Betydningen af og gevinsten ved et ajourført og italesat sprogsyn

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Dialog og samarbejde om uddannelsesparathed
Advertisements

F Forældremøder…. Forældremøder v. Birgitte Ravn Olesen.
Værdiseminar Af Katrine Soelberg, Ousbjerggaard 2012
Læsning i danskfaget i Island
D EN TVÆRGYMNASIALE OG TVÆRSPROGLIGE PROCES I G EFIONPROJEKET Konference for netværksprojektet vdr. fremmedsprog i gymnasiet. 14. marts 2012 Anne Vase,
Når lærere samarbejder med forældre
Taskbaseret sprogundervisning
Kursus den 12. marts Program i dag: Opsamling fra sidst.
Uddannelsesdag for kursusledere og efteruddannelsesvejledere Fra viden på kursus til handling i praksis Møde om God læring.
Borgernes barrierer for brug af IT
Mercantec NU forstår jeg det! Gennem bedre faglig læring til større faglig forståelse Mercantec.
Undervisningsplanlægning
Arbejdspladsudvikling
Samarbejde i Odsherred gennem Åben Dialog
Sprogpakken Forældresamarbejde.
MODERNE MEDIER – et 6 ugers kursus for lærere august-oktober 2012 Foto fra rapporten: Digitale medier i folkeskolen.
Hanne Leth Andersen RUC
Mulernes Legatskole Trivselspolitik – attraktive arbejdspladser
Udgangspunkt Vibeholmskolen, Digitalisering og medialisering • Digitalisering vedrører teknologi og tekniske løsninger • Medialisering rummer.
UDGANGSPUNKT 6. Februar Læringsmål Den studerende • har indsigt i og forståelse af forholdet mellem unges livs- og udviklingsbetingelser • kan reflektere.
Sprogpakken At fastholde ændringer - i det nære samarbejde.
Samarbejde bibliotek og uddannelse – et bud på hvordan
Talentinternat modul 3..
Skriftlighed og læring
Elevaktiverende undervisning
SPROGFAG – DIDAKTIK OG METODE
Workshop om læringsmiljø – Hvad, hvorfor og hvordan?
Læsegruppel ederen. Kursets ethos  Den ethos som kendetegner Læseforeningens aktiviteter er, at litteraturen kan blive genstand for menneskelig erkendelse,
Inspiration til reformarbejdet
Velkommen til dag 2 på AUs vejlederuddannelse!
AARHUS UNIVERSITET Centre for Science Education 27. marts 2009 Centre for Science Education Michael E. Caspersen Centerleder
  Anne Holmen Center for internationalisering og parallelsproglighed Engelsksproget undervisning Hvor parallelsproglige.
Øjeblikkets kunst Facilitering af tværfaglighed
PRAKTIK SOM GYMNASIELÆRER MIDTVEJSMØDE
Det humanistiske fakultet – didaktiske virkemidler og metoder
Fællemødet 1. årgang januar Kl Velkomst v/ praktikkoordinator Thomas Thorning Kl Mødet med skolen set fra praktiklæreren? Praktiklærer.
Det kommunikative sprogsyns betydning for lærerrrollen og for sprogundervisningens fysiske rammer Workshop 1 Annette Bau, Nyborg Gymnasium ECML Kontaktpunkt.
aktionslæring En metode til arbejdet med og i praktikfaget Helen Nyboe
Øjenstyringscomputer – og hva’ så? Familieweekenden d september 2014 Center for Rett Syndrom.
Hvordan lettes overgangen relevant
5.lektion: Valg af identitet, imitation og rolleovertagelse
Digital literacy Et didaktisk design til 9. klassetrin, med fokus på kommunikation på livsstilsbloggen.
1 Vejlednings- opgaven v. projektleder Martin Finderup Andersen.
VISL – begrænsninger og styrker
Videre med praksis - fremlæggelse af praksisopgave
Tekstniveauer: 1.For at skifte mellem de forskellige tekstniveauer, brug "Forøg list niveau"- knappen i værktøjslinjen "Formatering". 2.For at komme tilbage.
Dialogisk læsning Fokuseret indsats.
Hva er god klasseledelse ?
Læringskultur og elevinddragelse
Historiefaget og mulighederne i den åbne skole
v/ Jakob Harder, vicedirektør Undervisningsministeriet
Indsæt foto: Klik på det lille fotoikon og vælg det ønskede foto i dialogboksen. Skift eksisterende foto: Klik på foto og brug derefter slettetasten til.
Gymnasiet er en bro Studiemetodik Hanne Heimbürger Studiemetodiklærerne, 3/
Statusrapporter fra de faglige fora Indtryk fra en læsning
LP-MODELLEN Vejlednings-opgaven Tirsdag aften
Sundhedspædagogisk tværfagligt samarbejde
Den internationale dimension i skolen Hindsholmskolen i Kerteminde 250 elever 25 lærere International dimension siden
Læreprocesser i naturvidenskabelige fag - I erhvervsuddannelses-kontekster Ole Ravn Christensen Paola Valero Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi.
MODUL 3B KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Tværfagligt samarbejde.
Læreren som læringsleder
Gruppevejledning på tæt hold
Tjørnegårdskolen og VUC Roskilde – Fællesskaber - ensomhed: Hvornår er man med i et fællesskab, og hvordan ser man, at nogen er ensom? – Fokus på fællesskab.
Tilføj hjælpelinjer: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg "Gitter og hjælpelinjer" 3.Vælg "Vis hjælpelinjer på skærm" Tasks.
Fagdidaktik i sprogfag – lingvistisk kompetence Viden og færdigheder ift. Udtale, stavemåder, morfologi og syntaks (sætningsdannelse) samt ordforråd. Deklarativ.
Sproglig opmærksomhed & sproglig bevidsthed. Forudsætninger for at lære sprog Input - en forudsætning for at kunne finde mønstre og for at have noget.
Dagens program Hvem er jeg Formålet med workshoppen Forskning omkring fysisk aktivitet i undervisningen Formål med fysisk aktivitet i undervisning Hvordan.
TYSK – STX /VALGFAG FREDERICIA GYMNASIUM FREDERIKSBERG GYMNASIUM FIP-KURSUS - BENTE HANSEN Faglig udvikling I Praksis.
Tidlig sprogstart i skolen- oplæg ved bogreception d. 14./
Hvordan motiverer vi de unge?
Børn som vores vigtigste ressource – fra dokumentation til relation
Præsentationens transcript:

