Tidsplan for ”Kommunikation” 09:00 – Introduktion til AI og Værdsættende Samtale 09:45 – Kaffepause 10:00 – Gruppeinterview 11:00 – Opsamling og spørgsmål 12:00 – Frokost 14:00 – Kommunikation og kropssprog 14:15 – Øvelse 14:45 – Hvor skal hænderne være? 15:15 – Kaffepause 15:30 – Øjenkontakt 16:00 – Kan du holde dig til sagen? 16:15 – Evaluering 16:30 – Farvel og tak

Appreciative Inquiry (AI) Appreciative Inquiry (AI) er en anerkendende og værdsættende metode til positive forandringer. AI kan defineres som værende ”en fælles udforskning af det bedste i mennesker, organisationer og verden omkring dem.” Appreciative kan tillægges to betydninger: ”At værdsætte” (at sætte pris på det, der lykkes, og bruge positive erfaringer, undersøge drømme og håb) ”At anerkende” (at anerkende det svære – gøre det endnu bedre) Inquiry kan oversættes til ”at undersøge” (gå på opdagelse i hinandens liv og fortællinger)

Appreciative Inquiry (AI) AI handler om at tage et valg – et bevidst valg om at fokusere på succeserne frem for fejlene. Det er det første man må indstille sig på. Det er ikke nemt. Det vi alle er opvokset med, er evnen til lynhurtigt at identificere det der ikke virker og hvorfor det ikke virker – Vi er gode til at finde problemer og udpege den skyldige.

Problemfokusering: Ledermangel! ”Vi er ikke nok ledere. Der er ingen der gider binde sig i længere tid af gangen. Der er ingen der har tid. Det er altid de samme (tordenskjolds soldater), der tager del i ansvaret.” Hvilken følelse vækker det i os: Vi bliver sure, selvretfærdige og opgivende Løsning: Vi lukker kredsen eller truer forældrene med at lukke kredsen, hvis ikke de kommer og hjælper til. Hvad vil der ske: Absolut intet. Der er da ingen forældre der gider hjælpe en flok sure og negative ledere. Så resultatet bliver nok, at vi lukker kredsen mens vi minder hinanden om, hvor ansvarsløse alle andre er.

Succesfokusering: Ledermangel! ”Vi er ikke nok ledere. Der er ingen der gider binde sig i længere tid af gangen. Der er ingen der har tid. Det er altid de samme (tordenskjolds soldater), der tager del i ansvaret.” Hvor er der en kreds med mange ledere og hvorfor har de det? Hvad har de gjort? Hvorfor er der stadig nogle der gerne vil binde sig i længere tid af gangen? Har vi opgaver som ikke kræver at man binder sig i længere tid? Hvad vil folk gerne bruge deres tid på? Hvad tilbyder vi i FDF? Hvad er det der gør, at de samme (tordenskjolds soldater) igen og igen har lyst til at tage del i ansvaret? Hvordan bruger vi svarerne på ovenstående spørgsmål i vores kreds? Er der noget vi skal ændre?

Appreciative Inquiry (AI) Vi skal lægge vægt på det vi ønsker og ikke det vi vil undgå – Det er det AI handler om. En offensiv strategi frem for en defensiv strategi.

Hvordan gør man det så? Det er svært, for det handler om at lære at tænke på en helt anden måde. Men det er ikke umuligt og det er her ”den værdsættende samtale” kommer ind. Vi kan nemlig hjælpe hinanden til at tænke i positive forandringer ved at stille de rigtige spørgsmål.

