Læs for livet FRIE SKOLERS LÆRERFORENING

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Faglig læsning – en opgave for alle fag…
Advertisements

En læseindsats der virker!.
Læseteori på femten minutter
Læsning i danskfaget i Island
Faglig læsning i naturfagene
Læsning og skrivning i børnehaveklassen
Faglig læsning og forudsætninger herfor. Indskoling
Børns udvikling – et fokus på børn og sprog
Hvordan får vi bedre læsere?
©Jenny Bohr – Til underviserne Her er valgt at vise filmen ”et liv i kaos”. Hvis kursisterne er unge, kan man vælge en anden film eks. ”det.
Faglig læsning Dagsorden
Læsning og læseprocesser
Læringsstile og lektier
Elsker DU også at læse lektier?
Fra formel til funktionel undervisning
Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen
Læsning..
Faglig læsning 7. – 9. kl. Work-shops.
Introduktion til Sprogpakken
LæseUdviklingsSkemaet
Hvordan kan vi selv lave trylledrikken?
Humanistisk fagsprog Humanistiske fag – dansk, engelsk, tysk, historie mfl. Udgangspunk i ”tekster” Forståelse og fortolkning er overordnet karakteristisk.
En læsepolitik Skolen på la Cours Vej.
Jeg støtter barnet ved:
Faglig læsning i fremmedsprogsfagene
Teamet som omdrejningspunkt for arbejdet med faglig læsning
Uddannelsesparathed - hvad er det
En kompleks opgave for dansklæreren
Juhu – nu skal jeg lære at læse….
Læseforståelses-pædagogik i et dsa-perspektiv
Projekt ”Læsevejlederen som kamæleon” 2014
Humanistisk fagsprog og læringsstile Dagens program
Selvfordobling Hegel, Heiberg: Dannelse er en selvfremmedgørelse, en selvobjektivering, hvor man bliver i stand til at erkende sig selv og derigennem overskride.
Inquiry Based Science Education - IBSE
Styr på begreberne EUX - REBSLAGERVEJ.
ved læsevejleder Dorthe Clausen
Et mærkeligt skib.
Læring, kommunikation og samarbejde
Før vi begynder: Rød tråd Affaldstema –Parallelt med erfaringer Hvad skal vores produkt være? Hvad forventer du at få ud af dette forløb? –Noget du særligt.
Jo mere man læser, jo tidligere bliver man en hurtig og sikker læser.
Carl Winsløv ”Didaktiske elementer”
Læsning.
Lektion 2. Netsprog Helene Brøndholt Nielsen, Tekstformidling på Internet, Forår 2004 Dagens program Kommunikationssituationen At skrive til nettet Pause.
Særlige udfordringer til læseforståelsen i fiktionstekster
Læreruddannelsen i Vordingborg Fysik/kemi
Relations kompetencer
Sprogbaseret læring i naturfag
Nyt dansksystem til mellemtrinnet. d’dansk er et system til hele danskfaget alle danskfagets områder indgår i en meningsfuld og konsekvent pædagogisk.
Fælles Mål Landsforeningen af 10. Klasseskoler. Læringsmål.
Flemming B. Olsen, Tornbjerg 1 Lektier - i ny didaktisk belysning.
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farve- designet og vælg.
Læseforståelse – faglig læsning Uge 12 Ved Yvonne Roug-Andersen.
Astra* Nationalt center for læring i natur-, teknik- og sundhed Sprogbaseret læring i naturfag Del 2 Astra* v/Anette Vestergaard Nielsen.
FØR LÆSNINGEN 1. 3 faser - fagets tekster  Før læsningen  Under læsningen  Efter læsningen 2.
WORKSHOP 1C, DLF-kursus, Brandbjerg Højskole, den 25. november 2015.
Faglig læsning 1. Oversigt  Hvad er læsning, og hvad er faglig læsning og skrivning?  Hvorfor sætte fokus på faglig læsning og skrivning?  Hvad er.
Læsevejledning. Hvorfor vejledning i læsning? Bjærgning af topsejl Hvis topsejlet står på luv side af storsejlet, må man vende eller løbe i vinden for.
Grønlandske elever på efterskole Hvad betyder det at lære dansk som andetsprog? v/pædagogisk konsulent Kitte Søndergård Kristensen VIA Efter- og Videreuddannelse.
Læsning på Højen skole.. Læsemål på Højen skole. Gennemgang af LUS. Videre og faglig læsning Modeller til læsning.
-GIV SPROGET VOKSEVÆRK Gyldendals 5. maj KORT OM MARY FONDEN OG BAGGRUNDEN FOR LÆSELEG.
Forskellen mellem objektiv og subjektiv – en Padlet-opgave
National ordblindetest på tværs af uddannelser Testen skal identificere elever og studerende med ordblindhed på tværs af uddannelser fra forår 3.klasse.
Læsestrategier læseforståelse Skrive- og lyttestrategier

