Akut Team Holbæk Baggrund for akuttilbuddet Målgruppen Organisering Tilbuddet og metoder

Baggrund for akuttilbud Akuttilbud startede i 2010 som et 3-årigt projekt finansieret af Socialstyrelsen under Socialministeriet. Fra 1. januar 2013 permanent tilbud i Holbæk Kommune Afprøvning af tilbud til målgruppen: Sindslidende fra 18 år med og uden diagnoser – for hvem det kræves en akut indsats ud fra en ”pludselig opstået situation” I alt syv kommuner deltog i projekt Evaluering af Niras med udarbejdelse af kommuneguide Metodebeskrivelser udarbejdet i tæt samarbejde med Socialstyrelsen (krisesamtalen og kriseplanen)

Status i dag Fem akuttilbud fortsætter efter projektets ophør. Tilbuddenes udformning er forskellig. Socialministeriet tilbyder økonomisk støtte til flere kommuner (i alt ca. 80 mio.), som ønsker at oprette akuttilbud Psykiatrifonden og TrygFonden tilbyder uddannelse i Psykisk Førstehjælp

Organisering og forankring Et integreret tilbud i Center for Mental Sundhed, som fungerer som en telefonvagtordning: Fast dagpersonale Aftenvagter fra forskellige afdelinger, i alt 15 aftenvagter med ca. to vagter om måneden Fast nattevagt på døgninstitution Én person på vagt af gangen Primært telefonsamtale Mødes med borger efter aftale

Akut Team Holbæk Telefonsamtale Personlig samtale (udgående rådgivning) Opfølgning på kriseplan pr. telefon eller møde Hverdage kl. 8-15.30 x kl. 15.30 - 23.00 Weekend og helligdage kl. 8.00 – 23.00 Alle dage kl. 23.00 – 8.00

Akut Team Holbæk Målgruppe: Bor i Holbæk Kommune Er over 18 år Har det psykisk svært Er i akut psykisk krise

Målgruppens bredde Den psykiske tilstand Situationen Fra psykisk sårbarhed… til sindslidelse med diagnose Nedtrykthed, stress, nervøsitet Angst, deprimeret Skizofreni, tvangstanker, psykose, sorg, behov for kontakt selvmordstanker mani Situationen Fra behov om tryghed… til akut psykisk krise Beroligelse, støtte Vold, konflikter, misbrug Behandling, indlæggelse skilsmisse, tab af job, overgreb

Den primære målgruppe Borgere med støtte fra Center for Mental Sundhed som selv henvender sig: At tilbyde et sikkerhedsnet og supplement til anden støtte fra Center for Mental Sundhed (”ro i baglandet”): ”Når jeg ikke kan klare det alene, så ringer jeg til jer. Men mange gange er det nok bare at vide, at I er der. Det forhindrer, at jeg ringer til politiet og vagtlægen for at blive indlagt..” ”Jeg skal lige høre, hvem der er på vagt..” Ca. 1.500 opkald i 2013

Den primære målgruppe Borgere uden støtte fra Center for Mental Sundhed, som selv henvender sig: At tilbyde en forebyggende indsats for borgeren uden støtte, som kommer i akut psykisk krise: ”Jeg har siddet med telefonen i hånden og ventet. Jeg vidste, at når du ringede, så ville jeg få lidt mere at arbejde med og komme lidt videre - en ting ad gangen..” ”I har tid til at lytte. Og så holder I aftalen, I ringer tilbage. I siger, at I kun er én på vagt, så der kan gå noget tid, men jeg ved, at I ringer. Det har enorm stor betydning, at I følger op, det er det vigtigste..” Ca. 650 opkald i 2013

Den sekundære målgruppe Pårørende, naboer eller andre, som er bekymret for nogen: Enten tilbydes råd og vejledning, eventuelt støtte til at tackle at ens pårørende er psykisk syg Eller bekymringshenvendelsen videregives til støttekontakt- personerne i opsøgende team §99 (hvis borger er inden for denne målgruppe..) Ca. 250 opkald i 2013

Krisesamtalen Krisesamtalen: Kerneydelsen er en samtale nu og her for at afhjælpe en akut psykisk krise Formål er: at bringe ro og overblik over situationen synliggøre egne ressourcer og handlemuligheder tage beslutning om, hvad er det næste der skal ske eventuelt henvise til anden støtte Den støttende samtale: Skabe tryghed

”Fisken” Fra afmagt og ”væk fra”: Til magt i eget liv og ”hen imod”: Vrede, angst, chok, misbrug, Afklaring, handlemuligheder, ressourcer, Ensomhed, selvmord, familie overskuelighed, plan for at komme videre

Kriseplanen Når én telefonsamtale ikke rækker: Det aftales med borger at tale sammen igen eller at mødes - vi lægger en plan for, hvad der videre skal ske, og hvem der gør hvad. Når andre skal inddrages: Hvis der er brug for det, hjælper vi med at kontakte andre instanser (læge, psykiater, sagsbehandler o.a.), evt. ledsage til møder med disse. En kriseplan er tidsubestemt: Vi aftaler fra gang til gang, hvad der er brug for.

Vigtigt i forhold til kommunikation og metoder Få metoder: Krisesamtalen og Kriseplanen Eksisterende faglighed udviklet fremfor nytænkning – vigtigt at arbejde med samtaleteknik og rammesætning i en samtale Mange temaer: At turde gå ind i gråd, død, incest med en ramme, tid og nærvær har betydning Behersk handlekraften: Hav tillid til, at borger er klogere på at hjælpe sig selv, end vi umiddelbart tror – også når forventningen er: ”Så gør dog noget!” Undgå gode råd, stil gode spørgsmål: At møde og høre det sagte; svar skal komme indefra, ikke udefra Vær nysgerrig: Hav tillid til at borger har valgt strategier af en god årsag; det giver forståelse og støtte til nye valg Hver samtale er en ny samtale: Også selvom vi har talt sammen mange gange før: ”Så hvad er det, der gør, at du ringer lige nu?”

Samarbejde og sammenhængskraft Social og forebyggende indsats Udredning og behandling Psykiatrisk Klinik Distriktspsykiatrien Kontanthjælp og Enkeltydelse Jobcenter, Kompetencecenter Borgerservice Somatisk skadestue Region Sjælland Holbæk Kommune Forsorgshjem Psykiatrisk Akut- modtagelse Center for Mental Sundhed – Akut Team Lægevagten Psykiatrien – afd. V4 + V5 Socialcenter Rådgivningscenter for Misbrug Politi Praktiserende læger Hjemmeplejen Øvrige aktører Pårørende Boligselskaber Kirkens Korshær Frivillige Fra en enkelt krisesamtale på telefon: Til kriseplan og opfølgning af denne: Sårbare borgere med behov for beroligelse Selvmordstruede, selvskadende, på randen af indlæggelse 15