Integrationsinitiativer på børne- og familieområdet. Hvad ved vi Integrationsinitiativer på børne- og familieområdet . Hvad ved vi ? Hvad kan vi gøre ? Oplæg v/ Familieplejens konference d. 10. september på Hotel Nyborg Strand v/ Børne- og Kulturdirektør Per B. Christensen, Næstved. Formand for BKF og medlem af integrationsministerens tænketank om integration. Tænketanken udgav i marts 2007 rapporten ”Værdier og normer – blandt udlændinge og danskere.”

Store forskelle mellem landegrupperne De iranske indvandrere tilslutter sig i næsten samme omfang som danskerne de fleste grundlæggende værdier og normer. Andre indvandrere – herunder særligt store dele af de tyrkiske, pakistanske og irakiske indvandrere – har nogle centrale værdier, der strider mod de grundlæggende værdier i Danmark i et sådant omfang, at de er en hindring for god integration. Forskellene mellem grupperne kan i højere grad forklares med forskelle i oprindelseslandet end forskelle i uddannelse, boligområde, tilknytningen til arbejdsmarkedet mv. Udlændingene tilslutter sig i højere grad demokratiske værdier end de familiemæssige værdier. Den muslimske gruppe er meget forskelligartet og imamerne opgave som rådgivere er ikke stor

Integrationen af efterkommerne må forventes at gå langsomt Forskellene mellem de tyrkiske indvandreres og efterkommeres værdier er på mange områder ikke stor. Det samme ses blandt pakistanerne. Efterkommernes værdier ligger langt fra danskernes - bl.a. hvad angår holdningen til ligestilling mellem kønnene og forældres indflydelse på børns valg af ægtefælle.

Udlændinge går mere ind for ytringsfrihed end danskere Indvandrere Efterkommere Danskere Et demokratisk politisk system er godt 97 % 94 % 99 % Udlændinge går mere ind for ytringsfrihed end danskere Indvandrere Efterkommere Danskere Helt enig i, at alle grupper bør have ret til at holde møder og tale deres sag 57 % 59 % 39 %

Udlændinge ønsker indflydelse på valg af deres børns ægtefælle 98 % af danskerne mener, at de unge selv skal bestemme, hvem de vil giftes med. Henholdsvis 86 % og 82 % af indvandrerne og efterkommerne mener dette. Ønsket om forældreindflydelse er størst hos pakistanerne. Kun 56 % og 74 % af henholdsvis de pakistanske indvandrere og efterkommere mener, at de unge selv skal vælge deres ægtefælle. De pakistanske kvinder ønsker mere indflydelse på deres børns valg af ægtefælle end de pakistanske mænd.

Børn Indvandrernes og efterkommernes modvilje mod at deres børn overnatter hos en dansk kammerat er større end danskernes modvilje mod at deres børn overnatter hos en kammerat med anden etnisk baggrund. Hovedparten af indvandrerne og efterkommerne vil tillade, at deres børn tager på lejrskole - andelen er dog lidt lavere end blandt danskerne.

Velfærdssamfundet og dets institutioner Indvandrere og efterkommere føler sig kun i begrænset omfang diskrimineret af politiet, i offentlige transportmidler, på gaden eller i banken på grund af deres etniske oprindelse. Indvandrere og efterkommere har generelt lidt større tillid end danskere til, at alle bliver behandlet lige af de offentlige institutioner.

Offentlig og privat moral Ca. halvdelen af danskerne mener ikke, at sort arbejde er i orden. Blandt indvandrerne er det omkring otte ud af ti. Efterkommerne mener i mindre grad end indvandrerne, men i højere grad end danskerne, at sort arbejde ikke er i orden. Kun én ud af ti indvandrere fra Tyrkiet, Pakistan og Irak finder homoseksualitet i orden. Blandt danskere er det otte ud af ti.

Tænketankens synspunkter Vi skal leve med respekt for og accept af hinandens forskelligheder. Udlændinge må imidlertid acceptere, at de må ændre visse af oprindelseslandets værdier for at kunne indgå på lige fod med danskere på arbejdsmarkedet og i samfundslivet i øvrigt. Vi bør i langt højere grad gøre opmærksom på, hvilke grundlæggende værdier det danske samfund bygger på.

Tænketankens synspunkter Lærere, familiebehandlere og sagsbehandlere mv. bør stille krav til udlændinge om, at de må tilslutte sig de grundlæggende værdier - dette uanset religiøse forskrifter eller kulturelle traditioner. Den enkelte medarbejder skal ikke selv finde en løsning fra sag til sag - det skal i stedet drøftes lokalt, og der skal besluttes en fælles linje. Det anbefales derfor, at der lokalt på arbejdspladser og i kommuner mv. udarbejdes retningslinjer for, hvordan medarbejdere skal forholde sig, hvis der opstår konflikter mellem udlændinges og danskeres værdier.

Hvad ved vi betyder noget for integrationsindsatsen af børn og unge – anbefalinger: Der skal sættes målrettet ind i uddannelsessystemet Vi skal vise ledelse og retning – fortælle om danske værdier Skoler og institutioner skal have klare værdier – også fokus på bløde værdier Skolerne og børnehaverne skal have en pædagogisk ide Der skal stilles tydelige krav og forventninger til indvandrerne Ressourcerne skal målrettes Fokus på faglighed og forældreengagement Vi skal støtte indvandrere og ansatte gennem en integrationspolitik – med konkrete eksempler Integrationsindsatsen skal målrettes de udlændinge, der er i kommunen Vi skal have mere viden – mindre famlen

Hvad skal en kommunal integrationspolitik indeholde Mål for: Medborgerskab Kommunikation Økonomisk integration Social integration Kulturel integration

Eksempler på mål for kulturel og social integration At alle etniske grupper bosat i Dk. accepterer og inkluderer hinanden , som en naturlig del af og som medborgere i det danske samfund At der skabes kontakt mellem danskere og etniske minoriteter At danskere og etniske minoriteter indgår i dialog med samfundets normer og regler At de etniske minoriteter læser det dansek sprog, i et omfang så de kan fungere, i de sammenhænge de indgår i At de etniske minoriteter accepterer og tilpasser sig samfundets kerneværdier At danskere og etniske minoriteter har mulighed for at praktisere deres kultur og religion , sålænge dette ikke strider imod samfundets kerneværdier At danskere og etniske minoriteter viser åbenhed , interesse og forståelse for hinandens traditioner og normer.

Afsluttende refleksion Griber vi for sent ind overfor sårbare etniske familier, fordi vi ikke er i stand til at sondre mellem familiens kultur, familiens funktionsevne og børnenes reaktionsmønstre ?