Læring og it i fagene Lektor Jeppe Bundsgaard Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Århus Universitet Tak til Lisbet Kühn for ideer og inspiration

Hvem er jeg… mon? Computernørd fra barnsben Læste datateknologi Danskstuderende og teknologikritisk Ph.d. om danskfagets it-didaktik Lektor i kommunikative kompetencer Arbejder med danskfagets indhold i lyset af videns- og netværkssamfundet Og potentialerne for forandrede undervisningsformer 2

Indhold Fælles mål 2 og it Autentisk kommunikation Edutainment Vidensplatforme

Fælles mål 2 og IT Computeren indgår i funktionelle sammenhænge Computeren som redskab der understøtter didaktiske mål

Eksempler Fx dansk Fx Natur og teknik Trinmål 2. klasse improvisere og eksperimentere med kropssprog, stemme og computerens muligheder Fx Natur og teknik Computere har deres faste plads i det lokale, hvor natur/teknikundervisningen har sin base. Computeren bruges fx som elektronisk bog eller opslagsværk, til datafangst og præsentation, til styring af mekanik, som regneark, skrivebord, tegnebord, værksted til små animationsfilm, til arbejde med simulationsprogrammer eller til rejser på internettet. Når eleverne søger oplysninger på internettet, skal de lære at skelne væsentligt fra uvæsentligt. formidle resultater og erfaringer med relevant fagsprog på forskellige måder, ved fortælling, tegning, udstilling eller fremvisning.

Flere eksempler Fx billedkunst Fx musik Fx matematik Trinmål 2. klasse: anvende billeder fra forskellige medier, herunder video, computergrafik, tegneserier og plakater 1. forløb 1.-2. klasse Forskellige medier inddrages efterhånden i arbejdet med både selvstændige og fælles produktioner. Det kan bl.a. være tegneserier, små bøger, modeller, panoramaer, plakater, collage, video og computergrafik. Fx musik Forløb 3.-4. klasse Undervisningen tager fortsat udgangspunkt i elevernes eksperimenteren med stemme, krop og forskellige klangkilder, men instrumenter og computerens muligheder indgår i stigende omfang i det skabende musikalske arbejde. Fx matematik De tæller og deler, de bygger med klodser, der passer sammen, eller som netop ikke passer, de kender forskellige former og figurer, de spiller computerspil.

Autentisk kommunikation Faglig skrivning og læsning

Skrivning i kommunikative sammenhænge Breve til og fra bedsteforældre 3. a skal skrive et brev til en af deres bedsteforældre eller forældre. En del går i gang med krum hals. Men nogle sidder meget hurtigt og kigger ud i luften. Peter siger: ”Jeg ved ikke hvad jeg skal skrive!”.

Peter har fat i den lange ende For uden en reel kommunikationssituation, så er det meget ofte umuligt at finde på noget at skrive om. Peters lærer må altså skabe en ramme om produktionen af tekst.

Forfra 3. a arbejder med samfundskendskab. De skal finde ud af hvilke jobs der skal varetages. Efter en fælles brainstorm har de skrevet nogle almindelige jobs op på tavlen. Men læreren siger at der er mange flere. Derfor foreslår hun at eleverne skriver emails til deres bedsteforældre og spørger dem hvilke jobs de har haft gennem tiden.

Skrivning med mål Laver ting og mad Sælger Peter skriver på livet løs til alle sine bedsteforældre. To dage senere åbner eleverne deres e-mailbokse og går i gang med at læse. Læreren deler tavlen op i fire kategorier: Laver ting og mad Sælger Holder styr på ting og mennesker Passer på og underviser

Læsning med mål Nu skal eleverne sige hvilke jobs de har og hvilke kategorier de findes inden for. De læser deres tekster igen – denne gang skal de finde og kategorisere information

Hvorfor er det smart? Skrivning med mål Læsning med mål Fokus i læsningen Abstraktion - generalisering Funktionel skrivning og læsning Autentiske situationer Autentisk kommunikationssituation betyder: Klar kontekst at skrive inden for. Genren, indholdet og tiltaleformen giver næsten sig selv. Det er motiverende at kommunikere på grund af de sociale relationer og de klare mål. Når email-ene kommer tilbage er det til at forstå hvorfor man skal læse. Og det giver sig selv hvordan man skal læse. Masser af skrivning Masser af læsning med et formål – betyder at eleverne kan øve sig i at udtrække relevant information fra en tekst. 13

Hjemmeside i det små Læreren tager et digitalfoto af tavlen efter timen og skriver oversigten rent derhjemme. Hun lægger oversigten på hjemmesiden. Næste dag skriver eleverne en kort tekst på hver deres side på hjemmesiden. De skriver bl.a. hvad de gerne vil være når de bliver store. Læreren sætter en gæstebog ind på hver af elevernes sider.

