Misbrugsbehandling i et ungdomsperspektiv -

Præsentationer af emnet: "Misbrugsbehandling i et ungdomsperspektiv -"— Præsentationens transcript:

1

2 Misbrugsbehandling i et ungdomsperspektiv -
Rådgivnings- og behandlingsinstitution for unge med rusmiddelproblemer Vi arbejder med: Misbrugsbehandling i et ungdomsperspektiv - for de årige Arbejde og uddannelse Fritid Stabil boligsituation Familie og netværk

3 Fakta Budget: godt 12. mio. kr. 36 årspladser – behandling Rådgivning: Unge / forældre / professionelle Familietilbud Konsulentarbejde – samarbejde i hele kommunen Viden og kompetencecenter

4 Medarbejdere Mine herrer, denne sag kan ses fra flere sider - så vær venlig at sætte Dem i en rundkreds (Storm P.) Bachelorer: Tek-sam / psykologi og kultur Kandidater i psykologi og kultur Sygeplejerske Antropolog Psykologer Afspændingspædagog Socialpædagoger Cand. pæd. psyk. Social- og sundhedsassistenter

5 U-turn arbejder: Løsningsorienteret Anerkendende Personligt styrkende
Filosofi og metode Systemisk tænkning U-turn arbejder: Løsningsorienteret Anerkendende Personligt styrkende

6 Rådgivning Vores rådgivning er åben for: Unge Forældre / pårørende
Åbningstider Tirsdag kl – 19.00 Onsdag kl – 16.00 Torsdag kl – 19.00 Vores rådgivning er åben for: Unge Forældre / pårørende Professionelle Du kan ringe og få en snak – eller en aftale Du kan bare komme Og du kan reservere tid til en rolig samtale Der tilbydes korte rådgivningsforløb på 3-5 samtaler - anonymt (hvis det ønskes)

7 Individuel behandling
Fleksible behandlingstilbud Dagbehandling 18 år Aftengrupper Individuel behandling

8 Dagbehandling Behandling: Fysisk træning Undervisning
Mål: At de unge: Får en meningsfuld hverdag, Bliver forankret i arbejde/uddannelse Opnår stoffrihed eller reduceret brug Behandling: Fysisk træning Undervisning Sociale / kulturelle aktiviteter Gruppesamtaler Individuelle samtaler Forankringsspor Målgruppe(r): Primært under 18 år Social udsatte ”Hashproblemer” Ramme: 6-8 måneders behandling Hentes den første måned Hver dag fra ca

9

10 Det skal hænge sammen og give mening
Opsummering og et par principper Det skal hænge sammen og give mening … i kommunen, i ’huset’ - og i den enkelte unges liv I kommunen: Kvalificere hele forvaltningen omkring unge og rusmidler Skabe læringsmiljøer - også udenfor U-turn. F.eks. kurser, praktikforløb, artikler, koncepter, foredrag, undervisning, konferencer, konsulentarbejde, inspirationsmateriale ”Flyver funktion” – konkret sparring - skabe og vedligeholde netværk I ’huset’: Vidensproduktion Vidensbaseret behandling Vidensbaseret metodeudvikling Dokumentationsredskaber afgørende * Supervision og efteruddannelse I den enkeltes liv: Vi skal hele vejen rundt – men… Starter dér, hvor det brænder på, eller… Starter der, hvor der er ’energi’. Vi går gerne en ’omvej’ til rusmiddelproblemet Vi taler sammen i ord, billede, lyd, handling m.m. Respekt, relation, refleksion

11 * Dokumentation Hvor kommer spørgsmålene fra?
Viden: (Undersøgelser, forskning m.v.) Praksis: (Virkningsevaluering (PM) i teams) Styring: (Dokumentationskrav fra forvaltning m.fl.) SPØRGSMÅL DATAINDSAMLING (Metoder) Feedback SVAR (Analyse) Ekstern formidling

12 * Dokumentation 2 Kvantitative data Registrering og indberetning til Kbh. kommune, SST, Servicestyrelsen m.fl. Egen kvantitativ registrering. (SAUL vs. 1.0) Kvalitative data – sekundære / primære kilder Sagsbehandler og behandler notater, breve, indstillinger, interviews og gruppeinterviews m.v. (Nvivo vs. 8.0) ’Portfolio’ dokumentation – primære kilder Dagbøger, tegninger, fotos, sport, dans, gadekunst, videooptagelser, musik og sangtekster og alle mulige andre typer materiale, som den enkelte eller gruppen synes er med til at synliggøre det han / hun / den er og står for. Et element i behandlingen og en ressource for dokumentationen. (Nvivo vs. 8.0 o.a.)

13 Det skal hænge sammen og give mening
Opsummering og et par principper Det skal hænge sammen og give mening … i kommunen, i ’huset’ - og i den enkelte unges liv I kommunen: Kvalificere hele forvaltningen omkring unge og rusmidler Skabe læringsmiljøer - også udenfor U-turn. F.eks. kurser, praktikforløb, artikler, koncepter, foredrag, undervisning, konferencer, konsulentarbejde, inspirationsmateriale ”Flyver funktion” – konkret sparring - skabe og vedligeholde netværk I ’huset’: Vidensproduktion Vidensbaseret behandling Vidensbaseret metodeudvikling Supervision og efteruddannelse Dokumentationsredskaber * I den enkeltes liv: Vi skal hele vejen rundt – men… Starter dér, hvor det brænder på, eller… Starter der, hvor der er ’energi’. Vi går gerne en ’omvej’ til rusmiddelproblemet Vi taler sammen i ord, billede, lyd, handling m.m. Respekt, relation, refleksion

14 Ansøgerkommuner bør overveje:
Målgruppen – har man den / kender man den? Hvor er den? Hvem er det? Hvem har kontakter til den? Hvad karakteriserer den? osv. osv. Tilgangen / tænkningen / principperne Rimer det på den måde, man selv tænker? Hvordan ser det ud i forhold til det, man aktuelt selv gør? Sammenhængen med eksisterende tilbud i kommunen Hvor dan ser det – helt nødvendige – netværk ud, som man skal samarbejde med? Hvad kan man ? Og hvad ikke? Mulige barrierer Har man den nødvendige politisk / administrative opbakning? Har man det samme grundlæggende syn på problematikken overalt, hvor det har en betydning? Fysiske rammer o.a. ressourcer. Hvor, hvordan, hvor længe, hvornår, hvem… F.eks. er U-turn ’modellen’ i denne sammenhæng (sandsynligvis) mindre omfattende end U-turn i København er.

15