Regler for tildeling af gratis CO2 kvoter fra 2013

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
FREMTIDENS LEVENDE LABORATORIUM Thomas Hune, Insero Software.
Advertisements

Vandrammedirektivet Involvering af offentligheden i planlægningen Henriette Færgemann Team koordinator Europa Kommissionen DG Miljø, Vandafdelingen.
Inkludering af luftfart i CO2-kvotesystemet
Energi Øresund | 28. marts | 2011 | Kenneth Løvholt | Gate 21 Varmepumper Lagring af vedvarende energi Jens Brandt Sørensen.
Lagring af vedvarende energi Jens Brandt Sørensen
1 3. liberaliseringspakke - Baggrund, indhold og ENTSO 3. liberaliseringspakke Baggrund, indhold og ENTSO Lene Egeberg-Gjelstrup International rådgiver,
Velkommen til infodag i kvotehandelssystemet.
Miljøstyrelsen Høringsmøde:
Projektering og styring.
Dansk lov om luftfartskvoter  I løbet af 12 måneder fra ikrafttrædelse af direktivet.  Direktiv om luftfartskvoter er et ændringsdirektiv til det gældende.
Kvotetildeling /12. maj 2011 Dorte Maimann.
Udnyttelse af miljøgodkendelser
CO2-reduktioner gennem energibesparelser i erhvervslivet Christian Stege, Energistyrelsen IDA Energi den 26. januar 2010.
Kampagneopstartsmøde ”Fællesoffentlig kampagne om overgangen til obligatorisk digital kommunikation med det offentlige, 2013”
Gate 21 – Fælles DNA Gate 21 – Fælles DNA • 31. marts 2014 • Jørgen Lindegaard Olesen, PlanEnergi.
Karen V. Thomasen Heden og Fjorden
Vedvarende energi til husstande
Omfattet af kvoteordningen?. Overblik Som hidtil •Alle med indfyret effekt > 20 MW •Dog ændret opgørelse •Energitung industri (cement, stål, tegl, kalk,
Carbon20 projektet i Green Cities Kommunerne. CARBON 20 | 28. FEBRUAR | 2011 | INDLÆG | DEN GRØNNE DAG Carbon20 projektet har til formål: - at udbygge.
Carbon 20, Herning Coach Janne Uldall 19. juni 2012
Installationer Introduktion.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Vejret på og forsøgene Morten Haastrup.
Målsætninger på klima- og energiområdet
Klimapolitik: Kommer den bilbranchen ved?
26.2 Kapacitetsomkostninger
Fordele og ulemper ved fossile og alternative energikilder
Kapacitets- og driftsændringer med effekt på kvotetildelingen
Economies of scope. Vigtigt begreb – ikke kun et lille begreb som anført i teksten p. 49 med petit. I praksis ”synergieffekt”   C(x1,x2) < C(x1) +
Ton/km data Billetten til gratiskvoter! Informationsmøde for luftfartsoperatører 20. marts 2008.
Roadmap for Fjernvarme Fjernvarmens Hus den 20. juni 2011
Kursus i analyse af projekter med ren energi Analyse af udledning af drivhusgas med RETScreen ® software © Minister for naturlige ressourcer Canada 2001.
Biocidmidler og behandlede artikler
Kvikguide til miljømærker
Biocidmidler og behandlede artikler. Godkendelsesordningen for biocider Aktivstofferne vurderes og godkendes/eller ikke godkendes på EU niveau Biocidmidlerne.
Overvågning, rapportering og verifikation af luftfartens CO 2 - udledninger Kirsten L. Erichsen Energistyrelsen.
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Temamøde om den nye.
Berlingske Avistryk A/S Kan vi bruge Klimakompasset til navigation i vores verden? 28 april 2010 John Lundsgaard HSEQ-chef Berlingske Avistryk.
Biocides Formål og baggrund Frontpage.
Formål og baggrund Jørgen Larsen. Grunden til at en revision af Biociddirektivet var nødvendigt  Lukke smutveje (”loopholes”) og fremme fri handel samt.
Bæredygtighedskriterier for flydende biobrændsler og biobrændstoffer
30 oktober Kursus i miljøvurdering Screening af projekter - baseret på forudsætninger Ulf Kjellerup, COWI.
Innovative Værksteder til udvikling af Akademiuddannelserne IVA
DI's syn på forslag til beslutning om national byrdefordeling for sektorer uden for ETS.
Udlejningsejendommenes energiforbrug 9. november 2009 Hvordan kan klimaskærmen optimeres? Lars D. Christoffersen
Innovative Værksteder til udvikling af Akademiuddannelserne IVA
Tekst starter uden punktopstilling For at få punktopstilling på teksten (flere niveauer findes), brug >Forøg listeniveau- knappen i Topmenuen For at få.
VE til procesordningen Hjallerup Fjernvarme Temadag 11. december 2014
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Temamøde om den nye.
Oplæg på workshop om teknologisk udvikling Procesindustriens årsmøde d. 26. marts 2006 Susanne Kuehn Hvordan møder en energitung virksomhed samfundets.
INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Hvilke processer kan tænkes være relevante?? Chris Pedersen Seniormomskonsulent.
Præ-registrering Vibeke Plambeck 28.maj 08 Hvad skal man være opmærksom på - som ansvarlig for et stof - som downstream-bruger.
EU’s mål På vej mod en fremtid med større forsyningssikkerhed.
Driftsleder, Løgstør Fjernvarmeværk
Energiraffinaderiet - rygraden i fremtidens energisystem IDA den 12. juni 2006 Flemming Nissen Udviklingschef i Elsam.
Økonomiske begreber Samfundsfag.
Udledninger og råderum
Sådan reduceres udledningen af drivhusgasser fra landbruget
Konsulentmøde Marts Dagsorden Børkop 12/ Kaffe rundstykker Velkomst – generelt Nyt sagsflow i tilskudssager.
Sven G. Sommer Aarhus Universitet
Plantekongres 2007 Ny miljøgodkendelse af husdyrbrug
7. Virksomhedens omkostninger
Overvågning, verifikation og rapportering af luftfartens CO 2 - udledninger Kirsten L. Erichsen Energistyrelsen.
Envina indsatsplanmøde februar 2017
VVM-screening ENVINA 1 October 2015 COWI Powerpoint presentation
Effektive veje til drivhusgasreduktion i landbruget
Effektive veje til drivhusgasreduktion i landbruget
Vil vi have procesindustri i Danmark?
EU’s kvoteordning ”ETS fase 4”
Roadshow 2018 Tildeling Ændring Ophør Udvikling Energistyrelsen
Figur 1: Den tidsmæssige rækkevidde af regulering med særlig betydning for BF19s “Frozen Policy” scenarie. Lyse områder afspejler tiltag, der er en del.
Præsentationens transcript:

