HA 6. semester koncernregnskab Lektion 7-9 tirsdag den 3/3-2009 Morten Jarlund, Deloitte Aalborg

Undervisningsmål i dag I skal have en forståelse for konsolideringsprocessen I skal kunne udarbejde et koncernregnskab – herunder foretage eliminering i resultatopgørelse og balance af de mest almindeligt forekomne koncern- interne transaktioner I skal forstå, hvordan systemet med udskudt skat fungerer (repetition) samt kunne overføre dette på koncernregnskabet

Opsummering fra sidste gang 3 koncernopfattelser – grundsyn på, hvad der sker, når to eller flere selvstændige virksomheder bliver til én virksomhed og en koncern dannes Der sker en reel overtagelse ved koncerndannelsen Der sker en sammenlægning ved koncerndannelsen Der skabes en helt ny enhed ved koncerndannelsen Regnskabsklasse C eller D skal anvendes i koncernregnskabet, selv om moderselskabet isoleret set selv er en klasse B-virksomhed Associerede virksomheder i koncernregnskabet Én-linie konsolidering (Indre værdis metode) Pro-rata konsolidering

Konsolideringsprocessen Klargøring af materiale til konsolidering Eliminering af interne lån/mellemregninger og renter Eliminering af internt udbytte (hvis bogført som gæld i D) Regulering for oprindelig købsomvurdering og følger heraf Regulering for forskellig anvendt regnskabspraksis (Ej i PFMs bog) Eliminering af internt handlede omsætningsvarer og avancer herpå Eliminering af internt handlede anlægsaktiver og avance herpå Eliminering af internt handlede ydelser og avancer herpå (Ej i PFMs bog) Regulering af udskudt skat (følgevirkning af elimineringer mv.) Udskillelse af minoritetsandele Indarbejdelse af koncerngoodwill og afskrivninger herpå Eliminering af off-balance-sheet poster (Ej i PFMs bog)

Klargøring af materiale til konsolidering Overvejelser inden konsoliderings-procedure påbegyndes: Sikre sig at dattervirksomhedens regnskab er tilstrækkeligt aktuelt 2) Undersøge om de konsoliderede regnskaber anvender samme regnskabspraksis Afstemme M’s og D’s regnskaber Nulstilling af kapitalinteresser og indtægter heraf i M’s regnskab

Klargøring af materiale til konsolidering Ad 1) Sikre sig at dattervirksomhedens regnskab er tilstrækkeligt aktuelt ÅRL §116.2: D’s regnskab, der danner grundlag for konsoli- deringen, skal have en balancedag, som ligger indenfor de seneste 3 mdr. forud for modervirksomhedens balancedag. Ellers nyt regnsk. for D F.eks. M’s balance dag: 31/12 31/8 30/9 31/10 30/11 31/12 x

Klargøring af materiale til konsolidering Ad 2) Undersøge om de konsoliderede regnskaber anvender samme regnskabspraksis ÅRL §119: I koncernregnskabet anvendes så vidt muligt de samme metoder for indregning og måling som i M’s regnskab. I praksis er det ikke altid muligt. Udenlandske datterselskaber kan være underlagt regnskabslovgivning, der er uforenelig med moderselskabets regnskabspraksis. Ensartede metoder ellers nyt regnskab for D eller regulering for forskellig regnskabspraksis i henhold til konsolideringsprocessens trin 4 og 5

Klargøring af materiale til konsolidering Ad 3) Afstemme M’s og D’s regnskaber F.eks. skal interne tilgodehavender hos ét af selskaberne modsvares af en tilsvarende forpligtelse hos det andet Forklaringer på uoverensstemmelser: en af virksomhederne har ikke tilskrevet interne renter svømmende varer og betalinger manglende eller forkert valutakursregulering Følger ikke af paragraf-henvisning i ÅRL, men af forholdets natur

Klargøring af materiale til konsolidering Ad 4) Nulstilling af kapitalinteresser og indtægter heraf i M’s regnskab Vi ved at posten kapitalinteresser i D repræsenterer en dobbelt- regning (M’s andel af D’s aktiver og forpligtelser = nettoaktiver). Vi kan derfor ligeså godt starte med at eliminere posten – også fordi posten først kan måles efter equity-metoden, når konsolideringen er foretaget. For at M’s balance stemmer reduceres M’s egenkapital med samme beløb. Normalt reduceres D’s egenkapital. Det spiller dog ingen rolle, da egenkapitalen i M og D senere sammenlægges. Det er blot for at M’s balance skal stemme.

Klargøring af materiale til konsolidering Ad 4) Nulstilling af kapitalinteresser og indtægter heraf i M’s regnskab (fortsat) Vi har dermed allerede udført en del af arbejdet i eliminerings-metoden (past-equity). Det, vi mangler, er at indregne D’s aktiver og forpligtelser til deres (rest-)omvurderede værdier samt indregne eventuel goodwill. Tilsvarende nulstilles indtægter fra kapitalinteresser i resultatopgørelsen.

