Hvad er læseskub? Hovedfokuspunkt: De svage læsere

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Læselyst Et læsetiltag på mellemtrinnet på Randersgades Skole, hvor eleverne læser 20 min. hver dag over en periode på to måneder. Randersgades Skole Randersgade.
Advertisements

Oplæg om læsning - hvad kan man som forældre gøre for sit barns læseudvikling… Asgård skole jan
At bruge disse to ord rigtigt
F Forældremøder…. Forældremøder v. Birgitte Ravn Olesen.
Informationsmøde på Lindebjergskolen
Tre klare mål 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan –Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne.
Børns udvikling – et fokus på børn og sprog
LÆSNING på Ahlmann - Skolen
Ved egen kraft Marte Meo En udviklingsstøttende metode
Faglig læsning Dagsorden
Struktur: ”Quiz og byt”
Sæt pennen på papiret Skriv de årsager til uro hos spædbarnet ved brystet, som falder jer ind…. Uro ved brystet s kan skyldes…
1. HF Introduktionsforløb Langkær Gymnasium og HF
Indledning I forbindelse med den pædagogiske indsats for at skabe øget sammenhæng i overgangen fra SFO til klub, er der udarbejdet en mappe med materiale.
Læsning..
Folkeskole-reformen August 2014.
LæseUdviklingsSkemaet
Pigerne er blevet udfordret!! Susanne, med det nyeste forår’s tøj fra butikken. Tina har sat pigernes hår. Charlotte har lagt make up.
Evaluering som en del af elevernes lærings proces
En læsepolitik Skolen på la Cours Vej.
LÆSEHJØRNET I BLOK A.
Ordblindhed Hvad er det?.
Dansk 1. klasse.
Læsestrategikurser i 1g/1HF Hvorfor? Hvad? Hvordan? 3. juli 2014 Margrethe Mørch - NG1.
Engelbert H – og den sidste chance
0.-6. årg., Haderslevreformen og Folkeskolereformen Juni 2014
Forældretilfredshedsundersøgelse Lærerne og pædagogerne som har med mit barn at gøre har den nødvendige viden om mit barns vanskeligheder.
Bogskabeloner i PowerPoint
FOLKESKOLEREFORMEN VELKOMMEN TIL INFORMATIONAFTEN
Juhu – nu skal jeg lære at læse….
Inspiration til reformarbejdet
Mundtlig prøve i engelsk og tysk.
En portfolio er den bevidste indsamling og løbende vurdering af eller refleksion over undervisningens og læringens processer og produkter.
Kontanthjælpsreformen
 Hanne Schøn  Socialrådgiver  Landsforeningen Autisme  Mor til 22-årig dreng med ASF  Og så alt det andet :-D.
Informationsmøde tirsdag den 10. juni Reformen - formål 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2.Folkeskolen.
Blog kommentar Åben arkivet ved at trykke på den lille sorte trekant der peger ind på et årstal (næste billede)
Forældre som ressource i skolen. Konceptet tager udgangspunkt i:  At forældre er en ressource  At skabe forældre og netværksdannelse  Fælles holdninger.
Dine karakterer Gives ud fra flere elementer. Hvilket niveau E-F, D eller C (taksonomi) Indhold af det der står skrevet holdt op imod det som der forventes.
ved læsevejleder Dorthe Clausen
Faglig læsning i alle fag Nørholm Skole. Læsning er en del af alle fag Dansklæreren har ansvaret for, at eleverne lærer ”at knække koden” Alle lærere.
Den forebyggende indsats
Kildeskolen Kildeskolens struktur. Skolens formål skabe et alsidigt og udfordrende læringsmiljø danne grupper af en størrelse som præges af mangfoldighed.
Dit barn gør ikke hvad du siger men hvad du gør
Det brede læringsbånd Ejerslykkeskolen. Ramme Indskoling i 3 spor 235 elever 4 børnehaveklasseledere. 20 lærere 4 pædagogmedhjælpere (6 lektioner) 10.
Læseprojekt Dalgasskolen Læseoplevelser Læsevaner Læsekompetencer.
Jo mere man læser, jo tidligere bliver man en hurtig og sikker læser.
Elever med særlige behov Lidt om allerede installerede hjælpe programmer i windows vista.
Ida Harlev og Tobias Smith, Syvstjerneskolen
Visionsdagen Hvad kom der ud af dagenHvad kom der ud af dagen Lærernes oplevelse af dagenLærernes oplevelse af dagen Det opfølgende arbejdeDet opfølgende.
HELHED på Enghaveskolen Skoleåret HELHED på Enghaveskolen Definition på helhed De bedst mulige betingelser for at fremme det enkelte barns udvikling.
Læsning.
Modul 1 Rød løber (E). Spilleregler for dagen Ingen pauser Byrge, C. & Hansen, S. (2009). The creative platform: A new paradigm for teaching creativity,
Moses del 1. Barnet i Sivkurven
Tjørnegårdskolen og VUC Roskilde – Fællesskaber - ensomhed: Hvornår er man med i et fællesskab, og hvordan ser man, at nogen er ensom? – Fokus på fællesskab.
Den usynlige klassekammerat v. Lysholm Skoles forældrebestyrelse
Inklusion og Specialviden
Allindelille skoles værdigrundlag og profil Udarbejdet i marts 2009.
PHOTO STORY I 2.KLASSE FORTÆLLING I DANSK. FORTÆLLING I DANSK Går du med tanker om, hvordan du kan få dine elever til at fortælle og udtrykke sig i både.
FORTÆL I POWERPOINT - FANTASTISKE FABLER. FORTÆL I POWERPOINT Går du med tanker om, hvordan du kan få dine elever til at lave fortællinger med tekst,
Trivselsmålingens resultater og vores indsatser [indsæt dato] [indsæt skolens navn] [Indsæt mødeforum] Trivselsmålingens resultater.
National ordblindetest på tværs af uddannelser Testen skal identificere elever og studerende med ordblindhed på tværs af uddannelser fra forår 3.klasse.
SSP Årsmøde 9. november 2016 Skoleforsømmere.
Trivselsmålingens resultater og vores indsatser
Lektion 7 Formål med denne lektion er at arbejde videre med klassekulturen, følge op på surveyen og at afrunde lektionsforløbet i Netwerk. Alle rettigheder.
Strategier og værktøjer i sprogundervisningen
READ – sammen om læsning
Skolestart på Hillerød Vest Skolen
Det udvidede praksissamarbejde i Helsingør
En ny bog er i gang – skrevet af addicts, for addicts
Præsentationens transcript:

