FLUID-konference 14. maj 2003 Erfaringer fra PLS RAMBØLL Managements rådgivningsopgaver E-learning pædagogik Chefkonsulent Allan J. Christensen PLS RAMBØLL Management

Hvem er PLS RAMBØLL Management

Min baggrund Siden oktober 2000 chefkonsulent i PLS RAMBØLL Management med ansvar for rådgivning inden for e-learning 4 år i Center for Teknologistøttet Uddannelse, herunder det sidste år som konstitueret centerchef Ansvarlig for sekretariatet for rådgivningsgruppen for Danmarks Virtuelle Universitet Konstitueret direktør for Learning Lab Denmark Uddannet cand. comm.

Projekter

Projekter inden for IKT og uddannelse Danmark: Evaluering af programmet ”IT, medier og folkeskolen” ( ) Evaluering af e-learning projekt på Viborg Handelsskole (2003) Tidligere: Effektundersøgelse af ”Skole IT” (2002) Evaluering af IKT-anvendelsen på de danske lærerseminarer (2001) IT på de videregående uddannelser (2001) Novo Nordisk-projektet (1999 – 2000) POSEIDON-projektet (1996 – 2000)

Projekter inden for IKT og uddannelse Norge: Evaluering af IKT i lærerutdanningen (UFD / ) Evaluering af multifunktionelle læremidler (Læringssenteret / ) Tidligere Rådgivning vedr. kravspecificering af den najsonale utdanningsportal (UFD / 2002)

Projekter inden for IKT og uddannelse Sverige: Evaluering af lærernes anvendelse af Skoldatanätet og MultimediaByrån (Skolverket / ) EU / E-learning-initiativet Analyse af virtuelle universitetsmodeller i Europa (DG Education & Culture / ) Analyse vedr. innovative læringsrum (DG Education & Culture / )

Projekter: E-learning i Kirkeministeriet (i alt 3 projekter) Ledelsesakademiet – netværksdannelse og kompetenceudvikling E-learning i forbindelse med implementering af digital forvaltning – By- og Boligministeriet / Erhvervs- og Boligstyrelsen E-learning strategi for IDA Anskaffelse af e-learning til Dansk Konstruktions- og Betoninstitut PLS RAMBØLL og e-learning

Projekteksempel: Evaluering af IT, medier og folkeskolen ”Drivkræfter for praksisændring”

Fokus for evalueringen …. Skabe øget viden om hvilke drivkræfter der skaber praksisændringer, når det gælder integration af IT og medier i folkeskolen …. Give samlet vurdering af, i hvilken grad ITMF-projektets målsætning er blevet indfriet Drivkræfter for praksisændring ITMF’s målsætning

Hvad er praksisændring? …. At IT og medier bliver en bevidst og læringsfremmende del af elevers og læreres valg og brug af læringsressourcer, læringsaktiviteter og kommunikationsformer …. At IT og medier skaber nye samarbejdsrelationer mellem skolens interessenter …. At læreres og elevers IT- og mediekompetencer forbedres

Ministerielle initiativer Ministerielle initiativer Kommunale initiativer Kommunale initiativer Forældres ønsker og krav Forældres ønsker og krav Ændrede kompetence- behov Ændrede kompetence- behov Den teknologiske udvikling Den teknologiske udvikling Politiske krav Omstilling Holdninger og kultur Holdninger og kultur Fysiske rammer Fysiske rammer Faglighed Teknologi Samarbejds- former og netværk Samarbejds- former og netværk Pædagogik og didaktik Pædagogik og didaktik Organisation Økonomi Ledelse Kompetence- udvikling Kompetence- udvikling Strategi Undervis- ningsmål Undervis- ningsmål Praksisændring Læremidler Personlige drivkræfter Personlige drivkræfter Lærer- uddannelse

Ledelse som drivkraft Ledelsen er aktivt involveret i IT- og medieudviklingen Ledelsen følger lokale projekter og udviklingsarbejder inden for IT og medier og forankrer resultaterne Ledelsen har udviklet klare incitamentsstrukturer for integration af IT og medier i undervisningen. Ledelsen bakker op om alle såvel entusiaster som skeptikere og støtter dem i at komme videre derfra, hvor de er. Der fokuseres på kompetencer inden for IT og medier ved ansættelsessamtaler.