Regler for tildeling af gratis CO2 kvoter fra 2013 Rasmus Zink Sørensen Dorte Maimann Evelyn Isaksen

Program Velkomst 9.15 Proces og tidsplan for dataindsamling 9.30 Gennemgang af regler for beregning af kvoter 10.30 Spørgsmål 10.45 Pause 11.00 Eksempler på beregning af kvoter til konkrete virksomheder 11.30 Dataindsamling og verifikation 12.00 Spørgsmål 12.30 Let frokost 13.00 Afslutning

Proces og tidsplan for dataindsamling - 1 Dec. 2010: Afstemning i CCC om EU-Kommissionens beslutning om harmoniserede regler for kvotetildeling for 2013-20; formel vedtagelse efter høring i EU-Parlamentet –formentlig marts 2011 Januar 2011: Informationsmøder for driftsledere og verifikatorer i ENS Hjælpeskema til rapportering og vejledning følger snarest… 15. maj 2011: Indberetning af verificerede data til ENS Primo sept. 2011: ENS sender kvoteberegning til driftsledere til kommentering 30. sept. 2011: ENS sender liste over kvoteomfattede p-enheder og foreløbig kvotetildeling til EU-Kommissionen EU-Kommissionen fastlægger korrektionsfaktor ENS udmelder endelig kvotetildeling 28/2-2013 – første kvotetildeling i fase III Ikke national NAP Kvotetildeling baseret på fælles EU regler

Proces og tidsplan for dataindsamling -2 OBS: Art. 8 Stk.4 i beslutningen: ”Medlemsstaterne tildeler ingen gratis emissionskvoter til en p-enhed, hvis dataene vedrørende den pågældende p-enhed ikke er verificerede og godkendt som tilstrækkelige.”