Hvad er læseskub? Hovedfokuspunkt: De svage læsere Udarbejdet af læsekonsulent Karen Kappel

Hvad er læseskub? Læseskub er læseindlæring inspireret af Reading Recovery under rummelighedsbegrebet. Det er en indsats i normalsystemet, hvor der tilknyttes en læseskublærer til alle 1. klasser som udgangspunkt 2 lektioner dagligt. De 6 svageste læsere pr. klasse beskrives, hvorefter dansk- og læseskub-lærerne i fællesskab udvælger 3 elever til undervisning efter læseskub-metoden. Denne undervisning varetages af læseskublæreren 80 – 120 gange. Undervisningen er 1:1, og målet med den er, at eleven efter undervisningen skal have et læsestandpunkt, der svarer til klassens middel. Klassen kan evt. støttes igen i 1. semester af 2. klasse. Gennem sit samarbejde med dansklæreren er læseskublæreren på sigt en katalysator for en kulturændring i den almindelige undervisning. Der dannes studiegrupper af læseskublærere på tværs af skoler til gensidig inspiration.

Hermed bliver projektet i et fremtidsperspektiv kulturnyskabende. Ideen bag projektet er tidlig forebyggende, foregribende indsats ved at tænke ”det specielle” ind i ”det normale.” Barnets læseudvikling følges nøje gennem daglige notater til elevens læsning - logbog Opbygning af undervisning: 1. Læsning af kendt bog 2. Running Record på bog fra dagen før (læseregistrering, der er udg.punkt for undervisningen) 3. Magnettavle 4. Skrive en historie 5. Cut up (ord- og bogstav-arbejde) 6. Introduktion af ny bog 7. Guidet Reading (læreren støtter eleven, når det er nødvendigt.)

Hvorfor læseskub? Det nytter noget Tidlig indsats vigtig p.g.a. selvværd Specialundervisningen reduceres Vægter lærernes vedvarende uddannelse Grundig elevbeskrivelse Struktureret og intensiv undervisning (1:1) Tid til læsning Forældrenes indsats sat i faste rammer Progression i materialevalg

Case: Et eksempel på en lærers beskrivelse af undervisning for en læseskubelev (navnet er opdigtet): Peter lå i bunden af klassen ved juletid. Han kunne ikke alle bogstaverne, ej heller deres lyde. Når Peter læste, gik han i stå – selv når bogen var meget let. Peter bare ventede på, at man skulle give ham fortsættelsen. Skulle Peter skrive, kunne han næsten ikke blive enig med sig selv om, hvad han skulle skrive. For lige meget hvad, virkede det uoverkommeligt for ham. Således mødte Peter op i januar, tilknappet og med meget lille selvværd. Han kunne ikke finde ud af det… I løbet af 2 uger forvandledes han til en meget selvbevidst dreng, der arbejdede målrettet på at blive rigtig dygtig – og det blev han så! Han har lært sig at lydere, stavelsesdele og anvender flere læsestrategier rigtig flot. Peter skriver også hurtigt og let med stor fornøjelse. Nu – efter ca. 50 gange i undervisning - læser Peter over gennemsnittet af klassen. Forældrene har bakket utrolig flot op, og er glade for resultatet.