Teamet som omdrejningspunkt for arbejdet med faglig læsning

Præsentationer af emnet: "Teamet som omdrejningspunkt for arbejdet med faglig læsning"— Præsentationens transcript:

1 Teamet som omdrejningspunkt for arbejdet med faglig læsning
Kære konferencedeltagere i workshop 6 . Her følger en god del af de slides, jeg brugte ved mit oplæg i Odense den VH Lena DLF - Odense Den 10. april 2013 Lena Bülow-Olsen CFU Sjælland

2 Sæt fokus på det fælles omkring læsning og skrivning i årsplanerne

3 Hvad virker….. Læsning og skrivning Forskningsbaseret Systematisk
Bevidstgørelse Fokus på: Forforståelse Ordforråd og begreber Direkte undervisning Ind i den daglige undervisning i alle fag Læring i en social sammenhæng

4 DET FÆLLES Implementeret i alle fag
Trefasede læsepædagogik Før – under - efter Skrivning og læsning interagerer At komme fra hverdagssprog til fagsprog Læseformål Teksttypekendskab Læseteknikker og læseforståelsesstrategier Ordkendskab Metakognitiv viden – mål & evaluering * * * * * * * * Fagenes struktur og sprog

5 Sprog- og tekstbaseret undervisning Genrepædagogik
På sigt? Her og nu? Sprog- og tekstbaseret undervisning Genrepædagogik Tredelingen: En teori om tekster (Martin) En teori om sprog (Halliday) Didaktiseret i en stilladseret undervisning (Vygotsky)

6 Hvem har ansvar for hvad i forhold til elevernes læsning og skrivning?

7 Hvor er vi rent fagligt – i mit team –
Hvordan ser du din rolle i forhold til teamets arbejde med faglig læsning og skrivning? ********** Hvor er vi rent fagligt – i mit team – i forhold til læsning og skrivning i fagene?

8 Læsevejledere Hvad er fælles? Årsplaner faghæfter Love Læsepolitik
Kommune Læsevejledere Fag- årgang klasse Team Ledelse Skolekulturs

9 Systematisk og med lærerinstruktion
Læsning og skrivning - mere end teknik og færdigheder Systematisk og med lærerinstruktion Direkte instruktion og modellering Elevaktivitet knyttet til instruktion og modellering – stilladsering Eleverne skal kende målet - mestringsmål Undervisningsrelaterede valg for eleverne Samarbejde i forskellige organisationsformer Aktive eleverne skal mestre – selvstændigt, men med lærerstøtte

10 Lærernes faglige værktøjskasse
Læsning og skrivning i et læringsperspektiv Viden om læse-og skrivedidaktik Fagfaglige ballast Lærernes faglige værktøjskasse Viden om læseforståelsens delkomponenter Modellere, stilladsere, organisere, differentiere, systematisere Kunne analysere fagets tekster

11 Forkundskaber og forventninger
Forforståelse Forkundskaber og forventninger Ingen anden enkeltfaktor har så stor betydning, for hvad personer forstår og husker, af det de læser, som de forkundskaber, de har med sig, når de læser teksten. 40 – .

12 Til historie- og samfundsfags-lærere
Læsning og skrivning i alle fag. Sten Larsen

13 Ordkendskab og læseforståelse
At forstå en tekst afhænger af om man kan forstå ord og begreber – og ordene i deres kontekst. Et bredt og et dybt ordkendskab. ******* * Forskningen viser, at der er signifikant sammenhæng mellem ordforrådets størrelse hos førskolebørn og læseforståelsen ved 16 år. Man ved samtidigt, at ordforrådet vokser hurtigst hos børn med stort ordforråd Frost

14 Ordkendskab i fx matematik
Wahl og Krogh Begreb Matematiksprog Hverdagssprog Negativ Positiv Tal mindre end 0 Tal større end 0 Sur – ”ikke at gide” Engageret, begejstret Potens Tal der multipliceres med sig selv …. Noget med sex Volumen Rumfang Noget med lyd Promille Betyder forhold til tusinde Høj alkoholprocent Legeme Rumlig figur En menneskekrop Regulær Figur med lige lange kanter og lige store vinkler En man kan stole på Sildeben X Y Fiskeskelet

