Marianne Rasmussen [Filmkompg.]

≠ undervisning læring LÆRING er ændringer i refleksions- og handlekompetencer på baggrund af selvorganiseret forarbejdning af ydre stimuli og indre impulser, siger Jank & Meyer. Nogen ‘lærer til sig’! UNDERVISNING er metodisk formidling af undervisningsindhold til den lærende i pædagogisk tilrettelagte omgivelser, siger Jank & Meyer. Nogen ‘lærer fra sig’! information ≠ viden fra information til viden. Hvordan? [se for eksempel Larsen, Steen (1993): Den videnskabende skole]

Fra undervisning til læring?! politiske/samfundsmæssige baggrunde; fra velfærds-stat til konkurrencestat (og dens behov). Snæver kom-petencetænkning, snævrere end Hans Jørgen Kristensens begreb om den såkaldte 90’er-kompetence, med stadig mere markant operationalisering af mål i målingsøjemed læringsteoretiske baggrunde; alene sprogbrugen i konstruktivistiske og socio-kulturelle kan tvinge fokus fra lærerens aktiviteter over til den lærendes aktiviteter,

Den klassiske mål-opbygning Viden (hvad er det for et stof eller sagsforhold, eleven skal opnå indsigt i?) Færdigheder (hvilke færdigheder og fremgangsmåder skal eleven opnå kompetencer indenfor?) Holdninger (hvilke indstillinger til-/holdninger til-/bevidstheder om en given sag skal der lægges vægt på at fremme hos eleven?) [Andreas Striib: Undervisning & Sten Larsen]

Tegn et pænt hus! (1½ minut) Alle huse med en dør får 2 point

Gruppediskussion:

Konkurrencestatstænkning – 1 Staten vil optimere den nationale konkurrenceevne, Ved at styrke økonomi, beskæftigelse, international positionering, diverse indre anliggender, Herunder udbygge og effektivisere uddannelsessektoren (fra småbørn til universitet). [Læring i konkurrencestaten, & andre]

Konkurrencestatstænkning – 2 markedsgørelse, indbyrdes konkurrence mere uddannelse Kvantitetstænkning, incitamenttænkning, rationalitetstænkning, målstryingstænkning, test- og prøvetænkning, Viden/færdigheder (mindre normativitet, mindre refleksion) Omstillingsparathed & livslang læring Læreprocesser ikke kun skole – også arbejdspladser og i fritiden (også Den Åbne Skole?) Menneskelige relationer og socialitet er centrale tematikker (!) [Læring i konkurrencestaten, Tanggaard m.fl]

To mænd er ude i en skov, da de får øje på en bjørn To mænd er ude i en skov, da de får øje på en bjørn. Den ene tager hurtigt løbeskoene på. Den anden siger: ”Du kan da ikke løbe fra en bjørn?!” Manden med løbeskoene siger: ”Det behøver jeg da heller ikke. Jeg skal bare løbe hurtigere end dig.”

Formålet med 2007-læreruddannelsen Formålet med 2013-læreruddannelsen   Formål § 1. Uddannelsen har til formål at uddanne lærere til folkeskolen og tillige at give et grundlag for anden undervisning. Stk. 2. Uddannelsen skal give de studerende den faglige og pædagogiske indsigt og praktiske skoling, der er nødvendig for at kunne virke som lærer, og skal bidrage til at fremme de studerendes personlige udvikling samt bidrage til at udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. Stk. 3. Uddannelsen skal give de studerende grundlag for videreuddannelse. Lov nr. 579 af 9. juni 2006 Formål § 1. Formålet med uddannelsen er, at den studerende gennem uddannelsen tilegner sig den viden og de færdigheder, der er forudsætningen for at kunne virke som faglig, pædagogisk og didaktisk kompetent lærer i den danske folkeskole i henhold til folkeskolens formål, jf. folkeskolelovens § 1. Bekendtgørelse nr. 231 af 8. marts 2013

DEN BLÅ BETÆNKNING - 1960 Det er skolens formål at dygtiggøre børnene til at gå ud i samfunds- og erhvervslivet, velegnede til at opfylde de krav, man med rimelighed kan stille, men først og fremmest er det skolens opgave at fremme alle muligheder for, at bør-nene kan vokse op som harmoniske, lykkelige og gode mennesker. [Den Blå Betænkning. Undervisningsvejledning for Folkeskolen. Betænkning nr. 253. 1960]

