Hvilke ressourcer indarbejder virks. som aktiver?

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Kapitel 8 - Anlægsaktiver
Advertisements

Resultatopgørelsen – grundlæggende begreber
Statsstøtte og udbudsreglerne
Chapter 10 - liabilities (fortsat)
Copyright: Lektor Ole Sørensen, Ph.D.
Chapter 7: Inventories Hovedpunkter/emner Begrebet varebeholdninger
God regnskabspraksis i DLBR
Koncernregnskaber Definition på koncerner i årsregnskabet
Chapter 12 - Reporting earnings
1 Frit valg af hjælpemidler og boligindretning Af Tina Hansen specialkonsulent 15. september 2010.
Resultatopgørelsen – grundlæggende begreber
BUDGETTET ET STRATEGISK VÆRKTØJ Claus Lykke Jensen Rune F. Jørgensen.
Budgetgrundlag i planteavlen
Emner/Indlæringsmål lekt. 5+6
Regnskabsanalyse HA 5. semester.
Indlæringsmål -- kapitel 12
MOMS - GENERELT Generelle betragtninger omkring moms(merværdiafgift):
Regnskabsanalyse og Aktievurdering Kapitel 17
Hvilke ressourcer indarbejder virks. som aktiver?
Hvad betyder det for os? På 2 lån med swap-aftale skylder vi i alt kr. 343 mio. Rentefoden incl. swap-aftalen er 4,56% på det store og 5,45% på det lille.
Accessoriske kontrakter
Kapitel 8 - Anlægsaktiver Indlæringsmål/emner
Forbrugerkøb kap. 17 Af: Pia Hansen.
4 centrale konti NB: Virksomheden fortsætter (going concern)   Resultatopgørelse Balance =Driftsregnskab.
L 5 Ekstern Økonomi Forretning og ledelse 2012.
Kap 10: Indlæringsmål 1. Kunne skelne mellem de økonomiske karakteristika og regnskabsmæssige kriterier for operationel leasing og finansiel leasing og.
Behovet for regnskabsvæsen
HD AUC 2009 Ekstern økonomirapportering Johnny V. Jensen
HD AUC 2010 Ekstern økonomirapportering Johnny V. Jensen Pengestrømsopgørelsen Offentlige tilskud.
8. Årsrapport for selskaber
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Faglige orienteringsmøder Regnskabspraksis Januar 2009.
Kap. 6 Indtægtsregistrering indlæringsmål
03.1 Mathiassen, Munk-Madsen, Nielsen & Stage, 2001 © Klasser Oversigt, principper og teknikker Kapitel 3.
Pengestrømsopgørelser
Indregning og måling m.v. 19. september 2007 Københavns Universitet.
Regnskabsanalyse HA 5. semester.
12. Årsrapport for selskaber
Kap. 11 Virksomhedens årsregnskab
Regnskabsanalyse HA 5. semester.
Statsautoriseret revisor Ove Frederiksen
Årsrapport 2010 Beskrivelse af indhold ”Ny ekstern”
Nyt Fælles Bibliotekssystem
Chapter 9 - Liabilities 1. Forstå regnskabsprincipper i relation til forpligtelser, herunder a) overordnede definitioner og indregning b) eventualforpligtelser.
Kap. 6 Indtægtsregistrering - indlæringsmål
BALANCEN PASSIVER AKTIVER Egenkapital Anlægsaktiver - Selskabskapital
Balanceskema Typiske kendetegn ved balanceskema:
Præsentation.
12. Årsrapport for selskaber
Finansielle produkter, der passer til landbruget i et liberalt marked v/Finn Døssing Nykredit Markets.
Kapitel 9 - Indlæringsmål
HA 6. semester koncernregnskab
Regnskabspraksis – fællesnævneren bag alle regnskaber
pwc Dagens program: Opvarmning Pengestrømsopgørelser – hands on
7. Virksomhedens omkostninger
Handel med korn mellem landmænd
HD AUC 2010 Ekstern økonomirapportering Johnny V. Jensen Anvendt regnskabspraksis Ændring i anvendt regnskabspraksis Ændring i regnskabsmæssige skøn Ekstraordinære.
HD AUC 2010 Ekstern økonomirapportering Johnny V. Jensen
Globalisering. Kan mikrofinans skabe vækst i et udviklingsland?
Kapitel 21 Rådgiveransvar. Rådgiveransvar kapitel 21 I kapitel 21 gennemgås: Regler og definitioner Professionsansvar Erstatning for dårlig rådgivning.
Moms Cliff Kristoffersen, 3. december 2014 Fondsmæglerforeningen.
DANSK OG INTERNATIONAL ERHVERVSRET, 3. UDGAVE Kapitel 23 Rådgiveransvar.
Kapitel 24 Rådgiveransvar.
Strategisk investering & finansiering 2016
Kapitel 4 Regnskabet.
Modulerne i økonomistyrings- systemet
KAPITEL 8 Likviditetsrisiko
Prisoptimering Valg mellem afsætningsalternativer (c) Totalmetoden (C)
Personligt Tillæg Folkepension.
Jan Christiansen Nyborg Gymnasium
Kontoramme og kontoplan
Præsentationens transcript:

Balancen – Struktur, formål, grundlæggende begreber, værdiansættelsesmetoder Hvilke ressourcer indarbejder virks. som aktiver? Hvilken værdi optager virks. dem til i balancen? Hvordan klassificerer virks. aktiverne i balancen? Hvilke krav på ressourcerne optræder i balancen som gæld? Hvordan klassificerer virks. gælden i balancen?

