At analysere og vurdere ressourcer til undervisning Undervisningsmidler fremmer den meget hensigtsbetonede undervisning, de er fantasiforladte, entydige, røvtriste, overpædagogiske i deres hjælpeløshed. Undervisningen bliver sådan set nok bedre, i forhold til faget eller emnet, men hvis det er for livet, skolen skal undervise, –så er fattigdommen lige om hjørnet! Per Højholt 1985 Læring og læringsressourcer - november 2011 At analysere og vurdere ressourcer til undervisning

Behov for at udvikle værktøjer der kan give hurtigt overblik og faglig dybde lægge op til den professionelle, kollegiale samtale sammenligne læremidler hjælpe til at foretage begrundede valg pege på potentialer og didaktiske muligheder medvirke til skoleudvikling i en medialiseret kultur

Spørgsmål: Hvilke kriterier anlægger I ved valg af nye læremidler/-ressourcer Hvor godt skal man kende et læremiddel for at kunne anbefale det til en konkret undervisningssammenhæng? Hvordan udvikle et fælles sprog omkrig læremidler til analyse, vurdering og udformning af strategier i forhold til at bruge læremidler i praksis og herigennem udvikle denne?

Påstand Alle læremidler besidder et potentiale Praksis (kulturen) er afgørende for om og på hvilken måde potentialerne realiseres

Hvad er læremidler? Undervisningsmidler Tekster/anskuelses-materialer Redskaber Type Didaktiske læremidler Semantiske læremidler Funktionelle læremidler Eksempler Lærebogssystem Fiktion, film og litteratur, m.m. Tavler af alle slags og computer

Digitale ressourcer Didaktiserede og ikke-didaktiserede ressourcer Lærerne og de nye vilkår

To perspektiver på læremidler I forbindelse med indkøb af interaktive tavler har man på en skole forlangt, at undervisningen af lærerne foregår i klasserne med eleverne til stede … Hvilket perspektiv har læringscentret?

Kommunikative læremidler Kompenserende læremidler Funktionelle læremidler Kognitive læremidler Kommunikative læremidler Kompenserende læremidler

Didaktiske læremidler Optik, læringssyn og fagsyn informerende fortællende Instruerende vejledende støttende evaluerende

Læremiddelanalyse a la JJH Overordnet læremiddelgenre Semantisk – Didaktisk – Funktionelt? Læremiddelkarakteristik (genre, tematik, medie og modaliteter) Tilgængelighedsanalyse (læseværdighed, læsbarhed, læselighed) Lærbarhedsanalyse (faglig relevans) Undervisbarhedsanalyse (tekniske og didaktiske kompetencer, rammefaktorer) Brugbarhedsvurdering

Læremidler vurderes i relation til praksis

Læremiddeltjek - parametre  1. Tilgængelighed Indhold Udtryk Aktivitet 2. Differentiering 3. Progression 4. Lærerstøtte Planlægning Gennemførelse Evaluering 5. Sammenhæng I realisering af mål I formidling af indhold I aktivering af elever 6. Legitimitet Folkeskoleloven Fælles Mål Faglig viden Lærer- perspektiv Elev- perspektiv Samfunds-perspektiv Artikel

Hvordan reducerer vi kompleksiteten omkring læremidler/-ressourcer så det bliver et operationalisérbart felt for læringscentret?

Hvad skal eleven lære? (vidensdimensionen) Hvordan skal eleven lære det? (læringsdimensionen) Hvordan skal undervisningen planlægges, gennemføres og evalueres? (undervisningsdimensionen) redidaktisering Læremiddel- design Undervisningsdesign (Re)didaktisering

Læselige, læsbare og læseværdige

En interaktiv læsemodel Fra Brudholm s. 30, men oprindeligt Linnea Ehri 1995

Tekstgenre og organisation Med hvilket overordnet formål er teksten skrevet? Er teksten organiseret på en hensigtsmæssig måde? Støttes eleven gennem metakommentarer i at kunne begå sig i læremidlet og forstå det hun læser? Elisabeth Arnbak

Faglig sprogbrug En fagtekst er karakteriseret ved at have mange tekniske termer, definitioner, nominaliseringer, et formelt sprog og passivkonstruktioner

Teknikalitet Fagbegreber: generelle (befolkning), abstrakte (politisk system) nominaliseringer (abstrakte fænomener) Taksonomier (hierarkier, kategorier) Førfaglige ord: udtryk som antages at høre til læserens almene viden passivkonstruktioner

Eksempel Hensigtsmæssig opstilling af teksten har stor betydning for modtagerens forståelse og udbytte af indholdet Flere eksempler I fagsproget er det helt centralt, fordi det fx giver mulighed for at sætte en aktivitet i centrum sprogligt frem for den, der udfører en aktivitet. Nominaliseringer skjuler med andre ord agenter og kan selv placeres først i en sætning. Ved at lave et verbum eller et adjektiv om til et substantiv, har vi samtidig fået kernen i en nominalgruppe – og denne kan så udbygges med adjektiver foran samt med præpositioner bagefter. Desuden skjules ofte rækkefølgen af de aktiviteter, der er pakket ind Pak sætningen ud! Virkning: vi kommer tættere på hverdagssproget.

