Fremtidens student med kemi Jette Nellemann Fagkonsulent i kemi UVM KU 5-2-2008

Kemi i de gymnasiale uddannelser Hf: Kemi C obligatorisk 1) I faggruppe med biologi og geografi 2) Som enkeltfag Mulighed for kemi B som valg Htx: Kemi B obligatorisk Mulighed for kemi A i studieretning eller som valg (opgradering) KU 5-2-2008

Kemi ikke obligatorisk Fysik C obligatorisk + 2 af fagene: stx: Kemi ikke obligatorisk Fysik C obligatorisk + 2 af fagene: biologi, kemi, naturgeografi på C Mindst ét af dem på B Kemi B og A i studieretning eller ved opgradering (valg) Kemi A i studieretning/ valgfag: Kan få betydning for elevernes forudsætninger: 1) store forskelle i betingelser 2) stor forskel på nu og så valgfags-A KU 5-2-2008

Vigtigste ændringer Forpligtende samarbejde htx: studieretningssamarbejdet i studieområdet studieretningsprojektet stx: studieretningssamarbejdet studieretningsopgaven og –projektet almen studieforberedelse KU 5-2-2008

Pensumstyring til målstyring Kernestof – supplerende stof Læreplanerne Pensumstyring til målstyring Kernestof – supplerende stof Tematiseret undervisning Skriftlig årskarakter på kemi B Eksperimentel mundtlig prøve Den skriftlige prøve på A-niveau Pensum til mål: Ikke så stor ændring i stx meget stor ændring i htx KU 5-2-2008

Strukturforhold B-niveau: obligatorisk i htx → samlet forløb stx: studieretningsfag → samlet forløb opgradering A-niveau (htx og stx): studieretningsfag → samlet forløb 1-årigt valgfag C-niveauet springer jeg over – uinteressant for uni. Men kort: Kernestoffet er yderst begrænset, niveauet er kun almendannende B-niveau: Sandsynligvis en forbedring i såvel htx som stx. Htx helt klart: Valg af B efter C er erstattet af 2-årigt B (med færre timer end før) Stx: MN ovenpå C-niveau erstattet af studieretningsforløb – sikkert OK valg af B ovenpå C – sikkert også OK, hvis ikke parallel. Flere timer end i det gamle – ca 20 timer mere. Kemi A htx: Klar forbedring: Ofte var valget C efterfulgt af B efterfulgt A. Ca 140 elever om året. Fornemmelsen er, at studieretnings-A er større. B til A er OK – kun ét valg. Stx: 2-årigt A til studieretning sikkert OK men få elever Valgfags-A: succes afhænger af om parallellitetsproblemet løses. KU 5-2-2008

Den nye student med kemi B eller A? Det fælles ”pensum” mindre end nu Ser faget mindre systematisk end nu Kan se faget i en bredere sammenhæng Har ikke skrevet enkeltfaglig SSO (i kemi), men tofagligt studieretningsprojekt Trænet i forskellige arbejdsformer Mere selvstændig Har prøvet forskellige eksamensformer Har mødt vidensskabsteori Fælles stofområde: kernestoffet sikrer en vis fælles mængde. Er mere pindet ud i stx end i htx. Eleverne kan mere end det, de har beskæftiget sig med kemi, men med forskellig kemi. Systematisk/tematisk tilgang: Måske taber vi nogle elever, men måske får vi også vakt interessen hos andre. Kemien bruges til noget. Det er samme spor som uni er slået ind på. Bredere sammenhæng: Både i studieretningssamarbejde og i AT KU 5-2-2008

Faglige mål Kemi B stx redegøre for sammenhængen mellem struktur og egenskaber for både organiske og uorganiske stoffer samt redegøre for deres anvendelse i hverdag og teknologisk sammenhæng relatere observationer, model- og symbolfremstillinger til hinanden udføre kemiske beregninger redegøre for og behandle kemisk ligevægt på kvalitativt og kvantitativt grundlag KU 5-2-2008

tilrettelægge og udføre kemiske eksperimenter med udgangspunkt i kendte metoder, samt omgås kemikalier og laboratorieudstyr på forsvarlig og reflekteret vis registrere og efterbehandle data og iagttagelser samt analysere, vurdere og formidle forsøgsresultater såvel mundtligt som skriftligt KU 5-2-2008

indhente og anvende kemisk information fra forskellige kilder formidle kemisk viden såvel i fagsprog under anvendelse af kemisk nomenklatur som i dagligsprog identificere og redegøre for enkle kemiske problemstillinger fra hverdagen og den aktuelle debat samt perspektivere den opnåede faglige viden, også i forhold til og i samspil med andre fag KU 5-2-2008

