Analyse og vurdering af læremidler i et vejledningsperspektiv

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvem er jeg? Hvor bor jeg? Hvem bestemmer over mig?
Advertisements

Kollegavejledning i teori og praksis
Kollegavejledning i teori
Nørremarkskolen 30. oktober 2013
Hvilken forskel gør spørgsmål?
Undervisning i ”Relation”
Hvad er LP- modellen? En model til pædagogisk analyse og tiltagsudvikling udviklet ud fra forskningsbaseret viden. Lærerne tager udgangspunkt i udfordringer.
Erfaringer med kollegavejledning i skolen
MEDIEKULTUR OG SKOLEKULTUR
Digitalisering og medialisering
Skolebiblioteket indgår som en central del af skolens læringsmiljø og fungerer som skolens innovative, formidlende og pædagogiske læringscenter. Skolebiblioteket.
Kursus den 12. marts Program i dag: Opsamling fra sidst.
MEDIEPÆDAGOGISKE VEJLEDNINGSVÆRKTØJER
Læringscentret og nye vejledningsformer
Ny mediepædagogik - med fokus på levende billeder
Coaching som et offensivt ledelsesredskab Bibliotekarforbundets Lederseminar 2006 Synergi HRM Rosenkvist Consult.
Mediepædagogik og didaktik
Henriette Lungholt Uge Kreative metoder.
MODERNE MEDIER – et 6 ugers kursus for lærere august-oktober 2012 Foto fra rapporten: Digitale medier i folkeskolen.
Mediepædagogisk vejledning
Mediepædagogik – i et vejlederperspektiv
Kollegavejledning Læringscentrene Roskilde. Program • Velkommen igen! Vejledningsværktøjer i teori og praksis – kort oplæg Praksisrefleksioner fra igangværende.
Darum skole 4. november 2013.
DiFUS-gruppen Gitte Westeraa, Sille Krill, Iben Højer Larsen, Kathrine Vognsen Jes Hollænder.
Roller og afgrænsninger
Kommunikation og vejledning
At være vejleder og coach
Kollegavejledning - indgange • Fag, medier og Faghæfte 48 • Skolekultur og mediekultur • Skolekultur og vejlederkultur • Skolebiblioteket som rum og funktion.
Ny mediepædagogisk og didaktisk praksis
Vejledning og spørgsmålstyper ift. børn, kolleger og forældre
Bliv nysgerrig på din egen praksis!
Mediecentret som rum og funktion Skoleudvikling og skolebiblioteksudvikling – to sider af samme sag.
LP som skoleudvikling – et perspektiv udefra og ind i modellen
- Roller og afgrænsninger
Udviklingen af professionsfaglige kompetencer Potentialer og barrierer… rene b christiansen (profil) Lektor ved Forskning og Udvikling University College.
Velkommen til dag 2 på AUs vejlederuddannelse!
Lærermiddelkultur(er)?
MÅL OG METODER I MEDIEPÆDAGOGISK ARBEJDE Kultur og mediekultur Medialisering: mediepædagogik og didaktik Receptionsteori: tekst og kontekst Æstetik og.
Vejledning af elever og kolleger – en udfordring for alle Kolding, 3. oktober 2012.
”Hvad skal man gøre. Hvordan skal man handle. Hvem skal man være
Kollegavejledning og fælles mål
Medialisering og organisationsudvikling 25. April 2012.
BYOD - Løjtegårdsskolen ”It har meget lille betydning for forandringer på kort sigt. Men på lang er it medvirkende til store forandringer i vores måde.
Digitalisering og medialisering
Kodeks for offentlig topledelse
Vejlederens kommunikation
Karl Tomms Spørgsmålstyper Coaching øvelse Frokost
Status Udviklingsprojekt ”Ord til billede” Ole Christensen og Merete Skjødt Jørgensen.
Hvilke lærere vil jeg have på mit lærerværelse i morgen ?
Færre bøger – mere IT Karin Levinsen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet Hvordan får vi mere it? Skal vi have.
Et fagligt løft af folkeskolen.
Mediecentret som rum og funktion Skoleudvikling og skolebiblioteksudvikling – to sider af samme sag.
Kollegavejledning i praksis Eksempler til diskussion.
Konsultative praksisformer i PPR
Fra kursus til lokal skoleudvikling – om og med medier 13. marts 2012.
Mediepædagogik og didaktik – i teori og i en pædagogisk praksis 13. marts 2012.
Hvad er coaching? Synergi HRM & Rosenkvist Consult
Dagsorden Alle ”kender” Hattie
Teamudvikling og gruppedynamik – at styre og udvikle samtaler
Vejlederportfolio – en arbejdsform til udvikling af vejlederpraksis. Nu med praksiseksempler Efterskolernes vejledertræf 2011 Olav Nielsen, Margrethe Brunsbjerg,
”Supervision og feedback” Skoletjenesten Den 10. september 2015.
Præsentation af studieordning /vejledning. Studievejledning 2 Modul Vf8: Mentorskaber og mentorordninger ECTS-point: 5 Læringsmål: Viden Skal have indsigt.
Karl Tomm Ergonomiseminar 2010
Filmen er tænkt som et debatoplæg og et forsøg på at skabe fokus på om det vi gør faktisk virker! Filmen viser 5 forskellige undervisningssituationer med.
Meningen med dit budskab er det svar som du får. Kommunikation Hvordan har du det Fakta Følelser Behov Hvad vil du gerne have Handling.
SAMMEN GØR VI DIG BEDRE 1 SIP4 Pædagogisk ledelse i praksis – fra ord til handling.
 Siden sidst – gennemgang af erfaringer fra første møder med lærerne, de første observationer,  Opgave: drøftelse og afprøvning af gruppevejledning med.
Bachelorprojektvejledning?
Matematikvejlederens virke Matematikvejlederuddannelsen ved UCSYD Modulet: ”Elever med særlige behov”
SIP4 Pædagogisk ledelse i praksis – fra ord til handling
Præsentationens transcript:

