Inklusion i folkeskolen: Vision og byggesten Solrød kommune 24. september

Indhold At forstå eksklusion og inklusion Mål for inklusion Lokale fællesskaber Videnscentre og specialfunktioner Dialog og dilemmahåndtering

Eksklusion og inklusion Status: I alt 14,3 % af alle elever får specialundervisning 5,6% af alle elever får specialundervisning i segregerede tilbud Specialundervisningen og tilknyttede funktioner beslaglægger ca. 30% af udgifterne til folkeskolen De segregerede tilbud optager 62% af udgifterne til specialundervisning Færre end 17 procent af eleverne i specialskoler starter efterfølgende på en ungdomsuddannelse

Diskurser om eksklusion Samfundsorienterede: f.eks. individualisering Biologiske: f.eks. tidlige fødsler Professions-orienterede: f.eks. diagnosespiraler Forskellige opfattelser af forholdet mellem individ og fællesskaber

Eksklusion og inklusion Segregeringens logik Fokus på abstrakte og individuelle kompetencemål Læring som vidensoverførelse Problemer som iboende barnet Skærmning og kompensation Diagnose Inklusion som tolerance for afvigelse Inklusionens logik Fokus på konkrete deltagelses- muligheder Læring som skabende samspil Prolemer som knyttet til konteksten Ret til deltagelse Diagnose-i-kontekst Inklusion som aktiv holdning til alle børn

Mål Fokus på deltagelse: Alles gennemførelse af skolegang og ungdomsuddannelse (uddannelsesparathed) Gerne specifikt fokus på specialelever og anbragte børns gennemførelse Inklusionsgrad Forslag: Aftal flerårige progressionsmål for disse parametre

Det lokale fællesskab Andre borgere Familie Kamme-rater Barn Foreninger Sundhedspleje Dagtilbud Skole Ungdomsudd Eksklusion: Abstrakte kompetenceidealer/ “akademisering” Individualisering Faglige tunnelsyn/ Fejlfindingsspiraler Skel: alment-specielt Inklusion Sammenhængende og alsidige læringsmiljøer Fokus på deltagelsesmuligheder i fællesskaber Fælles metodeansvar/refleksion anerkendelse, stifinding Arbejdsdeling/frontlinje-specialister Koalitionsopbygning: Langsigtet strategi, forældreinddragelse, politisk ejerskab, faglig substans, forpligtende videndeling, fælles ejerskab til dilemmaer

Videnscentre - specialfunktionerne Sundhedspleje Dagtilbud Skole Ungdomsudd Sundhed/ forebyggelse PPR Familierådgiv-ning Specialtilbud Eksklusion: Test – diagnosticering uden for kontekst Midler udløses ved udskillelse Egne specielle metoder Specialtilbud: fokus på pladser Pseudo-inklusion Inklusion Konsultativ praksis – diagnose-i-kontekst Midler i spil i almenområdet Metodefællesskab med almenområdet Specialtilbud: fokus på forløb Koalitionsopbygning: Klare samarbejdsaftaler med videnscentre, opbygning af metodefællesskaber, NY-SPECIALISERING

Dialog og dilemmahåndtering PPR som kvalificerende for den tværgående dialog? Team Insti-tution Område Forvaltning Byråd Eksklusion: Dem-os Overlæsset styring Dilemmaspil Forvaltning: Prop i dialog Styring, der mindsker ansvarlighed Inklusion Ledelsesfællesskab Enkel styring – rig dialog Deling af kompleksitet og dilemmaer Forvaltning: facilitator af dialog Tillid, der disciplinerer Koalitionsopbygning: Decentrale ledere ind I “det strategiske rum”, dialog på tværs af styringsniveauer, partnerskaber