Kick-off KIS Kvalitet I Skolerne Keep It Simple!.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Skolereform august 2014………………
Advertisements

Særlige ressourcepersoner i folkeskolen
Agi Csonka, direktør Danmarks Evalueringsinstitut
1 Folkeskolereformen -hvilke perspektiver giver den i forhold til dagens overskrift set fra en politisk synsvinkel Søren Kristensen.
Ledelse af læsning - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Flemming Olsen Børne- og Kulturdirektør i Herlev.
Anvendelsesorienteret undervisning – Pædagogisk It
Skolepolitiske visioner og mål
BGs evalueringsstrategi
UDVIKLINGSTRÆ PÅ EN UDDANNELSESINSTITUTION
Skolereform august 2014………………
Kompetencebeskrivelser for ledelsesteamet Skolerne i Ullerslev
Ledelse af skoleledelse 11. februar 2010 Klaus Majgaard.
For vejledere i opgaver og projekter i 2g og 2hf Dynamokursus d
Steen Gravgaard Eriksen
Skolebestyrelsesmøde Den nye folkeskolereform
Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Allingåbro Børneby.
Inspiration til reformarbejdet
Praktik i 07 læreruddannelsen Niels Grønbæk Nielsen
Møde m. skolebestyrelsesformændene d. 19. januar 2011
IT- og Telestyrelsen Evaluering og Information på nettet.
En portfolio er den bevidste indsamling og løbende vurdering af eller refleksion over undervisningens og læringens processer og produkter.
Producere og formidle viden Vingstedcenteret, 22/10-14.
1 Evaluering af faget grønlandsk I forhold til Forordningen nr. 8, 2002 Bygdeskoleledermøder Qaasuitsup Kommunia Ilulissat 2011 Institut for.
Pædagogisk ledelse af erhvervsuddannelser
Formål: Gøre Aalborgs skoler mere rummelige, således at man på distriktsskolen bliver i stand til at undervise flere af de elever, der i dag henvises til.
Tematisk NGO evaluering -folkelig deltagelse og demokratisk udvikling Dansk støtte til civilsamfundet i udviklingslande kanaliseret gennem danske NGOer.
Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen.
Kodeks for offentlig topledelse
Evaluering af dagtilbud Oplæg til DLO’s konference København 25. april 2007 Anne Kjær Olsen og Pia Vinther Dyrby konsulenter på Danmarks Evalueringsinstitut.
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område.
Barrierer i og for forbedringsprojekter Udenom, indenom, henover eller igennem barriererne Hvilken vej vil du? 12. oktober C2E netværk.
▪ Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Forberedende møder august 2008.
DLO-konference i OCC d. 27. november 2006 Hvad driver kommunerne til markante strukturændringer? Oplæg ved børne- og kulturdirektør Per B. Christensen,
KIS i Odense Børne- og Kulturchefforeningen den 15. juni 2007.
Sunds skole Evaluering
Tine Jerris, projektleder i Kronikerprogrammet
Kvalitetssikring af lærerpræstationer - Hvordan?
Målstyret læringsreform
INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING Qeqqata Kommunia Prøveresultater 2010 Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 3 af 9. januar 2009.
Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling SCKK Velkommen til Temamøde i SCKK den 8. oktober 2008 Kompetencestrategi - hvordan?
3 g sundhedsaftaler Sundheds IT og digitale arbejdsgange.
Lokale uddannelsesudvalg Uddannelsesinstitutionens redskab i arbejdet med kvalitetssikring.
HELHED på Enghaveskolen Skoleåret HELHED på Enghaveskolen Definition på helhed De bedst mulige betingelser for at fremme det enkelte barns udvikling.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Forandringsprogrammet/Organisationsudvikling 9. Maj 2007 Bilag 2 BUF’s strategiske grundlag.
Evaluering på dagtilbuds- og skoleområdet BKF Regionsformandsmøde 23. Maj 08.
Generelle udfordringer og perspektiver i kommunernes arbejde med kvalitet, effektivitet og styring  Oplæg ved Børne- og Kulturdirektør Per B. Christensen,
Faglige kvalitets- oplysninger 15. januar Faglige kvalitetsoplysninger - formål At udvikle og afprøve et katalog af syv redskaber for at Understøtte.
Fælles møde med Børne- og Ungeudvalget og strategiudvalget 18. august 2008.
Politiske delmål og Fanefjordskolens indsatsområder.
INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING Kommune Kujalleq Prøveresultater 2010 Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 3 af 9. januar 2009.
Læringsorienteret feedback og Den dynamiske årsplan
Dorthe Carlsen UC Syddanmark og Læremiddel.dk Esbjerg, 22.oktober 2014
Kvalitetsmål i uddannelsessektoren
LÆRING, DER SES!.
T INDERHØJ SKOLE SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014/
1 Hvem deltager i Program for læringsledelse ?. 2 Deltagende kommuner med dagtilbud Billund Fredericia Hedensted Kolding Nordfyn Svendborg.
HANDLING OG PLAN1 Kvalitetssystem – indsatser og selvevaluering Krav – ideer fra sidst: Kvalitetssystem udvikles i samarbejde mellem skoler og SIIP Systemet.
Velkommen til et nyt kvalitetsprogram…
17. – 25. august Kl : Velkomst Kl – 17.00: Orientering og dialog om aktuelle forhold og politiske indsatser v/ Dorte Andreas og Claus.
Viden kan være erfaringsbaseret eller forskningsbaseret
Brancheskolernes forandringsproces
HL, Uddannelsesforbundet og Danske Erhvervsskoler og – Gymnasier har udarbejdet denne præsentation til brug på erhvervsskolerne. Præsentationen går igennem.
Når alle er forskellige er ingen anderledes
Oplæg infodag dec 2017 AKN.
Optakt til samarbejdet om sundhedsaftaler og praksisplan 2014
AP-Møller projekt: Øget læring og inklusion gennem synlige mål og kvalificering af praksis i skolen – Læring, der ses Pia Gelardi og Julie Aarø-Hansen.
Præsentation af Socialstyrelsens Praksiskonsulent-korps
Ny kvalitetsdagsorden og pakkeforløb
Camilla Green Schwarzbach og Signe Rørdam Thomsen
Lær med Familien - et projekt om forældreinvolvering i folkeskolen
Præsentationens transcript:

Kick-off KIS Kvalitet I Skolerne Keep It Simple!

EVA’s, evaluering af kommunernes tilsyn- og kvalitetssikring Baggrund EVA’s, evaluering af kommunernes tilsyn- og kvalitetssikring Udvalgsbeslutning d. 28.11.05 Iværksættelse af pilotprojekt på 5 skoler. Evaluering fremlægges for B&U-udvalg med henblik på videre implementering I tilknytning til projektet afprøves og evalueres forsøg med kontraktstyring på 5 skoler Folkeskoleforliget – lov nr. 572 Udvalgsbeslutning den 13.2.07

Kvalitetssystemet Vores ambition et kvalitetssystem der er systematisk, løbende, resultatvurderende og udviklings-skabende med basis i dokumentation og funderet i dialog

Nytænkningen Et samlet system, hvor et samlet, systematisk billede af skolen – som forhåbentligt fører til kvalitetsudvikling Vi kommer tæt på undervisningen og dens resultater. På flere niveauer: kvalitativt kvantitativt fokus er på evaluering/dokumentation

PYHA!

2005 Paradigmeskifte Tilsyn Kvalitets-udvikling Et kvalitets-system Rammer Processer Resultater Rammer Udvikling

Tilsyn- og kvalitetssystem Kvalitetssikring I Skolerne Kvalitet I Skolerne

To store ”klumper” i pilotprojektet udvælgelse af indikatorer og opbygning af systemet kvalitet i undervisningen

Kvalitet I Skolen Faktaoplysninger

Intern kvalitetssystem Rammer Bygninger Elevernes undervisningsmiljø Medarbejdernes arbejdsmiljø Brug af IT . Processer Kvalitet i undervisningen Samarbejde daginstitution/skole Specialpæd. indsatser Forældre/elevtilfredshed Strategi . Resultater Testresultat Afgangsprøveresultater Elever i ungdomsuddannelse Skolens merværdi En evaluering valgt af skolen .

SAS portal Genial løsning: Afhængig af og baseret på DATA-DISCIPLIN

Evaluering og kvalitetsudvikling Evalueringskæde: Tilsyn Elever Feedback Skole-ledelse Team Feedback Politikere Forvaltning Feedback Feedback Feedback Resultater Resultater Resultater Skolebestyrelsens kommentarer Dokumentation * Politisk * Pædagogisk Evaluering og kvalitetsudvikling

kvaliteten i undervisningen

Metoder i Kvalitetssystemet Selvevaluering Evaluerings- notat Kvalitetssamtale Nøgletal Skoleprofiler Beskrivelse af undervisningsforløb Evalueringssamtaler Database

1 motto: ”Keep it simple”

Forvaltningens arbejde KONTROL

Evalueringens hovedkonklusioner er: Redskaberne vurderes overordnet set at leve op til ambitionen om, at være systematiske og resultat-vurderende, mens det er vanskeligere at vurdere om redskaberne også er udviklingsskabende. Dette skal blandt andet ses i lyset af, at evalueringen forholder sig til ét afgrænset forløb. Holdningen til redskaberne er generelt positiv. I evalueringen peger både skoleledere og lærere/ pædagoger på, at de udviklede redskaber understøtter professionsudviklingen. Der peges på behov for mindre justeringer af redskaberne.

Brændende spørgsmål Får vi en god balance mellem central styring og lokal håndtering? Er der manøvrerum for skolerne? Kan skolerne genkende sine egne metoder i dette? Kan vi centralt håndtere alle de data? Hvor meget ”merarbejde” afføder dette? omsætte pædagogisk Formår vi at dokumentation til politisk dokumentation? Kan vi håndtere kontrolaspektet, så det opleves legitimt? Bliver dette en gave til skolen eller giver vi den gift? Kan vi i forvaltningen give skolerne ”ordentlig” feed-back? Kan vi indfange skolens vigtige opgave i vores system? Kompleksitet i skolens opgave og et lidt stift system! Kan vi medvirke til en professionalisering af lærere og pædagoger eller af- professionaliserer vi dem?