Kap. 6 Indtægtsregistrering - indlæringsmål

Præsentationer af emnet: "Kap. 6 Indtægtsregistrering - indlæringsmål"— Præsentationens transcript:

1 Kap. 6 Indtægtsregistrering - indlæringsmål
1. Forstå (a) de økonomiske konsekvenser af et regnskab og (b) de forhold, regnskabslæser skal være opmærksom på i relation til en virksomheds rapporterede indtjening (indtjeningens beskaffenhed). 2. Forstå de overvejelser, der ligger bag valg af tidspunkt for indtægtsregistrering 3. Registrering og måling af indtægter og omkostninger for forskellige typer af virksomheder. 4. Forstå de to metoder (direkte nedskr. vs. beregnet nedskr.) der anvendes ved nedskrivning på uerholdelige debitorer. 5. Forstå og kunne anvende produktionskriteriet 6. Kunne skelne mellem ordinære og ekstraordinære omk. Copyright ã 2000 by Harcourt Inc. All rights reserved.

2 1.a Økonomiske konsekvenser
Hvem har regnskabsaflæggelsen økonomiske konsekvenser for? Långivere og investorer Virksomheden, dens ledelse og øvrige regnskabslæsere Dem, der udformer reglerne (FASB, IASC, FSR) Copyright ã 2000 by Harcourt Inc. All rights reserved.

3 1.a Økonomiske konsekvenser
Hvad kan være økonomiske konsekvenser? Regnskab påvirkes af virksomhedens reelle forhold (fx dårligt resultat pga. faldende salg el. stigende omk.) => faldende kurser? Regnskab påvirkes af valg af regnskabsprincipper, fx ændring af værdiansættelsesprincipperne for et varelager => ændret indkøbspolitik (og dermed ændret skat?) Regnskab påvirkes af ændring i god regnskabsskik, fx krav om, at udviklingsomkostninger altid skal udgiftsføres, hvormed muligheden for aktivering bortfalder=>ændret adfærd? De konsekvenser ændringer i god regnskabsskik har for organisationer, der udformer reglerne. Copyright ã 2000 by Harcourt Inc. All rights reserved.

4 1.b Quality of earnings Ledelsens mulighed for at påvirke resultatet i en given retning Eksempler: Valg af regnskabsprincipper, fx produktionskriteriet vs. faktureringskriteriet. Udøvelsen af skøn, fx forventet brugstid og dermed afskrivningsperioden for et anlægsaktiv. Timing af transaktioner i et forsøg på at styre indtægts/udgiftsregistreringen (“kunstig” resultatudjævning). Quality er et analytiker-begreb, som ikke må oversættes med retvisende billede Copyright ã 2000 by Harcourt Inc. All rights reserved.

5 2. Omsætning – indtægtsregistrering?
Følgende kriterier skal være opfyldte: 1. Den kritiske begivenhed for at opnå omsætningen skal være indtruffet (virksomheden har præsteret) 2. Beløbet, der skal indregnes, er rimeligt sikkert og kan opgøres/måles med stor sikkerhed (målbar) Vigtigt at begge kriterier er opfyldte Copyright  2000 by Harcourt Inc. All rights reserved.

6 Resultatperidisering
Resultat opgøres efter periodiserings princip, jf. §49 og 29 i ÅRL.: Indtægtsanerkendelsesprincippet (§ 49) Matchingprincip (§ 29)

7 2. Indtægtsregistering/-anerkendelse
Betingelser for indtægtsregistrering: Optjeningen skal være gennemført Dvs. virksomheden skal i alt væsentligt have udført hele den ydelse, den skal præstere, og - hvis den skal udføre relativt “uvæsentlige” fremtidige ydelser (f.eks. ”gratis” garantireparationer) – skal den kunne lave et rimeligt sikkert skøn over omkostningerne ved at udføre dem. Indtægtens størrelse skal være kendt Dvs. virksomheden skal have modtaget kontanter, et tilgodehavende eller et aktiv(/tilgodehavende), som kan opgøres med tilstrækkelig sikkerhed. Det forudsætter bl.a. at virksomheden skal kunne lave et rimeligt sikkert skøn over tab på debitorer, returvarer osv. Copyright ã 2000 by Harcourt Inc. All rights reserved.

