Når læreren tager skolen ud af skolen Trine Hyllested Underviser på læreruddannelsen, Holbæk, UC-Sjælland Tak fordi jeg må formidle min forskning på DPU 2002-2007 OBS! Billederne er strøget! Mit navn er Trine Hyllested og jeg underviser på læreruddannelsen i Holbæk. Jeg vil gerne sige tak for indbydelsen til at fortælle om mine forskningsresultater fra min ph.d. som jeg forsvarede i 2007

Lejre Forsøgscenter og Københavns Zoologiske Have Trine anno 1995 Lejre Forsøgscenter og Københavns Zoologiske Have Tårnby Naturskole, Naturcenter Vestamager

Fokus i min formidling-Formålet for folkeskolen Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Det vigtigste for mig ved at formidle til skolebørn har altid været hvordan jeg kunne leve op til forlkeskoleloven. Gennemgang af det med rødt

Læreprocesser, hjælpere og læremidler til at fremme den Museer,science centers, akvarier etc. Virksomheder Elektroniske spil Lyd og billeder –film- podcast-dvd Organisationer Websites Eksperimenter Bøger Skabe rammer for læreprocesser, der kan give eleven kundskaber og færdigheder Biblioteker Konkrete objekter Familien Læreren i folkeskolen-medarbejdere i daginstitutionerne Så de læreprocesser der kan give eleverne kundskaber og færdigheder er mit udgangspunkt. Det er dem jeg finder interessandte der optræder nogle hjælpere og nogle læremidler i denne proces og dem vil jeg kort ridse op. Jeg viser dette for at illustrere at disse eksterne læringsmiljøer er bare en lille bitte brik i den proces, men derfor er det alligevel vigtigt at være en vigtig brik. På længere sigt læreren i teknisk skole-gymnasiet-handelsskolen Professionelle museumsformidlere- Naturvejledere

Træerne tilpasser sig vinteren “Jeg har lært at se en ko” dreng, 7 år gammel, 30.10.02 I min allerførste undersøgelse fulgte jeg undervisning på en naturskole. Jeg fulgte en erfaren og kvalificeret naturvejleder. Bagefter bad jeg børnene tegne hvad de selv syntes de havde lært.Gennemgang af tegningerne. 24 forskellige udtryk for hvor kompliceret det egentlig er at lære, selvom jeg havde undervist i 20 år. Tegningerne gav mig et tydeligt billede af lærerens betydning som efterbearbejder af alle disse sporadiske indtryk hvis de skule bruges i en læreproces. “Bladene suger vand og solstråler.” pige, 7 år gammel 30.10.02

ELEV LÆRER STOF Vi slagter for at leve Træerne og vinteren Den didaktiske trekant er et analyseredskab til at forstå læreprocessen- samspillet mellem lærer, elev og stof. Det er altid interessant hvor undervisningen tage sit udgangspunkt -i eleven eller i stoffet eller måske i den viden som læreren har? Her går vi ind som eksterne læringsmiljøer og supplerer læreren i det formål som læreren har med turen. Eksempler. Her er det at det er vigtigt at være opmærksom på hvad der egentlig er lærerens formål med turen, hvis man skal supplere læreren og det ikke bare skal blive en fremvisning af hvad naturskolelederen kan. Det er det fokus jeg har valgt for min forskning-hvad betyder læreren for hvad der foregår i de eksterne miljøer ? LÆRER STOF Vi slagter for at leve Træerne og vinteren

Når læreren tager skolen ud af skolen en analyse af naturskolebesøg og andre ud af skolen aktiviteter med fokus på lærernes formål med at tage ud og deres interaktion med eleverne i forhold til at optimere betingelserne for elevernes læring.

Forskningsspørgsmål Hvordan begrunder lærerne, at de tager eleverne med ud af skolen? Ubevidste forestillinger-bevidste pædagogiske formål Hvordan støtter lærerne elevernes læring, når de tager eleverne med ud af skolen? Konkrete pædagogiske redskaber Hvilken brtydning har læreren i disse eksterne miljøer.Det er det min forskning har centeret sig om-gennemgang af forskningsspørgsmål og hoved resultater

Lærernes forestillinger ”Det der er derude (på naturskolen TH)- ja det er ægte, mere ægte, end når man gør det her (på folkeskolen TH)” 5.12.02 ”For det kan han, han har altså en evne uden lige..jeg tror ikke det var blevet så godt hvis det ikke var ham. Engagementet-det er medfødt at kunne de der ting”.30.10.02 ”….Fordi han har en kæmpe viden” 25.4.03 Lærerne tillægger altså ubevidst disse uformelle eksterne miljøer en stor værdi og dermed giver de dem ubevidst en stor magt. Hvad det betyder for deres egen rolle vil jeg senere vende tilbage til

Pædagogiske formål De vil gerne give eleverne mulighed for at lære Hvad vil det sige at lære? Lærerne vil gerne give eleverne mulighed for at lære-men hvad vil det egentlig sige AT LÆRE-det var der mange forskellige dimensioner af

Læring Min nuværende opfattelse af læring er, at læring er en forandring i forståelsen af et begreb eller et fænomen. Læring har en erkendelsemæssig, en følelsesmæssig, en færdighedsmæssig og en social dimension (Piaget, Vygotsky, Lave og Wenger, Bloom). Denne opdeling er brugt til at inddele lærernes pædagogiske formål:

Erkendelsesmæssige: ”Jeg kan ikke opfylde de faglige mål i biologi uden at gå udenfor skolen”

Følelsesmæssige: ”De må simpelthen have mulighed for at få denne oplevelse her i skoven-jeg kan faktisk ikke huske hvad der egentlig var formålet med turen…”

Færdighedsmæssige: ”De kan få mulighed for at bruge deres hænder.”

