Kortlægning af læremiddelkultur

Præsentationer af emnet: "Kortlægning af læremiddelkultur"— Præsentationens transcript:

1 Kortlægning af læremiddelkultur
Læremiddelkultur februar 2009 Jens Jørgen Hansen, Videncenter for læremidler og evaluering, UC Syd – Læremiddel.dk University College Syd,

2 Det gode læremiddel Et godt læremiddel er, hvor elever selv kommer i gang, hvor der er struktur på, hvor alle kan finde ud hvad de skal med det her, og hvor ikke alt er for åbent. Læremidlet er selvinstruerende og består af flere lag – med både faktapræsentation og analyse- og fortolkningsopgaver. Og så skal det hurtigt kunne komme ind i undervisningen. Et godt læremiddel er noget, der gør stoffet konkret og motiverende og hvor man kan snyde, dvs. gør det lettere for eleverne - en lettere måde at arbejde på. Et godt læremiddel har en rød tråd – man skal kunne se hvad meningen med læremidlet er og det må godt være styrende for undervisningen. Når jeg bruger lærebøger så plukker jeg ud. Styrende for min brug af læremidlet er at de skal være fleksible og så har jeg fælles mål som pejlemærke. University College Syd, Titel

3 Læremiddelbegrebet Læremidler er medier, der fungerer som undervisningsmæssige og læringsmæssige ressourcer og bidrager til at løse pædagogiske opgaver i skolen med elevens læring som mål. Ethvert læremiddel har et potentiale, som afhænger af læremidlets type, genre, design – lærerens intention med at bruge læremidler og de rammer som en læremiddelkultur giver for brug af læremidlet University College Syd, Titel

4 Læremiddelkultur En lærermiddelkultur er et univers af strategiske mål, vaner og artefakter, der støtter løsning af pædagogiske opgaver i skolen. En lærermiddelkultur koordinerer adfærd, fungerer som beslutnings- og handlingsvejleder og er en grundlæggende pædagogisk ressource for aktører i skolen – både på et undervisningsmæssig niveau, et professionsniveau og et institutionsniveau. ”I undervisningen bruger jeg tavlen – der er ikke andet – men jeg ville gerne kunne bruge nettet. Der er et kort, der står Sovjetunionen på – kunne godt tænke mig at hive et kort ned der stod Rusland på.” ”Alle elever har en bærbar. Jeg bruger it som kompenserende værktøj og har en interaktiv tavle. Og bruger mange spil, lege – og værksteder. Det giver eleverne andre måder at lære på. Jeg har det som blommen i et æg med alle de tekniske muligheder. Andre kunne godt tænke sig at have det på samme måde.” University College Syd, Titel

5 Lærermiddelkultur University College Syd, Titel

6 Undersøgelsen Observation i to skolers 8. klasser
Interview af to lærere i 8. klassen Interview af elever i to 8. klasser Interview af medieteam i to 8. klasser Interview af lærerteam i to 8. klasser + speciallærer (Spørgeskemaundersøgelse – forår 2009) Kortlægning af læremiddelkultur: Blik for dilemmaer, paradokser – ikke ultimative sandheder Læreren: ”Svært at placere sig selv et sted – man kører lidt rundt – og tager det der er godt.” Eleven: ”Det bedste er nogle gange at arbejde med projekt og nogle gange med bøger” Fokus: læremiddelkulturens styrke og svagheder i uv. + rammefaktorer University College Syd, Titel

7 Identifikation af læremiddelkulturer
Lærerbogskultur: forlagsproduceret lærebog der bruges i et klassesæt (taskebogen) Selvproduceret læremiddelkultur: egne materialer (faglige begreber, oversigter, tekster, øvelser og opgaver), frie netmaterialer og kopiering fra publicerede lærebogsmateriale Digital læremiddelkultur: nettet, it-baserede-materialer, it-baserede redskaber og læringsplatforme University College Syd, Titel