Produktion af produkter Grundlag Produktion af produkter Basisperiode 2005-08 ELLER 2009-10 IKKE udledning af CO2 Ingen kvoter for elproduktion

Del-installationer Metoden for kvotetildeling afhænger af produktet Produktionen opdeles i del-installationer En del-installation producerer produkter med samme metode for kvotetildeling Del-installationer er ikke nødvendigvis fysiske enheder

Metode for tildeling 1 Har produktet et benchmark? (bilag 1 i tildelingsreglerne) Tildeling efter ton produkt Ja Målbar varme? Nej Tildeling for procesemissioner Tildeling efter produktion af varme, import af varme fra andre ETS installationer og eksport af varme til non-ETS Ja Tildeling efter forbrug af brændsel (TJ brændsel) Nej

Metode for tildeling 2 Er produktet udsat for carbon leakage? Hvis NACE koden for produktet fremgår af listen i kommissionens afgørelse om carbon leakage Link til afgørelsen: http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2010:001:0010:0018:DA:PDF

Del-installation Produkter med forskellige tildelingsmetoder eller carbon leakage status er forskellige del-installationer 1 produkt med BM 2 produkter uden BM Eksempel: 3 del-installationer Benchmark P1 Varme CL Brændsel CL P1 – BM Brændsel Varme Kedel P2 - CL P3 – CL

Del-installation Hvis et produkt produceres med både målbar varme OG direkte brændsel, opdeles i to del-installationer 1 produkt med BM 1 produkt uden BM Eksempel: 3 del-installationer Benchmark P1 Varme CL Brændsel CL P1 – BM Brændsel Varme Kedel P2 - CL

Del-installationer Produkter med samme tildelingsmetode og carbon leakage status samles i én del-installation 5 produkter uden BM eller målbar varme Eksempel: 2 del-installationer Brændsel CL Brændsel ikke CL P1 - CL Brændsel P2 - CL P3 – ikke CL P4 – ikke CL P5 – ikke CL

Del-installationer Installationens samlede udledninger = Udledninger med produkt benchmark x N produkter (hvert produkt har én CL status) +Udledninger fra produktion af målbar varme +Udledninger fra anden brændselsanvendelse +Procesemissioner +Emmissioner uden kvotetildeling (elproduktion + CCS) Maksimalt antal del-installationer = N + 6 CL ikke CL CL ikke CL CL ikke CL

Del-installationer 4 del-installationer Benchmark P1 Brændsel CL Varme CL Varme ikke CL Elektricitet uden kvotetildeling 1 produkt med BM 1 produkt uden BM Fjernvarme Elektricitet Eksempel: Brændsel P1 – BM P2 - CL Fjernvarme ikke CL Varme Damp Kedel Turbine Elektricitet

Del-installationer 4 del-installationer Benchmark P1 Brændsel CL Varme CL Varme ikke CL Elektricitet uden kvotetildeling 1 produkt med BM 1 produkt uden BM Fjernvarme Elektricitet Eksempel: Brændsel P1 – BM P2 - CL Varme Fjernvarme ikke CL Damp Kedel Turbine Elektricitet

Del-installationer 4 del-installationer Benchmark P1 Brændsel CL Varme CL Varme ikke CL Elektricitet uden kvotetildeling 1 produkt med BM 1 produkt uden BM Fjernvarme Elektricitet Eksempel: Brændsel P1 – BM P2 - CL Varme Fjernvarme ikke CL Damp Kedel Turbine Elektricitet

Del-installationer 4 del-installationer Benchmark P1 Brændsel CL Varme CL Varme ikke CL Elektricitet uden kvotetildeling 1 produkt med BM 1 produkt uden BM Fjernvarme Elektricitet Eksempel: Brændsel P1 – BM P2 - CL Varme Fjernvarme ikke CL Damp Kedel Turbine Elektricitet

Del-installationer 4 del-installationer Benchmark P1 Brændsel CL Varme CL Varme ikke CL Elektricitet uden kvotetildeling 1 produkt med BM 1 produkt uden BM Fjernvarme Elektricitet Eksempel: Brændsel P1 – BM P2 - CL Varme Fjernvarme ikke CL Damp Kedel Turbine Elektricitet

Del-installationer 4 del-installationer Benchmark P1 Brændsel CL Varme CL Varme ikke CL Elektricitet uden kvotetildeling 1 produkt med BM 1 produkt uden BM Fjernvarme Elektricitet Eksempel: Brændsel P1 – BM P2 - CL Varme Fjernvarme ikke CL Damp Kedel Turbine Elektricitet