Informerende beskrivelser
Læringsuge 2017/18 De 17 verdensmål
Strategier og værktøjer i sprogundervisningen
Sæt dit aftryk – udvikling af ideer
READ – sammen om læsning
Kommunikationsbøger i Phrase-it
Præsentationens transcript:

Læs for livet FRIE SKOLERS LÆRERFORENING Kære kursister Tak for sidst. Hermed de aftalte slides. Jeg har fjernet de fleste billeder, så de er lidt kedelige. Venlige hilsner Lena Læs for livet FRIE SKOLERS LÆRERFORENING November 2012 - Lena Bülow-Olsen

Funktionel læsefærdighed Eleverne kan: forstå anvende reflektere over engagere sig i skrevne tekster, de møder i hverdag ……nå sine mål, udvikle sin viden og sit potentiale og deltage aktivt i samfundslivet

Fire forståelsesniveauer ifølge PIRLS at fokusere på og genfinde informationer og centrale ideer udtrykt direkte i teksten at drage enkelte følgeslutninger ud fra det læste at fortolke og integrere centrale ideer og informationer præsenteret i teksten at undersøge og vurdere indholdet, sproget og de tekstlige elementer PIRLS www.dpu.dk/pirls/pressemateriale/præsentation fra pressemøde

Læsning og læseforståelse Læseforståelsesstrategier Metabevidsthed Viden om sprog: - syntaks - semantik - pragmatik Viden om verden Læsemotivation Den centrale meningsskabende funktion Viden om tekster Hukommelse for tekst Ordkendskab - Ordbilleder - Ordforråd Grafem-fonem kendskab Kognitive evner L.Ehri & Bråten

LÆSEUNDERVISNING Mestringsmål Balanceret læseundervisning Klasseledelse - læringsledelse Læreren som rollemodel Direkte undervisning Forventning om indsats Moderat udfordrende opgaver Mestringsmål Læring i social sammenhæng

Læsning implementeret i alle fag Trefasede læsepædagogik Før – under - efter Læseformål Læsemåder, læseteknikker Læseforståelsesstrategier Ordkendskab Faglig skrivning Metakognitiv viden – mål & evaluering * * * * * * * * Fagenes struktur og sprog

Systematisk og med lærerinstruktion Læsning og skrivning - mere end teknik og færdigheder NNP anbefaler – undervisning i læsestrategier: Systematisk og med lærerinstruktion Direkte instruktion Modellering Elevaktivitet knyttet til instruktion og modellering Lærerstøtte undervejs i læreproces

Motiverende faktorer: Læsning og skrivning - mere end teknik og færdigheder Motiverende faktorer: Eleverne skal kende målet – og selv sætte mål Eleverne skal træffe undervisningsrelaterede valg Eleverne skal lære at samarbejde – forskellige organisationsformer Eleverne skal mestre. Selvstændigt arbejde med lærerstøtte Eleverne skal være aktive

GODE LÆSERE har automatiseret afkodningen er meningssøgende danner hypoteser – forudsigelser forestiller sig teksten i indre billeder stiller sig selv spørgsmål undervejs sammenligner informationer og aktiverer forforståelsen registrerer, når de ikke forstår forsøger at løse forståelsesproblemer drager inferenser ved at forskellige teksttyper / genrer kan og skal læses på forskellige måder opsummerer teksten med egne ord er ofte følelsesmæssig involveret, har lyst til at læse og er i interaktion med teksten