Eliminering af interne lån/mellem-regninger og renter heraf En koncern kan ikke have gæld til eller tilgodehavender hos sig selv. Se eksemplet i figur 12 og 13 i PFMs bog Husk at eliminere sambeskatningsbidrag og renter herpå, hvis de er bogført særskilt i resultatopgørelse og balance for de sambeskattede selskaber.

Eliminering af interne lån/mellem-regninger og renter heraf Eksempel – Eliminering af sambeskatningsbidrag og renter herpå

Eliminering af interne lån/mellem-regninger og renter heraf Eksempel – Eliminering af sambeskatningsbidrag og renter herpå

Eliminering af internt udbytte Ledelsen foreslår fordeling af årets resultat: henlæggelse til EK eller udlodning. Generalforsamlingen beslutter. Der er ingen skyldigt udbytte (forpligtelse) på balancedagen H: ÅRL §31: ledelsens forslag til beslutning om anvendelse af resultat skal placeres i tilknytning til resultatopgørelsen og som en særlig post i egenkapitalen under ”overført overskud eller underskud” U: ÅRL 48: Uanset definitionen på forpligtelser kan virksomheden indregne ledelsens forslag til udbytte som en forpligtelse under posten ”forslag til udbytte for regnskabsåret” Der kan optræde en gæld hos D, som ej er opført som tilgode- havende hos M. Løsning: Tilbageførsel til D’s egenkapital. Se eksemplet i figur 14 i PFMs bog

Regulering for oprindelig købsomvurdering og følger heraf Kun regulering for opkøbte datterselskaber, hvor overtagelsesmetoden har været anvendt. Købsomvurderingen i forbindelse med opgørelse af koncerngoodwill skal indledningsvist genetableres og der skal reguleres for følgevirkningerne heraf. Datterselskabets regnskab skal med andre ord reguleres så, det svarer til, at de købsomvurderede værdier har været anvendt i datterselskabets regnskab lige siden. Eksempel (se også eksemplet u/afskrivninger i figur 15 i PFMs bog): Overtagelsesdag: Ejendom opvurderet med 200 t.kr. 1. statusdag efter: Regulering for 200 t.kr. minus 1 års afskrivning 2. statusdag efter: Regulering for 200 t.kr. minus 2 års afskrivninger Osv.

Regulering af forskellig anvendt regnskabspraksis Der skal reguleres for alle forskelle til koncernens regnskabspraksis i: - opkøbte datterselskaber, hvor forskellen er opstået efter købet - øvrige datterselskaber - moderselskabet (dog sjældent) Datterselskaber - eksempler: Goodwill D = Ingen afskrivning K = Afskrivninger Ejendom udlejet til koncernselskaber D = Investeringsejendom - måling til dagsværdi K = Domicilejendom – måling til historisk kostpris Lager D = Uden IPO-tillæg / gennemsnitsprincippet K = Med IPO-tillæg / FIFO-princippet

Regulering af forskellig anvendt regnskabspraksis Moderselskabet – sjældent i praksis – eksempler: Goodwill M = Afskrivning (ÅRL) K = Ingen afskrivning (IFRS) Ejendom udlejet til koncernselskaber M = Investeringsejendom - måling til dagsværdi (ÅRL§38: hovedaktivitet skal i så fald være udlejning af investeringsejendomme – kan det være tilfældet ?) K = Domicilejendom – måling til historisk kostpris

Eliminering af internt handlede omsætningsvarer og avancer herpå Elimineringer Omsætning i salgsselskab er varekøb i købsselskab Intern avance på lageret, hvis akkumuleret køb ikke er solgt ved årets udgang. Koncernen har ikke tjent denne avance og den skal tilbageføres. Omklassifikationer af varelageret Købende selskab råvarelager omklassificeres til halvfabrikata Sælgende selskab færdigvarer omklassificeres til halvfabrikata Se eksempler i figur 16-18 i PFMs bog

Eliminering af internt handlede omsætningsvarer og avancer herpå Problemstillinger i praksis Intern avance kan ikke altid opgøres nøjagtigt. Kræver at enkelttransaktionerne bag ultimolageret i købende selskab kan spores nøjagtigt til sælgende selskab. Ofte må der laves kvalificerede skøn over avancerne. Omklassifikationer af varelageret (foretages ofte ikke)

