - reformens mål
Et fagligt løft af folkeskolen
Bestyrelsesmøde 30. september 2013 Stavnsholtskolen Folkeskolereform – de helt overordnede rammer.
Skolereform & Arbejdstidsaftale Efterår: Processer og forhandlinger for skoleledere og TR 3. oktober: Stormøde for alle interesserede 16. januar: Skoleafdelingens.
Folkeskolereform 2013 Hammerum Skole.
Hvad skal folkeskolen? For det første skal folkeskolen udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. For det andet skal folkeskolen mindske.
0.-6. årg., Haderslevreformen og Folkeskolereformen Juni 2014
Vestre Skole og Åløkkeskolen 2014
Folkeskolereformen - generel information
Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Allingåbro Børneby.
Skolebestyrelsens årsmøde for forældre på Hillerødsholmskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Ellekærskolen.
Dialogmøde tirsdag den 17. juni 2014
Tre klare nationale mål
Velkommen til forældre, foreningslivet og øvrige interessenter Aftenens program i overskrifter: Velkomst ved skolens ledelse Bestyrelsens årsberetning.
Aftale om et fagligt løft af folkeskolereformen
Folkeskolereform Version 1.0
Forældremøde Herningvej Skole, torsdag den 1
Den ny Folkeskolereform. MÅL 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social.
Folkeskolereformen Esbjerg kommune
Skolereform 2014 Hodsager Skole.
Velkommen - Informationsmøde om kommende skoleår.
Folkeskolereform på Vestre Skole 2014
Folkeskolereform 2014.
Kollerup Skole Informationsmøde om reformen
Reformen på Stavnsholtskolen. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de udnytter deres potentialer optimalt Folkeskolen skal mindske betydningen af.
Velkommen til informationsaften om skolereformen den 12. juni 2014.
Folkeskolereformen Lystrup Skole. Dagsorden Reformen generelt Skolehverdagen i børneperspektiv Skole-hjemsamarbejdet.
GØR EN GOD SKOLE BEDRE! 1.Folkeskolen skal udfordre alle, så de bliver så dygtige, de kan 2.Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i.
Informationsmøde 17. juni Forældre Skolereformen på Rønneskolen.
Folkeskolereformen 2014 Faster Skole / marts 2014.
Læringsreform i Hillerød. Tre overordnede mål: 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.Folkeskolen skal mindske betydningen.
Folkeskolereform Politiske mål
Velkommen til infomøde om Skolereformen
Velkommen til Fyraftensmøde 26.marts 2014 på Rosendalskolen
 1. Velkomst og præsentation  2. Kort gennemgang af reformen  3. Hvordan bliver reformen udmøntet på Byskolen  4. Skolebestyrelsen  5. Farvel Velkommen.
Folkeskolereform Politiske mål at udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan at mindske betydningen af social baggrund at øge elevernes trivsel.
Sædding/Ådalens lokalskole
Velkommen til orientering om folkeskolereformen 10.juni 2014 på Arden Skole Program: 1. Information om den nye folkeskolereform 2. Hvordan gennemfører.
Præsentationens transcript:

Folkeskolereformen 2014 Sct. Jacobi Skole

Folkeskolereformen - to væsentlige begreber! Folkeskoleloven Lov 409

Hvorfor en reform? Mere undervisning – en længere skoledag For mange kommer ud af skolen med forringe skolekundskaber/lave karakterer En dyr folkeskole – mere for de samme penge Konkurrence fra andre lande fx Kina Vi lever i et kompliceret samfund Fokus på synlig læring

Lov 409 Lov der definerer lærernes arbejdstid Lærerne skal være tilstede på skolen Ønske om at lærernes tjeneste skal ligne det, der er på det øvrige arbejdsmarked Lærere og pædagoger skal samarbejde Vedtaget af stort flertal i Folketinget

Tre klare nationale mål Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Måltal: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i DA og MAT skal stige år for år 2. Mindske betydning af social baggrund i f.t. faglige resultater. Måltal: Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og MAT skal reduceres Styrke tilliden til og trivslen i folkeskolen bl.a. gennem respekt for professionel viden og praksis. Måltal: Elevernes trivsel skal øges

Tre indsatsområder: En længere og varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring Et kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere Få klare mål og regelforenklinger

En længere og varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring Dansk: + 1 lektion om ugen i 4. – 9. klasse Matematik: + 1 lektion om ugen i 4. – 9. klasse Engelsk: fra 1. klasse, 1 lektion om ugen i 1. - 2. klasse Idræt: + 1 lektion om ugen i 1.klasse Musik: + 1 lektion om ugen i 1. og 5. klasse

En længere og varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring Håndværk og design: + 1 lektion om ugen i 4. klasse 2. fremmedsprog: + 1 lektion om ugen 5. klasse, 2 lektioner i 6. klasse Natur/teknik: + 1 lektion om ugen i 2. og 4. klasse Valgfag fra 7. klasse