Kernestof Kemi B stx Stoffers opbygning grundstoffernes periodiske system kemisk binding i relation til stoffers opbygning, tilstandsform og opløselighedsforhold Kemiske beregninger mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer og opløsninger KU 5-2-2008

Stofkendskab, herunder anvendelser af stofferne uorganisk kemi: stofkendskab til udvalgte forbindelser af metaller, herunder overgangsmetaller, og ikke-metaller organisk kemi: struktur- og isomeriforhold samt fysiske og kemiske egenskaber for stofklasserne carbonhydrider, alkoholer, carboxylsyrer, aminer og estere udvalgte biologiske makromolekyler KU 5-2-2008

ligevægtskonstant, reaktionsbrøk, Le Chateliers princip Kemiske reaktioner ligevægtskonstant, reaktionsbrøk, Le Chateliers princip kendskab til redoxreaktioner, herunder afstemning af disse ved hjælp af oxidationstal syre-basereaktioner, herunder pH beregninger i vandige opløsninger af syrer og baser reaktionshastighed på kvalitativt grundlag, herunder katalyse KU 5-2-2008

Eksperimentelt arbejde syntese, separation, kvantitativ og kvalitativ analyse, kemikalier og sikkerhed 20 % af uddannelsestiden til eksperimentelt arbejde = elevernes tid i laboratoriet KU 5-2-2008

Uddyber og perspektiverer kernestoffet Supplerende stof Nye områder Uddyber og perspektiverer kernestoffet Skal vise kemiens anvendelse – (herunder profilen i htx) Relation til elevernes hverdag og den aktuelle debat Kemiens betydning for vor levestandard KU 5-2-2008

Faglige mål kemi A Udvidelser af mål fra B, fx ”indhente, vurdere og anvende kemisk information” Nye mål i forhold til B, fx ”demonstrere forståelse for sammenhængen mellem fagets forskellige delområder” KU 5-2-2008

Ekstra kernestof på kemi A, stx Idealgasligningen Flere organiske stofklasser end B Spektroskopi Termodynamik Udvidet syre-base, inkl. puffere Kinetik GC og spektrofotometri KU 5-2-2008

Den skriftlige prøve, htx ½ time til at læse og diskutere en tekst En opgave med udgangspunkt i teksten 3-4 andre mere traditionelle opgaver, dog grafer mere eksperimentelt KU 5-2-2008

Den skriftlige prøve, stx Flere spørgsmål - den kendte type, dvs. en del tekst, med nogle ændringer: udvælge blandt oplysninger (i opgaven eller Databog) oplysninger præsenteres samlet udnyttelse af lommeregner o.l., fx 3. grads ligninger kinetik KU 5-2-2008

Faglige mål Kemi B htx redegøre for kemiske fænomener på mikro-, makro- og symbolniveau, herunder anvendelsen af kemiske modeller til at beskrive kemiske fænomener gennemføre enkle kemiske beregninger og anvende kemisk systematik KU 5-2-2008

opsamle, efterbehandle og vurdere eksperimentelle data designe og gennemføre enkle kemiske eksperimenter herunder opstille og afprøve hypoteser og vælge relevant laboratorieudstyr opsamle, efterbehandle og vurdere eksperimentelle data omgås og redegøre for forsvarlig brug af kemikalier i laboratoriet og i hverdagen koble teori og eksperimenter KU 5-2-2008

indsamle, udvælge og anvende informationer om kemiske emner anvende faglig viden til at identificere og diskutere enkle kemiske problemstillinger fra teknologi, hverdag og den aktuelle debat indsamle, udvælge og anvende informationer om kemiske emner dokumentere eksperimentelt arbejde og formidle kemisk viden såvel skriftligt som mundtligt til forskellige målgrupper KU 5-2-2008

Kernestof Kemi B htx Kemi i en anvendelsesorienteret og teknisk sammenhæng Stoffers opbygning og egenskaber i relation til bindingstyper, tilstandsformer, opløselighed og isomeri Kemisk sprogbrug (formelsprog, nomenklatur, reaktionsskema) KU 5-2-2008

Simple kemiske beregninger (mængdeberegning, pH-beregning) Et bredt udvalgt af organiske stofklasser: egenskaber og anvendelser Udvalgte uorganiske stoffers egenskaber og anvendelse Udvalgte reaktionstyper Kemisk ligevægt KU 5-2-2008

Kvantitative og kvalitative analyser Kemisk syntese Reaktionshastighed på kvalitativt grundlag, herunder betydningen af temperatur, koncentration og katalyse Kvantitative og kvalitative analyser Kemisk syntese Anvendelse af relevant laboratorieudstyr Kemikalier og sikkerhed KU 5-2-2008