8 2. Omkostningsregistrering/matching
Omkostninger matches med de indtægter, de genererer: Det antages, at virksomheder køber varer og ydelser/investerer i de aktiver med henblik på at opnå indtægter. En fair/retvisende opgørelse af virksomhedens resultat opnås ved, at udgifterne bedst muligt matches med de afledte indtægter (henføres til “deres” indtægter) DVS. Udgifterne føres (registreres) som omkostninger i samme periode som de indtægter, som er de bestemt til/nødvendige for at opnå. (ÅRSAGSPRINCIP/HENSIGTSPRINCIP) Copyright ã 2000 by Harcourt Inc. All rights reserved.

9 Figur 6.1 Driftsprocessen i produktionsvirksomhed
Hvornår kan virksomheden registrere en indtægt og den dertil hørende omkostning? tid (1) Rekvirerer råvarer, bygninger og driftsmidler (2) Rekvirerer arbejds- kraft mm. og producerer færdigvarer (3) Sælger produktet (4) Opnår et tilgode- havende hos kunden (5) Modtager betaling (6) Returnering- og garanti- perioden udløber Copyright ã 2000 by Harcourt Inc. All rights reserved.

10 2.1. Faktureringskriteriet
Indtægter for de fleste varer og de dertil hørende omkostninger registreres på leveringstidspunktet. Er hovedreglen ved indtægtsførsel for varer: ÅRL definition af nettoomsætning: Salgsværdien af produkter ……. Metoden har den fordel, at den er let at verificere. Distribueres de solgte varer via en speditør, vil tidspunktet for overgangen af ejendomsretten fra sælger til køber være afgørende for tidspunktet for registrering af salget. Copyright ã 2000 by Harcourt Inc. All rights reserved.

11 2.1. Entreprisekontrakt Def. iflg. Regnskabsvejledning nr. 6:
Kontrakter om anlæg, opførelse eller bygning af et større aktiv eller af flere aktiver, der tilsammen udgør et projekt Kendetegn: Kontrakt om opførelse af større aktiv/projekt Salgsprisen/prisberegningen aftalt på forhånd Gennemførelsen af kontrakten strækker sig over mere end 1 regnskabsår Ejd.retten overgår normalt til kontraktgiver i takt med arbejdets udførelse Copyright ã 2000 by Harcourt Inc. All rights reserved.

12 2.2 Produktionskriteriet
Virksomheder, der udfører arbejde, der strækker sig over længere tid (> 1 år), skal indtægtsregistrere i takt med arbejdets udførelse ud fra færdiggørelsesgraden. Eventuelle acontofaktureringer påvirker ikke indtægtsregistreringen. Fx entreprenører, der anlægger veje, opfører broer mm., (revisorer med kontrakt på revisionsarbejder o.lign. burde ofte bruge lignende metode, men det er ikke alm.). Udgifterne matches med indtægterne. Altså omkostningsføres der forholdsmæssigt i takt med indtægtsregistreringen. Copyright ã 2000 by Harcourt Inc. All rights reserved.

13 2.2 Produktionskriteriet (fortsat)
Det sværeste ved metoden er at få opgjort færdiggørelsesgraden, der er dog fx følgende muligheder (evt. i kombination): Lad en ekspert beregne færdiggørelsesgraden, eller foretag En forholdsmæssig beregning på afholdte omkostninger i forhold til de totale budgetterede omkostninger (den vi anvender i eksempler) Milestone-metoden

14 Efter udløb af kontrakt = Faktureringskrit.
Er det ikke muligt at beregne færdiggørelsesgraden, må indtægtsregistreringen afvente arbejdets færdiggørelse og dets “endelige” overgivelse til kunden. (Et eksempel kunne være en kontrakt på udvikling af et software, hvor færdiggørelsesgraden er svær at bestemme). Indtægten registreres da ved leveringe/overgivelse og udgifterne opsamles som lager for at blive ført som omkostninger ved indtægtsregistreringen. De afholdte udgifter/omkostninger opsamles: på aktivkonto for varer under fremstilling, dvs debiteres denne konto krediteres i forbindelse med færdiggørelsen, og der debiteres et tilsvarende beløb på en omkostningskonto, fx produktionsomkostninger. Copyright ã 2000 by Harcourt Inc. All rights reserved.