ER TEKSTEN LET ELLER SVÆR? Den sproglige tilgængelighed Den visuelle tilgængelighed Den indholdsmæssige tilgængelighed

Hvad kendetegner fagteksterne? Papir - væg - skærm Sammensatte (multimodale) tekster Fotografier Illustration Figurer, tabeller, skemaer og faktabokse Design og farver Lys og bevægelse Verbalsprog – forskellige teksttyper Alt skal arbejde sammen Hvert fag sit fagsprog

Hvad kendetegner fagsproget? Fagterminologi / Definitioner Fænomener Abstrakt sprog med stor informationsmængde indenfor sætningsgrænsen Begrebshierakier (taksonomier) Mangel på et ”jeg” Passiv udtryksmåde – manglende aktører At komme fra hverdagssprog til fagsprog

At læse MELLEM linjerne At læse BAG VED og UD OVER linjerne LÆSEFORSTÅELSES- NIVEAUER At læse PÅ linjerne At læse MELLEM linjerne At læse BAG VED og UD OVER linjerne UNDERVISNING I LÆSEFORSTÅELSE - stil faktuelle spørgsmål - stil spørgsmål, der kræver inferens - stil spørgsmål, der kræver ”billeddannelse”

Hvordan kan jeg vide, hvad jeg mener, før jeg ser, hvad jeg skriver? At være på tomandshånd med sig selv. * At skrive for at lære, og for at lære noget om sig selv. At skrive for at formidle

Nyeste forskning Skrivning – Writing to Read Skriv meget - skriv fleksibelt - skriv ofte Skrivning som middel til læring Skriv autentiske tekster Skriv om det læste Undervis i skrivefærdigheder og skriveprocessen

Forforståelse - forkundskaber Ingen anden enkeltfaktor har så stor betydning, for hvad personer forstår og husker, af det de læser, som de forkundskaber, de har med sig, når de læser teksten .

Hvad er formålet - hensigten Fortællende skønlitterære tekster Informerende faglitterære tekster at give ny viden at informere at instruere at klassificere at overbevise at forklare Fortællende skønlitterære tekster Oplevelser Identifikation Identitet Astrid Lindgren: At læse bøger er at komme langt ud i den vide verden og dybt ind i sig selv.

Teksttyper – tekstgenrer Berettende: Genfortæller begivenheder Forklarende: Forklarer processer Instruerende: Hvordan noget skal udføres Beskrivende / Informerende: Hvordan noget er indrettet Argumenterende: Overtalende eller diskuterende IGEN -IGEN: Læsning og skrivning hænger sammen

Ordkendskab og læseforståelse At forstå en tekst afhænger af om man kan forstå ord og begreber – og ordene i deres kontekst. Et bredt og et dybt ordkendskab. ******* * Forskningen viser, at der er signifikant sammenhæng mellem ordforrådets størrelse hos førskolebørn og læseforståelsen ved 16 år. Man ved samtidigt, at ordforrådet vokser hurtigst hos børn med stort ordforråd Frost

Læseteknikker Skønlitteratur, lærebøger og fagbøger, aviser og blade – det vil sige i kontinuerlige tekster: Indholdslæsning Overblikslæsning Skimming Punktlæsning Nærlæsning Ordbøger, tabeller, fartplaner, priser, hjemmesider, internet – det vil sige i Ikke kontinuerlige tekster: Surfelæsning Fokuslæsning

Læseforståelsesstrategi En læseforståelsesstrategi er en bevidst, målstyret handling, der udføres før, under, eller efter læsningen * Formål: at tilegne sig, organisere og uddybe information fra teksten, samt for at overvåge og styre sin egen tekstforståelse. Den strategisk bevidste læser lader sit læseformål styre valget af hensigtsmæssige strategier.

Gensidig undervisning Fire centrale strategier Forudsigelse At stille spørgsmål Opklaring Opsummering Gensidig undervisning

Læseforståelsesstrategier Ivar Bråten, 2007 og Fælles Mål 2009 Overfladisk strategi Hukommelsesstrategier Dybe strategier Overvågningsstrategier Organiseringsstrategier Elaboreringsstrategier

GOD UNDERVISNING KAN BESKRIVES IKKE FORESKRIVES Øistein Anmarkrud