Den Danske Kvalitetsmodel

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Den Danske Kvalitetsmodel
Advertisements

v. Rie Nygaard KvaliCare ApS
Socialtilsyn Midt Informationsarrangement Januar 2014.
SFi til Patientsikkert Sygehus
Implementering Kvalitetsmodel på socialområdet v. socialchef Charlotte Josefsen.
Præsentation af Business Case 22. oktober, 2012
Udvikling og implementering af en kommunal model for
Kompressionsarbejdet på Bornholm
Date :31 1.
DSKL – Odense – Udfordringer til klinisk ledelse ved indførelse af Den Danske Kvalitetsmodel Carsten Engel, afd.leder akkrediteringsafdelingen.
Sundhedsaftale om det regionale samarbejde om infektionshygiejne, herunder MRSA Regionssundhedsplejerske Anita Fogh, og formand for arbejdsgruppen.
Kvalitetskonsulent Helle Lorentzen
Merete Hartun Jensen Afdelingssygeplejerske Sårsygeplejerske
Tværfaglig regional workshop Tidlig opsporing af kritisk sygdom
Sundhedsaftaler De endelig rammer for arbejdet med den kommende sundhedsaftale kendes endnu ikke Udkast til ny bekendtgørelse og vejledning er sendt i.
Ubrudt behandlingskæde for selvmordstruede børn og unge
På vej mod en region Nye muligheder Harmonisering. Kvalitet – effektivisering Den fremtidige specialeplanlægning Kompetencebehov i fremtidens hospitalsvæsen,
Den Danske Kvalitetsmodel og akkreditering ØPS-seminar d. 15. juni 2007 Lars Oberländer kvalitetschef.
Årsrapport Telemedicinsk Videncenter
v/ kontorchef Britt Bergstedt, kontor for socialpsykiatri
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område.
1.
▪ Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Forberedende møder august 2008.
Afprøvning og dokumentation af Åben Dialog som metode
1 COWI BAR Handel, BAR Jord til Bord, BAR Kontor, Grafisk BAR, Industriens BAR 1 ARBEJDSMILJØLEDELSE OHSAS Seminar 1 Arbejdsmiljøledelse OHSAS
LiF Temadag 2014 Kvalitetssikring og – udvikling - et ledelsesværktøj?

Intro til TAK Aulum den 26. august Hvad er TAK? IT-system der understøtter den: Tværgående Akkreditering og Kvalitetsudvikling i sundhedssektoren.
Telemedicin – hvorledes får vi det implementeret?
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Faglig høring november/december 2008.
Temadag om diabetiske fodsår.
sammen om sundhed Sundhedsforum
Den kroniske bensårspatient - hvorledes kan vi gøre det bedre - fagligt og menneskeligt ? ”Sår-i-Syd” og CVU Sønderjylland.
Telemedicinsk vurdering af sår Nationale målsætninger og sundhedsfaglige effektmål i Region Midtjylland Center for Telemedicin, Region Midtjylland.
Længerevarende uddannelse indenfor sår
AG Christiansborg  Flere og flere lever i mange år med én eller flere kroniske sygdomme  Gå fra et system, indrettet til at behandle akutte.
Sårsygeplejerske anno 2005 / 2006
3 g sundhedsaftaler Sundheds IT og digitale arbejdsgange
Akkreditering - af Regionshospitalet, Region Midtjylland
Sårpleje i Aalborg kommune
”Sår-i-Syd”s årlige temadag Comwell konferencecenter, Kolding.
Tidsplan for implementering af DDKM
Nytænkning, konkurrence og mest kvalitet for pengene Temamøde Regionsrådet, 14. marts 2007.
Seminar 6 – Arbejdsmiljøledelse
Ny teknologi og samarbejde med praksissektoren
Rapportering, afslutning og opfølgning Indhold: Evaluering af det objektive bevis Afslutningsmødet Rapportering og opfølgning Lektion 8.
Konkrete erfaringer fra KVIS 22. september 2009 Henrik Jørgensen Kliniske Retningslinier.
DDKM – Den Danske Kvalitetsmodel Indhold: Formål Omfang og temaer Opbygning af standarder Sammenhæng til PDSA og processer Lektion 5.
SSP Årsmøde 9. november 2016 Skoleforsømmere.
Alle typer døgninstitutioner Private opholdssteder
Kvalitetsenheden for Almen Praksis i Region Nordjylland
DDKM & Dokumenthåndtering
Kvalitet i plejen.
Rapportskrivning og fund
Er din klinik klar til surveyorbesøg?
Vidensbaseret praksis i botilbud
Optakt til samarbejdet om sundhedsaftaler og praksisplan 2014
Viden indbygget i hverdagen - arbejdet med standarder og kvalitet
27. oktober 2008 Kvalitetsbegrebet og monitorering Jeanette Hounsgaard Center for Kvalitet
Audit som metode til kvalitetsudvikling
Den danske kvalitetsmodel og kliniske retningslinier
DDKM – Den Danske Kvalitetsmodel
Hospitalsinfektioner – det fagprofessionelle perspektiv
September 2014 Telemedicinsk sårvurdering – nationalt udrulningsprojekt og syddansk implementering
Debridering – en uddelegeret kompetence
Program d. 19. aug Audit som metode til kvalitetsudvikling v. Lars Oberländer Kaffe – Planlægning,
Overvejelser når man ser et bensår i hjemmesygeplejen
Målopfølgning - Social- og Sundhedsudvalget
DDKM – Den Danske Kvalitetsmodel
Præsentationens transcript:

Den Danske Kvalitetsmodel www.ikas.dk

Kommunerne skal inden 1. juli 2010 have implementeret kvalitetskontrakter. Formålet med kvalitetskontrakterne er at forpligte kommunerne til systematisk at overveje, hvordan de vil opstille mål for og udvikle kvaliteten i opgaveløsningen. Der skal desuden hvert år udarbejdes en opfølgningsredegørelse, hvor kommunalbestyrelsen beskriver, hvordan kommunen vil følge op på kvalitetskontrakten

DDKM for kommuner består af 58 akkrediteringsstandarder til brug i det kommunale sundhedsvæsen. Standarderne kan ses ved at klikke på 'akkrediteringsstandarder for kommuner’. Standarderne er udviklet af IKAS sammen med medarbejdere fra det kommunale sundhedsvæsen, og hele sættet vil i perioden 1. marts til 23. april blive pilottestet af ni danske kommuner med henblik på kvalificering og optimering.

Testkommunerne er Aalborg, Århus, Viborg, Esbjerg, Faaborg-Midtfyn, København, Frederiksberg, Gladsaxe og Sorø.

Standardbetegnelse Kroniske sår 3.3.1 Forebyggelse af kroniske sår 3.3.2 Behandling af kroniske sår

Standardbetegnelse Kroniske sår 3.3.1 Forebyggelse af kroniske sår

Standard Det forebygges, at borgere udvikler eller får recidiv af kroniske sår

Standardens formål At forebyggelse af udvikling og recidiv af kroniske sår foretages systematisk hos borgere med risiko for at udvikle tryksår, diabetiske fodsår og venøse sår

Opfyldelse af standarden Indikatorer til vurdering af standardopfyldelse er anført i forhold til nedenstående trin

Trin 1: Retningsgivende dokumenter Indikator 1 Der foreligger retningslinjer for, hvordan og hvornår der foretages vurdering af, hvilke borgere der er i risiko for at udvikle eller få recidiv af tryksår, diabetiske fodsår og venøse sår.

Indikator 2 Der foreligger retningslinjer for forebyggelse af kroniske sår for borgere, der er i risiko for at udvikle eller få recidiv af tryksår, diabetiske fodsår og venøse sår.

Retningslinjerne beskriver som minimum følgende: Procedure for forebyggelse af tryksår, diabetiske fodsår og recidiverende venøse sår, herunder procedure for kompressionsbehandling og procedure for rekvisition af hjælpemidler Information om brugen af hjælpemidler til forebyggelse af kroniske sår Information og rådgivning til borgeren og eventuelt pårørende Kompetenceudvikling af medarbejdere vedrørende forebyggelse af kroniske sår

Trin 2: Implementering og anvendelse af retningsgivende dokumenter Indikator 3 Ledere og medarbejdere kender og anvender retningslinjerne.

Trin 3: Kvalitetsovervågning Indikator 4 Der foreligger årlig dokumentation for omfanget af tryksår, diabetiske fodsår og venøse sår.

Indikator 5 Der gennemføres årlig audit på baggrund af dokumentationen af de rapporterede tryksår, diabetiske fodsår og venøse sår vedrørende spørgsmålet: ”Hvordan fungerer forebyggelsen af kroniske sår?”.

Trin 4: Kvalitetsforbedring Indikator 6 På baggrund af kvalitetsovervågningen prioriterer ledelsen iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer, jf. standard 1.2.5 Kvalitetsforbedring.

Og hvis så borgeren så alligevel får sår:

Standard Kroniske sår bliver behandlet korrekt

Standardens formål At sikre, at borgere med kroniske sår får den rette behandling

Opfyldelse af standarden Indikatorer til vurdering af standardopfyldelse er anført i forhold til nedenstående trin

Trin 1: Retningsgivende dokumenter Indikator 1 Der foreligger retningslinjer for behandling/pleje af kroniske sår. Retningslinjerne beskriver som minimum følgende: - Procedure for samarbejdet omkring lægelig udredning, diagnose og behandling - Procedure for sårbehandling, smertebehandling, produktvalg og revurdering - Procedure for hygiejniske forholdsregler, jf. standard 2.6.2 - Infektionshygiejne - Oversigt over institutionens sårbehandlingsprodukter og deres anvendelse - Ansvarsfordeling, herunder kriterier for uddelegering af sårbehandling - Kriterier for involvering af tværfaglige og –sektorielle samarbejdsparter - Information og rådgivning til borgere og eventuelt pårørende - Kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere i behandling af kroniske sår

Trin 2: Implementering og anvendelse af retningsgivende dokumenter Indikator 2 Ledere og de medarbejdere, der behandler kroniske sår, kender og anvender retningslinjerne

Trin 3: Kvalitetsovervågning Indikator 3 Der foretages årlig evaluering af, hvordan samarbejdet omkring den lægelige udredning fungerer.

Trin 4: Kvalitetsforbedring Indikator 4 På baggrund af kvalitetsovervågningen prioriterer ledelsen iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer, jf. standard 1.2.5 Kvalitetsforbedring