At leve i Guds ubetingede kærlighed! Jesus er meget optaget af vores attitude og karakter. Går lige til hjertet. Motivet – ikke bare handlingen. I dette afstnit – dealer han med hvordan vi reagerer, når der er nogen, der træder på os, sårer os eller er onde imod os. Hvad er vores reaktion, når der er nogen, der stjæler fra os, ødelægger vores ting eller tager vores tid. Jesus gør op med farisæernes tolkning af loven. I har hørt at der er sagt: øje for øje og tand for tand.. – en del af den civile lov i GT lov der var desginet for at forebygge, at en konflikt eskalerede. En kultur hvor slægtskampe kunne kræve massive hævnaktioner. Sikre at hævnen ikke blev en by for et menneske.. Et land for en by.. Men farisæerne brugte denne lov til at retfærdiggøre personlige hævnhandlinger, der førte til bitterhed og had. De havde gjort et begrænsende bud – til en billigelse af negative attituder over andre. Jesus siger. ”I må ikke sætte jer til modværge mod den, der vil jer noget ondt”! ”Gengæld ikke ondt med ondt”! Det samme som Paulus siger i Rom.12:17. Jesus forbyder hans disciple at rumme bitterhed, og utilgivelighed og en hævngerrig ånd. Jesu efterfølgere skal ikke være optaget af deres rettigheder – men mere være optaget af deres ansvar for at elske og tjene. Jesus giver så fire eksempler, på områder i livet, hvor andre kan volde os ondt – eller provokere os til had og vrede. Matthæus kpt. 6 vers 38 til 48

I har hørt, at der er sagt: ›Øje for øje og tand for tand.‹  Men jeg siger jer, at I ikke må sætte jer til modværge mod den, der vil jer noget ondt. Jesus gør op med farisæernes tolkning af loven. I har hørt at der er sagt: øje for øje og tand for tand.. – en del af den civile lov i GT lov der var designet for at forebygge, at en konflikt eskalerede. Ideen med hele denne lov var at dæmme op for selvtægt og hævn, hvor den enkelte familie tog sagen i egen hånd. Den blev givet for at beskytte mennesker imod deres egen hårdhjertethed både hvad angik synderen overtræderen og offeret. Men loven var ikke et udtryk for Guds oprindelige vilje. I den retfærdighed, som jesu disciple har fået del i og som overgår al anden retfærdighed – kommer gengældelse slet ikke på tale. Ondt kan ikke fordrives med ondt. En kultur hvor slægtskampe kunne kræve massive hævnaktioner. Sikre at hævnen ikke blev en by for et menneske.. Et land for en by.. Men farisæerne brugte denne lov til at retfærdiggøre personlige hævnhandlinger, der førte til bitterhed og had. De havde gjort et begrænsende bud – til en billigelse af negative attituder over andre. Jesus siger. ”I må ikke sætte jer til modværge mod den, der vil jer noget ondt”! ”Gengæld ikke ondt med ondt”! Det samme som Paulus siger i Rom.12:17. Jesus forbyder hans disciple at rumme bitterhed, og utilgivelighed og en hævngerrig ånd. Jesu efterfølgere skal ikke være optaget af deres rettigheder – men mere være optaget af deres ansvar for at elske og tjene. Jesus giver så fire eksempler, på områder i livet, hvor andre kan volde os ondt – eller provokere os til had og vrede.

