de sundhedsøkonomiske perspektiver

Præsentationer af emnet: "de sundhedsøkonomiske perspektiver"— Præsentationens transcript:

1 de sundhedsøkonomiske perspektiver
Diabetestinget d. 8. april, 2008 Diabetes og de sundhedsøkonomiske perspektiver Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet

2 Et par af sundhedsøkonomiens
centrale spørgsmål Hvad er en sygdoms samlede belastning af samfundsøkonomien? 2. Bruger vi sundhedsbudgettet ’rigtigt’: Får vi det største sundhedsmæssige udbytte ud af sundhedsbudgettet?

3 Et par centrale spørgsmål i faget ’sundhedspolitik’
Hvorfor prioriterer vi (politikere, borgere) som vi gør? 2. Hvad skal der til for at fremme prioritering i den ’rigtige’ retning? Sundhedsfaglige argumenter? Sundhedsøkonomiske argumenter? Antal nuværende og kommende patienter? Effektive pressionsgrupper? Livstruende? Dødende patienter på TV? ? Strategi Konkrete sygdom? Fælles risikofaktorer, fx fysisk aktivitet, overvægt?

4

5

6

7

8 Den økonomiske belastning er stigende:
I alt omkring 30 mia. kroner de direkte sundhedsomkostninger er på ca. 14 mia. kr. I forhold til andre sygdoms- grupper én af de samfundsøkonomisk største Vil stige med mindst 50% frem mod 2025

9 Kilde: professor Finn Diderichsen

10 The impact of complications on the costs of type 2 diabetes
2.1x 3.1x 5.5x 1.7x 2.0x 3.5x Williams et al. 2002

11 I omkostnings-effektanalysen besvarer man spørgsmålet om
Cost-effectiveness og cost-utility analyser Hvor bruger vi pengene bedst? To typer af analyser: baseret på ’original-data’ model-baseret, fx matematiske modeller, med brug af sammenstykkede data Cost-effectiveness brøken, fx kr per QALY, jo lavere jo bedre–OG HELST NEGATIV = nettobesparelser Costs Effects OMKOSTNINGER Behandlings/pleje/rehab .. omkostninger (direkte ressourceforbrug) uanset, hvor de afholdes Sparede ressourcer uanset, hvor det finder sted (normalt) ikke ændringer i indirekte omkostninger EFFEKTER Kvalitetsjusterede leveår, QALY livskvalitet/funktionsevne Fx ændring i diabetesregulering (eller andre ’naturlige’ enheder) Baseret på gode videnskabelige undersøgelser, især lodtræknings- baserede I omkostnings-effektanalysen besvarer man spørgsmålet om ’mest sundhed per krone’ – og kobler sundhedsgevinst og ressourceindsats 11

12 anvendelse af dokumenteret effektive interventioner
Health Affairs 2008, 27(1): Undersøger screening og anvendelse af dokumenteret effektive interventioner Hovedresultat: sammenlignet med andre anvendelser af sundhedspengene, er det mindst lige så godt at satse på en screenings-strategi

13 Forebyggelsens dilemma: ’der skal sås, før der kan høstes’
På almindeligt dansk: flere penge i de første faser Besparelser

14 Hovedkonklusion: det er ’omkostnings-effektivt’ at screene (underforstået) sammenlignet med andre anvendelser af pengene England - Grundigt arbejde

15 Omkostninger ved to mulige screenings-strategier

16 Hovedkonklusion: kunne (2003) ikke anbefale screening

17 Lodtrækningsforsøg 6 års opfølgning Omfattede også diabetes

18 Forslag Få lavet en samlet sundhedsøkonomisk evaluering af
screening for type 2 diabetes i lyset af såvel danske undersøgelser, bl.a. Inter99 og relevante udenlandske undersøgelser En del tyder på, at den tidligere anbefaling bør genovervejes Lad være med at henvise det til Forebyggelseskommissionen Afsæt ressourcer til et grundigt arbejde med (genbrug) af model-elementer fra Australien og England Husk at medtage ressource-dimensionen ved (relevante) kliniske undersøgelser og dermed muliggøre omkostnings-effektanalyser 2008 Flot undersøgelse Kunne ’let’ være gjort til en omkostnings- effekt-undersøgelse