Del-installationer 3 del-installationer Benchmark P1 Brændsel ikke CL Varme CL Varme ikke CL Elektricitet uden kvotetildeling 1 produkt med BM 1 produkt uden BM Fjernvarme Elektricitet Eksempel: Brændsel P1 – BM P2 – ikke CL Varme Fjernvarme ikke CL Damp Kedel Turbine Elektricitet

Foreløbig kvotetildeling Beregnes for hver del-installation Historisk aktivitetsniveau er medianen af aktiviteterne i basisperioden Samme basisperiode for alle del-installationer Enten 2005-08 eller 2009-10 Der er kun krav om dataindsamling for den basisperiode, der giver højest kvotetildeling

Beregning for hver del-installation (produkt benchmark) Kvotetildeling = Produkt benchmark X Historisk aktivitetsniveau (X) Andel direkte emissioner (Hvis der bruges el i stedet for brændsel til produkter med BM i bilag 1 pkt. 2) - Importeret varme fra non-ETS X varmebenchmark

Beregning for hver del-installation (produkt benchmark) Historisk aktivitetsniveau opgøres i ton produkt efter definitionerne i bilag 1 Særlige formler i bilag 3 for raffinaderier kalk calcineret dolomit dampkrakning aromater hydrogen syntesegas ethylenoxid/ethylenglycoler

Beregning for hver del-installation (produkt benchmark) Hvis der bruges elektricitet til produktionen af visse produkter, reduceres kvotetildelingen svarende til andelen af indirekte udledninger fra elproduktionen Dette gælder: raffinaderiprodukter, stål fra lysbueovne, støbejern, mineraluld, gipsplader, carbon black, ammoniak, dampkrakning, aromater, styren, hydrogen, syntesegas og ethylenoxid/ethylenglycoler

Beregning for hver del-installation (varmebenchmark) Varme produceret i installationen Varme importeret fra en anden ETS installation Ikke varme importeret fra fjernvarmenet Ikke varme importeret fra non-ETS installationer Ikke varme leveret direkte til en anden ETS installation

Beregning for hver del-installation (varmebenchmark) Anvendes hvis Varmen ikke anvendes til at producere et produkt med benchmark Den anvendte varme er målbar Varmen ikke bruges til at producere elektricitet Målbar varme = varme der overføres via et medie (damp/luft/vand/olie/…) som kan måles – selv hvis den ikke måles i praksis Hvis der ikke findes målinger, anvendes i stedet brændværdien af det anvendte brændsel og en fast effektivitet på 70 %

Beregning for hver del-installation (varmebenchmark) Kvotetildeling = Varme benchmark X Historisk produktion af målbar varme forbrugt i produktionen Varme leveret til fjernvarmenet eller non-ETS installation regnes som forbrug hos producenten

Beregning for hver del-installation (brændselsbenchmark) Anvendes hvis brændsel anvendes til Direkte opvarmning Produktion af mekanisk energi Sikkerhedsafbrænding (udtrykkeligt fastlagt i relevante tilladelser) Og ikke Anvendes indenfor et produkt benchmark Anvendes til målbar varme Anvendes til elproduktion Anvendes indenfor definitionen af procesemissioner Afbrændes uden udnyttelse (bortset fra sikkerhedsafbrænding)

Beregning for hver del-installation (brændselsbenchmark) Kvotetildeling = Brændselsbenchmark (tCO2/TJ) X Historisk forbrug af brændsel (i TJ)

Beregning for hver del-installation (procesemissioner) Der kan kun tildeles kvoter for procesemissioner fra Kemisk eller elektrolytisk reduktion af metalforbindelser i malme Fjernelse af urenheder fra metaller og metalforbindelse Termisk dekomponering af karbonater undtagen til røggasrensning Kemiske synteser, hvor det kulstofholdige materiale deltager i reaktionen, men hvor det primære formål ikke er at generere varme Brug af kulstofholdige additiver eller råmaterialer til et primært formål, som ikke er at generere varme Kemisk eller elektrolytisk reduktion af halvmetaloxider og fosfater

Beregning for hver del-installation (procesemissioner) Kvotetildeling = Reduktionsfaktor (0,97) X Historiske procesemissioner

Carbon leakage Hvis et produkt anses for at være udsat for carbon leakage, tildeles kvoter svarende til 100% af det fastsatte benchmark. Hvis et produkt ikke anses for at være udsat for carbon leakage, tildeles kvoter svarende til 80% af det fastsatte benchmark i 2013, faldende til 30% i 2020. Hvis 95% af input, output og tilhørende emissioner stammer fra produkter med samme CL status, kan denne status bruges for hele produktionen. Listen over udsatte sektorer findes på http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2010:001:0010:0018:DA:PDF Exposure Factor 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Udsat for CL 1 Ikke udsat for CL 0,8 0,729 0,657 0,586 0,514 0,443 0,371 0,3

