Målepunkter for den inkluderende skole?

Præsentationer af emnet: "Målepunkter for den inkluderende skole?"— Præsentationens transcript:

1 Målepunkter for den inkluderende skole?
Københavns Kommune Oplæg til Specialundervisningskonference ”Brug paletten” Tirsdag den 8. december 2009

2 Fakta om Børne- og Ungdomsforvaltningen
Den største af 7 københavnske forvaltninger Budget på ca. 7,7 mia. kr. 653 institutioner, hvoraf de 278 er selvejende 67 skoler Ca medarbejdere Mere end brugere 2 Børne- og Ungdomsforvaltningen Forandringsprogrammet

3 L I S Styringsmodel Politisk udvalg Forvaltningen Decentrale enheder
Styring i 4 dimensioner Borgere Brugere Målpapirer Kontrakter Strategien/ Gode mål M M å å lpapirer lpapirer Strategien/ Kontrakter Kontrakter Faglighed Brugere L I S Alle tal i 2006 pl. Ressourcer Personale 3 Børne- og Ungdomsforvaltningen Forandringsprogrammet 3

4 Børne- og Ungdomsudvalget
Styringskredsløbet Børne- og Ungdomsudvalget De politiske og administrative mål: Kommunens værdigrundlag Børne- og Ungepolitikken BUFs mission, vision og strategi Rammevilkår: Selvforvaltning Udviklingskontrakter Orden i butikken tal Tilsyn Dokumentation og Evaluering. Fx.: Nyt LIS (ledelsesinformationssystem) Forældretilfredshedsmålinger Børne/elevtilfredshed Kvalitetsrapporter m.m. Trivselsmålinger Læring og ny status Endnu ikke systematiseret. Men læringen fra evalueringerne skal bruges til at give nyt kvalificeret input til fx politiske mål De politiske og administrative mål Læring Ny status & Tilbagemelding til politikere Gennemførelse Dokumentation & Evaluering Gode Mål: Hvilke målepunkter benytter vi os af? 4 Børne- og Ungdomsforvaltningen Forandringsprogrammet 4

5 resultat snarere end på
”Gode målepunkter” Udviklingskontrakt Faglighed Ressourcer Personale Brugere Ledelsesinformation Faglighed Ressourcer Personale Brugere Dokumentation Faglighed Ressourcer Personale Brugere ”Gode mål” har fokus på effekt og resultat snarere end på dokumentation af processer 5 Børne- og Ungdomsforvaltningen Forandringsprogrammet

6 Gode Mål er foreløbig… Faglighed Brugere Skoler, institutioner og klubber Faglige resultater efter endt forløb og undervejs Trivsel og tryghed Sundhed Inklusion Integration Forældretilfredshed Børne/elevtilfredshed Brugernes til- og fravalg af institutioner og skoler Børne- og elevsammensætning Ressourcer Personale Økonomi Bygninger og vedligeholdelse Miljøbelastning Trivsel Samarbejdsevne Fastholdelse og rekruttering Kompetenceudvikling Specialreformen sætter retningen på nogle af disse punkter Børne- og Ungdomsforvaltningen Forandringsprogrammet

7 Om den københavnske specialreform
Målsætningen er At omfordele ressourcer til mere inkluderende aktiviteter på både special- og almenområdet – op til 10% af ca. 1,1 mia kr. årligt At sikre at antallet af børn og unge, der udskilles til specialområdet, ikke fortsat stiger Udvikle de rigtige tilbud til alle børn og unge - herunder i udsatte positioner Omdrejningspunktet i Specialreformen er inklusion og udviklingen af flere inkluderende og fleksible indsatser Børne- og Ungdomsforvaltningen Forandringsprogrammet

8 Inklusionspolitikken
Definition af inklusion ”Inklusion er en vedvarende proces, der handler om at skabe åbne og udviklingsorienterede miljøer, hvor alle børn og unge oplever sig som aktive deltagere i fællesskabet. Målet er at alle børn og unge skal ses, anerkendes og værdsættes som de unikke personer de er, og dermed sikres faglig, personlig og social udvikling.” Børne- og Ungdomsforvaltningen Forandringsprogrammet

9 Seks fokuspunkter for inklusion
1. Åbne og udviklingsorienterede miljøer - børn og unges aktive deltagelse i hverdagslivets fællesskaber 2. Faglig, social og personlig udvikling for alle - den enkeltes kompetencer, ressourcer og læring 3. Fleksibel ressourcetildeling - øge fællesskabets mulighed for at imødekomme det enkelte barns behov 4. Tidlig og forebyggende indsats - øge den tidlige og forebyggende indsats således at flere hjælpes i tide 5. Helhedstænkning og brobygning - det tværfaglige samarbejde for at de særlige behov imødekommes 6. Inklusion er en dynamisk og vedvarende proces - at være inkluderende skal udvikles med høj grad af deltagelse, fælles forståelse og medejerskab Børne- og Ungdomsforvaltningen Forandringsprogrammet

10 Specialreformens målepunkter
Faglige målepunkter – specialområdet At der ikke er en stigning i frekvensen af børn, der udskilles til specialområdet i f. t. perioden før 2008. At frekvensen i antal af nye henvisninger til specialområdet set i f. t. det samlede børnetal falder (niveau 3) At antallet af forældreklager i forhold til afslag på specialtilbud falder At ventetiden hos PPR falder Faglige målepunkter - almenområdet At børn og unge oplever en større grad af tryghed i deres daglige skoleliv, herunder fx ”Når du er i skole er du så bange for at blive holdt udenfor?”. At børn oplever en bedring i det psykiske miljø i skolen bl.a. med mindre uro i skoleklasserne. Skala 1-6 At bekymrende, ulovligt fravær for skoleelever nedbringes. Brugerrettede målepunkter At andelen af forældre med børn i specialundervisningen, som er tilfredse med kommunen stiger. At der er en højere grad af brugertilfredshed med kørsel indenfor specialområdet (den faste chauffør) Økonomiske målepunkter At budgettet på specialområdet overholdes At der omprioriteres op til 10% af den samlede budgetramme på specialområdet med henblik på investering i flere inkluderende indsatser Børne- og Ungdomsforvaltningen Forandringsprogrammet

11 Hvordan måler vi den inkluderende skole
Mange målepunkter er ikke rettet mod den enkelte skole, men mod hele specialområdet (eksklusionsfrekvens, omprioritering af budget, antal forældreklager m.m.) Specialskolerne måles som de almene skoler – inden for samme temaer: faglighed, brugere, ressourcer og personale Brugerundersøgelser (forældre, elever) måler trivsel, tryghed og tilfredshed Men hvordan måles faglighed? Faglige resultater for eleverne? hvordan måles inklusion? Hvis vellykket inklusion er usynlig, kan den så kun måles ved fraværet af eksklusion? Børne- og Ungdomsforvaltningen Forandringsprogrammet

12 Svar og bidrag sendes til...
Københavns Kommune, Børne- og Ungdomsforvaltningen Majbrit Møller Tlf Kim Benzon Knudsen Tlf Børne- og Ungdomsforvaltningen Forandringsprogrammet