Understøttende undervisning Sammenhæng mellem fagopdelt uv. og understøttende uv. Understøttende undervisning er bevægelse, træningsopgaver, fagligfordybelse, lektiehjælp, anvendelsesorienterede læringsformer, projektforløb m.m. Skolen skal sikre, at elever deltager i motion og bevægelse hver dag gennemsnitligt 45 min (incl. Idrætstimerne)

Den åbne skole Kommunerne forpligtes til at sikre samarbejde og større inddragelse af det lokale idræts-, kultur-, og foreningsliv Folkeskolen og de kommunale musik- og billedskoler forpligtes til et gensidigt samarbejde (skoleledelsen beslutter den praktiske udmøntning) Skolelederen kan give tilladelse til opfyldelse af uv-pligt i forbindelse med ovenstående

Andre forbedringer af kvalitet og trivsel Øget brug af it og digitale læringsformer Styrket forældresamarbejde og elevinddragelse Inklusion – en folkeskole med plads til alle Bedre undervisningsmiljø Ro og klasseledelse

Kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere Styrket efteruddannelse af lærere og pædagoger Skoleudvikling og undervisning baseres på viden og forskningsresultater Korps af læringskonsulenter fra UVM Nyt Råd for Børns Læring

Systematisk mål- og evalueringskultur Stærkt fokus på systematisk anvendelse af læringsmål i tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af undervisning og en øget anvendelse af varierede og anvendelsesorienterede læringsformer. Skoleledelsen skal være i stand til at identificere eventuelle begrundelser for, at målene ikke nås, og have kompetencerne til at understøtte de lærere, som har behov herfor.

På Sct. Jacobi Skole betyder det at: Skoledagen begynder kl. 8.00 for alle elever. Eleverne i indskolingen slutter kl. 14.00. Eleverne på mellemtrinnet skutter kl. 14.30. Overbygningseleverne forventes at slutte kl. 15.00 (7. – 9. klasse). Fortsat klasselærer i alle klasser. I nogle klasser vil to lærere deles om opgaven. Faglig fordybelse/lektiehjælp. Vi forventer, at alle elever vil bruge dette tilbud, så de i videst mulig omfang kan have fri, når de forlader skolen.

På Sct. Jacobi Skole betyder det at: Der indlægges 10 fagdage på mellemtrinnet og i indskolingen, hvor vi både arbejder på skolen og er ude af huset – den understøttende undervisning bliver en del af fagdagene. I udskolingen indlægges 20 fagdage. Den understøttede undervisning knyttes op på fagene, så vi udvikler fagene, får mere bevægelse og anderledes undervisning i den almindelige hverdag. Der indlægge bånd med understøttende undervisning i indskoling og på mellemtrin. Helhedsskolen fortsætter Holddeling i dansk, matematik og engelsk

På Sct. Jacobi Skole betyder det at: Vi tilbyder mange forskellige valgfag: Min fremtid – samarbejde med erhvervslivet Udeliv – bevægelse, natur Sport og adventure- bevægelse, fysisk udfordring Ledertræning – samarbejde med foreninger Hjemkundskab – læring omkring livet, samfundet, ernæring Krea – billedkunst, håndarbejde, sløjd m.m.

Et skema kan komme til at se sådan ud - indskolingen

Et skema kan komme til at se sådan ud - mellemtrinnet

Et skema kan komme til at se sådan ud - udskolingen

Skolens forventninger til eleverne At eleverne overholder skolens ordensregler og regler i øvrigt. At eleverne passer godt på skolens ting, materialer, bøger, pc´ere m.m At eleverne taler ordentligt til hinanden og til skolens ansatte. At ting, der ødelægges, erstattes.

Skolens forventninger til eleverne At man deltager i undervisningstimerne At man medbringer de nødvendige materialer At man har skiftetøj, der passer til årstiden, med til idræt. At man går i bad efter idræt. At man gør det, lærerne beder én om.

Skolens forventninger til forældrene Opbakning til arbejdet på skolen og de krav, der stilles. Det er ikke synd for eleverne, at de skal arbejde og hænge i – tværtimod. Det er synd for dem, hvis de ikke lærer det! Lær jeres børn at sige: ”pyt med det!” Sørg for at jeres børn er veludhvilede og har fået morgenmad. Sørg for at de enten har penge med til at købe i kantinen eller madpakke. Stil selv krav til jeres børn og unge – giv dem opgaver hjemme! Det gavner deres læring i skolen.

Vi ønsker: At skolen er et godt lærested og værested. At jeres unge lærer at klare sig, så de kan gå videre i uddannelsessystemet. At de får så meget læring med sig som muligt. At de trives og har det godt! At værdsætte de unge, fordi værdsatte unge lærer bedre.

TAK for jeres opmærksomhed… Spørgsmål?