Læring og læringsresourcer

Præsentationer af emnet: "Læring og læringsresourcer"— Præsentationens transcript:

1 Læring og læringsresourcer
Analyse og vurdering af læremidler inden for forskellige læremiddeltyper og genrer

2 Program Siden sidst Læringsmål, eksamen, vejledning, m.m.
Faglige problemstillinger Oplæg: Analyse og vurdering af læremidler inden for forskellige læremiddeltyper og genrer Studiegrupper: læringsressourcer i kontekst

3 Læring og læringsressourcer
Læringsmål Indhold har kendskab til evalueringsteori, metoder og modeller med henblik på analyse af læremidler har viden om forskellige læremiddeltyper og læremiddelgenrer – herunder digitale læremidler kan analysere og vurdere læremidler med henblik på undervisnings-, vejlednings- og formidlingsopgaver generelt og på egen institution kan anvende metoder og redskaber til dataindsamling med henblik på analyse og vurdering af hvordan, hvorfor og med hvilken effekt specifikke læremiddelgenrer anvendes i institutionelle læringssammenhænge kan analysere og vurdere institutionelle læremiddelkulturer med henblik på udvikling af egen undervisnings- og vejledningspraksis og håndtering af udviklingsopgaver i samarbejde med andre faggrupper kan håndtere vejledning i relation til læringsresurser. Egne erfaringer med vurdering og anvendelse af læremidler. Videns- og læringsteori som udgangspunkt for egne overvejelser om sammenhængen mellem læring, læringsressourcer og forskellige læringskontekster. Analyse og vurdering af læremidler inden for forskellige læremiddeltyper og genrer. Metoder og redskaber til indsamling af data om læremiddelanvendelse. Didaktiske overvejelser med relation til læremiddelproduktion, læremiddelvurdering og anvendelse af læremidler. Undersøgelse og vurdering af læremiddelkulturer. Analyse og vurdering af læremidler. Planlægning og gennemførelse af en undersøgelse om læremidlers anvendelse i praksis med henblik på enten vejlednings-, formidlings- eller udviklingsopgaver.

4 Eksamen Skriftlig prøve
En skriftlig opgave kan udarbejdes af enkeltstuderende eller i gruppe på op til 3 studerende. Ved aflevering i gruppe er indledning, problemformulering og konklusion fælles for gruppen. Ved den øvrige tekst angives det, hvem der har udarbejdet hvilke dele. Opgavens omfang 10 ECTS: Opgaven kan max. være på hhv. 12, 16 eller 20 sider ved hhv. 1, 2 eller 3 studerende. Bedømmelsen er individuel. Ved en side forstås formatet A4 med 2400 typeenheder i gennemsnit pr. side, inklusiv mellemrum. Forside, indholdsfortegnelse, bilagsliste og litte-raturlister ved skriftlige produkter indgår ikke i det maksimale sidetal. Bilag kan ikke forventes læst af bedømmerne

5 Skriftlig opgave 2. Skriftlig prøve: Skriftlig opgave
En skriftlig opgave er en sammenhængende tekst, der udarbejdes på grundlag af en selvvalgt og af vejlederen accepteret problemformulering Opgaven skal vise den studerendes evner til anvendelse af begreber og teorier med henblik på ny viden, færdigheder og kompetencer. Analyse af centrale og eksemplariske praksisrelaterede situationer, som kan belyse relevante teoretiske og metodiske overvejelser.

6 Skabelon I En praksisrefleksion med en empirisk undersøgelse i eget felt kan opbygges således: 1. Udgangspunkt (baggrund og kontekst) og opbygning 2. Antagelse/hypoteser (der kan belyses). 3. Undersøgelsens fokus evt. problemformulering (hvis der er tale om et problem). 4. Teoretiske overvejelser, hvilken viden man har kendskab til - i forhold til undersøgelsens fokus (med henvisninger) samt opstilling af nøglebegreber. 5. Undersøgelsesdesign, herunder overvejelser om valg af metoder (metodologi) samt konkrete metodeovervejelser. 6. Undersøgelsen - hvad der rent faktisk har fundet sted. 7. Analyse og fortolkning - af undersøgelsen i relation til opstillede nøglebegreber. 8. Konklusion - på hele opgaven. Gerne i form af opstilling af nye spørgsmål. 9. Perspektivering.

7 Skabelon II En opgave/oplæg, der består af en praksisrefleksion uden en empirisk undersøgelse i eget felt kan opbygges således: 1. Udgangspunkt (baggrund og kontekst) og opbygning. 2. Fokus i praksisrefleksionen, herunder antagelser/hypoteser og evt. problemformulering. 3. Metodeovervejelser, herunder hvilke metodiske tilgange der er centrale i refleksionsstudiet – i forbindelse med analyse og fortolkning. 4. Teoretiske overvejelser, hvilken viden man har kendskab til - i forhold til praksisrefleksionen (med henvisninger) samt opstilling af nøglebegreber. Evt. inddragelse af andre undersøgelser. 5. Diskussion af nøglebegreber i relation til opgavens overordnede fokus. Analyse og fortolkning. 6. Konklusion - på hele opgaven. Gerne i form af opstilling af nye spørgsmål. 7. Perspektivering.