AI-huskekort Handlingsafklarende: (Hvad sker der nu) Hvad er konklusionen? Hvad er det vigtigste at…? Hvad bør du gøre nu? Hvem skal inddrages i løsningen? Hvordan / hvornår skal…? Lineære: (Hvad skal vi tale om) Hvad skete der? Hvem gjorde hvad? Sagde hvad? Hvem deltog? Hvornår? Cirkulære: (Uddybende - Hvorfor? / Hvordan?) Hvorfor tror du, det skete? Hvordan påvirker det dig? Hvorfor…? Hvordan…? Refleksive: (Uddybende – ønsker, håb og drømme) Hvad ville du ønske, hvis du kunne? Hvad håber du på, der sker? Hvad drømmer du om? Afklare / opklare Fremtid Fortid Udvide / Udvikle 1 2 3 4

Antagelser og principper bag Appreciative Inquiry I enhver organisation er der noget, der virker. – Tag udgangspunkt i det, som faktisk fungerer/går godt/er gået godt, og udforsk det, som giver liv og energi. Virkeligheden skabes af mennesker – og der er flere virkeligheder. Det er vores forestillinger om og forventninger til fremtiden, der sætter rammerne for vores nuværende og fremtidige handlinger. De fleste har det bedst med at rejse mod det ukendte med noget kendt fra fortiden. Bag ethvert problem ligger et ønske om noget bedre – udforsk ønsket i stedet for problemet. Når fokus er på de positive og anerkendte erfaringer og ønsker, vokser mulighederne for, at det bliver en positiv og ønskværdig udvikling. Organisationer og mennesker søger altid at blive mere, end de er – giv næring til dette behov – udeluk ikke forandring. Intet er på et tidspunkt så godt som det nogensinde har været og i al evighed vil være! Proces og resultat er uadskillelige størrelser – involver derfor så mange som muligt i processen. Undersøgelse og forandring foregår samtidig Sproget skaber vores virkelighed. De spørgsmål, vi stiller, bestemmer de svar, vi får – spørg til det, som skaber effektivitet og engagement.

AI kan bruges i stort set alle situationer: forældre der klager Børn der mobber Børn der slås Medledere der ikke ”gider” tage ansvar Ledere der taler bag om ryggen på andre Konflikter i det hele taget

Kropssprog og talemåder Meget kan løses ved måden man spørger på (AI), men kropssproget kan også betyde meget. Der er mange situationer, hvor vi som ledere skal stå frem og sige noget: en besked til børnene på et klassemøde et oplæg eller indlæg på et ledermøde fællesbeskeder på en weekendtur eller sommerlejr en forkyndelse som ordstyrer på et forældremøde byde velkommen til et agitationsarrangement samtale med kredslederen til en ledersamtale etc.

Kropssprog og talemåder Det er selvfølgelig vigtigt, at du ved, hvad du skal tale om, men det er også vigtigt, at du ved, hvordan du skal tale: at du har et fokus at du har en klar disposition at du har et klart sprog at du taler tydeligt at dit kropssprog er passende Det handler om at formidle sin viden, meninger eller tanker på den bedst mulige måde, så modtagerne forstår dit budskab, som du har tænkt det.

I formidling er der altid fem faktorer på spil Afsender – den, der taler Modtager – den, der lytter Emnet – det, som afsender taler om Sproget – de ord, som afsender bruger Situationen – den begivenhed, som afsender og modtager er samlet om

I formidling er der altid fem faktorer på spil Det er vigtigt at man overvejer alle fem faktorer inden man begynder, at sige noget. Hvem er jeg som afsender, og hvad er min rolle i situationen? Hvem er mine modtagere, og hvad ved de om emnet i forvejen? Hvorfor er modtagerne i en situation, hvor de skal lytte til mig? Hvordan sørger jeg for at tale et sprog, der passer til emnet? Hvad gør jeg med ord, som modtagerne ikke kender? Kan jeg selv bruge fremmedord på en naturlig måde, eller skal jeg oversætte dem, for ikke at kludre i udtalen af dem? Hvilke fordele og ulemper er der ved, at jeg skal tale som den første/sidste tidligt/sent på dagen?

Troværdighed Virker du troværdig? Dine modtagere gider nemlig kun lytte til dig, hvis du er troværdig. De kan mærke din troværdighed, når de får det indtryk, at du ved, hvad du taler om, er ansvarlig og viser velvilje over for dem. Er troværdighed ikke noget medfødt? Nej, alle kan blive bedre af at træne deres troværdighed.