15 Ordkendskab – eksempel fra naturfag
Ole Goldbech NATUR / FAGLIGE Specielle for natur/teknik Energi, kraft, refleksion, stråling, cyklus …. ORD Også med hverdagsbetydning Energi, kraft, refleksion, ladning, stråling, potentiel SEMI-NATURFAGLIGE Kun én betydning Sandsynlighed, definition, afvigelse, usikkerhed Flere betydninger Statisk, reproducere, neutral, relativ, egenskab IKKE-FAGSPECIFIKKE ORD, SOM Betydning Modificere, relevant, ydre, indre, estimere, konstant OFTE ANVENDES I NATUR/TEKNIK Standard, kontrast, volumen, afhængig, tendens, omsætning

16 Aflæs koordinatsættene og afsæt……………?
Forklar, beskriv, analyser, diskuter, sammenlign, overvej, tag udgangspunkt i, undersøg,……………

17 Ordkort – 4. klasse

18 Hvad kendetegner fagsproget?
Fagterminologi / Definitioner Fænomener Abstrakt sprog med stor informationsmængde indenfor sætningsgrænsen Begrebshierakier (taksonomier) Mangel på et ”jeg” Passiv udtryksmåde – manglende aktører At komme fra hverdagssprog til fagsprog

19 Teksttyper – tekstgenrer
Berettende: Genfortæller begivenheder Forklarende: Forklarer processer Instruerende: Hvordan noget skal udføres Beskrivende /Informerende: Hvordan noget er indrettet Argumenterende: Overtalende eller diskuterende Hensigten Målet IGEN -IGEN: Læsning og skrivning hænger sammen

20 Eksempel fra Historie og samfundsfag
Fra Læsning i alle fag, Sten Larsen

21 Skriv skriv skriv At skrive om / over et fagligt indhold udvikler den faglige viden og styrker elevernes faglige refleksion.

22 Hvorfor er det nødvendigt at skrive i fagene?
Olga Dysthe (2010) Hvorfor er det nødvendigt at skrive i fagene? ”Skriving fører til dybdelæring i stedet for overflatisk læring og hjelper oss til å gjøre fagstoffet til vårt eget. Skriving kan føre til ny erkjennelse og innsikt, skriving er altså en viktig læringsstrategi”

23 Nyeste forskning Skrivning – Writing to Read
Skriv meget - skriv fleksibelt - skriv ofte Skrivning som middel til læring Skriv autentiske tekster Skriv om det læste Undervis i skrivefærdigheder og skriveprocessen

24 Hvilken slags skrivning?
Tænkeskrivning Formidlingsskrivning eller Præsentationsskrivning

25 Hvad kendetegner dagens tekster?
Sammensatte (multimodale) tekster Fotografier Illustration Figurer, tabeller, skemaer og faktabokse Design og farver Lys og bevægelse Verbalsprog – forskellige teksttyper Alt skal arbejde sammen Hvert fag sit fagsprog

26 Læseforståelsesstrategi
En læseforståelsesstrategi er en bevidst, målstyret handling, der udføres før, under, eller efter læsningen * Formål: at tilegne sig, organisere og uddybe information fra teksten, samt for at overvåge og styre sin egen tekstforståelse. Den strategisk bevidste læser lader sit læseformål styre valget af hensigtsmæssige strategier.

27 Læseforståelsesstrategier Ivar Bråten, 2007 og Fælles Mål 2009
Overfladisk strategi Hukommelsesstrategier Dybe strategier Overvågningsstrategier Organiseringsstrategier Elaboreringsstrategier

28 Gensidig undervisning
Fire centrale strategier Forudsigelse Opklare At stille spørgsmål Opsummering Gensidig undervisning Cooperative Learning

29 Mestringsmål Fællesskab og den enkelte elev
Forventningerne om mestring Tydelige og evaluerbare mål Lærerteam Mestringsmål udtrykt eksplicit som del af fagenes mål

30 Krav, forventninger og selvopfattelse
Realistiske med høje forventninger Egen mulighed for succes Anerkendes for indsats At fejle er en del af en læreproces

31 Og gør det effektivt hensigtsmæssigt i samarbejde over tid – (langsomt)