Kohæsion Syntaks Tema-rema Konjunktioner Referencekoblinger Hvad er det der skaber sammenhæng i en tekst? Tema-rema: Her holder en bus. Bussen er gul. Referencekobling: (semantisk)Faderen var en gammel mand, nærmest en olding Grammatisk: Her kommer Peter. Han er dum.

Multimodalitet Når forskellige udtryksmåder eller modaliteter sættes sammen, har vi at gøre med en multimodal tekst. Kræver intertekstuel læsekompetence Modal affordance: forskellige modaliteter er specielt velegnede til visse ting og mindre til andre Gunther Kress og Theo Van Leeuwens tilgang til multimodalitet være brugbar, fordi den muliggør en sammentænkning af en teksts verbalsproglige udtryk og andre udtryksformer: ”We seek to be able to look at the whole page as an integrated text. (…) We seek to break down the disciplinary boundaries between the study of language and the study of images, and we seek, as much as possible, to use compatible language, and compatible terminology to speak about both, for in actual communication the two, and indeed many others, come together to form integrated texts.”17 Skrift og billeder har fx forskellig modal affordans. Skrift er meget velegnet til at fremstille tidslige relationer og kausalforhold. Gunther Kress skriver således, at skriften er opbygget efter en lineær 45 struktur, som forløber i tid når vi læser den. Billeder, derimod, er struktureret rumligt og er derfor velegnede til at illustrere rumlige forhold. Alle billedets elementer er til stede samtidigt, hvorfor vi opfatter billeder mere umiddelbart end skreven tekst. Informationsgrafik, som udviklingstrappen er eksempel på, er god til at skabe overblik Specialisering: afspejler naturligvis oftest modaliteternes affordans: ”if writing is better for representing events in sequence, and image is better for representing the relation of elements in space, then it is likely that each will be chosen for what it is best for”.18

Sammenhæng mellem tekstelementer Theo van Leeuven beskriver i sin bog Introducing Social Semiotics nogle måder hvorpå multimodale tekster kan kittes sammen: Ved uddybelse specificeres eller forklares den ene modalitet gennem den anden. Her gøres meningspotentialet i den specificerede eller forklarede tekstdel mindre. Ved specificering kan et billede gøre teksten mere specifik (dette kaldes illustration) eller teksten kan gøre billedet mere specifikt (forankring). Ved forklaring kan teksten parafrasere eller omskrive billedets indhold (og vise versa). Tager vi modellen over udviklingsfaserne fra før, er der et samspil mellem den skrevne tekst og den tegnede figur. Tekstboksen i øverste venstre hjørne kan siges at forklare tegningen ligesom teksten i nederste højre hjørne gør det. Teksten forklarer os hvordan modellen skal læses

Visuel tilgængelighed Reading as interpretation Reading as design

Opgaver

Opgaver Bråten omkring læsemotivation følgende komponenter synes at være særligt vigtige: forventning om mestring, indre motivation og mestringsmål Man kan altså spørge: Er opgaverne udformet på en måde så eleverne motiveres til at gå i gang med opgaven?

Læserposition I hvilken udstrækning lægger læremidlet tekster og stof tilrette på en måde, så det appellerer til læseren – fx ved at inddrage eller henvise til dennes hverdagsviden og forforståelse? I hvilken udstrækning henvender læremidlet sig gennem sine sproglige valg direkte til læseren? Er der fx direkte ’du’-henvendelser? I hvilken udstrækning og evt. hvordan anvendes deixiske udtryk (du, I, vi osv.) til at pege og udpege i teksten? Er der forskelle i henvendelsesformen i de forskellige læremiddeltekster (fx forord, indledninger og andre metatekster og de beskrivende og forklarende tekster)? Inkluderes eller ekskluderes læseren af teksten? Hvordan?

Læringsdesign med web 2.0 Mindmanager Moodle WixCom Picnic Wikimedia Commons Monkey Jam ”Web 2.0 til klasselæreren” Go2web20 Skolernes Udviklings Netværks Blogs

Analysér et læremiddel/-ressource Vurdér hvilken fremgangsmåde I vil vælge til en analyse Afprøv modellen på et konkret udtryk Tænk over hvordan man udvikler en brugbar strategi ift analyse, vurdering og formidling/vejledning omkring læremidler/-ressourcer