Inklusion - sociologisk set Lars Qvortrup LSP AAU/UCN Kolding d. 11. marts 2013

Disposition Hvad? Hvorfor? Hvordan? Definitioner på inklusion Diskurser om inklusion Hvordan? Pædagogiske praksisser i forhold til inklusion

Hvad? Definitioner på inklusion

Inklusion: Historie

Lille historisk overblik Specialydelser som ideal Rummelighed som ideal Inklusion som ideal Kritik af ekstern segregering Kritik af intern segregering

1994: Opgør med segregering Salamanca-erklæringen: [Vi tror på, at] de, der har særlige uddannelsesmæssige behov, skal have adgang til almindelige skoler, som skal være i stand til at imødekomme deres behov ved at anvende en pædagogik, der er centreret omkring det enkelte barn, [Vi tror på, at] almindelige skoler, som har denne inklusive orientering, er det mest effektive middel til at bekæmpe diskrimination, skabe trygge fællesskaber, bygge det inklusive samfund og opnå uddannelse for alle; desuden giver de langt de fleste børn en ordentlig uddannelse og forøger dermed hele uddannelsessystemets effektivitet og ressourceudnyttelse.

2000-2006 KVIS-programmet

2005ff: Fra ”rummelighed” til ”inklusion” Integrationsperspektivet: ”Du skal ændre dig, så der kan blive plads til dig.” Inklusionsperspektivet: ”Vi skal ændre os, så der kan blive plads til dig.”

EVA 2007: ”Folkeskolens rummelighed udfordret” 71 % af lærerne oplever at der er blevet flere elever der har behov for specialundervisning gennem de sidste fem-ti år. 88 % af lærerne tilkendegiver at det primært er elevernes sociale behov der vokser 35 % af lærerne mener at de mangler kompeten-cer til at rumme elever med sociale og emotionel-le problemer i den almindelige undervisning 26 % af lærerne mener de både mangler kompe-tencer til at håndtere de sociale og de faglige behov

2012: Inklusion

2012: Inklusion

Hvad er inklusion?

Hvad er inklusion? Institutionens mange fællesskaber Læringsfællesskabet og de sociale fællesskaber De mange niveauer af inklusion Fysisk, social og oplevet inklusion

Inklusion: de mange fællesskaber

De mange fællesskaber Skolen Klassen Undervisningen Vennerne Familien

De mange fællesskaber Struktur Funktion Skolen Klassen Undervisningen Formelt identitet Skolen Klassen Formelt identitet Undervisningen Formelt, asymmetrisk succes/fiasko Vennerne Uformelt, dynamisk Medlem/udelukket Familien Uformelt, asymmetrisk Identitet, tryghed

De mange fællesskaber Samfundet (arbejdsmarked osv.): Inklusions/eksklusionsdynamikker Inklusionsrettigheder Formelt identitet Skolen Klassen Formelt identitet Undervisningen Formelt, asymmetrisk succes/fiasko Vennerne Uformelt, dynamisk Medlem/udelukket Familien Uformelt, asymmetrisk Identitet, tryghed

Skoleperspektivet

Faglighed og motivation Niels Egelund 2010

Lyst til skolen Niels Egelund 2010

Trivsel i frikvartererne Niels Egelund 2010

Ensomhed i skolen Niels Egelund 2010

Lytte til andre elever Niels Egelund 2010

Arbejdsindsats Niels Egelund 2010

Børnehaveperspektivet

Inklusionsspejlet Børnenes udsagn: ”Jeg kan ikke lide de voksne” Kilde: Nordahl et al. 2012. Qvortrup 2012

Inklusionsspejlet Børnenes udsagn: ”Jeg kan ikke lide de voksne” Pædagogernes udsagn: ”Barnet udviser aldrig eller kun sjældent hensigtsmæssig social adfærd” Kilde: Nordahl et al. 2012. Qvortrup 2012

Manchester definition ”Inclusion is the continuous process of increasing the presence, participation and achievements of all children and young people in local community schools” Manchester 2012

Matrix definition

Matrix definition Fysisk inklusion (optagelse i institutionen) Social inklusion (deltagelse i fællesskabet) Psykisk inklusion (oplevet inklusion) I: Formelle, professionelt ledede læringsfællesskaber Voksen-barn fællesskaber (interpersonelle fællesskaber) Andre voksenorganiserede fællesskaber (på og i tilknytning til institutionen) Selvorganiserede fællesskaber (på og i tilknytning til institutionen) Barn-barn fællesskaber (interpersonelle fællesskaber)

Matrix definition Fysisk inklusion (optagelse i institutionen) Social inklusion (deltagelse i fællesskabet) Psykisk inklusion (oplevet inklusion) I: Formelle, professionelt ledede læringsfællesskaber Voksen-barn fællesskaber (interpersonelle fællesskaber) Andre voksenorganiserede fællesskaber (på og i tilknytning til institutionen) Selvorganiserede fællesskaber (på og i tilknytning til institutionen) Barn-barn fællesskaber (interpersonelle fællesskaber)

Matrix definition Fysisk (passiv) inklusion Social (aktiv) inklusion   Fysisk (passiv) inklusion Social (aktiv) inklusion Psykisk (oplevet) inklusion Formelle, professionelt ledede læringsfællesskaber Voksen-barn fællesskaber (interpersonelle fællesskaber) Uformelle, voksenorganiserede fællesskaber (på og i tilknytning til institutionen) Selvorganiserede fællesskaber (på og i tilknytning til institutionen) Barn-barn fællesskaber (interpersonelle fællesskaber)