Definitioner Årsregnskabslovens (herefter ÅRL) § 33 IASB = FASB i USA Aktiv: En ressource som er under virksomhedens kontrol som et resultat af tidligere begivenheder hvorfra fremtidige økonomiske fordele forventes at tilflyde virksomheden

Økonomisk fordel Det (service-)potentiale, der direkte eller indirekte bidrager til pengestrømmene i virksomheden Eks. Indirekte: Køb at maskine, giver produktionspotentiale, som kan sælges, som giver positive pengestrømme Eks. Indirekte: Køb af maskine, som reducerer produktionsomkostningerne, som reducerer negative pengestrømme Eks. Direkte: Tilgodehavende fra varesalg, som vil blive betalt = positiv pengestrøm

Forventes Det skal være sandsynligt at de økonomiske fordele som en ressource indeholder vil tilflyde virksomheden i fremtidige regnskabsperioder Sandsynligt er et vurderingsspørgsmål, som afhænger af de oplysninger der er tilgængelige på det tidspunkt, hvor regnskabet aflægges Se Stickney & Weils amerikanske tommelfingerregler på passivsiden s. 52….probable = greater than 80 - 85%

Ressource Fysisk substans: ofte, men ikke afgørende for om der er et aktiv eller ej Patenter og varemærker kan være aktiver, såfremt de kan forventes at medføre en fremtidig indtjening i virksomheden og såfremt de kontrolleres af virksomheden

Kontrol Kontrol vil sige at man har adgang til ressourcens fordele, og kan hindre andre i at opnå disse. Juridisk ejerskab: ofte, men ikke afgørende for om der er et aktiv eller ej Leasing-kontrakter, der er skruet sammen, så de i bund og grund ligner køb på afbetaling, behandles som aktiver, selvom den juridiske ejen-domsret fortsat er hos leasinggiver

Tidligere begivenhed Begivenhed: typisk køb, produktion, men også gaver eller opdagelse af f.eks. mineraler kvalificerer. Tidligere: Balancen er et øjebliksbillede, som viser hvad der eksisterer af ressourcer og gæld på balancetidspunktet. Transaktioner eller begivenheder, der forventes at finde sted i fremtiden, frembringer ikke i sig selv aktiver. Eks.: hensigten om køb af varebeholdninger opfylder ikke def. på et aktiv.

Indregningskriteriet pålidelig værdi Anskaffelsesprisen eller værdien skal kunne opgøres rimeligt sikkert Skøn er ofte involveret - det er ikke i sig selv nok til at diskvalificere en post fra indregning Men nogle gange kan et rimeligt skøn ikke foretages

Indregningskriteriet pålidelig værdi Eks. kan forventede erstatninger fra en retssag opfylde def. på et aktiv (og en indtægt.), men det kan falde på, at det ikke er muligt at opgøre kravet rimeligt sikkert. Virksomheden kan f.eks. have afholdt udgifter til at opbygge et godt ry, men de fremtidige økonomiske fordele kan ikke opgøres tilstrækkeligt pålideligt

Regnskabspraksis frasorterer IASBs begrebsramme §91: I praksis bliver kontraktmæssige forpligtelser, som modsvares af aktiver og som endnu er uopfyldte (f.eks. gæld for varer, der er bestilt, men endnu ikke modtaget) sædvanligvis ikke medtaget som gæld i regnskabet. Sådanne forpligtelser kan imidlertid opfylde def. På gæld, og såfremt indregningskriteriet er opfyldt…er det berettiget at de medtages. I sådanne tilfælde medfører medtagelsen af gæld en medtagelse af de tilhørende aktiver eller udgifter.

Værdiansættelse aktiver Nutidsværdi af pengestr. (Nytteværdi) Anskaffelsesværdi Kostpris Afskrevet værdi Nedskrevet værdi Genansk.værdi Nettoreal. BOGFØRT VÆRDI Opskrevet

Værdiansættelse af aktiver i ÅRL ÅRLs hovedregler vedr. værdiansættelse: Driftstilknyttede aktivposter Værdiansættes ved købet til kostpris, og efterfølgende ud fra kostpris, medmindre de har lavere genindvindingsværdi, som de i givet fald SKAL nedskrives til. (genindvindingsværdi = nettoværdi ved salg eller brug af aktivet, dvs. værdi ved ”mindst ringe mulighed”).