Tab af stolthed Men slår nogen dig på din højre kind, så vend også den anden til. Ifølge jødisk rabbinsk lov var et slag med ydersiden af højre hånd på kinden dobbelt så ydmygende, som et med indersiden. Hvordan reagerer vi når nogen angriber vores stolthed og følelse af værdighed? Udtrykket ”at vende den anden kind til” – er efterhånden blevet en del af det almindelige danske sprog. Et udtryk som signalerer pacifisme, at tolerere overgreb og vold uden at sætte sig til modværge. Når Jesus sagde disse ord, var det at slå nogen på den højre kind ikke et spørgsmål om vold eller overfald, men om at give en person et fornærmende klask. Som hvis en højrehåndet person står over for en anden person og slår denne på højre kind, så må det være med højre hånd – og det med bagsiden af højre hånd, at man rammer. Rabbinerne betragtede sådan et slag for at være særligt fornærmende. Selv i dag vil sådan et slag blive betragtet, som særligt fornærmende i Mellemøsten – overgreb der viser den yderste nedsættelse. Jesus blev flere gange udsat for det – Mark.14:65, John.18.22. 19:3. Så det der egentlig siges er, at hvis vi pga. vores tro på jesus får et sådan slag på kassen – i fysisk eller overført betydning – så skal vi finde os i det. Vi skal finde os i uretten, når vi lider for vores tro. Hvis vi helt konkret vendte den anden kind til i en voldssituaion ville vi faktisk provokere den anden og tirre og det er ikke det, som var intentionen med Jesu påbud, det vil opmuntre til vold – hvilket ikke passer sig for evangeliet. Det betyder ikke at vi nødvendigvis skal slå tilbage.. Når vi bliver slået på – men at det er okay at trække sig fra en konflikt og flygte. ”Når de forfølger jer i en by – så flygt til den næste..Mat.10:16-39

En kappe var meget mere kostbar. De fleste havde kun én. 2. Tab af ejendom Og vil nogen ved rettens hjælp tage din kjortel, så lad ham også få kappen. Kjortlen var en slags skjorte og var ikke så kostbar. Selv den fattigste havde mere end en. En kappe var meget mere kostbar. De fleste havde kun én. Jesus opmuntrer os ikke bare til at give det unødvendige væk – men være villig til at give slip på det, som virkelig har værdi for os. Taler om generøsitet og gavmildhed. Giver vi kun lige det der kræves, eller giver vi mere end der blev bedt om og forventet?

3. Tab af tid Og vil nogen tvinge dig til at følge ham én mil, så gå to mil med ham. ”tvinge” = aggareulein – kommer af et persisk ord, der betyder kurér. Kurérne måtte bede hvem som helst om hjælp. En skik, som romerne overtog. En romersk mil (mil = tusind) er tusind skridt En romersk mil svarer til knapt 1,5 km. Ved de veje romerne anlagde, blev der anbragt milepæle. Romerske soldater havde i henhold til deres lov ret til at tvinge lokale folk til at bære deres oppakning for dem eller vise dem vej, på samme måde som vi ser det ved korsfæstelsen hvor simon af kyrene blev tvunget til at bære jesu kors. Det var helt sikkert noget som mange af tilhørerne have oplevet og kendte til fra deres hverdag nder romersk besættelse. Der er ingen tvivl om, at det har været forhadt af jøderne, som har oplevet den fornedrelse det må være, at blive behandlet som en slave af en fremmed soldat. Når jesus nævner det med at gå dobbelt så langt, som lovet, så hænger det sammen med vores holdning til at tjene hinanden og de mennesker vi møder i vores hverdag. Er der en, som beder dig om noget, så stil op til det med velvije og gør lidt ekstra. Vi kan alle sammen gøre det på en lang række områder i vores egne liv. Arbejdskolega, naboen, menigheden.. Livsstil og den har det med at smitte af på dem omkring os.

4. Tab af penge Giv den, der beder dig; og vend ikke ryggen til den, der vil låne af dig. Vi skal være villige til at lide tab i omsorgen for andre, der ikke kan give igen Jesus ønsker ikke, at vi skal gøre vores hjerter hårde overfor andre i nød. 5.Mos.15:7-8 Jesus tager med disse ord fat på vores holdning til det at give, vores gavmildhed. Hvor godt holder vi fast på vores penge? Er vi villige til at låne andre10 kr. eller 10.000 kr. eller at give vores nabo to vaskemønter. Flygtningene?

