Den gode Konference Resultater efter ’Research Light’ undersøgelse i forbindelse med kurset ’Evidens på egne præmisser’ Udarbejdet af fysioterapeuterne Karin Kjærside og Thomas Nybo, oktober/november 2008

Grupperinger efter kategorier Svarene på spørgeskemaerne er grupperet inden for følgende kategorier: • Fremmøde • Rammer • Fagligt indhold • Samarbejde

Fremmøde • Gode aspekter • Alle er til stede. • Alle faggrupper er repræsenterede. • Lille konference, dvs. få behandlere. • Mindre gode aspekter • Ikke alle er til stede, når man har brug for at drøfte en patient, hvorved den faglige vinkel/tværfaglige tilgang samt informationsudvekslingen mangles eller vanskeliggøres. • Spildtid for at starte, da man ikke ved på forhånd, hvem der kommer/ikke kommer. • Folk kommer og går, afhængig af om de har med patienten at gøre eller ej. • Ganske få behandlere til at tage opgavebyrden, vidensdeling, beslutninger, mm.

Rammer • Gode aspekter • Rollefordeling (ordstyrer og referent) og dagsorden fastlagt på forhånd. • Ordstyrer sørger for, at alle behandlere bliver hørt, at alle ptt. når at blive taget op, samt at der drages konklusioner. • Når alle hjælper til med at holde fokus (i modsætning til den forrige). • At den gældende overordnede behandlingsplan er printet ud. • Hvis koordinering af opgaver og andre praktiske ting ikke tages op. • Mindre gode aspekter • Tidspres • Der mangler et forum, hvor praktiske opgaver, koordinering, personlige frustrationer m.m. kan tages op. • Hvis it-systemerne ikke virker. • Hvis en pt. fylder for meget og tager for meget af konferencetiden fra de andre ptt. • Hvis der ikke er en dagsorden eller bliver draget konklusioner. • Hvis der uden forvarsel kommer en ny pt., og den planlagte konference skal ændres.

Det faglige indhold • Gode aspekter • Fokus på den enkelte pt. • Grundig gennemgang af nye ptt. • At man løbende sammenholder skadens lokalisation med pt.’s adfærd. • Afsæt i behandlingsplanen. • At behandlingsplanen er let forståelig – også for pt. • At trådene samles tværfagligt til en helhed, som munder ud i praktiske tiltag. • At teamet sammen beslutter behandlingsstrategierne. • Mindre gode aspekter • Når vi ikke tager udgangspunkt i vores mål. • Når vi mister fokus på hjerneskaden.

Samarbejde • Gode aspekter • Når vi er konkrete ift. den enkelte pt. • Når der i alle faggrupper arbejdes med et fælles mål/fokus. • Når alle bliver hørt og byder relevant ind. • Når Boafsnittet informeres om de aktuelle problemområder/strategier. • Når stemningen er god. • Mindre gode aspekter • Hvis en ny pt. skal gennemgås, og der skal lægges skema, og ikke alle er repræsenterede eller forberedte. • Hvis vi fortaber os i fortællinger og formodninger. • Hvis der er for mange behandlere/ studerende. • Hvis folk snakker sammen to og to, eller man afbryder hinanden. • Ingen rollefordeling (ordstyrer, referent) • Lav ansvarsfølelse – evt. pga. en leder i teamet. • Når stemningen er dårlig – hvis der er dårlig kemi blandt behandlerne. • Når behandlerne ikke kan blive enige om behandlingsstrategien – ’Fagkrig’.

Opsummering • Svarene stemmer godt overens med vores hypoteser. Eneste aspekt, der ikke blev berørt er, at ingen har skrevet om, at man løbende skal justere på behandlingsstrategierne. Samtidigt er der kommet en del flere aspekter. • Overordnet kan siges, at omkring 2/3 af behandlerne har udfyldt spørgeskemaet, og alle er kommet med 3 eksempler til både de positive og negative aspekter. Generelt er der stort set et lige antal besvarelser på den positive og negative side inden for de enkelte kategorier - eneste undtagelse er til kategorien Fagligt indhold, hvor der næsten udelukkende var positive svar. Om der kan tolkes på dette, er svært at sige, da det ofte er et formuleringsspørgsmål, om udsagnet hører til under det positive eller negative aspekt. Men det kunne indikere, at behandlerne generelt er positive i forhold til det faglige indhold på konferencerne. Der har været stort set samme antal besvarelser til de forskellige kategorier, dog med lidt overvægt til Rammerne.