Eliminering af internt handlede anlægsaktiver og avancer herpå Elimineringer Salgssum i salgsselskab er anlægstilgang i købsselskab Intern avance på anlægsaktiv, hvis det ikke er solgt eller fuldt af-/nedskrevet ved årets udgang. Koncernen har ikke tjent denne avance og den skal tilbageføres. Eliminering af intern avance på egenfremstillede aktiver Artsopdelt resultatopgørelse - Salgssum elimineres på nettoomsætning - Kostpris ”elimineres” på arbejde udført for egen regning og opført under aktiver Funktionsopdelt resultatopgørels - Kostpris elimineres på produktionsomkostninger Se eksemplerne i figur 19-21 i PFMs bog

Eliminering af internt handlede anlægsaktiver og avancer herpå M har solgt maskine til D i regnskabsåret: Salgspris: 125 Kostpris: 75 Fortjeneste reguleres hos M: 50 D har modtaget maskine til værdien 125 og er begyndt at afskrive lineært over 5 år => afskrivninger 125/5 = 25 i indeværende år, som også svarer til akkumulerede afskrivninger (det er 1. år) Bogført værdi = 100 Hvis der var handlet uden avance: Afskrivninger = 75/5 = 15 og Bogført værdi = 60 Avance der skal reguleres = 40

Eliminering af internt handlede ydelser og avancer herpå Elimineringer Management fee Intern husleje Intern personaleudleje Typisk ingen elimineringer i balancen, men kan dog forekomme, hvis interne lejeomkostninger for personale fx er bogført på lager eller igangværende arbejder

Regulering af udskudt skat (følgevirkning af elimineringer mv.) Aktuel skat En koncern er ikke selvstændig beskatningsenhed i Danmark, og har således ikke en selvstændig skattepligtig indkomst. Elimineringer af interne avancer, omvurderinger mv. i koncern-regnskabet påvirker desuden ikke enkeltselskabernes skattepligtige indkomst. Koncernens aktuelle skat er derfor upåvirket af elimineringer mv. De danske sambeskatningsregler betyder dog, at aktuel skat i enkeltselskabernes regnskaber faktisk allerede er opgjort ud fra en vis form for skattekonsolidering.

Regulering af udskudt skat (følgevirkning af elimineringer mv.) Korrektionerne for skat i koncernregnskabet er rene følgevirkninger af, at vi regulerer årsregnskabets (koncernregnskabets) værdier og resultat uden at dette har nogen indvirkning på skatteregnskabets værdier og resultat. Koncernens udskudte skat skal derfor reguleres som følge af alle elimineringer og omvurderinger, bortset fra indarbejdelse af koncerngoodwill (RV 14.29). Dette gøres nemmest ved (som i bogen) at se alle skatte- påvirkende korrektioner under ét og beregne udskudt skat på én gang. Det kan man dog ikke i praksis, hvis skatteprocenterne for enkeltselskaberne er forskellige, så må hver transaktion ses for sig.

Regulering af udskudt skat (følgevirkning af elimineringer mv.) Udskudt skat (fortsat) Den samlede nettoeffekt af de skattepåvirkende korrektioner kan aflæses af posteringerne på henholdsvis egenkapital og årets resultat – bortset fra posteringen, hvor D’s udbyttegæld blev omposteret til D’s egenkapital Forklaring: udbytter fra D til M er ikke skattepligtige uanset om de står opført som gæld eller EK Se også eksemplerne i figur 22 og 23 i PFMs bog.

Udskillelse af minoritetsandele Minoriteters ejerandel af datterselskabernes bidrag til koncernresultat og koncernegenkapital udskilles og præsenteres i særskilte poster Hvis koncernens regnskabspraksis for foreslået udbytte er at det skal indregnes som en forpligtelse, så må udbyttegæld til minoriteter omklassificeres fra egenkapital før minoritetsandelen udskilles (sjældent i praksis) Se eksemplerne i figur 24 og 25 i PFMs bog

Indarbejdelse af koncerngoodwill og afskrivninger herpå Kostprisen for koncerngoodwill er opgjort på overtagelsesdagen. Der sker ingen genberegning på efterfølgende balancedage (dog særlige regler om efterfølgende regulering i visse tilfælde). Med lineære afskrivninger ligger de årlige afskrivninger også fast på overtagelsesdagen. Efterfølgende nedskrivninger kan dog forekomme. Behovet for nedskrivninger testes, hvis indikation på værdifald (nedskrivningstest / impairment-test).

Indarbejdelse af koncerngoodwill og afskrivninger herpå På efterfølgende balancedage skal koncerngoodwillen blot indregnes til kostpris minus akkumulerede af- og nedskrivninger under aktiver (som immaterielt anlægsaktiv). Modposten er egenkapitalen, fordi vi i forbindelse med klargøring til konsolideringen teknisk har nulstillet kapitalinteresser (inkl. koncerngoodwill) i moderselskabets regnskab over egenkapitalen. Nu fører vi blot koncerngoodwillbeløbet frem igen. Årets af- og nedskrivninger på koncerngoodwill indregnes under afskrivninger i resultatopgørelsen. Modposten er årets resultat med samme begrundelse som ovenfor vedrørende egenkapitalen. Se eksemplerne i figur 26 og 27 i PFMs bog.