15 Regnskabsvejledning nr. 6
Afsnit 37: Entreprisekontrakter anbefales regnskabsmæssigt behandlet efter produktionskriteriet. Faktureringskriteriet vil kunne anvendes, når dette anses for at give et retvisende billede af virksomhedens aktiver og passiver, den økonomiske stilling samt resultat (slutfaktureringsmetoden er på vej ud iflg. senere udkast til ny regnskabsvejledning, U 20) Copyright ã 2000 by Harcourt Inc. All rights reserved.

16 3.a. Dir. nedskrivning ved tabskonstatering .
Tab på debitorer ,000 Tilgodehavende, debitorer ,000 Mangler Giver til tider misvisende debitortilgodehavender. Har en virksomhed fx en stor debitormasse og en høj misligholdelsesrate, vil de fremtidige indbetalinger med stor sandsynlighed være væsentligt lavere end den opgjorte debitormasse Lever ikke op til princippet om indtægtsreg. Indtægten registreres på salgstidspunktet til et højere beløb end der faktisk forventes modtaget i betalinger for præstationen. Giver ledelsen incitament til at manipulere med indtjeningen med uheldige midler (sælge til kunder med for tvivlsom betalingsevne). Copyright ã 2000 by Harcourt Inc. All rights reserved.

17 3.b Beregnet nedskrivning ved risikokonst.
Lever op krav om rigtig aktivværdiansættelse og periodisering. Indtægtsregistreringen fratrækkes (debiteres) et beløb svarende til det forventede tab på debitorerne, dvs. et estimat på, hvor stor en del af salgsbeløbet, der ikke skønnes at blive indbetalt. Modposteringen til denne indtægtsreduktion er en kreditering på nedskrivningskontoen for uerholdelige debitorer, “Hensat” til tab på debitorer (aktivregulerende konto). Metoden dæmmer ikke helt op for muligheden for manipulation med indtjeningen. Tab på debitorer ,000 “Hens” til tab på debitorer ,000 Copyright ã 2000 by Harcourt Inc. All rights reserved.

18 Hvordan opgøres det forventede tab
Procentdel af kreditsalg (kreditsalgs-%metode) Ud fra mangeårige erfaringer om gennemsnitligt tab på kreditsalg bestemmes omsætningsfradraget Skønnede tab på bruttotilgodehavender på balancetidspunkt (balancemetoden): Ud fra aldersopdelt/kundesegment-opdelt saldoliste ”hensættes” den del af tilgodehavenderne, som- jf. tidligere erfaringer om tab på tilsvarende opdelte tilgodehavender - ikke forventes betalt. Copyright ã 2000 by Harcourt Inc. All rights reserved.

19 3.b.1. På basis af kreditsalget
1. Opgør periodens kreditsalg 1. Beregn forventede tab på debitorer for perioden: Som % af kreditsalget ud fra erfaring 2. Det beregnede tab debiteres resultatkonto “tab på debitorer” (som fradrag på omsætning eller som omkostning) 4. Nedskrivningskontoen (“hensættelse til tab på debitorer, aktivregulerende) krediteres et tilsvarende beløb (+tjek for tilstrækkelig hensættelse) 5. Når en specifik debitor viser sig uerholdelig: Krediteres debitoren med det pågældende beløb i debitormodulet (man opgiver at tro på betaling) Beløbet modposteres på nedskrivningskontoen og reducerer dermed nedskrivningskontoen (når tabet er lidt er det ikke længere et forudset tab) Copyright ã 2000 by Harcourt Inc. All rights reserved.