Den gode konference • Alle behandlere er til stede og møder til tiden. Der indledes med at starte computer op (som selvfølgelig virker), hente kaffe, godkende dagsorden osv. • Alle faggrupper er repræsenterede, og der er hverken for få eller for mange(!) • Rollefordelingen er fastlagt, og rollerne er fordelt i forhold til behandlernes indbyrdes kompetencer. • Ordstyreren sørger for, at alle bliver hørt og følger dagsorden og tidsplan. Udelukkende patienter drøftes på konferencen. • Det er i god tid planlagt, hvornår nye patienter ankommer, og der prioriteres tid til gennemgang af disse. NB: Noterne i kursiv er undersøgernes egne hypoteser eller forslag.

Den gode konference - fortsat • Den enkelte kontaktperson sørger for at medbringe og inddrage den opdaterede behandlingsplan. • At skadens lokalisation løbende sammenholdes med patientens adfærd • At trådene samles tværfagligt til en helhed, som munder ud i behandlingsstrategier/praktiske tiltag, som løbende evalueres og tilpasses. • Alle er enige om behandlingsstrategierne, og de relevante behandlere tager ansvar for, at de bliver ført ud i praksis. • Alle er velforberedte, byder relevant ind og bliver hørt. • Der er sparring faggrupperne imellem. • Der hersker en god stemning. NB: Noterne i kursiv er undersøgernes egne hypoteser eller forslag.

Generelle betragtninger • Vi mangler måske en udspecificeret ’funktionsbeskrivelse’? Hvad er opgaverne for fx ordstyreren, referenten, kontaktpersoner og den behandlingsansvarlige? • Skal det hedde ’Den overordnede behandlingsplan’ eller bare Behandlingsplan? Er det det samme som overordnede formål, fokusområde osv.? • Hvornår skal de praktiske opgaver som fx skemaplanlægning/ændringer i skemaer, gruppeaktiviteter m.m. udføres?

Spørgeskemaer - fremmøde • Alle er til stede og forberedte. • Når alle faggrupper er tilstede. • Lille konference, dvs. få behandlere på konferencen. • Alle faggrupper repræsenteret. • En konf. hvor alle faggrupper er repræsenteret. • Har brug for at drøfte en patient, men de andre behandlere er ikke til stede. • Folk kommer og går afhængigt af, om de har deltagere på eller ej. • Der bliver ikke samme informationsudveksling, når der mangler en faggruppe (sygeplejerske) • Når fremmødet er for lille. Vi sidder ofte og mangler nogle faglige vinkler på emnet. • Konferencen går ikke i gang til tiden, idet der er usikkerhed omkring fremmødet til konferencen – hvem kommer og hvem mangler? Herved opstår der ’spildtid’. • For mange kommer og går – det virker forstyrrende, og tiden skrider • Når nogle faggrupper afspadserer/har fri, kan det være vanskeligt at udføre det tværfaglige arbejde ordentligt – specielt hvis deltagerne kommer næste dag. • Kommer i gang for sent. • Kun enkelte faggrupper repræsenterede. • At vi kun har været 2 faggrupper repræsenterede til konferencen => den tværfaglige tilgang til deltagerne vanskeliggøres. • Nogle faggrupper er nødt til at gå før tiden pga. fx deltagersamtaler eller lign. • Ganske få teammedlemmer til konferencen ift. opgavebyrden, vidensdeling, beslutninger m.m. • Fast tidspunkt for værkstedsassistentens tilstedeværelse på konferencerne medfører, at nogle deltagere kommer hyppigere på dagsordenen end andre.