8 Lærebogskultur Styrker i undervisningen Svagheder i undervisningen
Rammefaktorer Identificerer et fagligt område og legitimerer det med Fælles Mål Tæt kobling mellem læreplaner, fagtekst, øvelser og opgaver Synliggør en struktur og progression i det faglige indhold Kan give handleanvisninger til hvordan læreren metodisk kan iscenesætte undervisningen i form af indhold, undervisningsformer, aktiviteter, opgaver og hele undervisningsforløb Let at planlægge og tilrettelægge undervisning ud fra + godt styringsværktøj i undervisningen Giver eleverne et overblik over det stof der skal læres  Fælles grundlag for en intern kollegial faglig drøftelse og udvikling Ikke nødvendigvis responsiv i forhold til undervisningens kontekst – undervisningens mål, indhold og elevernes forudsætninger Ikke nødvendigvis responsiv i forhold til princippet om undervisningsdifferentiering Ikke i sig selv fleksibelt - forudgivet indhold, struktur, progression Læremidlets didaktiske blik (syn på god undervisning, faget og læring) svarer ikke nødvendigvis til lærerens didaktiske blik Tendens til at passivere elever: Elever er mere aktive når de ikke bruger lærebogssystemer. Er ikke altid tilgængelig som klassesæt Er ikke automatisk opdateret i forhold til nyeste mål og metoder Skaber tryghed hos forældre God støtte til nye lærere/faglige novicer Kan ikke benyttes i specialundervisningen University College Syd, Titel

9 Selvproduceret læremiddelkultur
Styrker i undervisningen Svagheder i undervisningen Rammefaktorer Stærk tilpasning til undervisningens mål, elevernes forudsætninger og undervisningssituationen Materialets didaktiske blik svarer til lærerens didaktiske blik Grundlag for længerevarende progressionstænkning: et forløb starter op i 7. klasse – fortsætter i 8. klasse og afsluttes i 9. klasse. Undervisningsdifferentiering – er et stærk styrende princip. Potentiale for læringskontrol: materialet er med til at fastholde eleverne i det de skal, de husker bedre og kan følge med i hvor langt de er i processen. Lærerstyrende kilder – begrænsede eksplorative og deltagerstyrede læreprocesser Undervisningen har i højere grad eksperimentiel karakter Understøtter en lærerformidlende undervisningsform og træning af et givet stof (er et vilkår) ”I 9. klasse er man nødt til at rette ind hvis de skal klare sig godt til eksamen. Det dur ikke at første gang de får et stilehæfte så er det til en afsluttende prøve.” Kræver et stærkt fagligt overblik Grundlag i specialundervisning Ingen lærervejledning – dvs. nye ideer til udvikling af undervisningen University College Syd, Titel

10 Digital læremiddelkultur
Styrker i undervisningen Svagheder i undervisningen Rammefaktorer Understøtter en værkstedsorienteret og projektorienteret undervisningsform Høj grad af deltagerstyring, samarbejde, vidensbearbejdning, vidensformidling og evt. problemorientering: ikke så trættende som bare sidde at lytte Mange kilder til øjeblikkelig viden Læring foregår gennem brug af mange medier inklusiv nettet Læring foregår globalt Understøtter undervisningsdifferentiering som princip – nødvendigt i specialuv. Kobler mellem elevers mediekultur og skolens undervisning Brug af it fungerer som en innovativ løftestang ind i skolekulturen – nye undervisningsformer og læringsformer Projekt- og værkstedsformer kan ekskludere nogle elevgrupper: Svage elever har det svært med en åben opgave Kræver tekniske og didaktiske lærerkompetencer at håndtere it-mediet Kræver it-infrastruktur samt tilgængelige og driftsikre computere Læringskontrol får sværere vilkår: elevens overblik over hvad der skal læres, hvad målet er og hvor langt de er i processen Typisk lærerrolle som guide og facilitator Eleven får en aktiv rolle som medskaber og redaktør (udvælge læringstemaer) og eksperimenterede projektmager (bearbejde læringstemaer) Udlejring af klasserummet i andre læringsrum: hyperrum og projektrum Organisering af it i computerlokale: kræver lang planlægningstid, booking, ikke et fleksibelt redskab i undervisningen, kan tage tid fra undervisning - bærbare til rådighed: kan fleksibelt hentes ind i undervisningen Læringscenter er en central ressource, som support og didaktisk inspiration Skolens ledelse er en vigtig medspiller for integration i undervisningen University College Syd, Titel