Natur- og kulturvidenskab Idræts-og sundhedsforskning mellem stolene Henning Eichberg Syddansk Universitet, 2008

Et bedømmelsesproblem der irriterede En master opgave i 2008: ”Physical activity, physical fitness, and quality of life in older people: Biological and humanistic approach” Bedømt fra den biologiske censor som 10 (fortrinlig) Bedømt fra den kulturvidenskabelige censor som 00 (utilstrækkelig) Kompromis: 4 (jævn)

Indhold 1. Institutionelt: fakulteternes orden 2. Metodisk: elementtænkning versus sammenhængstænkning 3. Kritisk: Faktortænkningens ekspansion 4. Filosofisk: Møde, case og relation Intervention som joker?

1. Idræt i fakulteternes orden Idræt placeret under fakulteterne Naturvidenskab: fysiologi, anatomi (København, Aarhus) Kultur- og socialvidenskab: historie, pædagogik… (Tyskland) Sundhedsvidenskab (SDU/Odense)

Sundhedsvidenskab mellem stolene Anvendt biologi: sundhedsfagets mainstream Men: Den praktiske læge er ekspert i intervention Kulturelle sidediscipliner: medicinhistorie, socialmedicin, medicinsk antropologi, sundhedspsykologi, sundhedspædagogik, sundhedspolitik, sundhedsøkonomi WHO 1948: “physical, mental and social well- being” Fysioterapi og kiropraktik: praktikeren rører ved klienten

”Elderly in movement” Kursen på SDU indeholder: Biologi: biologisk gerontologi, osteoporosis, sarkopeni, muskelmasse og muskelkraft, neuro-muskulære funktioner, oxygenoptagelse og aerobic kapacitet, balance – tests med ældre forsøgspersoner Kultur: historie og sociologi af aldring og bevægelse, aldringens antropologi og psykologi, politik af aldring og af idræt for ældre

2. To metodiske veje: Elementarisering og relation Naturvidenskab tenderer til at reducere komplekse fænomener til bestemte elementer (organer, molekyler) Elementerne sammensættes til modeller, der består af kasser, som forbindes med pile eller linjer af indflydelse Kulturstudier analyserer relationer Fænomen, type, struktur, system, proces, situation, betydning, mening

To intellektuelle processer At forklare At forstå AB A

Elementarisering i medinhistorien Kroppen skæres i stykker: Galensk humoralpatologi: sammenspil mellem kropsvæsker, jordens fire elementer og psykens temperamenter (antik græsk-romersk kultur) Anatomi: organ, mikroskop (renæssancens Europa) Cellularpatology: celle, bakterier (1800-tallet) Molekyle og gen (1900-tallet) – nano-krise? Disse forandringer af viden var forbundet med professionel specialisering blandt de medicinske praktikere

Kompleksitetsbegreber i humanvidenskaberne Kultur, samfund, psyke Krop, bevægelse Praksis, viden, værdi, identitet Tradition og forandring, proces og situation Social relation, klasse, magt, køn Livsform, habitus, livsstil Civilsamfund, social bevægelse, forening Natur, landskab, miljø Livskvalitet, livsforløb og socialt liv Sundhed, sygdom

At tænke relationer Forbindelse, sammenhæng Kompleksitet Kontekstualitet Refleksivitet Relation og relativitet Modsigelser

3. Faktortænkningens ekspansion Faktortænkningen overtages i social- og kulturvidenskaberne: “sociale” og “psykiske factorer” “Risikofaktorer”: ernæring, rygning, alkohol og motion (KRAM), i forbindelse med overvægt, højt blodtryk og “civilisationssygdomme” ”Barrierer”, ”indikatorer”, ”funktioner” Spørgeskemaer spørger efter “self-efficacy”, “well- being”, “positive feeling” og “negative feeling”, data målt gennem bestemte skalaer Faktorer kombineres i abstrakte statistiske modeller eller “teorier” som “Social Cognitive Theory”, “Health Belief Model” og “Transtheoretical Model”

Kritik af faktortænkningen Apparat-fejl model Tingsliggørelse, reificering Liv som riskofaktor: Burde vi ikke afskaffe livet? Men: Kulturstudier leverer heller ikke “sandheden” Social- og kulturteorier på et abstrakt niveau ikke nemt at formidle med folks konkrete praksis

Lov om kulturens forsvinden Hvor fokus sættes på “faktorer”, forvinder “kultur” Fra relation til little boxes Men: Holder denne metodiske reduktionisme endnu i forhold til sundhedsvæsenets udfordringer?

Skifte i sygdomspanorama Infektionssygdomme, reduceret gennem strategier af medicinsk elementarisering (vaccination, farmaceutiske produkter, piller, hygiejne) Civilisationssygdomme som dødsorsager i 1900-tallet: hjerte-karsygdomme, kræft, nervositet, gigt Samspilssygdomme i det senere 1900-tal: stress, depression, anoreksi, fedme, aldringsrelaterede lidelser

Smerte som relation Smerte i hverdagen: Væk! Smerte i sport: No pain, no gain Smerte i professionel musik: Skal leves med Smerte i sadomasochismen: Lyst Smertekulturer Lægen kan ikke måle smerten At medføle smerten

4. To vidensformer – og en tredje? Naturvidenskabelig elementviden Målbare data, lovmæssigheder, analytisk modeltænkning Kulturvidenskabelig sammenhængsviden Kulturteori, socialteori, relationer Handlingsviden Interventionens relationsviden Fænomenologi

Intervention som relation At gribe ind i andre menneskers liv Intervention som møde og psykisk-social relation Anerkendelse af folks måde at leve på Sundheds- og idrætskulturer i flertal Asymmetriske forhold af køn og magt (Forkortet forståelse: intervention som implementering, management af folks problemer – Ekspertens bedre viden mod folks falske bevidsthed)

Forskning i intervention: metode Case Tæt beskrivelse, narrativ Fænomenologi Sammenligning Etnografisk-antropologisk tilgang

Interventionens socialfigurer Læge Sundhedsplejerske, sygeplejerske, jordemoder Fysioterapeut, kiropraktor Psykolog Idrætstræner Gymnastikkens delingsfører Personal trainer Motionsven

Repræsentativitet versus case Naturvidenskab: Statistisk repræsentativitet Generalisering, normalisering Hvad mennesker normalt gør Kulturvidenskab: Den enkelte case tæller Partikularisering Hver ”population” er en case Hvad mennesker er i stand til

Interventions aktørens (u-) synlighed Blinding af behandleren i Randomized Controlled Trial (RCT) Det abstrakte menneske i laboratoriet Fokus på interventionsfiguren Hvilke interventionsfigurer, -interesser, mønstre, -politik? Synliggørelse af os selv Introspektion og kritik

Praksis i forskningens centrum Dobbelt ydmyghed: Naturvidenskabens reduktionisme Kulturvidenskabens teoretiske abstrakthed Politisk: samspil med civilsamfundet bevægelser og med det oplyste bureaukrati Filosofisk: at tænke modsigelser

Kroppens filosofi: To kroppe… 1. Fysisk enhed, inden for huden Kroppen som vi har Naturvidenskabelig viden, tysk Körper (latinsk corpus) 2. Enhed af krop og sjæl Kroppen som vi er Kulturvidenskabelig tilgang, tysk Leib (liv)

… eller tre? 3. Der er noget, der driller: Bevægelse: Kroppen som vi bevæger Bevægelseskultur Mellemkropslige forhold: Kroppen som vi møder Samspil og modspil, aura, kærlighed, tiltrækning og afvisning, relation Relationskultur