Værdiansættelse af aktiver i ÅRL For finansielle tilgodehavender opfattes ”kostpris” som nutidsværdi af de lovede betalinger, tilbagediskonteret med den rentefod, der fandtes dengang tilgodehavendet opstod (men man undlader dog oftest tilbagediskontering, hvis der ikke er aftalt rente og løbetiden er kort, dvs. de opgøres til nominel værdi)

Værdiansættelse af aktiver i ÅRL Materielle anlægsaktiver og varelagre kan opskrives, hvis de har højere genindvindingsværdi, varelagre dog højst til genanskaffelsespris (men denne mulighed benyttes ikke meget i praksis). Handelsbeholdninger af værdipapirer mv. og afledte finansielle instrumenter Værdiansættes til markedspris (det er dog desværre meget uklart, hvad ”handelsbeholdninger” omfatter)

Begrundelser for kostprisværdiansættelse Nødvendighed: Oftest ingen klar aktuel værdi for realaktiver (i mange tilfælde kan aktivet slet ikke handles, og kan det handles, er købspris og salgspriser meget forskellige, meget subjektive og ofte langt fra nytteværdi) Grundantagelse: Kostpris må afspejle ejerens forventning om mulig fortjeneste, og markedskræfter tilsiger, at der kun kan forventes normal fortjeneste ved et køb. Hensigt: Man vil have, at fortjeneste vises ved salg (og kun der)

Lovgivningsbestemmelser En driftsaktivitet formodes opretholdt, medmindre den ikke skal/kan fortsættes (going concern), ÅRL § 13 =>kostpris formodes som udgangspunkt at være en rentabel investering) I resultatopgørelsen indregnes indtægter i takt med, at de indtjenes, ÅRL § 49 (indtægter anerkendes først ved ”afgørende hændelse”)

Lovgivningsbestemmelser Under (produktions-)omkostninger i resultatopgørelsen indregnes de omkostninger, der er forbundet med at opnå omsætningen, ÅRL § 29 (=matching: =>fortjeneste skal henregnes til salg => kostpriser skal opsamles indtil salget finder sted)

Definitioner En gældspost er en nuværende forpligtelse for virksomheden opstået som resultat af tidligere begivenheder, og hvis indfrielse forventes at resultere i et træk på virksomhedens økonomiske ressourcer

Definitioner Forpligtelse: En pligt eller ansvar for at handle eller udføre noget på en bestemt måde Typisk juridisk men kutymer, virksomhedens frivillige forretnings-praksis e.lign. opfylder også def.

Definitioner Nuværende: Står i modsætning til fremtidig. Eks.: en beslutning af ledelsen i en virks. om at anskaffe aktiver i fremtiden er ikke en aktuel forpligtelse. En forpligtelse opstår sædvanligvis først, når aktivet er leveret eller virks. indgår en uigenkaldelig aftale om køb af aktivet.

Definitioner Tidligere begivenhed: Gæld hidrører fra tidligere transaktioner, når en virksomhed modtager goder eller ydelser og til gengæld lover at yde noget af værdi Eks.: Optagelse af et lån medfører en forpligtelse til at betale lånet tilbage Eks.: En virksomhed kan også medtage kvantumsrabatter baseret på kunders årsomsætning som gæld i balancen. I dette tilfælde er det det forudgående salg, som er transaktionen, der forårsager gælden.

Definitioner Træk på virksomhedens økonomiske ressourcer: Typisk er forpligtelsen at yde kontant betaling Kan også være at overføre andre aktiver, f.eks. modtagne forudbet. fra kunder

Indregningskriteriet pålidelig værdi Gælden medtages, når det er sandsynligt, at der i fremtiden vil ske et træk på virksomhedens økonomiske ressourcer, og beløbet, som forpligtelsen afvikles med, kan opgøres pålideligt. Eks. kan forventede erstatningsbetalinger fra en retssag anlagt mod virks. opfylde def. på en gæld, men det kan falde på, at det ikke er muligt at opgøre kravet rimeligt sikkert. => minimum eventualforpligtelse (note), men hensat forpligtelse (balance) ved rimeligt sikkert skøn

Værdiansættelse gæld Driftstilknyttede gældsposter: Amortiseret kostpris (=nominel værdi, hvis der ikke foretages diskontering) Værdiansættelse typisk nemmere end for aktiver, da de fleste gældsposter består i forpligtelse til at betale bestemte beløb - men vanskeligt/svært for hensatte forpligtelser (ofte stort skønselement, der lægger op til vurdering af aktuel værdi) Handelsbeholdninger/afledte finansielle instrumenter: Markedsværdi Klassificering: Kort/lang gæld og hensættelser (obs! afviger fra US-praksis)

Egenkapital Residualbestemt, jf. Aktiver = Gæld + Egenkapital. Typisk aktie-/anpartskapital (=indskudskapital) og overført overskud. Evt. Opskrivningshenlæggelser og overkurs. Mere uddybende i kapitel 12. Copyright  2000 by Harcourt Inc. All rights reserved.