Drivkræfter for praksisændring ITMF’s målsætning Evalueringsfokus Selvevaluering Case studier Breddeundersøgelse blandt alle projekter

Handlingsorienteret formidling Afsluttende evalueringsrapport Tendenspapirer Case beskrivelser

Evaluering so far… Selvevalueringsværktøj udviklet Afholdt evalueringsworkshops 10 casestudier / 2 tendenspapirer Breddeundersøgelse på vej ud til projektledere Evaluering af DR-projektet indledt

Kommende aktiviteter Midtvejsrapport 10 casestudier samt 2 tendenspapirer Telefoninterview med samtlige projektledere Breddeundersøgelse blandt projektledere Evaluering af Skole-IT, SEM-IT, SFO-IT Evalueringsworkshop Afsluttende rapportering

Evaluering og forskning Refleksion over drivkræfter Data til case studier Data der belyser effekt Viden omkring drivkræfter Overordnet evaluering Drivkræfter Forskning Effekt Selvevaluering Læring og styring

Formål med casestudier og tendenspapirer Skabet øget viden om drivkræfter og praksisændringer Formidle best practice-erfaringer til andre skoler og ITMF- projekter Sideeffekt: Rum for de udvalgte projekter til at reflektere over deres projekt og udvikling

Dataindsamling i forbindelse med casestudier Kilder: Desk study Besøg: interview med ledelse, lærere, elever, projektledere, forskere Opfølgende telefoninterview Scenarieworkshop med projektledere og lærere Møde i det nordiske ekspertpanel

Casestudie 1-5 Nye samarbejdsrelationer mellem skolens interessenter

3 drivkræfter i fokus

Casestudie 6-10 Forbedrede IT- og mediekompetencer blandt elever og lærere

Udvalgte projekter Det medie- og IT-pædagogiske håndværk og skolens fag, Albertslund kommune (Projekt 132) Teknologi og Hverdag, Gentofte kommune (Projekt 237) Modeller for IT-integration i undervisningen, Slangerup kommune (Projekt 284) Den billedskabte Virkelighed, Hammel kommune (Projekt 352) Medieplan for IT, TV og net, Spøttrup kommune (Projekt 364)

Fokus på praksisændringen: ”At læreres og elevers IT- og mediekompetencer forbedres”

3 drivkræfter i fokus

Konklusioner: kompetenceudvikling Centrale konklusioner fra tendenspapir: Anvend eleverne som en ressource i kompetenceudviklingen Praksisnær kompetenceudvikling virker Prøv at involvere professionelle fagfolk i kompetenceudviklingen Gode støtte-strukturer er vigtige i det daglige arbejde

Konklusioner: Teknologi Centrale konklusioner fra tendenspapir: Teknologi bliver mere enkel at betjene og giver hurtigere resultater KISS – Keep it simple, Stupid Udstyr skal altid være tilgængeligt Teknisk hjælp og støtte kan sikres på mange måder

Konklusioner: Pædagogik Centrale konklusioner fra tendenspapir: IT og medier understøtter ønket om elevers øgede ansvar for arbejdsprocessen IT og medier understøtter elevers ansvarsfordeling i gruppearbejde, alle har en rolle Mange intelligenser og udtryksformer understøttes med IT og medier Produktet frem for processen er ofte i fokus for eleven, sætter fokus på læreren og processen IT og medier muliggør, at elevernes egen livsverden kan inddrages i undervisningen Hvis den pædagogiske platform er på plads på skolen, er det mere ligetil at inddrage IT og medier