Hvorfor? Diskurser om inklusion

Økonomisk diskurs

Etisk diskurs Økonomisk diskurs

Etisk diskurs Økonomisk diskurs Lærings- diskurs

Etisk diskurs Økonomisk diskurs Lærings- diskurs Social diskurs

Etisk diskurs Juridisk diskurs Økonomisk diskurs Lærings- diskurs Social diskurs

Etisk diskurs Juridisk diskurs Moderni- serings- diskurs Økonomisk diskurs Lærings- diskurs Social diskurs

Hvordan? Pædagogiske praksisser i forhold til inklusion

Inklusionsaktører Børn/elever Lærere og pædagoger Ledere Institutioner (børnehaver og skoler) Kommunen

Lærere og pædagoger Ex: Klasseledelse Minimal læringshæmmende adfærd i timerne God klasseledelse (lærer-autoritet) Engagerende undervisning med struktur, forudsigelighed og læringsfokus Intern differentiering Kostøl og Mausethagen 2011. Rasmussen 2011

Dimensioner i lærer- og pædagogrollen Kontrol Autoritær Autoritativ Varme Forsømmende Eftergivende Thomas Nordahl

Ledere God ledelse er pædagogisk ledelse med henblik på ”synlig læring/udvikling” Institutionen som et fælles, pædagogisk projekt Hattie 2009

Læringsorienteret skoleledelse ”Instructional leadership” er mere effektivt end ”transformational leadership” Skolelederen skal formulere klare undervisningsmål Skolelederen skal formulere klare undervisningsstrategier (analyse- og metodefokus) Skolelederen skal identificere klare indsatsområder Skolelederen skal sætte høje standarder og forventninger ”Den gode skoleleder formulerer udfordrende målsætninger og skaber derefter trygge omgivelser for lærerne mhp. at kritisere, udfordre og understøtte andre lærere” Hattie 2009

Institutioner Differentierede, samarbejdende ressource-centre/personer: Vejledning i konflikthåndtering AKT (Adfærd, Kontakt, Trivsel) Specialundervisningserfaringer Tosprogsundervisningskompetencer Lærere med særlige didaktiske kompetencer Differentierede sociale test-/evalueringsfunktioner (fx PSVK – psykosocial vurdering i klassen)

Institutioner Differentierede, samarbejdende ressource-centre/personer: Vejledning i konflikthåndtering AKT (Adfærd, Kontakt, Trivsel) Specialundervisningserfaringer Tosprogsundervisningskompetencer Lærere med særlige didaktiske kompetencer Differentierede sociale test-/evalueringsfunktioner (fx PSVK – psykosocial vurdering i klassen) IT som inklusionsværktøj: Multimodal læsning og tekstproduktion Lego education og de mange intelligenser

Kommunen PPR, SSP, socialrådgivere, sundhedsplejerske Frivillige organisationer (sport, spejder…) Klubtilbud (ungdomsskoler, fritidsklubber) Praktikordninger i lokalområdet (håndværkere, børnehaver…) Differentieret inddragelse af forældre-ressourcer

Et sammenhængende uddannelsessystem Dygtige lærere/pædagoger En klar og tydelig ledelse på institutionsniveau En klar og tydelig ledelse på forvaltningsniveau Et samarbejdende uddannelsessystem med differentierede funktioner og kompetencer

Clearinghouse januar 2013 Efteruddannelse og ressourcepersoner er afgørende Udfordres elever i specialtilbud? Jo ældre, des bedre trives elever i specialtilbud Lægges der vægt på faglig eller social udvikling? Inklusion påvirker ikke almeneleverne Især ikke hvis elever med særlige behov får støtte Positiv holdning på skolen og hos læreren er vigtig Tydelige mål og klar struktur for inklusionstiltag De inkluderede skal have mål for egen læring Tolærerordninger virker Hvis der er klar kompetencefordeling Men kan stigmatisere Elevformidling inkluderer – men må ikke ske på bekostning af pensum Elever skal lære at korrigere egen adfærd

KONKLUSION

KONKLUSION Inklusion er både numerisk, social og oplevet

KONKLUSION Inklusion er både numerisk, social og oplevet Inklusion er inklusion i alle institutionens fællesskaber

KONKLUSION Inklusion er både numerisk, social og oplevet Inklusion er inklusion i alle institutionens fællesskaber Forudsætningen er viden (om børnenes læring og trivsel) Inklusions- og lærings-/udviklingskompetencer Smidige, integrerede og differentierede funktioner Fokus på inklusion i ledelse og forvaltning

IT er (også) et inklusionsværktøj KONKLUSION Inklusion er både numerisk, social og oplevet Inklusion er inklusion i alle institutionens fællesskaber Forudsætningen er viden (om børnenes læring og trivsel) Inklusions- og lærings-/udviklingskompetencer Smidige, integrerede og differentierede funktioner Fokus på inklusion i ledelse og forvaltning IT er (også) et inklusionsværktøj

Inklusion og læring kan kombineres: LP i Danmark 2008-2010 Bedre samarbejde: skolernes samarbejdskultur har ændret sig Øget inklusion: Færre elever udskilles som special-elever. Man realiserer med andre ord idealet om en rummelig og inkluderende folkeskole Større læringsudbytte: Det sociale og faglige læringsudbytte forøges, både for ”normal-eleverne” og for de elever der tidligere blev henvist til specialundervisning Mindre støj og uro: Eleverne udviser færre adfærdsproblemer, de har bedre relationer til lærerne, og lærerne udøver en tydeligere klasseledelse Bedre økonomi: Ved at spare på den dyre specialundervisning kan der bruges flere midler på normalundervisningen

Også inklusion skal evalueres Med en differentieret definition kan inklusionsindsatsen evalueres: Inklusion til barnets bedste Inklusion til fællesskabets bedste Inklusion med fokus på læring/udvikling