Spørgeskemaer - rammer • Ordstyrer sørger for at alle relevante behandlere bliver hørt om den enkelte pt., og at alle planlagte pt.’er nås. • Alle hjælper til med at holde fokus og kommer videre når det er passende. • At alle faggrupper er repræsenterede • Når der er en person der ”afslutter”- drager konklusioner af det der er drøftet. • At der er fastsat på forhånd hvem der er ordstyrer, skriver referat, mm. • Når der er en der styrer og trækker beslutninger frem. • En person der er ordstyrer og har overordnede behandlingsplan i hånden - hver faggruppe byder ind. • Effektiv konference, idet alle delt. nås og gennemgås kort - hvad er sket siden sidst. • En dagsorden med kendt tid afsat til hver pt. • En ordstyrer/behandl.ansvarlig ”styrer” dagsorden og sammen med teamet tager beslutninger. • Konferencer, hvor der er fokus på de enkelte delt. • Konference, hvor vi ikke skulle bruge tiden på ting, koordinering af opgaver, som ikke direkte har med deltageren at gøre. • Der har været planlagt hvad vi skal nå på en konference. Evt. justeret, således at det også er realistisk det der skal nås. At relevante fagpersoner byder ind på de punkter som de har kompetencer på. • For meget der skal nås på for kort tid – det bliver overfladisk. • Når de praktiske oplysninger kommer til at fylde meget tid • Når systemerne ikke kører, og der mangles overblik i forhold til de forskellige deltagere. • En deltager fylder så meget i teamet. At al konferencetiden går med at gennemgå denne deltager, hvorved andre forsømmes. • De gange, hvor der går meget tid med at planlægge/ændre deltagerskemaer, opfølgningssamtaler eller andet, hvor tiden går fra at gennemgå aktuelle deltagere. • Hvis der ikke er en dagsorden, skrider tiden nemt. • At teammedlemmer (af gode grunde) har frustrationer om sit arbejde, som vi til konferencerne bruger tid på (for hvor skal vi ellers gøre det?) – og dermed ikke får talt om deltagerne. • Drøftelse og analyse af problemstilling, men ingen beslutninger om konkrete tiltag. • Tidspres, deltagerne jappes igennem pga. praktiske opgaver i teamet. • Når vi fortaber os i fortællinger og formodninger om de enkelte patienter. • Når vores arbejde ikke tager udgangspunkt i vores mål. • Når vi mister fokus på hjerneskaden. • Når der har været ’vanskelige deltagere’, og temaet er frustreret og IKKE får lavet ændringer eller præcisering af strategier og/eller mål. Når der ikke drages konklusioner. • Når der ikke tages udgangspunkt i mål og strategier, men bliver fortalt ’historier’ om, hvad deltageren/deltagere har gjort og sagt. • Når ingen byder ind med løsninger, strategier eller opgaver • Konferencen ligger nogle gange om morgenen, hvor det er mere relevant, at behandle delt. • Der kommer uden forvarsel en ny deltager og i stedet for at tage de planlagte patienter op, må vi planlægge for den nye.

Spørgeskemaer - fagligt indhold • At skadens art og placering bliver taget op, så vi drøfter adfærd og prognose ud fra dette. • Der er fokus på overordnet formål • Grundig gennemgang af nye deltagere med fordeling af opgaver. • at fokusområderne drøftes. • Psykolog repeterer hj. Skadens lokalisation, så det sammenholdes med kliniske fund. • Behandlingsplan tages frem på delt. Og der evalueres kort ift. Dette. • Ved korte, precise beskrivelser af delt. Fra hver faggruppe, hvorved trådene samles til en helhed, som kan munde ud i anbefalinger, som kan gives videre til deltager. • Styringsredskabet er den overordnede behandlingsplan med fokusområder - det virker godt når det virker. • Helhedssynet anvendes ift den enkelte pt, - mulighed for interaktion hele vejen rundt – ”tværfagligt arbejde”. • Når vi har fokus på mål og fokusområder. • Der har været fokus på at lave behandlingsplan. Fokusområder har været ift. relevans ud fra delt. ønsker og behov samt faglige vurderinger samt sproglig justeret, således at delt. forstår betydningen. Der har været drøftet indsatsområder fra de forskellige faggr. • Når der er en vanskelig sag, at teamet får drøftet, hvilke strategier der skal til, for at målene nås.

Spørgeskemaer - samarbejde • Mulighed for at alle får ordet. • Når vi samarbejder omkring det samme konkrete mål og kommer med forskellige faglige vinkler på det. • Konkret problemstilling belyses hele vejen rundt i teamet, hvorefter tiltag drøftes og aftales konkret. • Konferencer, hvor vi vender observationer/overvejelser/undren om deltageren. • En konf., hvor der var en behagelig stemning, ingen ”gnidninger” imellem os. • Når vi er konkrete og formulerer os kort og præcist. • Når vi løfter behandlingen tværfagligt. Eks. - når vi forsøger at bryde ind med nye løsningsforslag. • Indsatsen er koordineret, og man har tværfagligt taget et ansvar for, at ptt. forventes at rykke sig. • Revurdering af mål evt. at teamet bliver enige om at afprøve behandlingsstrategier og hvorfor. At disse nedskrives og videreformidles til især bo-afsnittets personale. • Prioritering af træningsaktiviteter og dermed skemalægning, bliver ikke foretaget på konferencen. • Når der er for mange behandlere/studerende og nogle snakker to og to. • Ingen tager teten, ingen ordstyrer. • Ingen der skriver referat. • Det er ligesom ansvarsfølelsen er dalet, efter vi har fået en leder i teamet! • Folk taler i munden på hinanden, afbryder og irettesætter. • Dårlig stemning pga. dårlig kemi blandt teammedlemmer påvirker motivationen og samarbejdet. • når flere vil løse opgaven, men på forskellig måde – og ikke kan blive enige