Oplæg om læsning - hvad kan man som forældre gøre for sit barns læseudvikling… Asgård skole jan. 2012.

Præsentationer af emnet: "Oplæg om læsning - hvad kan man som forældre gøre for sit barns læseudvikling… Asgård skole jan. 2012."— Præsentationens transcript:

1 Oplæg om læsning - hvad kan man som forældre gøre for sit barns læseudvikling…
Asgård skole jan. 2012

2 Aftenens indhold fra læsevejlederne: Hvorfor, Hvad, hvordan Læsning i indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen. - Kort video om forældrehjælp. - Spørgsmål til læsevejlederen.

3 Det er vigtigt at lære at læse.
Dit barns læseudvikling igennem skoleforløbet Det er vigtigt at lære at læse.

4 Læsning i indskolingen

5 Faktorer der spiller ind for om man bliver en god læser….
Viden om bogstavers lyd. Viden om sprog. Stort ordforråd. Viden om verden. Viden om forskellige slags tekster.

6 I børnehaveklassen. Lyd Udseende Navn.
Her læres de 3 alfabeter. Lyd Udseende Navn. Her anvender dit barn, det hun har med hjemmefra. Alt hvad du har læst, sunget, rimet og talt med dit barn om, hjælper til, i arbejdet med den første læseindlæring. Børn som har sproglig bevidsthed er godt rustede til at lære at læse. Arbejd med lyde. Leg Lad dit barn legeskrive og legelæse. Motivation og lyst driver værket. Læs højt for dit barn hver dag.

7 På 1. og 2. årgang. 1 .kl. Lydlære. Bogstavernes lyde. A=aaaa
Sammensætning af lyde til små enkelt dele. T+i=ti Sammensætning at lyde til små lydrette ord. Bil. Skrive sig ind i læsningen. 2. kl. Fortsat træning af sammensætning af lyde. Læsning af små lydrette ord og tekster. Begynde at skrive små berettende tekster. Afkodningen bliver som regel automatiseret i løbet af 2. kl. Gennemgå hvad det vil sige med lydlære, sammensætningen af lyde. Samt at skrive sig ind i skrivningen. At understøtte barnet i sin udvikling. Spørg interesseret ind til hvad barnet skriver. Ret og kritiser ikke.

8 Hvordan arbejdes der med læsning på 3.kl.?
Der læses nu selvstændigt og næsten flydende. Springet mellem elevernes læsefærdigheder ses allerede nu Drenge som piger synes stadig det er spændende og sjovt at læse. Læsetræningen skal holdes ved lige og derfor er det vigtigt at give eleverne gode vaner allerede nu. Derfor skal der læses hjemme 20 min hver dag sammen med en voksen. Enkelte elever har svært ved at knække læsekoden. Derfor har Asgård skole succes med holddelingen, hvor alle elevers behov tilgodeses og særlig indsats kan sættes ind hurtigt. vi kan ikke gøre det alene. Heroppe lærer vi børnene strategierne. Vi lærer dem lydene, hvad hedder lydene, hvordan sætter vi dem sammen. Alle de forskellige staveregler. Osv. Men træningen når vi ikke nok af. Tiden er for knap. Man kan kalde sig en læser når man har læst ca 2000 sider. Jeg ved godt at I alle har jeres at se til. Arbejde, børn, fritidsinteresser osv MEN husk på at tiden er givet godt ud det er en investering i jeres barns fremtidige muligheder

9 Gode råd Lad dit barn være nysgerrigt.
Fortæl/forklar dit barn, hvad du laver, hvis det er nysgerrigt. Forklar ord og begreber. Tal om og tøm billeder. Brug biblioteket. Spørg ind til de bøger dit barn har lånt. Læs selv bøger. Snak om bøger og blade. Kig på skilte, plakater, morgenmadspakninger mm. Leg små sprog og bogstavlege. Giv plads til dit barns nysgerrighed. Forklar gerne igen og igen. Ord kan vi ikke få for mange af. Men meget led for få…derfor er det vigtigt med et stort og bredt ordforråd. Lav sprog- og alfabet lege. Kig på sjove, anderledes, mærkelige, sjældne, gamle, låne ord.

10 Læsning på mellemtrinnet På mellemtrinnet skal elevens læsning videreudvikles, vedligeholdes og gøres flydende. Eleven skal på mellemtrinnet tilegne sig følgende læsefærdigheder: - Afkodningen skal automatiseres - Læse på linjerne, mellem linjerne og bag linjerne - Kunne tage det vigtigste indhold ud af teksten - Kunne lave referat af det læste - Kunne lave notater til det læste - Kunne orienteringslæse - Kunne skimmelæse - Og meget meget mere….. Det kan kun lade sig gøre med faste rammer, hvor I forældre laver strukturen