Kommunikationen fortsætter Tredje dag sender eleverne endnu en e-mail til bedsteforældrene og forældrene. Med tak for svaret og en link til klassens hjemmeside. Der går et par dage og elevernes gæstebøger bugner efterhånden af kommentarer for forældre og bedsteforældre.

Hvorfor er det smart? Skrive til interesserede modtagere Genren gives af den autentiske situation Jeg skriver for at kommunikere – ikke for at blive rettet. Forældre (og bedsteforældre) får et indblik i skolens hverdag og en lejlighed til at tale med deres børn om hvad de laver i skolen. Eleverne oplever skrivning og læsning som meningsfyldt. 16

Anden simpel brug af hjemmesiden Skrive små bøger www.bundsgaard.net/frankrig/rasmus/dinosauer

Video og billede Et besøg ved et vandhul Eleverne tager video/billeder af dyr i vandet, dyr i luften, dyr på jorden Fx fordelt på forhånd så hver gruppe har en af de tre opgaver

Produkter - eksempler Videoen klippes med Windows Movie Maker Billederne sættes ind i Word eller powerpoint til en billedhistorie Der sættes lyd til billederne med Audacity eller Windows Lydoptager – kan lægges ind i powerpointen

Eller: En troldehistorie Eleverne laver trolde Sætter dem op i tableauer Tager billeder og skriver/indtaler tekster

Fremvisning Produkterne vises på computeren med headsets, så eleverne kan gå rundt til hinanden og se og høre og grine Udvalgte produkter vises til forældremødet/klassefesten – og mulighed for at gå rundt og se dem alle i computerrummet Produkterne kan lægges på nettet sammen med en gæstebog

Andre ideer til foto/video Eleverne tager et eller flere fotos/videoer med eget eller skolens kamera/mobil: > det bedste sted hjemme hos mig selv > eller mit værelse > eller det farligste sted på min skolevej > eller mit kæledyr > mit bedste legetøj > min familie

Teknik Vado Mobiltelefon Webcam

Tegneserier

Education Entertainment Går det i spænd? Edutainment Education Entertainment Går det i spænd?

Et eksempel: Ombord i ord Hvad er forbogstavet i dette ord? Spand, båd, hus osv. Evaluering Hvor er du dygtig, det var godt, flot!, det var rigtigt… nej, det var ikke rigtigt, prøv igen, forkert! ”Spil spillet”: Prøv alle fire, og svaret er: Hvor er du dygtig!

Behavioristisk læringsteori Operant betingning Rigtig handling belønnes, forkert handling straffes En læringsproces der uomtvisteligt virker Tilrettelæggelse Det faglige stof skal kunne ordnes I sekvenser af stof som kan formidles Afbrudt af kontrolspørgsmål som kan belønnes Målet er at eleverne kan undervise sig selv Problemer Den lærende responderer som en marionet Den lærende lærer ikke at agere og reflektere, men at reagere og gætte

Hvad læres i Ombord i ord? Lærer eleven hvordan man finder indlyden i et ord? Lærer eleven at stave? Lærer eleven at de elever som kan alting i forvejen, er gode, og dem som ikke kan er forkerte Lærer eleven at skrivning handler om at kommunikere? Lærer eleven at det er vigtigt at engagere sig?

Problemer med Ombord i ord Eleven der ikke kan, lærer noget om egen uduelighed Eleven der kan, begynder at kede sig Eleven lærer at der findes rigtigt og forkert Eleven lærer at sprog skal være korrekt – ikke at det handler om at kommunikere Jf. Alineas Dansklandskabet

Edutainment som ikke er behavioristisk

Stjerneløb med computer i 0.kl. På et udleveret papir til hver gruppe står en besked. Eleverne skriver sedlen af og får den læst op med adgang for alle fx. Løb ud til flagstangen og find papkassen.