20 3.b.2. På basis af en aldersopdelt debitorliste (1/2)
1. Det forventede tab på debitortilgodehavender på primobalancetidspunktet kendes fra forrige års ultimobalance. 2. Faktisk konstaterede tab fratrækkes løbende i året på debitorer og på “hensat til” tab på debitorer, jf. planche 3.b.1, punkt 5 (det medfører, at nedskrivningskontoen i første omgang bliver helt tosset!) 3. Det nødvendige hensættelsesbeløb ultimo beregnes ud fra erfaring og en aldersopdelt “bruttoliste” over de ikke-afskrevne debitorer (fx opdelt således: ikke forfaldne, været forfaldne til betaling 1-30 dage, været forfaldne til betaling dage osv. - jo længere tid en saldo har været forfalden jo højere procentsats anvendes der). Copyright ã 2000 by Harcourt Inc. All rights reserved.

21 3.b.2. På basis af en aldersopdelt debitorliste (2/2)
4. Ud fra det beregnede nødvendige hensættelsesbeløb ultimo beregnes årets nødvendige hensættelse (tilgang) på hensættelseskontoen. Er der fx bogført -100 tkr.(!) på kontoen i forvejen, og tab på debitorer ultimo er beregnet til at skulle være 300 tkr., krediteres kontoen med 400 tkr. 3. Årets hensættelse modposteres (debiteres) på resultatopgørelsen som fradrag fra omsætningen eller føres som omkostning Copyright ã 2000 by Harcourt Inc. All rights reserved.

22 2.4 Indtægtsregistrering: Afbetalingsmetode
Der indtægtsregistreres i takt med at sælger modtager afbetalingerne. Omkostningerne for det solgte matches indtægterne forholdsmæssigt. Benyttes kun i helt, helt særlige tilfælde Copyright ã 2000 by Harcourt Inc. All rights reserved.

23 2.5 Omkostningsdækningsmetoden
En mere forsigtig udgave af afbetalingsmetoden. Der indtægtsregistreres på tilsvarende vis. I stedet for en forholdsmæssig udgiftsføring, omkostningsføres et beløb helt svarende til indtægten(=betalingerne), indtil totalomkostningen er inddækket. Metoden medfører en væsentlig forsinkelse i registreringen af nettoindtægter. Metoden kan måske forsvares anvendt i de tilfælde, hvor der er helt ubestemmelig risiko for misligeholdelse fra kundens side (og hvor sælger derfor har ejendomsforbehold, indtil hele købssummen er betalt). Copyright ã 2000 by Harcourt Inc. All rights reserved.

24 Ordinære/ekstraordinære indtægter/omkostninger
Der er reelt set to dimensioner i afgørelsen af, om en transaktion er ekstraordinær: hyppighed og driftsnærhed. Er en transaktion/hændelse sjældent forekommende og har den ringe driftstilknytning => ekstraordinær Men der skal meget til! Copyright ã 2000 by Harcourt Inc. All rights reserved.

25 Ordinære/ekstraordinære indtægter/omkostninger
 ÅRL § 30. Indtægter og omkostninger, der hidrører fra begivenheder, som ikke hører under den ordinære drift, og som derfor ikke forventes at være tilbagevendende, skal klassificeres som ekstraordinære indtægter og omkostninger Regnskabsvejledning nr. 5, ekstraordinære poster. Eksempler på ekstraordinære poster: erstatning ved ekspropriation tab som følge af underforsikring sjældent forekommende salg af aktieposter eller ejendomme, der er anlægsinvesteringer salg af dattervirksomheder eller dele af virksomhedens aktiviteter mm. Det underliggende krav er, at de udløsende hændelser forekommer (meget) sjældent, er væsentlige og klart adskiller sig fra virksomhedens ordinære drift. Copyright ã 2000 by Harcourt Inc. All rights reserved.