Projekteksempel: E-learning i Kirkeministeriet ”B-learning som metode”

Chr IV satte det i gang 17. maj 1646 Christian den fjerde med Guds nåde Danmarks, Norges, Venders ogGoters konge. Vor synderlig gunst tilforn, eftersom over- alt medsoven udi kirkerne stor desordre begås, da ville vi nådigst at I udi hvert sogn udi eders stift nogle skal til- forordne, som kan gå rundt om i kirkerne med lange kæppe og slådennem på hovedet som sover, og således holder folket årvågen til at høre destoflittigere prædiken.Desli- geste ville vi nådigst, at I præsterne udi eders stift alvorligen tilholder, at I [dvs.: de] holder rigtig kirkebog ved dag og datum på, hvor mange udi deres sogne fødes, hvo dertil fader står, og hvor mange årligen tilsammen vies og dør. Ville vi og nådigst, at I siden skal have god indseende med, at sådant afdennem efterkommes. Såfremt nogen præst herudinden forsømmelig findes, skal han dermed have forbrudt hans kald. Dermed sker vor vilje.Befalendes eder Gud. Skrevet på vort slot København den 17. maj anno Under vort signet Christian

Udfordringer i DNK-uddannelsen Ca lokaliteter – spredt over hele landet Mere end 2000 brugere – mange 1-mands arbejdspladser Mange har kun få registreringer om året – for en lille del er det fuldtidsarbejde Grundlæggende anderledes arbejdsmåde – nogle arbejdsfunktioner meget sjældne

Involvering - medejerskab Brugerinvolvering –Slutbrugeren er i fokus –Fra alle dele i organisationen –Fra alle faggrupper –Brugerinvolvering skal være synlig Slutbrugeren skal kunne sige: ”Det er vores nye system, de udvikler!”

Generelt synes jeg, at en CD-ROM med selvundervisning: : CD-Rommen har været et: Kirkeministeriet: Brugerne foretrækker b-learning

Uddannelsen i DNK Indhold Klasseundervisning E-læringSupport

Uddannelsens hoveddele Klasseundervisning E-læring - god erfaring med denne kombination Og hertil kommer Quick-guide Håndbog Superbrugere Central support B-learning

Uddannelse – 1. del PC-Grund (Tænd og sluk)  4-dages pc-grunduddannelse og 1-dags pc- Wit-uddannelse – e-læring med PC-kørekort på CD-Rom  Ca. 900 har gennemført grunduddannelsen Pc-Wit, pc-kørekort (for de øvede)  1-dags pc-Wit-uddannelse – e-læring med PC-kørekort på CD-Rom  Ca. 900 har gennemført uddannelsen I dag? Netbaseret

Uddannelse – 2. del Verificeringsuddannelsen  1 dags klasseundervisning  E-læring - CD-Rom til alle  Ca har gennemført uddannelsen

Uddannelse – 3. del Personregistreringssuddannelsen  2-dages klasseundervisning  E-læring - netadgang til alle  Ca. 600 har gennemført uddannelsen  Ca vil gennemføre i 2003

Projekteksempel: Status på virtuelle universiteter i Europa

 E-learning under e-Europe ( ): Studies on virtual models for European universities  Modeller for virtuelle universiteter i Europa  Spørgeskemaundersøgelser  Interview med goverment representatives  8 casestudier (Finske virtuelle uni, UK EU, Campus Numerique, Universitetet i Umeå, Politecnico di Milano, Universitetet i Utrecht, Universitetet i Katalonien, Universitetet i Stuttgart)  Ekspertinterview og government representatives  Benchmarking i forhold til globale udvikling, særligt USA Virtuelle universiteter