8 Vejledning Vær præcise i jeres vejledningsønsker
Vejledningen kan f.eks. vedrøre: problemformulering, antagelse og/eller hypotese teoretiske problemstillinger valg af litteratur metodologiske emner og spørgsmål metodiske emner og spørgsmål analyse og fortolkning af datamateriale konklusion Der er ca. to vejledningsgange Foregår primært pr mail Fysisk vejledning kan aftales

9 Faglige problemstillinger
Inklusion – hvordan kan medieredskaber være inkluderende for den enkelte elev? Hvilke krav stiller det til læreren? Hvilke faldgrupper er der? (Mediepædagogisk iscenesættelse) Hvilke overvejelser bør vi gøre os i overgangen fra et læremiddel fx fagbogen til et mere multimodalt fx samfundsfaget.dk.? (multimodalitet i læringsressourcer) Hvordan bevarer vi overblikket i forhold til faglige mål, i de mere komplekse materialer, som hele tiden "forandre sig"? Er det muligt at opstille en "model" så vi får et fælles sprog som fagudvalg og PUC, således at vi gør bedst mulig brug af hinanden og dermed kvalificere den faglige diskussion og det konkrete indkøb/brug af tjeneste (analyser af læremidler af alle slags) Hvordan kan vi optimere undervisningsdifferentieringen, når vi bruger de digitale platforme? Hvordan ændrer vi holdningen til, at teknologiforståelsen har større mulighed for at lykkes, hvis fokus flyttes fra primært den håndværksmæssige indfaldsvinkel til primært relationspræget - her tænker jeg bla inddragelse af mediepatruljer. Kunne CL have en gavnlig effekt? (videndeling og læringsstrategier) Med udgangspunkt i boggnaskeren.dk vil jeg diskutere om et uformelt socialt medieum som dette site, kan skabe plads til differentiering, individualisering og socialt fællesskab om det at læse og skrive. (formel og uformel læring, mediekultur) Hvilke ressourcer kan bringes i spil for at motivere børn/unge til at læse skønlitteratur? (iscenesættelse) Hvordan kan Skolebiblioteket/læringscenteret bidrage til udvikling af innovative læringsdesigns, som giver både kolleger og elever mulighed for at rykke almenfagligt, fagfagligt og mediefagligt (innovative didaktiske designs og medialisering) Kan vi udlede nogle temaer til senere studiegryppedannelse?

10 Hvor rykker det for vildt?
The horizon report Medieguide NMC (New Media Consortium) er et internationalt samfund af eksperter der forsker i pædagogisk teknologi. Organisationen udgiver hvert år en rapport, der lokaliserer de teknologier der i særlig grad udfordrer undervisning og læring. De 6 punkter er Key Trends Mobile apps: apps designet til alle formål, - også til undervisning Tablet computing: mobilitet, forstyrre mindre i undervisningen Game-based learning: især relevante i relation til kollaborative samarbejdsformer Learning analytics: analyseværktøjer af forskellig slags Gesture based computing: programmer der er kropsstyrede (From the touchscreens on smartphones to the gesture and voice interpretation of the latest gaming systems (Xbox Kinect and Nintendo Wii) and virtual assistants) Internet of things: registrering af små devices fra køleskabsdimser, følsomt elektronisk udstyr og sikkerhedsanordninger til hjemmet

11 Undervisningsmidler fremmer den meget hensigtsbetonede undervisning, de er fantasiforladte, entydige, røvtriste, overpædagogiske i deres hjælpeløshed. Undervisningen bliver sådan set nok bedre, i forhold til faget eller emnet, men hvis det er for livet, skolen skal undervise, –så er fattigdommen lige om hjørnet! Per Højholt 1985 Analyse og vurdering

12 BIDL Elever er forskellige

13 Behov for at udvikle værktøjer der kan
give hurtigt overblik og faglig dybde lægge op til den professionelle, kollegiale samtale sammenligne læremidler hjælpe til at foretage begrundede valg pege på potentialer og didaktiske muligheder medvirke til skoleudvikling i en medialiseret kultur

14 Taksonomier i læring Blooms taxonomi
Clarks Cognitive Taxonomy Circle Based on: Clark, B. (2002). Growing up gifted: Developing the potential of children at home and at school. Upper Saddle River, NJ: Merrill Prentice Den indre ring indeholder således Clarks, og dermed også Blooms, taksonomiske trin. Ringen i midten viser synonymer for forskellige akademiske processer, som står i forhold til Clarks trin. Den ydre ring forbinder processerne med produkterne.

15 Påstand Alle læremidler besidder et potentiale
Praksis (kulturen) er afgørende for om og på hvilken måde potentialerne realiseres De(t) gode spørgsmål? Hvad skal understøttes og udfordres? Hvilke eksperimenter skal iscenesættes?