Betydningen af og gevinsten ved et ajourført og italesat sprogsyn Annette Bau ECML Kontaktpunkt Danmarks Sprogkonference 26.9.2014

Det ajourførte sprogsyn Udviklingsprojekt på Nyborg Gymnasium Pia Brøgger, Mariann Brandt & Annette Bau Netværks-, analyse- og formidlingsprojekt vedr. Fremmedsprogenes profil, faglige identitet og anvendelsesorientering i de gymnasiale uddannelser http://gymnasiesprogprojekt.squarespace.com/slutrapporter/afrapportering-runde-1-august-2012/ Netværks-, analyse- og formidlingsprojekt vedr. Fremmedsprogenes profil, faglige identitet og anvendelsesorientering i de gymnasiale uddannelser http://gymnasiesprogprojekt.squarespace.com/slutrapporter/afrapportering-runde-1-august-2012/

Question: Hvem? Réponse : en tysk-, en spansk og en fransklærer Og hvorfor lige mig?

Læreplansbestemt sprogfærdighedsstørrelse (Skæbne-)fællesskab Paradoks Tradition Læreplansbestemt sprogfærdighedsstørrelse Présent je suis tu es il est nous sommes vous êtes ils sont tradition ’Faghistorien er det nederste – og ofte glemte – lag i den institutionelle identitet som i mere eller mindre udstrakt grad sætter rammerne for fagenes udvikling. Identiteten skaber på samme tid kontinuitet og inerti. For at korrigere for inertien samt for at beholde kontinuiteten må fagene til stadighed reflektere over deres egen historie.’ J.Wagner Moderne fremmedsprogsundervisning og den faglige tradition, Spr.forum 2, 1995 læreplansbestemt sprogfærdighedsstørrelse ’Det fremherskende sprogsyn i de ungdomsgymnasiale uddannelser i dag er kommunikativt. Vore elever skal først og fremmest kunne begå sig i kommunikationssituationer – de skal kunne lytte, forstå, tale, skrive og læse på målsproget..De skal altså ikke (nødvendigvis) eksplicit kunne diverse grammatiske regler og bøjningsmønstre… ’ Hanne Geist og Dorte Fristrup Nye skolegrammatikker ønskes Sprogforum nr.27, 2003