4 modeller for virtuelle universiteter

De største virksomheder tror på e-learning. Time-to-market er kritisk. Der er behov for nye fleksible læringsformer, så virksomhederne i højere grad kan reagere hurtigt og effektivt Stigende andel af IT-investeringer frem til 2005 Mange drivere  Forandringstakten er stigende  Globalisering – flytte sig simultant på mange fysiske lokationer samtidig  Ønske om at standardisere processer internt og mellem virksomheder  Kunderne mfl. er blevet brugere af virksomhedens IT-systemer  Virksomhederne oplever medarbejdernes værktøjskompetence som en barriere  … Mange drivere  Forandringstakten er stigende  Globalisering – flytte sig simultant på mange fysiske lokationer samtidig  Ønske om at standardisere processer internt og mellem virksomheder  Kunderne mfl. er blevet brugere af virksomhedens IT-systemer  Virksomhederne oplever medarbejdernes værktøjskompetence som en barriere  … Meget mere end en måde hvorpå man kan tilegne sig viden om IT-værktøjer

E-læring – trends i udviklingen B-learning / Fleksibel læring (for- og efterlæring, praktikforløb, netværksdannelse). I-learning, P-learning, C- learning, M-learning, U-learning….. Fjernundervisning – tids- og stedsuafhængig uddannelse (portaler – danske og internationale) vokser stadig

E-læring – trends i udviklingen Virksomhedsintern uddannelse / corporate universities (Danfoss, Cisco) LMS, LCMS – integration til HRM-systemer og andre administrative systemer Modulær læring – ”chunky education” – ”just in time” Leverancerne er halvfabrikata – indhold leveres selv af kunden eller andre leverandører

Indhold Teknologi Strategi / organisation Pædagogik

E-learning: nylige undersøgelser / trends ROI, hvis… E-learning kan give ROI, hvis: Målene er klare for e-learningindsatsen Korte udviklingsfaser og plan for in-house vedligeholdelse Uddannelsesplanen er veltilrettelagt Kilde: Research Note, Nucleus Research Inc Kvaliteten halter… Der er lang vej endnu…. 61% af ”training professionals” i nylig europæisk survey vurderer, at kvaliteten af e-learning er enten ”poor” eller ”fair” Kilde: Quality and e-learning in Europe, Bizmedia, 2002

E-learning: nylige undersøgelser / trends Det offentlige marked blomstrer inden for e-learning Markedet i det private er stagnerende, men stigende inden for det offentlige i Europa i Kilde: SRI Consulting Business Intelligence, 2002 E-learning klar til at blive markedsført endnu mere… 60% af alle private virksomheder siger, at ”learning on the job” er ”very important” Kun ca. 30% vurderer, at ”formal training schemes” er very important Kilde: E-business and ICT skills in Europe, ICT Skills Monitoring Group, Oktober 2002

 E-learning under e-Europe ( ): Studies on new learning environments for school education  Hvad kendetegner innovative læringsmiljøer  6 casestudier med beskrivelse af innovative læringsmiljøer  Europæisk ekspertpanel Nuværende projekter

 Effektundersøkelse af det pædagogiske IT-kørekort (Skole IT) (2002)  Fokus på de kursister, der gennemførte kurset for over 1 år siden – hvordan anvender de kompetencerne i dag?  Barrierer og drivkræfter for IT-anvendelsen i kursisternes dagligdag  Fremadrettet evaluering: justering af uddannelseskoncept (indhold og organisering) Skole IT

 Effektundersøkelse af det pædagogiske IT-kørekort (Skole IT) (2002)  Undersøgelsens hovedkonklusion er, at der skal være fire forhold til stede på skolen, hvis effekten af det pædagogiske kørekort skal have størst effekt på lang sigt:  Adgang til pædagogisk IT-vejledning  Adgang til teknisk IT-vejledning  Adgang til computer i hjemmet  Adgang til skolens filer hjemmefra Skole-IT

FLUID-konference 14. maj 2003 Erfaringer fra PLS RAMBØLL Managements rådgivningsopgaver E-learning pædagogik Chefkonsulent Allan J. Christensen PLS RAMBØLL Management