11 Læsning mellem linjerne Jonas var inviteret til Louises fødselsdag
Læsning mellem linjerne Jonas var inviteret til Louises fødselsdag. Han spekulerede på, om han havde råd til en god bog. Han gik ind på sit værelse og rystede sparegrisen. Den gav ingen lyd fra sig. Jonas satte sig tungt ned på sin seng

12 Svært at blande sig Som forældre til børn på mellemtrinnet kan det begynde at blive svært. Man må ikke blande sig på samme måde mere, og måske skal man heller ikke blande sig på samme måde mere og PUHA det er svært Rigtig mange børn oplever på mellemtrinnet at komme ind i den fase, der kan kaldes ”bogslugerfasen”. De sluger bøger og læser rigtig mange bøger og seriebøger. Her bliver forskellen på piger og drenges læsning også mere tydelig. Piger ser læsning som en identitet Drenge ser læsning som en aktivitet Men hvad med dem der ikke gør det?….. Piger drømmer og lever sig ind i fortællingen. De læser både for at udvikle sig selv og for at ”blive en anden” mens de læser. Drenge ser læsning som noget praktisk såsom at slå græs, ordne cykel eller andet. For nogle drenge er det rigtig svært og de bliver det man kan kalde en ”læsehader”

13 Portræt af en læsehader Læsning er noget der foregår på skolen og i værste fald også når der skal laves lektier om eftermiddagen. Målet med aktiviteten er først og fremmest at blive færdig og helst slippe med at læse så lidt som muligt. At få viden gennem læsning af fagbøger, fagblade og internetsider regnes ikke som læsning så det kan drengene godt lide. De kan også godt lide at læse aviser og tekster på film, SMS og MSN. Og de elsker at diskutere litteratur når de har en fælles læseoplevelse at henvise til. Jorum Smemo – master i norsk diktatktik

14 Gode råd: - Find ud af, hvad der interesserer dit barn - Lad være med at tro, at det du selv læste som barn, og som du syntes var fantastisk, automatisk også er noget dit barn synes er fantastisk. - Er det svært for dit barn at komme i gang så læs højt eller lån bogen som lydbog. - Tag en snak med dansklæreren om hvordan I hjælper bedst. - Skim dit barns bøger igennem så du har et overblik over, hvad det er dit barn skal lære …Og aller aller vigtigst – spørg ind til indholdet af det læste, hvad enten det er skønlitteratur eller faglitteratur

15 Læsning i udskolingen. At læse for at lære
- Hvorfor skal man læse i udskolingen? - Hvad skal man læse i 7.-9.klasse? Hvordan skal man læse? (strategier) 20 min læsning, hvorfor?

16 Hvorfor skal man læse i udskolingen?
De skal træne for at automatisere deres læsning. De skal udvikle deres ordforråd. De skal øge deres kendskab til ordenes betydning. De skal blive bevidste om deres læseforståelse. De skal udvide deres viden om verden. De skal kunne læse de tekster, de bliver undervist i – dvs. de skal blive gode til at kunne finde viden i fagtekster. De skal blive bedre til at skrive. Automatisere deres læsning dette kan kun ske ved at læse og ved at læse dagligt, så de ikke skal læse et ord ad gangen. Ordforrådet bliver øget ved læsning, det er faktisk den bedste måde. TV har ikke samme betydning for at kunne huske betydning af ordene. Deres kendskab til ordenes betydning. Fx Idiomer- talemåder. Jeg har .. Hvad betyder fx ordet lejlighed i forskellige kontekster. ”det er en fin lejlighed I har fået” – jeg er blevet 50 år, så nu er der lejlighed til at holde fest. Dette kan kun opnås ved at lære skriftsproget at kende. Bevidst læseforståelse er når man bliver så dygtig en læser, så man kan sige , hvad man ikke forstår i teksten og hvis man læser en bog hvor der er mere end 5 ord på en side man ikke forstår, at så er man bevidst om at man læser en bog der er for svær. De tekster der bliver undervist i i udskolingen er med en meget høj lix, dvs det er vigtigt at have et stort ordforråd for overhovedet at kunne lære flere nye ord. De skal faktisk både kunne læse og kunne skrive noter og kunne opsamle det de lige har læst – de skal kunne huske det. Ligeledes hjælper læsninen både på børnenes stavning og deres egen skrivning.

17 Hvad skal man læse i 7.-9.klasse?
Man skal især kunne læse teksterne i alle fag. Så fokus er at kunne læse fagets tekster. Man forventes at kunne læse lix 35 i udskolingen. Læsehastighed anbefales at være mellem ord/min. Lix 35 er et vejledende tal. (Harry Potter) der er store forskelle i en klasse. Som udgangspunkt kan man sige at hvis man tæller 100 ord op og ikke kan forstå de 5 af ordene – så er teksten for svær. I sin frilæsning er det vigtigt at teksterne man læser svarer til det niveau man har. Man skal kunne øge sin læsehastighed og kunne forstå hvad man læser ved selvstændig læsning. Læsehastigheden er med til at huske hvad man har læst. Og til at give overskud til at kunne forstå hvad man læser. Når man arbejder med teksterne i skolen må de selvfølgelig meget gerne have en højere sværhedsgrad.