Ajourføring… lærer forskning regulativ

Sprogsyn: hvad, hvordan, hvorfor Arbejdsformer Aktiviteter Interaktions-mønstre Værktøj Lektier Rettemetoder…. Eksamen

En sproglærers fodlænker Sprogsyn Forskning Uv-kontekstuelle faktorer Lærerens medbragte sprogsyn og fagets tradition Regulativ ’Stereotyped ideas of methods influence how a teacher’s work is viewed by colleagues, parents and students; and consequently influence how teachers perceive themselves and what is essential to the teaching of ’their’ language. Criticism and conflict may very well result if a teacher’s classroom style deviates from the stereotypes: students may get the impression that they are not taught properly, and colleagues and parents may get the impression that the teacher has not learned his or her craft properly.’ J.Wagner Traditions and change in Foreign Language Teaching

Projektets formål: synliggørelse Med afsæt i sprogsyn indkredse, beskrive, opdatere og fremhæve den sprogdidaktiske fællesmængde bruge denne opdaterede didaktik uv øget kollegialt samarbejde

Hvordan? Aktionsforskning Udgangspunkt: lærerens egen praksis Kort afstand ml kogebog og -plade Kollegial sparring på nærmeste hold Loop proces … Sparring med forskere Fantast isk ! En strategi, der skal hjælpe læreren med at strukturere refleksion over egen undervisning.  Systematisk dataindsamling i timerne → analyse af data → beslutning om fremtidig praksis  Action research tager som regel udgangspunkt i specifikke problemer eller emner, der udspringer i lærerens egen praksis. Derfor er AR meget problemfokuseret i sin tilgang og meget praktisk i ’intended outcome’. AR afviger fra traditionel forskning, som er mere optaget af, hvad der er universelt sandt eller som kan siges at være sandt i andre kontekster. AR er en ’loop’ proces på den måde, at processen kan gentages (omformulering af problem, indsamling af nye data, gentænkning af analyse), indtil man har fundet en tilfredsstillende løsning  

Hvad fandt vi ud af? Indkredsning og korrektion af vores sprogsyn diskrepans implikationer for uv

Genkender I det? Tekstarbejde Grammatikundervisning Læreren stiller spørgsmål, de samme elever markerer, kun en elev er på ad gangen, flere er passive og hægtes evt. af Grammatikundervisning Som magtmiddel: ro! Flueben ved verbalbøjningen Projektarbejde med fremlæggelse Opgaver uddelegeres, der læses op under fremlæggelsen, kun de, der er på, er aktive Indkredsning

Læreren skruer lidt på håndtag… Før Tekstgennemgang – eleverne svarer på lærerens spørgsmål Refleksion Eleverne passiviseres, idet de bliver spurgt om noget, som de ved, læreren kender svarene på = ikke autentisk kommunikation. Læreren styrer samtalen og taler for meget. Nu Eleverne er hovedaktørerne i alle faserne. De skal selv udvælge hvilken ekstremsport de vil beskæftige sig med sammensætte posteren øve sig på speak indlægge aktiv rolle til tilhørerne

Kommunikativ undervisning Tjek af lærers materialer og uv-aktiviteter: Er der et komm. formål med den enkelte aktivitet? Hvilket? Har afsender en intention med at kommunikere? Hvilken? Er der overhovedet en modtager for det der kommunikeres? Har modtager en eller flere gode grunde til at læse/lytte til det der formidles? Hvilke(n)? Giver de aktiviteter der foregår i klassen anledning til flg.: Betydningsafklaring: Stiller lytter betydningsafklarende spørgsmål? Foretager den talende reformuleringer for at præcisere det hun siger? Er deltagerne aktive både når de taler og når de lytter? Eller kan den enkelte frit vælge alene at være lytter – evt. tage sig en stille stund? Michael Byram et al. Sprogfag i forandring - pædagogik og praksis. Samfundslitteratur 2009 (Fremragende bog!) Tjek af ovennævnte forhold vil bidrage til at afklare om de aktiviteter man som underviser har iværksat, bygger på komm. principper og dermed giver de bedste muligheder for tilegnelse af det nye sprog. Michael Byram et al. Sprogfag i forandring pædagogik og praksis. Samfundslitteratur 2009, p.153