16 Fra industri- til videns- til konkurrencesamfund
Industrisamfund Vidensamfund Konkurrencesamfund? Teacher-as-director Teacher-as-knowledge source Curriculum-directed learning Time-slotted, rigidly scheduled learning Primarily fact-based Theoretical, abstract principles and surveys Drill and practice Rules and procedures Competitive Classroom-focused Prescribed results Conform to norm Computers-as-subjects of study Static media presentations Classroom-bounded communication Test assessed by norms Teacher-as-facilitator, guide, consultant Teacher-as-co-learner Student-directed learning Open, flexible, on-demand learning Primarily project- and problem-based Real-world, concrete actions and reflections Inquiry and design Discovery and invention Collaborative Community-focused Open-ended results Creative diversity Computer-as-tool for all learning Dynamic multimedia interactions Worldwide-unbounded communication Performance-assessed by experts, mentors, peers and self Hvordan bliver lærerens rolle når målet går fra dannelse af individer til skabelse af soldater i konkurrencestaten? Fokus på tre perspektiver: Uddannelse i national identitet Uddannelse til demokratisk dannelse Færdigheder til gavn for arbejdsmarkedet Trilling og Hood har udviklet en skematisk fremstilling af, hvad de kalder industrialderen og videnalderens læringspraksis (se nedenstående), hvor de beskriver nogle træk ved den læringspraksis, som er karakteristisk for henholdsvis industrialderen og videnalderen (Trilling & Hood 2001:16-18). Kaj Ove Pedersen: Konkurrencestaten Bogen har reserveret et helt kapitel til folkeskolen. – ikke noget at sige til at folkeskolen er forvirret! Det autoritative og fælles menneskesyn findes i folkeskolens formålsparagraf, det er hen man kan se hvilken slags menneske vi vil have i samfundet. Allerede fra 80*erne er der fokus på at gøre den enkelte egnet til arbejdsmarkedet  fokus på færdigheder/færdighedsbegrebet i stedet for dannelse (Klare mål) Med Fogh: den enkelte er allerede det den skal være. Skolen skal give færdigheder sådan at den enkelte kan udnytte sine muligheder. Nationale test Tidligere var det en succes for fællesskabet at flertallet klarede sig godt. Nu er skolen en fiasko fordi 15 % klarer sig dårligt! Disse kunne tidlige får beskæftigelse i små håndværk/landbrug. Nu ses de som en omkostning. Undervisningsministeriet

17 At realisere ressourcernes potentiale
Fagteam Vejledere Ledelse Elever? Skoleledelse,fagteam og læringscentret spiller en stor rolle for læringsmiljøet og læremiddelkulturen og dermed for udviklingen af læremiddelbrugen i skolen. Skal læremidler udfolde deres potentiale som udgangspunkt for professions- og skoleudvikling, spiller disse aktører en central rolle. NB! Eleverne bør også inddrages. Mediepatruljen – eleverne som didaktiske designere

18 Læringsressourcers rolle i skolens læringsmiljø og skolekultur
Drivkraft eller barriere? Læremiddelkulturen: Normer, rutiner, ressourcer og kompetencer Strategiske perspektiver for rum og ressourcer Læringsmiljøet udgør for det første en ramme for undervisningen, idet det definerer, hvilke læremidler der er tilgængelige, og opstiller bestemte vilkår i forhold til at integrere læremidler i undervisningen. Læringsmiljøet er en drivkraft, men kan også være en barriere for facilitering af undervisning og læring. - den tredje lærer i undervisningen – ved siden af læreren og ’parallellæreren’, læremiddeldesigneren Strategiske perspektiver: læringsstile, åben plan skoler (Maglegårdsskolen) ”den tredje lærer i undervisningen”

19 Læringsmiljøets dimensioner
Fysisk dimension Virtuel dimension Strukturel dimension Kulturel dimension 1.Formelle, halvformelle og uformelle rum Ressourcer er også fysiske såvel som virtuelle 2. Fast eller fleksibel struktur for lærerens muligheder for at tilrettelægge undervisningen Afdelinger, årgangsteams, m.m. Vejledere, ekspertfunktioner – specialisering og samarbejdskultur! 3. Visioner og værdier kompetencer Diskurser – fag, omsorg(inklusion), formidling(hvordan bliver læring og undervisning kvalificeret ved dette læremiddel?), udvikling Praksis omkring læremidler

20 Læremiddelkulturen

21 Analyse og vurdering af læremidler inden for forskellige læremiddeltyper og genrer
Vurdering af digitale læremidler Evaluering af digitale læremidler

22 Studiegrupper Inddeling i studiegrupper
Der arbejdes med udvalgte resssourcer til analyse af læremidler Vurdering af læremidler (Læremiddeltjek) Vurdering af digitale læremidler + artikel Horizon Report 2012 Medieguiden fra Solrød Analyse af udvalgte læringsressourcer