Samlet foreløbig tildeling Samlet foreløbig kvotetildeling = Sum af (foreløbig kvotetildeling til hver del-installation X carbon leakage faktor for del-installationen)

Endelig tildeling (elproducenter, nye og udvidelser) For elproducenter, nye virksomheder og kvotetildeling til væsentlige udvidelser af produktionskapaciteten reduceres den foreløbige kvotetildeling med 1,74 % årligt fra 2013 I 2010 leverede alle installationer data til vurdering af om de var elproducenter – det er samme kriterier, der gælder her

Endelig tildeling (andre end elproducenter, nye og udvidelser) Om nødvendigt reduceres den foreløbige kvotetildeling til andre end elproducenter ned til loftet for kvotetildeling til industri =den samlede kvotemængde i året * industriens andel af de historiske udledninger i 2005-7 Efter indberetning af foreløbige kvotetildelinger fra alle lande udregner kommissionen en tværsektoriel korrektionsfaktor for hvert år Faktoren ganges på den foreløbige kvotetildeling for hver virksomhed, der ikke er elproducent

Ændringer i kvotetildelingen Væsentlig ændring i produktionskapacitet Delvis indstilling af driften Indstilling af driften Ikke længere omfattet af kvoteordningen

Væsentlige ændringer af produktionskapacitet Ved væsentlige ændringer af produktions-kapaciteten justeres kvotetildelingen tilsvarende 10 % ændring eller 5 % ændring, der ændrer kvotetildelingen mindst 50.000 kvoter pr. år. Produktionskapaciteten er den højeste dokumenterede produktion i en to-måneders periode

Delvis indstilling af driften Hvis aktiviteten af en del-installation reduceres mere end 50/75/90 % i forhold til det historiske aktivitetsniveau i basisperioden reduceres kvotetildelingen til denne del-installation med henholdsvis 50/75/100 %

Dataindsamling 1 Metoderapport Beskrivelse af p-enheden, herunder Energimæssig sammenhæng med andre enheder og net Indfyret effekt på alle anlæg Brændselsanvendelse på alle anlæg Inddeling i del-installationer Metode for opgørelse af data herunder sikring, at dobbelttælling undgås Datakilder

Dataindsamling 2 Datarapport: Produktnavne + PRODCOM koder Nace-koder Carbon leakage status for hvert produkt Kapacitetsændringer mellem 1.jan. 2009 og 30. juni 2011 Den valgte basisperiode Direkte udledninger fra brændsler og processer Kortlægning af energistrømme i basisperiode: - samlet brændselsforbrug - brændselsforbrug til produkt med benchmark - brændselsforbrug til målbar varme - brændselsforbrug til elproduktion Data for de enkelte del-installationer

Dataindsamling 3 Produkt benchmark Aktivitetsdata i basisperioden: Historisk produktion i tons/år Sektorspecifikke data (raffinaderier, kalk mm., jf. bilag III) Importeret varme fra non-ETS Andel direkte emissioner ved brug af el i stedet for brændsel, hvis produkt benchmark jf. bilag I pkt. 2 Indledende installeret kapacitet (jf. art.7 stk.3)

Dataindsamling 4 Varmebenchmark Aktivitetsdata i basisperioden: Produceret målelig varme i TJ (ekskl. varme til produkter med benchmark og elproduktion) Importeret målelig varme og kilde Eksporteret målelig varme og aftager

Dataindsamling 5 Brændselsbenchmark Aktivitetsdata i basisperioden: Brændselsforbrug i TJ ekskl. brændsel til produkter med benchmark, til målelig varme og elproduktion

Dataindsamling 6 Procesemissioner Aktivitetsdata i basisperioden: Historiske procesemissioner i ton CO2 for processerne anført i art.3 stk.1h

Dataindsamling 7 Hvad hvis man ikke har alle data tilgængelige Verifikation af metoderapport og datarapport Vejleding og hjælpeskema kommer Indsendes til Energistyrelsen senest 15. maj 2011

Hvis spørgsmål Så kontakt os: Evelyn Isaksen ew@ens.dk Dorte Maimann dm@ens.dk