Sproglig opmærksomhed Kirsten Haastrup Focus on Form med afsæt i nordamerikansk forskning Sprogforum nr.30, 2004 Isoleret grammatik-uv. Fx former som verbalendelser eller kongruensregler Grammatik-oversættelses-metoden Focus on forms Inddrager generelt ikke formaspektet Antagelse:engagement i kommunikation medfører automatisk formtilegnelse Focus on meaning Først engagement i kommunikation Dernæst rettes elevens opmærksomhed på præcis det sproglige træk, som det øjeblikkelige komm. behov kræver Focus on form Kilde: Kirsten Haastrup Focus on Form med afsæt i nordamerikansk forskning Sprogforum nr.30, 2004

”Nu har jeg sagt det!” input ►output input ►intake (?)►output Sprogbeherskelse er benhård kompetence! Hjernens arbejdskapacitet er ikke ubegrænset.

Dictogloss Prøv selv! Aktivitet mere direkte rettet mod sprogets form opprioriterer brug af metasprog http://www.youtube.com/watch?v=lRQIDMCjS9c http://www.audio-lingua.eu/spip.php?page=rechercheavancee&lang=fr&id_rubrique=3&mot2=11&mot3=29&mot4=26&mot5=36&tri=date

Spredning lokalt Sprogdag for lærerkollegiets sproglærere seneste forskningsnyt konkrete observationer fra projektet kollegerne justerede egne medbragte aktiviteter indretning af sprogzone Tværsproglige materialer: Fælles skab Elektronisk platform

Opsamling Komplekst syn på sprogtilegnelse Forskningen er ikke så polariseret som tidligere Nuanceret og integreret syn på sprogtilegnelse: fokus på betydning og kommunikation bør kombineres med fokus på form ≠ gamle dages grammatikundervisning Dele af sproget (fx udtale og genkendelse af faste ordforbindelser som fx høflighedsfraser) ses som primært lært gennem gentagelse og repetition Andre sproglige aspekter (fx ordforråd og grammatik) kræver langt mere bevidste processer → eleven har brug for sproglig opmærksomhed

Hovedkonklusioner Mangel på opdateret og reflekteret sprogsyn i ty, sp og fr Vi er mindre kommunikative end vi tror Vi er oppe mod tung tradition Lille greb stor effekt Gevinst at hente ved komm.uv i form af anderledes drive (større motivation?) hos såvel elever og lærere Fælles sprogsyn kollegial sparring

Aktuelle udfordringer Vi øver os fortsat i at skrue på det kommunikative håndtag tåle kaos og det, der opleves som spildtid (men som er languaging!) give elevgrupper tid alene (evt. med lydoptager) være mindre synlige lærere og vige pladsen for elevinitiering af enhver faglig art lade eleverne gøre meget af arbejdet (og af og til forklare dem hvorfor det er godt for dem) få gjort kollegerne nysgerrige… Vi drømmer om eksamensformer, der honorerer den kommunikative sprogfærdighed (fx mundtlig gruppeeksamen!)

Opdateret sprogsyn medfører også Nye… Lærerroller/elevroller Fysiske rammer workshop Eksamensformer Workshops!

Litteratur Borg, S. Teacher cognition in language teaching: A review of research on what language teachers think, know, believe, and do Lang.Teach. 36, 81-109, 2003 Cambridge University Press Fremmedsprog i gymnasiet. Teori, praksis og udsyn. Redigeret af Hanne Leth Andersen, Susana S.Fernàndez, Dorte Fristrup og Birgit Henriksen, Samfundslitteratur 20014 Byram, M. , Annette Søndergaard Gregersen, Birgit Henriksen, Anne Holmen, Karen Lund, Merete Olsen, Lars Stenius Stæhr Sprogfag i forandring, pædagogik og praksis, Samfundslitteratur, 2009 Link til Nyborg-rapporten Det ajourførte sprogsyn, Netværks-, analyse- og formidlingsprojekt vedr. Fremmedsprogenes profil, faglige identitet og anvendelsesorientering i de gymnasiale uddannelser http://gymnasiesprogprojekt.squarespace.com/slutrapporter/afrapportering-runde-1-august-2012