Reform, intension og realisering - en kommenterende opsamling af hf2-netkonferencen d Peter Henrik Raae, IFPR1

Hvad viser denne konference? At implementering frem til den pædagogiske praksis er vanskelig og at det fortsat synes nødvendigt at eksperimentere At eksklusion synes at udgøre et væsentligt problem At implementering og eksklusion øjensynlig forbindes? 2Peter Henrik Raae, IFPR

Det vanskelig spørgsmål om inklusion, eksklusion og uddannelse: - skal uddannelse ikke sortere? - er hf-uddannelsen problemet? - er in-/eksklusion et spørgsmål om lærernes praksis (-udvikling)? 3Peter Henrik Raae, IFPR

Den offentlige (uddannelses)institution 1. Det normative grundlag formelt: retssikkerhedsgrundlag; politisk styring uformelt: offentlige organisationers etos 2. Opgavens karakter a. brugerrettet og almen ydelse b. wicked problems Med udgangspunkt i Beck Jørgensen og Melander (red): Livet i offentlige organisationer, 2. udg Ingen definitiv problemdefinition og intet entydigt kriterium for dets løsning nærhed/distanceproblemet 4Peter Henrik Raae, IFPR

Reform, magt og interesser De mange konkurrerende diskurser: Globalisering og vidensøkonomi Den internationale sammenlignelighed Den sociale sammenhængskraft ”Der er opstået uoverensstemmelse mellem hf- kursisternes ønsker og behov og uddannelsens indhold og struktur, hvilket har resulteret i svigtende motivation, ringe arbejdsindsats og relativt stort frafald blandt kursisterne.” Bemærkningerne til L 35 ”Omfattende og hastige forandringer i teknologi og videnskab skaber nye videns- og færdigheds- områder, som skal medtænkes i mål og rammer for uddannelserne, fagene og undervisningen, og som øger behovet for at udvikle evner til at arbejde selvstændigt, både individuelt og i team, og på tværs af fag og fagområder.” Bemærkningerne til L 35 5Peter Henrik Raae, IFPR

Læringstyper og frihedsgrader Reproduktiv læring Produktiv læring Kreativ læring RegelstyretMålstyret Opgave/målGivet Ej givet MetodeGivet Ej givet ResultatGivetEj givet Ellström (1994): Kompetens, utbildning og lärende i arbejtslivet Her citeret efter Nielsen (1997): Arbejdsorganisation, læring og kontrol – muligheder og perspektiver, i: Christensen (red.): Den lærende organisations begreber og praksis …udvikle evner til at arbejde selvstændigt, både individuelt og i team, og på tværs af fag og fagområder.” 6Peter Henrik Raae, IFPR

Den ny hf-faglighed (strukturelt) … uoverensstemmelse mellem hf-kursisternes ønsker og behov og uddannelsens indhold og struktur… Fagundervisningssystem: Fag og faggrupper Studiekompetenceunderstøttende system: Intro, værksted, tutor differentierende individualiserende 7Peter Henrik Raae, IFPR

Hvad viser evalueringerne? At den formelle implementering har fundet sted – de strukturelle nydannelser: faggrupper, introundervisning, værksted, At den ’reelle implementering’ er langsomt på vej(?) At kursernes didaktiske, pædagogiske og ledelsesmæssige ressourcer er meget forskellige At læreplanerne kun i meget forskellig grad understøtter den særlige hf-faglighed 8Peter Henrik Raae, IFPR

Programteori for fagundervisningen 9Peter Henrik Raae, IFPR tiltagende overfaglighed, tiltagende integration - øget koodina- tionspres

Den to-sporede hf-faglighed Fagundervisningssystem: Fag og faggrupper Studiekompetenceunderstøttende system: Intro, værksted, tutor - en ny praksis for kommunikation og koordination intro til/opfølgning af undervisningens aktivitetsformer, træning i selvbekrivelse 10Peter Henrik Raae, IFPR

11 Den helhedsskabende praksis Fag Proces ’Min form’ Kursister Organisation Lærerpersonen sæt af rutiner, som man intuitivt vælger blandt

“Lærere har vel-etablerede praksisser, der kan lede dem gennem livet i deres klasser, som tillader dem at gøre deres job og som siger noget om, hvem læreren er og om betydningen af, hvad der bliver gjort. Rutiner virkeliggør mening. De udtrykker ting. Rutiner er meget mere komplekse end vi tror.” John Olson (1992): Understanding Teaching. Beyond Expertise 12Peter Henrik Raae, IFPR

Rutinen – mellem tavs og eksplicit viden Den tavse videns handling – hurtig, men temmelig konservativ Den eksplicitte videns handling – langsom, men i højere grad styrbar Peter Henrik Raae, IFPR13

Usikkerhed og håndtering Uklare præferencer Sikkerhed om udfaldStor usikkerhed om udfald Rationelle beslutninger Kaos Pragmatiske løsninger Intuition Brainstorming Enighed om præferencer Sikkerhed om udfald Fejlfinding m. Udgpkt i Zimmermann Peter Henrik Raae, IFPR

15 Hvad kan man lære af implementerinsforskning? De, der udformer en reform af et givet område, har for det meste en temmelig begrænset kontrol over de fagprofessionelles faktiske adfærd, især hvis de er højtuddannede. Man skal regne med en tidshorisont på mindst 5-10 år inden man kan – drage nogenlunde sikre konklusioner om et programs virkninger – vurdere omfanget af den læring, der knytter sig til programmet. Ofte er det en fordel at starte med dem, der er involverede i problemerne frem for dem, der beskæftiger sig med policy-beslutningen. Paul A. Sabatier: What Can We Learn from Implementation Research? in: Kaufmann, Majone & Ostrom (1986): Guidance, Control, and Evaluation I the Public Sector