Hvordan skal vi tolke Jesu ord? Jesus giver ikke et nyt sæt love, men beskriver en attitude og et hjerte over for andre. Vi skal fange princippet – ikke bogstaven. Jesus illustrerer kærlighedens lov og gør os ikke til ”dørmåtter”. (Rom. 12:17-21, 13:1-7) Paulus skelner klart imellem den personlige moral og myndighedernes ansvar. Ikke fundamentalistisk: ”Læser bibelen bogstaveligt – uden at fortolke”. Evangelikal: Læser bibelen, som Guds ord – men som skal fortolkes – et da og et nu. Forstå sammenhængen – tolke. Eksergese og hermanutik. Nogen har brugt disse ord til at stå for total passifisme – og er kommet langt væk fra det Jesus underviste. Ikke give mening, om vi skulle standse op ved hver eneste tigger – eller give i alle indsamlinger – møde alles behov. Jesus illustrerer kærlighedens lov. Men han beder os ikke om, at være ”dørmåtter”. Ill. Jesus selv – lavede en pisk og ryddede templet for handlende. Han væltede bordene..Og befalede dem at forlade stedet. Ill. Jesus talte hårdt imod farisæerne.. Ill. Han krævede en forklaring da han blev slået af en tempelvagterne: Har jeg sagt noget forkert, så bevis, at det er forkert, men er det rigtigt, hvorfor slår du mig så”? Ill. Paulus ville heller ikke tillade myndighederne i Fillippi, at slå ham og Silas imod loven Apg.16.37 Ill. Ved andre lejligheder, anråbte Paulus sig, sine rettigheder som romersk borger. Apg. 22:25 krævede en fair retsag for cæsar apg.25:8-12 Paulus skelner også klart i hans undervisning imellem statens ageren og personlig moral/etik. Myndighederne er indsat af Gud. Staten må være optaget af at beskytte andre. At se til at nogen myrdes eller mishandles ville være ukærligt og ukristeligt. Rom.13:4 – Rom.12:17-19 – Gengæld ikke nogen ondt med ondt Der er ingen modsætning imellem Jesus og Paulus – de supplerer hinanden.

I har hørt, at der er sagt: ›Du skal elske din næste og hade din fjende.‹  Men jeg siger jer: Elsk jeres fjender og bed for dem, der forfølger jer, Det sjette og sidste eksempel på hvordan Jesus korigerer farisæernes fortolkning af Guds lov – og i stedet taler Hans vilje og tanke med hvordan hans efterfølgere skulle tænke føle og agere. I har hørt, at der er sagt – du skal elske din næste og hade din fjende.. Intet sted i GT, står der at du skal hade din fjende. Derimod står der, at du skal elske din næste. Farisæerne tolkede budet, at elske sin næste – som værende andre jøder.. Derfor kunne de elske – eller elske mindre – dem, der boede udenfor Israel. Men Jesus går imod farisæernes fortolkning og beskriver standarden for Guds ubetingede kærlighed: ”Elsk jeres fjender”.. Vi skal elske alle – uanset farve, holdning, baggrund, religion, uanset hvad de har gjort imod os og hvordan de har opført sig. Det er første gang i bjergprædikenen, at kærligheden nævnes:

Nøglen til: ”Elsk jeres fjender” er: ”bed for dem, der forfølger jer” Bønnen er nøglen til at frigøre kraften i Guds ubetingede kærlighed. Lukas 6:28 ”Velsign dem, som forbander jer. Bed for dem, som hader jer”. Rom.12:14 ”Velsign dem, der forfølger jer. Forband dem ikke, men bed for dem”. At velsigne er, at ønske at, det må gå dem godt på alle måder. Jesus bad for sine bødler og døde for dem. Et arameisk ordsprog lød: Du behøver ikke at elske din fjende. Man tolkede kærlighedsbudet sådan at det kun galdt jøder. At hade resten af menneskeheden var sådan set okay religiøst set. Jesus udvidede næstebudet til at gælde alle mennesker – alle slags mennesker. Guds kærlighed gælder alle. Han ville vise hvor stor Guds kærlighed er. Jesus beder os ikke om, at elske vores fjender som vi elsker vores kære. Ordene er forskellige. Når det gælder vore kære er kæligheden noget som er født i hjertet. Når det gælder fjender kommer viljen ind i billedet.

