Det etnografiske interview og deltagerobservation Situationelle metoder E 2010 Brit Ross Winthereik

I dag 8.30 – 9.30 Tekster, inkl. gruppearbejde 9.30 – 11.00 Observationsøvelse 11.00 – 11.30 Opsamling 11.30 – 12.45 Arbejde med strategi/feltarbejdsplan i grupperne

Deltagerobservation Deltagerobservation – bærer en indre modsætning. Neyland fokuserer på observationen. Både deltagelse og observation kræver tilstedeværelse og nærvær. Hvad er det de andre vil og gør? Samtidig opmærksomhed på egen forskningsagenda. Hvordan man er placeret fysisk og analytisk gøres til genstand for reflektion i analysen. (Deltager)observation bruges når man vil kende til detaljerne i en bestemt social praksis. Hvad ‘gør’ det sociale? Hvordan bliver teknologien til/hvordan ‘gøres’ den?) Udgangspunktet: “join people where they live rather than study them remotely” (Tjørnhøj & Whyte); indenfor organisationsetnografien skal man specificere dette “hvor nogen bor” og “på afstand”

Deltagerobservation Udgangspunktet er skepsis Dernæst: At lege med sin opmærksomhed (gøre det kendte ukendt og gøre det ukendte kendt) Noter er vigtige (dagbøger, in situ interviews, små optegnelser + indsamle artifakter) Man analyserer også mens man indsamler data. Kan udtrykkes i måden man laver sine noter på.

Validitet Handler om at gøre etnografiens ‘produktionsforhold’ synlige Hvad var udgangspunktet? Hvilke forhold gjorde sig gældende undervejs i undersøgelsen? Hvilke valg blev taget? “Is based on rendering visible conditions encountered and choices made in the process of generating knowledge (Sanjek 1990) Feltnoter, transkription og anden dokumentation centralt, men ikke det eneste vigtige. Måden man skriver etnografen og etnografens rolle ind i teksten er vigtig. Måden man laver alliancer og relationer i felten medvirker til at skabe validitet (efter et relevanskriterium snarere end et sandhedskriterium)

Etiske spørgsmål Etnografiske undersøgelser gør brug af sociale kompetencer, forskeren som instrument, og går tæt på folks hverdag – hvordan håndteres dette etisk? Guidelines for god forskning – de videnskabelige selskaber. Institutionaliseret etik Informed consent – aftaler lavet på forhånd og in situ “Takt og tone”

Det etnografiske interview Mining vs rejse (Kvale), viden skabes i situationenen Spradley, en tale-begivenhed På hvilke måder adskiller interviewet sig fra en “venlig samtale”? Semi-strukturerede/ustrukturerede interviews? Guided af en interviewguide Der laves dokumentation – de renskrevne interviews er dokumentationen Indholdet analyseres Interviewet fokuserer på informantens erfaringer – livsverden, cultural scene (Spradley) Interviewet er fokuseret på et eller flere forudbestemte spørgsmål, ikke den samme udveksling og turntaking

Formmæssige aspekter Interviewets dele: Identificere interesse (spørgsmål) og sted Udvælge og kontakte informanter Lave interviewguide Afholde interviewet Transskribere interviewet Analysere indholdet Skrive

Afholdelse af interviewet Et interview kan udføres på forskellige måder En eller flere informanter En eller flere interviewere Længden varierer Behøver ikke være face-to-face, men det er ikke det samme som en survey

Hvornår anvende interviews som metode? Når man vil opnå adgang til erfaringsbaseret viden – en anden placering i felten Kan være nemmere at arrangere end observationer (i en Vestlig sammenhæng) Ikke en måde at undgå analyse bare fordi data er sprogligt udtrykt – samme status som observationer (jvf. Spradlys hjemløse antropolog-informant) For Neyland er interview et supplement, ikke en hovedaktivitet

Hvordan udvælge informanter? Nøgle person eller perifer person – hvem er den bedste informant? Spradley: Msk med dybdegående kendskab til den kulturelle praksis, der undersøges Msk med opdateret viden Msk der befinder sig “ikke-kendte” steder Msk der vil bruge den tid det tager Msk der ikke på forhånd analyserer situationen for dig Sampling + test interview med reflektioner over egnethed

Arbejdsspørgsmål Hvad er Neylands hovedprincip når han observerer? Og hvorfor vælger han dette princip? Hvordan forbereder man sig på at observere? Hvad er forskellene på et struktureret overfor et mindre struktureret interview? Hvornår bruger man henholdsvis den ene og den anden type? Hvad er virtuel etnografi? Hvilke aktiviteter mener Neyland kan supplere den etnografiske observation? Kan man forestille sig situationer, hvor det er interviews, der skal suppleres? Hvad er i følge Spradley forskellen på et interview og en venlig
samtale? Hvad er ifølge Spradley ulempen ved en teoretiserende informant? Og hvilken epistemologisk position afspejler hans holdning til den teoretiserende informant? Hvad er et godt interview?

Observationsøvelse Opsøg en situation i/omkring ITU og lav en observation af et konkret samspil mellem mennesker og teknologi Lav ½ times observation, tag noter (observation og fortolkning/analyse) Reflekter derefter over (1/2 time), skriv ned Hvordan udvalgte og afgrænsede du situationen? Hvordan skaffede du dig adgang til situationen, var der gatekeepers? Ændrede situationen sig gennem din tilstedeværelse? Hvordan? På hvilken måde var det en observation af organisationen ITU? Hvilken status har den viden, du har tilegnet dig om situationen? Er det valid viden?

Arbejde i grupper To opgaver køres parallelt: Forhandle adgang, kan indbefatte et ‘brief’ om hvad i vil lave, hvorfor og med hvem, måske blot telefoniske samtaler Arbejde med etnografisk strategi/feltarbejdsplan

Indhold i etnografisk strategi/feltarbejdsplan Baggrund – problematikken overordnet set Forskningsspørgsmålet Metodiske principper og teoretiske inspirationer – hvilken indgangsvinkel til det at skabe etnografisk viden Steder og adgang Aktiviteter og relationer Tidsplan Første udkast uploades senest d. 24.9. kl 12.00, feed back næste gang, som indarbejdes næste gang.