18

19

20 Fagtekster Faglig læsning = at læse for at lære
At kende fagets fagord. (FX. Nedbryderfødekæden starter med detritus. Det vil derfor være naturligt at forvente at finde de organismer som indgår i nedbryderfødekæden, netop i detritus.) At kende de forskellige teksttyper At kunne bruge den viden man har i forvejen og flette den sammen med ny viden At kunne bruge forskellige læsemåder Det stiller følgende krav til eleven at kunne læse for at lære Kan man ikke fagets ord, er det meget svært at vide havd det handler om. derfor skal man altid slå fagord op, har man fat på fagordene, så åbner de teksten og er med til at man kan forstå indholdet- ligeledes er det tit ord der går igen, så man til sidst forstår det Detritus: betyder dødt organisk materiale fra planter og dyr. Teksttyper: der er stor forskel på hvordan man læser/skriver en artikel fra en avis, eller et essay eller et digt. Eller en historisk tekst. Den viden man har kan man finde frem ved at snakke derhjemme om det eller lige skrive stikord ned, hvad ved egentlig selv Læsemåder betyder at man skal vide om man skal læse hele teksten eller kun finde svar på et spørgsmål , så man kan nøjes med at skimme. Eller vide hvad man skal bruge teksten til. Skal man læse til eksamen, skal man skrive en opgave osv.

21 Hvad kan man som forældre:
Man kan give tid og rum til lektier – hver DAG. Man kan lære sit store barn : altid at have en blyant og papir, når man læser fagtekster!! Man kan spørge indtil ord/hjælpe med at slå fagord op. Man kan snakke om, hvad de har af emner. I matematik kan man læse stykket sammen. Vigtigt ord: FORDYBELSE. Læsning er også lektier. Højst en time i udskolingen – ikke mere og det er med frilæsning. 9.kl skal ikke læse da de har mange andre lektier. Blyant: det er med til at hjælpe med at huske, med til at aktivere hvad man ved i forvejen – bruges til at skrive ord man ikke forstår. Snak om din holdning eller spørg indtil hvad de har i skolen af emner – Mat: Det kan hjælpe dit barn rigtig meget at I læser stykket sammen og finder ud af hvad er det bogen vil have du skla gøre her. Man behøver ikke at kunne regen det, men bare hjælpe med til at finde ud af hvad der skal gøres. I mat står efte en lang tekst før man når til selve opgaven.

22 Drenge og læsning Drenge læser i udskolingen: For at lære Af interesse
Fordi læreren siger det For at kunne spille spil, se TV og Computer For hyggen For at lære: dvs de kan godt lide at læse bøger hvor de får en viden om et emne ( fagbøger) Af interesse: De læse magasiner om det de kan li Fodbold, golf,historie… Lad dem endelig læse det i 20 min hjemme hver dag Fordi læreren siger det: De vil selvfølgelig læse de skønlitterære bøger de får for i undervisningen -det er helt fint. Samtidig læser de jo også på TV osv. Man skal bare huske at det ikke er en speciel høj lix på disse medier. I Tv er lix der svarer til 4. klasse- Til gengæld træner de deres læsehastighed, da tekster på Tv kræver at man kan læse 150 ord/min. Læser tegneserie, anders And osv, hvis der lige er et kedsommeligt øjeblik fx hos tandlægen , på toilettet eller lignende.

23 UNGES Medieforbrug: (undersøgt af Gallups Børne- og Ungdomsindeks 2011)
14-16-årige bruger i dag : 2 timer og 42 minutter på at se tv og dvd, 2 timer og 39 minutter på at surfe på nettet, 2 timer og 43 minutter på at spille computerspil og 2 timer og 40 minutter på at lytte til musik og radio. Hver dag. En gennemsnitlig årig skoleelev bruger altså hver dag 10 timer og 44 minutter på medier. Det siger sig selv at de nøjes ikke med et medie af gangen – de kan klare flere på en gang. Det er både godt og skidt, da man ved at de har så svært ved t fordybe sig. Fortæl om efterskolen med adfærdsvanskelige børn , der har som punkt at de skal lære at slå mave.

24 Tænk….. Hvad gør I derhjemme? Hvilke læsevaner giver du dine børn?
Vi ved jo godt at det vi gør vores børn også. I sidste måned blev de voksnes tv vaner undersøgt : På 4 år ser vi i gennemsnit 1 time mere fjernsyn mere end vi gjorde i 2007 ( 3 timer og ¾ ) Tag et spil scrabble / ordgeni eller et andet spil sammen det udvider ordforrådet og giver gode stunder – selv sammen med it teenager ramte barn.

25 Se video fra youtube. Derefter vil der være mulighed for at spørge læsevejlederne om specifikke spørgsmål og at få en folder med hjem . Vi sidder ved hvert vores bord her i salen.