Pædagogisk forebyggelse og sundhedsfremme Modul 2 Karen Wistoft Professor, Institut for læring, Ilisimatusarfik Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik, AU

Forebyggelse & Sundhedsfremme Forebyggelse Undgå eller minimere: sygdomme, lidelser, overgreb, omsorgssvigt, tab, ulykker m.m. Sundhedsfremme Fremme eller støtte menneskers muligheder og kompetencer ift. at leve et sundt liv

Spørgsmål Hvordan arbejder man pædagogisk sundhedsfremme med og forebyggende? Hvad er forskellen på en pædagogisk og en ikke-pædagogisk tilgang? Giver det altid mening at have en pædagogik tilgang? Er det lige så oplagt at arbejde pædagogisk med voksnes sundhed som med børns? Sundhedsfremme er måske ofte grebet pædagogik an – er forebyggelse også det?

Pædagogisk sundheds-fremme At leve At lære Pædagogisk sundheds-fremme På den ene side at deltage i livet – at leve et sundt liv På den anden side at deltage i læreprocesser, der fremmer evner, vilje og muligheder for at leve sundt

Pædagogisk forebyggelse At beslutte mht. risiko At bruge viden/oplysning Pædagogisk forebyggelse På den ene side at kunne vurdere, hvad der er risikabelt for én selv (og andre) På den anden at kunne forholde sig til og bruge viden og sundheds- oplysning

Selvoplevet el. folkesundhedsproblem? Man må først og fremmest skelne klart mellem et selvoplevet problem og et folkesundhedsmæssigt defineret problem Det er problematisk, hvis man forsøger at overføre en sundhedsproblematik til mennesker på baggrund af en viden, de ikke selv anerkender Denne problematik kan man selvfølgelig se bort fra hos dem, der selv oplever, at de har et sundhedsmæssigt problem

To klassiske indsatstyper Medicinsk (behandling) Pædagogisk (læring) Opsporing og risikoafdækning: risici/sygdomme/helbred? Uhensigtsmæssigt adfærd  sygdomsrisiko Fokus: vaner, adfærd og konsekvenser Evidens: størst sandsynlighed for bedste virkning? Individualiseret tilgang: individuelle samtaler/aftaler Værdier og handleerfaringer Bevidsthed og ny erkendelse Fokus: læring, udvikling, kompetenceudvikling, forandring Evidens: hvad virker hvordan og i hvilke sammenhænge?  brugbar viden Målgruppeorienteret tilgang: pædagogiske aktiviteter

To dominerende pædagogiske forestillinger I. Sundhed udefra II. Sundhed indefra Menneskets sundhed er noget der kan påvirkes og/eller reguleres af andre end menneskets selv Menneskets sundhed kan kun reguleres af mennesket selv

Sundhed udefra Hvis vi kan motivere det enkelte menneske tilstrækkeligt, kan vi ændre dets motiver, ønsker og behov Adfærdsmodificering Målene sat af andre end mennesket selv Problem: ”Det virker ikke”!

II. Sundhed indefra Vi ønsker at opdrage mennesker til selvbestemmelse og autonomi Individuelle handleerfaringer Målene styres af den pædagogiske proces, og sundheden styres og reguleres ’inde fra’ Problem: ”Hvad så med de professionelles viden og idéer til forebyggelse og sundhedsfremme”?

En tredje tilgang: refleksiv sundhedspædagogik Mennesket kun kan regulere sig selv, når det trives (anerkendes socialt) og har en meningsfuld omverden, der kan ’forstyrre’ på en positiv måde (Wistoft, 2009)  refleksiv sundhedspædagogik implicerer, at mennesket kender til andres begrundelser for det, de gerne vil det!

Den refleksive vej Det drejer sig hverken udelukkende om adfærdsmodificering eller selvregulering, men i lige så høj grad om: At skabe åbenhed og afklare værdier At muliggøre ny indsigt, nye erfaringer og forandringsmuligheder At sikre udfordring og stimulering i forhold til selvværd og tro på egne evner Målet er både læring og kompetenceudvikling, der fører til forandring i en sundhedsfremmende retning

De tre pædagogiske forestillinger Sundhed udefra Adfærdsændring/ -modificering Sundheds indefra Autonomi/ selvregulering Refeksiv sundhed Værdiafklaring/fælles refleksion

Tre typer pædagogiske mål Adfærdsændringer (initiativet primært fra andre) Autonomi (mennesket udvikler kompetence til selv at beslutte og handle) Lærende omverdensforhold (rammer/relationer) indbefatter de sundhedsprofessionelles involvering og er utænkeligt uden stærk faglighed og pædagogisk kompetence refleksiv sundhedspædagogik kræver overskud, gåpåmod, gode rammer, refleksion og erfaringsudveksling.

Refleksiv sundhedspædagogik i praksis Nødvendigt, at udvikle metoder til at få mennesker til at forholde sig til råd/oplysning Overvejelser om, hvordan man sikrer menneskers værdier og viden om sundhed i en forebyggende indsats Overvejelser om, hvordan man former en pædagogisk tilgang, så deltagerne lærer at forholde sig til sundhed og gribe forandrende ind over for de ting, de rent faktisk kan ændre

Den sundhedspædagogiske opgave På den ene side at afklare den viden og de værdier, man som fagperson el. professionel trækker på På den anden side at tage menneskers viden og værdier alvorligt  interessere sig seriøst for, hvad der betyder noget for dem!

Betingelser for sundhed At kunne At ville At vide