Stjerneløb fortsat Ved flagstangen finder de et stykke agurk. Sammen med agurken ligger endnu en seddel osv. til eleverne har samlet til en lækker frokost. De to i gruppen hjælpes ad med at sige og skrive bogstaverne, så de både bliver set, hørt, talt og skrevet. Og de får erfaring med samarbejde

Vidensplatforme DanskeDyr.dk Frilaesning.dk Abc.dk Fugle-net.dk DMI.dk Osv.

Projektarbejde i 2. klasse Rammer: Hvad er et projektarbejde Ældre elever om projektarbejde Oplæg om faglig læsning ved læsevejleder Eleverne skal udvikle deres læsestrategier og kende til hvilke strategier, man benytter i forbindelse med faglig læsning. Kilde: Rikke Bundsgaard: Inspirationspapir: ”Tværfagligt forløb: Projektopgave”

Finde viden Inspiration: Faglig læsning i bøger efter eget valg inspirationsudstilling på biblioteket med fagbøger DanskeDyr.dk Frilaesning.dk Overemnet præsenteres, brainstorm, ”det ved vi”, valg af underemne, probemformulering Søgning på nettet og i faglitteratur

Fagbog på nettet Eleverne fremlægger deres arbejde ved at skrive en fagbog på nettet. Bogen skal formidle den viden eleverne har fået om deres emne, og der skal sættes flotte billeder ind der kan illustrere det de skriver om. www.bundsgaard.net/2ab.

Fremlæggelse Elevernes bøger vises på smartboardet eleverne vælger noget vigtig ny viden ud, som de vil fortælle deres klassekammerater om. Til sidst går eleverne på opdagelse i hinandens fagbøger.

Smartboards Det samme som vi plejer: En lærer tegner og fortæller og eleverne lytter interesseret(?) En måde at trække verden ind i klassen på Fx finde oplysninger på internettet når behovet opstår Vise billeder, kort, film Et sted for mere udfoldet samarbejde mellem elever

Differentiering og fordybelse Eleverne synliggør deres arbejde og udvikling for sig selv og andre, Lærerne lægger forskellige opgaver ind til forskellige grupper af elever Dygtige elever kan udforme undermenuer og udarbejde flere tekster Svage læsere kan få læst tekster højt på computeren

Dybere forståelse af internettet Egen produktion af hjemmesider giver en begyndende forståelse af, hvordan hjemmesider er opbygget og produceret menuopbygningens grenstruktur, de enkelte siders elementer af skrift, billede, interaktivitet osv. Oplevelse af at hjemmesider kan være produceret af børn

At komponere en hjemmeside At komponere en hjemmeside er at komponere en tekst I starten: Et additivt princip: et menupunkt her og så et til der. Med tiden: Hvordan kan stoffet bedst struktureres således at modtageren kan overskue indholdet, navigere på hjemmesiden og bruge den i sine egne projekter. Der er altså tale om to danskfaglige aspekter: modtagerbevidsthed og komposition.

Modtagerbevidsthed Består i at sætte sig i forskellige typer modtageres sted og bl.a. spørge: Hvad skal de bruge min tekst til? Hvad vil de gøre når de kommer til den? Hvordan kan de finde vej (navigere på hjemmesiden)?

Komposition En hjemmeside kan betragtes som et mindmap, kompositionen kan fx foregå ved at tegne et eller flere mindmaps som bliver udgangspunkt for menustrukturen. Øvelsen består i at få organiseret konkrete emner i et lille antal mere abstrakte kategorier.

Et litteraturforløb i 2. klasse Bøger til op-, fælles- eller selvlæsning, animationer og filmatiseringer af fortællinger. Frilaesning.dk og abc.dk Skannes papirbårne fortællinger ind (eller søg dem som lydbøger eller i Frederiksbergbasen) kan eleven selv læse på skærmen og blot få hjælp til de steder, hvor det kniber.

Boganmeldelser Lav en skabelon for en anmeldelse Resume Stemningen Personerne Handlingen Vil du anbefale den til andre? Hvorfor (ikke)? Publicer på klassens hjemmeside eller i Elevintra Kommuniker med andre klasser på skolen/på andre skoler om bøgerne

Tak til Lisbet Kühn for ideer og inspiration LÆS MERE… Danskfagets it-didaktik (S.m. Lisbet Kühn). København: Gyldendal. 2007. Kompetencer i dansk. (S.m. flere) Gyldendal. In press. Bidrag til danskfagets it-didaktik Odense, Forlaget Ark. www.did2.bundsgaard.net. 2005. www.jeppe.bundsgaard.net 46