Analyse og vurdering af læremidler i et vejledningsperspektiv Hvordan omsætte erhvervede kompetencer irt kollegial vejledning?

Læringsmål - kan analysere og vurdere institutionelle læremiddelkulturer med henblik på udvikling af egen undervisnings- og vejledningspraksis og håndtering af udviklingsopgaver i samarbejde med andre faggrupper - kan håndtere vejledning i relation til læringsresurser

Fokusområder Skoleudvikling Læremiddelkultur Mediepædagogik – og didaktik Vejledningsfaglighed

Ressourcer ”At sige, at vi bevæger os i en ny verden, den digitale informationsalder, er allerede en kliché. Vores udfordring ser ud til at være at navigere i og tilpasse os et miljø, der ikke så meget er faktisk og håndgribeligt, men snarere et virtuelt semiotisk informationsmiljø – et miljø, vi selv har skabt, og som omfatter diskurser blandt de mange millioner sociale aktører med deres forskellige former for literacy;…” (O’Halloran & Smith) Kay O’Halloran er leder af Multimodalt Analyselaboratorium, Institut for Interaktive Digitale Medier, Singapores Nationale Universitet. Victor Lim Fei er pædagogisk teknologimedarbejder ved Undervisningsministeriet i Singapore, Sektionen for Teknologi og Læringsdesign, Afdeling for Pædagogisk Teknologi.

Elementer i vejledningen Læringscentrets identitet og udgangspunkt Vejlederens udgangspunkt og positionering Kommunikation, færdigheder og forståelse De(t) særlige faglige felt(er) – her læremidler

Vejledningsvilkår Forskellige diskurser omkring læring med medier Den pædagogiske dagsorden er udfordret Lærer Elev Asymmetrien udfordres Undervisningen MEDIALISERINGEN Det didaktiske projekt Uformelle læringskompetencer

Vejledning som kommunikation Rammesætning af samtalen Undersøgelse af dilemma eller problemstilling At forstå og udfordre fokuspersonens virkelighedsopfattelse Læringsmuligheder og nye perspektiver Problemstilling Interviewer Fokusperson

”Learning by doing” Relevant problemstilling (fx omkring vejledning) Interviewer og fokusperson Procesleder Co-interviewer Reflekterende team Materialer: Indgåelse af aftale om intervision (kopi)

Vejlederrollens udfordringer Nye organisations- og refleksionsformer (vejlederkultur) Relationer er midlertidigt forandrede og etableret som asymmetriske forhold Vejledningen må overkomme erfarings-, alders- og kønsforskelle Kollegavejledning, videndeling og og sidemandsoplæring Flydende lærlingeskaber Vejlederens position og magt

Vejledning eller videndeling Kollegavejledning: Fra rådgivning til intervision Asymmetrisk relation Fokus på læreprocesser og udvikling Mulighed for sparring Mål: Kvalificering af undervisningen Videndeling/Sparring: Identifikation af viden Mål: blive bedre til at udnytte den eksisterende viden Sikre adgang til den viden der allerede findes Skabe ny viden (synergi) Symmetrisk relation?