Barndommens institutionalisering Barndommens teknologisering KIM RASMUSSEN Barndommens institutionalisering Barndommens teknologisering Barndommens kapitalisering Barndommens af-traditionalisering Barndommens differentiering i arenaer Barndommens politisering [Børnekulturbegrebet – set i lyset af aktuelle barndomstendenser og teoretiske problemstillinger. 2001]

Eksempel på læringsteori-indhold (Qvortrup & Wiberg) – udvalgte kapiteloverskrifter: Behavioristiske læringsteorier Kognitive læringsteorier …pragmatisk læringsteori Vygotskys sociokulturelle læringsteori Læring i et situeret perspektiv Fænomenologisk læringsteori Humanistisk og transformativ læringsteori Systemteoretiske læringsteorier Læring og didaktik udsat for poststrukturalistisk tænkning

Læringsteoretiske traditioner/perspektiver Behavioristisk læringsteori Kognitiv læringsteori Konstruktivistisk læringsteori Social-konstruktivistisk læringsteori Socio-kulturel læringsteori

Fælles træk på tværs af læringsteorier: læring sker ikke via påfylding læring er et konstruktivistisk anliggende undervisning = læring læring er på én gang både et individuelt og et socialt anliggende læring er ikke bare et kognitivt men også et emotionelt og motivationelt anliggende [Illeris]

Dobbeltøvelse: Hvad lærte de sidste gang? Hvad er dit læringssyn? Og hvad skal der til i processen?

Knud Illeris’ læringstrekant Indholds-dimensionen * viden * forståelse * færdigheder Drivkraft-dimensionen * motivation * følelser * vilje indhold samspil tilegnelse drivkraft individ omverden Samspils-dimensionen * handling * kommunikation * samarbejde 2 processer i al læring 3 dimensioner i al læring Fx i Illeris, Knud (2000): Læring – aktuel læringsteori i spændingsfeltet…

Centrale praksiskonsekvenser Subjektorientering/selvaktivitet (geschICHte in bewegung) Dialogbaseret undervisning Læring via samarbejde Bevidst relationsarbejde Tydelige målsætninger Forankring i elevernes forforståelser Evalueringsrutiner

Hvordan ser jeg museumsverdenens muligheder via folkeskolereformen? Målsætningsarbejdet og variationen Den åbne skole - uvm; lov og hjemmesider - tidligere tiders indsatser - muligheder med nye praksisfællesskaber? Analyse-strategi-gruppe – ikke-opportunismen ??

Jeg tror ikke, der er noget i den progressive opdragelsesfilosofi, der er rigtigere end det, at den understreger betydningen af, at den der skal lære, deltager i udformningen af de mål, som styrer hans virksomhed under læreprocessens forløb – ligesom der ikke er nogen større fejl i den traditionelle undervisning, der er større end den, at den ikke sikrer elevens aktive medvirken i opbygningen af de mål, der er bestemmende for hans skolearbejde.

Mit sted i historien Eksempel på den åbne skole? Vil du være med i projektet? Nationalt Videncenter Ministeriets bemærkninger til Den Åbne Skole Ministeriets omtale af Den Åbne Skole

Særligt socio-kulturelt perspektiv 1 (praksisfællesskaber, arbejdsfælleskaber, situeret læring) Her er læringen ”…en integreret del af deltagelsen…den er placeret eller forankret i en bestemt social og kulturel praksis, som bidrager til at give læringen mening,..” [Hans Jørgen Kristensen: Didaktik og pædagogik]

Særligt socio-kulturelt perspektiv 2 (praksisfællesskaber, arbejdsfælleskaber, situeret læring) ”Det interessante spørgsmål er derfor, om skolen kan frembringe flere fuldt udfoldede læringspraksisser..? Det kunne eksempelvis være ved at lave flere grænse-krydsninger ud i verden for eleverne til allerede ud-foldede læringspraksisser, ved at organisere anderledes læringsrum med eskplicit vægt på adgang til mestring og ved at gøre fagene mere ‘levende’ og transparante for eleverne.” [Lene Tanggaard: Læring i skolen i et socialt og kulturelt perspektiv]