Hvorfor skal vi elske vores fjender? 1. For at ligne vores Far i himlen For at i må være (som) jeres himmelske faders børn; for han lader sin sol stå op over onde og gode og lader det regne over retfærdige og uretfærdige. Der kan være mange praktiske grunde til at vi skal elske vores fjender: 1, Had forstærker had! – had leder til en ond cirkel af negative mønstre. – ødelæggende for familier, relationer, organisationer, 2. Had er selvdeskruktivt! – ødelægger sjælen og forstumper personligheden. Det spilder vores tid. Det er en dårlig investering af vores energi. Sikkert negativt afkast. Vi kan føle alle mulige grunde til, at hade nogen, men at holde fast i de rettigheder, kan ødelægge os: ”This is the story of jonathan jay, who diad defending his right of way, he was right, dead reight, as he went along, but now hes ad dead as if he were wrong. 3. Kærlighed kan gøre en fjende til en ven. Alligevel er det ikke nogen af disse grunde, som Jesus giver os! At elske vores fjender får os til at ligne vores far i himlen. At gengælde godt med godt er menneskeligt – At gengælde godt med ondt – er ondskab – At gengælde ondt med godt – er guddommeligt. Hele bjergprædikenen handler om hvordan Guds børn kan komme til at ligne deres far. Sker ikke gennem religiøsitet og præstation.. En ny fødsel. Børn ligner deres forældre. DNA. Guds DNA i os – er Hans Ånd og Hans ord. Men der er tider, hvor børn må mindes om grænserne. Sådan er det også med Gud – han opdrager sine ægte børn.

himmelske faders børn; for han lader sin sol stå op over onde og Solopgang over Amager strand.. for at I må være jeres himmelske faders børn; for han lader sin sol stå op over onde og gode og lader det regne over retfærdige og uretfærdige.

himmelske faders børn; for han lader sin sol stå op over onde og Tænk hvis Gud var så smålig, at han kun lod det regne over dem, der lever, som Han ønsker.. Tørkesommer.. Over de kristne landmænds marker.. Styrter det ned.. Over de ikke-kristnes marker.. Tørke.. Nul regn.. Så smålig er Gud ikke – siger Jesus. Han lader det regne over alle – både dem, der er med ham og dem der er imod ham. for at I må være jeres himmelske faders børn; for han lader sin sol stå op over onde og gode og lader det regne over retfærdige og uretfærdige.

Hvorfor skal vi elske vores fjender? 2. For at skille os ud fra verdens standard Hvis I kan elsker dem, der elsker jer, hvad løn kan I så vente? Det gør tolderne også. Hvis i kun hilser på jeres brødre, hvad særligt gør i så? Det gør hedningerne også. Sæt ikke de samme grænser for Guds kærlighed, som det ligger i den menneskelige natur at gøre. Ikke ligne alle andre – skille jer ud. En ekstra ordinær kærlighed Jesus var ude efter en EKSTRA ORDINÆR kærlighed iblandt hans efterfølgere. Jøderne foragtede tolderne og hedningerne. Tolder indkrævede skatter på romernes vegne og berigede sig selv med det. Hedninger stod uden for Guds plan. Men både toldere og hedninger – de som belv foragtet af pagtsfolket var istand til at øve den slags næstekærlighed som berørte deres egne venner. At hilse på en person skaber fælleskab. Hvem hilser du på, når du går til gudstjeneste? Dine venner? Din familie? Hvem spiser du sammen med? Hvem inviterer du hjem? Hvem investerer du i?

Så vær da fuldkomne, som jeres himmelske fader er fuldkommen! ”Fuldkommen” = ”teleioi” (græsk) Et mål er blevet nået, opnået modenhed eller at man er helstøbt. ”I skal lære at favne lige så vidt, som jeres Far i Himlen”. Schindler. ”I bør have samme kærlighed, som jeres Far i himlen har” (Bibelen på hverdagsdansk) Formidler ikke så godt betydningen på dansk! Fuldkommenhed..

Hvad siger Jesus til os i dag? Din Fader i himlen elsker dig ubetinget. Du skal elske andre ubetinget, som din Far i himlen har elsket dig. Du skal leve i den kærlighed fra Gud, som er blevet udgydt ved Helligånden i dit hjerte. Står du midt i relationer eller situationer, hvor du må aktivere Guds ubetingede kærlighed? Vi er sat her for at tjene andre – både dem indenfor kirken og dem udenfor. Vi skal ikke være så optaget af vores egne rettigheder.