Vejledning som overbegreb svar spørgsmål vejvisning vejsøgning rådgivning supervision konsultation Intervision eller kollegavejledning Efter Ole Løw, 2009

En kommunikationsforståelse Et systemisk perspektiv Vi tolker enhver kommunikation på baggrund af konteksten og egne forforståelser …at være er at kommunikere… Mikhail Bakhtin Mennesker kan ikke ikke-kommunikere Kommunikationen har både et indholds- og et relationsaspekt Punktuering har afgørende betydning Vi kommunikerer både digitalt og analogt Al kommunikation sker i relationer Morguefile.com/clarita

Kollegavejledning Intervision Vejledning af voksne Besidder mentale mønstre/kognitive strukturer Ambivalens – ’gerne lære, men ikke for meget’ Kompetente og erfarne mennesker Hvad kan det bruges til? The False Mirror René Magritte (Belgian, 1898-1967)

LÆRERTYPER? De frelste De måske egnede De rådvilde De frafaldne Kasper Nyholm: MIT-vejledning i Kollegavejledning i skolen, Pædagogisk Central i Brøndby, 2005 Merete Engholm, PD-opg.

Kontekst og relationer Hvilken relation er der mellem vejleder og vejledte? Hvilken forståelsesramme (kontekst) foregår samtalen i? Emnet= det fælles tredje Vejleder Vejledte Relation Indhold Perspektiv Tid Sted

Spørgsmål er intervention Vi kan ikke ikke-påvirke. Alt hvad vi gør i de relationer, som vi indgår i, vil påvirke Den faktiske betydning og effekt af et spørgsmål bestemmes altid af modtageren Ethvert spørgsmål skaber domænet for mulige svar, der kan gives og udelukker dermed en række andre svarmuligheder ” hensigtsmæssige og tilpasse forstyrrelser”

Guide til bedre vejledning Som vejleder skal du være opmærksom på følgende Forholdemåder Kommunikation – at få kendskab til og udvikle egne kommunikative kompetencer Det særlige faglige felt

Vejledning er en proces Før-vejledning Under – og eftervejledning

Vejledningssamtalens konkrete mål Fra starten etableres en kontrakt med forventningsafstemning og aftale for samtalens indhold og form: Formålet er en afklaring af rammer, roller og relation Kontrakten omfatter også en beskrivelse og afgrænsning af den pædagogiske problemstilling. Hvad er det kollegaen særligt har fokus på i relation til eleverne? Kontekst Kontrakt kontakt

Vejledningssamtalens stillads Afklaring Feedforward: Hvordan oplever og forstår den vejledte samtalens problemstilling Gennemførelsesfase Undersøgelse og håndtering Muligheder, handlinger, forklaringer og ressourcemobilisering Evaluering/opsamling Feedback, hvad skete der? Hvad er aftalt?

Aktiv lytning – både non-verbal og verbal (sammenfatter og reformulerer, spejler hvad man har hørt), pauser Aktiv spørgen – at skabe en tilpas forstyrrelse gennem de forskellige spørgsmålstyper Spørgsmålets magt – 4 spørgsmåltyper 

Spørgsmålstyper Detektiv Fremtidsforsker Antropolog Kaptajn Lineære Situationsafklarende spørgsmål Initiativafklarende: Konkret handling, idéer, drømme Perspektiverende: Relationer, adfærd, positioner Hypotetisk, fremad- rettede spørgsmål, Relationer, adfærd positioner, metaforer Lineære Cirkulære Refleksive Strategiske

Såkaldt gode råd Skab tydelighed omkring ansvarsfordeling Undgå at optræde som ledelsens talsmand Vær inviterende, anerkendende, ressourcefokuseret, og maksimalt udfordrende Erkend at det ind imellem går galt Lov kun hvad du kan holde Skab netværk med andre vejledere Frit efter Vibeke Petersen, 2010

Drøftelse Hvordan kan kollegavejledningen udvikles og organiseres på skolen? Hvilke særlige udfordringer står vejledningsarbejdet overfor på min skole? Hvordan kombinere vejledning og videndeling? Hvordan styrke vejledningsfagligheden? Hvordan kan skolens mange vejledere arbejde sammen?