Fremtidens pædagoger: Tendenser og uddannelseskrav UCL 1. marts 2012.

Præsentationer af emnet: "Fremtidens pædagoger: Tendenser og uddannelseskrav UCL 1. marts 2012."— Præsentationens transcript:

1 Fremtidens pædagoger: Tendenser og uddannelseskrav UCL 1. marts 2012

2 Hurtige bud I • Inklusionsmagere og fællesskabsudviklere -i en tid med øget tendens til eksklusion og polarisering • Reflekterende praktikere – eller bedre: eksperimenterende filosoffer • som fra lokale positioner i det sociale spændingsfelt danner idealer for det gode liv og samfund – og omsætter og afprøver dem I en pædagogisk praksis I • Inklusionsmagere og fællesskabsudviklere -i en tid med øget tendens til eksklusion og polarisering • Reflekterende praktikere – eller bedre: eksperimenterende filosoffer • som fra lokale positioner i det sociale spændingsfelt danner idealer for det gode liv og samfund – og omsætter og afprøver dem I en pædagogisk praksis

3 Indhold • Udviklingstendenser – Profesionalisering – Fokus på forebyggelse og inklusion – Nye organiseringsformer • Barrierer • Kompetencekrav og uddannelsesmiljøer

4 Udviklingstendens 1 Professionalisering • Regulering og politisk anerkendelse • Dokumentation og læreplaner i dagtilbud • Evidens og kæmpende vidensformer • Voksende efter- og videreuddannelsesmarked (men for få forskellige karriereveje) • BUPL og SL’s professionsstrategier Kampe om børnesyn og læringsforståelser Kampe om anerkendelse af vidensformer og professionsidealer

5 Udviklingstendens 2 Fokus på forebyggelse og inklusion “Normalområde”“Specialområde” Skabe læringsmiljøer, som giver alle deltagelsesmuligheder: Fra normalitetsfokus til deltagelsesfokus Fra individfokus til relationsfokus Fra kompensation til empowerment

6 Udviklingstendens 3 Nye organisationsformer • Dagtilbud: Områdeledelse • Folkeskole: Pædagog-lærersamarbejde • Fritid: Opsøgende og netværksudviklende arbejdsformer • Distriktssamarbejde • Lokale specialbud • Videnscentre (at koncentrere specialviden uden at koncentrere børnene)

7 Barrierer – og udfordringer • Uddannelsen: – Fagtrængsel – Flere uerfarne studerende – mere selvstudie? – Praktik: arbejdspladssocialisering eller feltarbejde? – Professionshøjskolerne og vidensregimernes kamp • Bureaukratisering – Knopskydning I reguleringen – Fører karriere ud af professionen? – Er områdeledelse pædaogisk ledelse – eller et nyt administrativt lag? • Tværfaglighedens udfordringer – Ligeværdighed • Knaphed og effektiviseringsstrategier

8 Kompetencekrav og uddannelsesmiljøer Kompetencer • Kompetenceideal om den reflekterende praktiker • Ikke bruge teori “på” praksis – men kunne udvikle teori fra praksis’ spændingsfelter • Dybde og praksisforankring snarere end overfladisk teoretisk reproducerende • Fleksibel specialisering

9 Kompetencekrav og uddannelsesmiljøer Uddannelsesmiljøer • Brug for karriereveje, som fører videre inden for professionen – Profiler – Pædagogisk ledelse som noget særligt – Pædagogisk strategisk ledelse som noget særligt • Partnerskaber mellem professionshøjskoler og kommuner • Samspil mellem professionshøjskoler og universiteter (…professionsuniversiteter?)