Troværdighed kommer ikke af sig selv Du skal gøre noget aktivt for at opbygge din troværdighed: Vide noget om dit emne Gøre en dyd ud af at vise, du har overblik over emnet og formidlingen af det Vis ansvarlighed Tag formidlingssituationen seriøst – ikke pjatte med at du lige kan huske noget vigtigt eller ikke har gidet forberede dig Oplever dine modtagere dig først som useriøs, kan det blive umuligt at genopbygge din troværdighed.

Du kan vise troværdighed med kroppen Kroppen kan sende signaler ad tre veje: gennem kropsholdningen gennem den måde hænderne taler på gennem den måde blikket taler på

Kroppen er en sladrehank Du kan ikke lære at udstråle overblik, hvis ikke du har det, men du kan lære ikke at udsende signaler om forvirring, ubalance og angst, når du i virkeligheden har styr på tingene. Derfor: Manglende forberedelse kan ikke skjules, men en god forberedelse kan understøttes af kroppen, så troværdigheden styrkes.

Øvelse i kropsholdning Nu skal skulptøren forme sit modellervoks til en skulptur af: en verdensmester en totaltaber Herefter bytter i roller, og den nye skulptør skal nu forme en skulptur af: en person, der er meget, meget venlig en person, der er meget vred

Øvelse i kropsholdning Hver gang I har formet en skulptur, må I kort tale sammen: Hvad kendetegner en verdensmester? Hvad kendetegner en totaltaber? Hvad kendetegner en person, der er meget, meget venlig? Hvad kendetegner en person, der er meget vred?

Øvelse i kropsholdning Hvad kan afsenderen, der gerne vil udsende signaler om overblik, ansvarlighed og velvilje, lære af verdensmestren, totaltaberen, den venlige og den vrede?

Hvor skal hænderne være? Du skal ikke indøve hvor dine hænder skal være. Nogle taler meget med hænderne andre taler lidt med hænderne. De skal være der hvor du finder det naturligt. Der er ikke noget der er rigtigt og forkert – blot dine håndbevægelser understøtter det du siger.

Hvor skal hænderne være? Det der er vigtigt er, at dine hænder ikke tager opmærksomheden fra det du siger. Hvis dine modtagere kun ser på dine hænder, så er det bedre at holde dem i ro. Eksempler på mulige forstyrrelser: Raslen med nøgler i lommen Retten på sit hår Arme over kors

Øjenkontakt Øjenkontakt er vigtig i mundtlig formidling, fordi modtagerne gerne vil have en følelse af, at det er dem ordene er henvendt til. De vil gerne føle, at det ikke er ligegyldigt, om de er der eller ej. Det er ikke forbudt at kigge væk for at tænke sig om, eller se i sine papirer hvis man skal huske noget. Men i ni tiendedele af tiden skal du have øjenkontakt med modtagerne.

Kan du holde dig til sagen? Den der taler fokuseret, koncentrer sig om ét interessant punkt inden for sit emne og forsøger at få sine modtagere til at forstå netop dette ene punkt. Den der taler ufokuseret, prøver at forklare alt, hvad der er at sige om emnet til sine modtagere. Ofte med det resultat, at modtagerne sidder og tænker: hvorfor kommer han dog ikke til sagen, eller: hvorfor skal jeg høre på det her?

Find dit fokus Fokus er det interessante punkt ved dit emne, som du vil gå i dybden med. ”Jeg vil overbevise mine medledere om, at vi skal holde op med at spise så meget slik og drikke sodavand på vores sommerlejr.” ”Jeg vil informere børnenes forældre om kredsens samværspolitik.” ”Jeg vil fortælle mine pilte om, hvordan det var dengang jeg selv var pilte og deltog i det mest uhyggelige natløb jeg kan huske.”