Eliminering af off-balance-sheet poster Elimineringer – eksempler: Noteoplysninger om interne sikkerhedsstillelser Noteoplysninger om interne lejeforpligtelser Noteoplysninger om nærtstående parter

Udskudt skat - repetition Regelgrundlag ÅRL §47 RV 14 IAS 12

Udskudt skat: Den balanceorienterede gældsmetode RV14 = IAS12 bygger på balanceorienteret gældsmetode Gældsmetode fordi udskudt skat skal beregnes ud fra den skatteprocent, som forventes at gælde, når de midlertidige forskelle forventes udlignet (bedste bud er ofte gældende sats) Balanceorienteret fordi udskudt skat beregnes med udgangs- punkt i balanceværdierne

Indregning af udskudte skatteforpligtelser og -aktiver Udskudt skatteforpligtelse /-aktiv = Midlertidig forskel x skattesats Midlertidig forskel = Regnskabsmæssig værdi - Skattemæssig værdi Visse midlertidige forskelle undtages jfr. IAS12.15/RV14.29 (herunder koncerngoodwill) Særlig vurdering/omhu ved udskudte skatteaktiver

Regnskabsmæssig værdi Regnskabsmæssig værdi = den værdi, hvormed et aktiv henholdsvis en forpligtelse er indregnet i årsregnskabet (eller koncernregnskabet)

Skattemæssig værdi Skattemæssig værdi = den værdi, der er knyttet til et aktiv henholdsvis en forpligtelse ved opgørelse af skattepligtig indkomst For et aktiv = det beløb, som kan fratrækkes i skatteregnskabet, når virksomheden opnår skattepligtige økonomiske fordele fra aktivet. Hvis de økonomiske fordele fra aktivet ikke er skattepligtige sættes skattemæssige værdi = bogført værdi (=> ingen udskudt skat) For en forpligtelse = samme tankegang som ved aktiver.

Skattepligtige contra fradrags-berettigede midlertidige forskelle Skattepligtig midlertidig forskel (S): vil påvirke opgørelsen af den skattepligtige indkomst med et positivt beløb når den udlignes. = den fremtidige skattepligtige indkomst vil være højere end den regnskabsmæssige resultatpåvirkning Fx: Regnskabsmæssig værdi af aktiv højere end skattemæssig værdi ~ man vil kunne trække mere fra i årsregnskabet end i skatteregnskabet Regnskabsmæssig værdi af forpligtelse lavere end skattemæssig værdi

Skattepligtige contra fradrags-berettigede midlertidige forskelle Fradragsberettiget midlertidig forskel (F): vil påvirke opgørelsen af den skattepligtige indkomst med et negativt beløb når den udlignes = den fremtidige skattepligtige indkomst vil være lavere end den regnskabsmæssige resultatpåvirkning Fx: Regnskabsmæssig værdi af aktiv lavere end skattemæssige værdi Regnskabsmæssig værdi af forpligtelse højere end skattemæssig værdi

Visse midlertidige forskelle undtages IAS12.15/RV 14.29: H: der skal indregnes udskudt skat af alle midlertidige forskelle U1: midlertidige forskelle på ikke-skattemæssig afskrivnings-/ fradragsberettiget goodwill/badwill U2: midlertidige forskelle, der er opstået på tidspunktet for indregningen af et aktiv eller en forpligtelse som led i en transaktion, der ikke er et led i en virksomhedsovertagelse, og på transaktionstidspunktet ikke har effekt på hverken det regnskabsmæssige resultat før skat eller den skattepligtig indkomst

Skat: begreber og sammenhænge (1) Årets aktuelle skat = skat af årets skattepligtig indkomst + (2) Årets udskudte skat (ændringer i udskudt skat fra primo til ultimo excl. tilkøb/frasalg af virksomheder) Skat af EK-bevægelser (den andel som vedrører posteringer direkte på EK) Udskudt skat af årets resultat (den andel, der ikke vedrører posteringer direkte på EK) = Skatteomkostning = Årets skat = (1)+(2)

Skat: begreber og sammenhænge Aktuel skat + ændring i udskudt skat, der ikke vedrører posteringer direkte på EK = ”Skat af årets resultat” i resultatopgørelsen (RV14.8) (”Skatteomkostning” IAS12.5)

Skat – case - selvstudie Case: Skat i årsregnskabet (SKATTEEKSEMPLER_CASE.pdf) Vejledende løsning (SKATTEEKSEMPLER_CASE_BALANCESKEMAER.pdf)