Sociale: ”Nogle elever får nye roller i klassen, når vi tager ud.” Der var altså mange dimensioner af læring der blev tilgodeset, når lærerne skulle begrunde hvorfor de tog ud af skolen Sociale: ”Nogle elever får nye roller i klassen, når vi tager ud.”

Lære nyt, gode oplevelser og det er nemt Endelig havde de også nogle personlige interesser i det at tage udenfor skolen-det er der nogle helt konkrete begrudelser for På landsplan er det ca.1/3 af lærerne i natur/teknik, der ikke har naturfaglig baggrund (Dragsted el.al 2004)

Konklusion på 1. forskningsspørgsmål: Hvordan begrunder lærerne, at de tager eleverne med ud af skolen? kulturel og symbolsk værdi mulighed for at lære ud fra en erkendelsesmæssig, en følelsesmæssig, en færdighedsmæssig og en social dimension personlige og logistiske begrundelser for at tage ud.

2.Hvordan støtter lærerne elevernes læring, når de tager eleverne med ud af skolen? Erkendelsesmæssig/ Kognitiv læringsdimension forforståelser, refleksion og bearbejdning Hvordan så det så ud i praksis på naturskolen?

56 % forberedte ikke besøget

56 % af lærerne brugte kun mundtlig efterbearbejdning

Konklusion på 2. Forskningsspørgsmål: Hvordan støtter lærerne elevernes læring, når de tager eleverne med ud af skolen? Læreren er altså ramme sætteren Mål med undervisningen Udfordre – involvere elever- stille opgaver Dataindsamling- konkrete genstande-fotos-notater Voksen og kritisk medundersøger Efterbearbejde

Den vanskelige lærerrolle som besøgende lærer på det professionelle formidlingssted Praktisk medarbejder Den, der tør dumme sig Social samværspartner Lov- og orden medarbejder Turist Facilitator af læreprocesser (2 ud af 8 lærere på naturskolen) Hvordan skal man egentlig opføre sig som lærer på sådan et eksternt læringsmiljø-det var svært at finde sig selv. Så står nogle lærere fuldstændig af.

Historisk og samfundsmæssig baggrund Folkeskoleloven-n/t-bio-geo-fys/kem Lang dansk tradition (Erslev 1880) Professionelle rammer, og investeringer i professionelle rammer for formidling steget siden ca.1960 Specialisering af det at tage ud af skolen Giddens begreb om udlejring (Giddens 1990)

I anskuelses undervisningen år 1900 - den lokale lærer med sin klasse Historisk set har lærere altid brugt dette at tage ud af skolen med deres klasser.metoderne og mulighederne er bare blevet mere avancerede. I anskuelses undervisningen år 1900 - den lokale lærer med sin klasse I dag professionelt formidlingscenter - ekspert - et iscenesat arrangement (udlejring-Giddens)

Tolkning af undervisnings -situationen på naturskolen Naturskolen og lederen - symbolsk og kulturel kapital Agenterne positionerer sig i relation til denne. Undervisningen et felt - udvikling af magtrelationer Brugen af naturskolen - en bestemt habitus (Bourdieu 1989, 1997)

Hvad kommer det til at betyde for elevernes opfattelse af natur og naturskolen Denne habitus konstituerer en forståelse F.eks.: ”men det er mere rigtigt, mere ægte i hvert fald, mere troværdigt. Jeg tror det er nemmere at forholde sig til, når det er derude i det rette element” lærer 5.12.02 -sneglen!! Denne habitus for at bruge naturen og det professionelle formidlingssted er en social konstruktion (Bruner 1999, Bourdieu 1997).

Opfattelsen af naturfag er en del af kulturen ”En meget almindelig synsvinkel er at betragte natur- og friluftslivet som noget helt naturligt..Natur- og friluftsliv har ikke altid været der, men det opstod og forsvandt efter bestemte samfundsmønstre. ”Naturlighed” viser sig at være et kulturelt fænomen. Natur- og Friluftsliv er en kulturform.” Eichberg og Jespersen 1986

Viden er en social konstruktion Formidling af viden bliver en slags forførelse. Viden og forståelse får den betydning vi tillægger den i vores særlige kulturelle kontekst (Bruner, 1999; 2004; Bourdieu, 1989,1998).

Ikke erfaringen i sig selv, men dialogen om erfaringen (Osborne 1999) Den kontekst - mulighed for at sætte besøget ind i – vigtig for forståelsen ”At vi er bevidste om, hvordan vi kommer frem til vores viden, og så bevidste som muligt om de værdier, der fører os frem til at danne vore perspektiver” Bruner 1999

Lærerens opgave før og nu konkrete opgave ændret principielle opgave uændret Det rum af udfordring og omsorg, som netop får krogen i de iboende energier, så elevens proces kan folde sig ud og justere sig derfra (Læringsledelse, Hermansen, 2007) læreren må være brobyggeren Det væsentlige er altså hvordan vi som eksterne læringsmiljøer får givet lærerne mulighed for at være dem, der sætter rammerne