Fælles bestyrelsesmøde Ødis skole

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvorfor denne opgave Fordi erfaring og forskning viser, hvad der duer
Advertisements

Udvikling af relationskompetencer med PALS
Set i forældreperspektiv
Folkeskolereformen Hvad og hvorfor?.
Information om forældrevejlednings- programmerne De Utrolige År
Inddrag nu Kick-off møde
Informationsmøde på Lindebjergskolen
Børnefamiliecenter Nordvang og familieklassen i Vestbyskolen.
Folkeskolereform 2014 En gennemgang af hvor vi på TDS er nu i forhold til forliget om ny folkeskolereform.
Samtaler i hverdagen & Understøttende sprogstrategier
Positiv Adfærd i Læring og Samspil
1 Folkeskolereformen -hvilke perspektiver giver den i forhold til dagens overskrift set fra en politisk synsvinkel Søren Kristensen.
Pædagoguddannelsen Professionsbachelor 3½ år Teori – praksis
Informationsaften Aftenens program:
Et barns relationer og fællesskabets betydning ”At være udenfor”
Baggrunden for indførelsen af PALS
Fra integration til inklusion
DE TRE KLARE MÅL - REFORMEN  Folkeskolen skal udfordre alle eleverne, så de bliver så dygtige de kan.  Folkeskolen skal mindske betydningen af social.
Forældremøde X årgang.
LP-MODELLEN LP-modellen Hamar uge Mandag aften
Billum skole Overordnet udviklingsplan Den politiske beslutning fra 2007 omkring skole/SFO danner baggrund for dette materiale. Planen er til debat og.
Inddrag nu kredsformandsmøde den 8 marts 2011
Gøye Thorn Svendsen Programleder PMTO/PALS
Informationsmøde ny skolestartere 20. november 2013
Greve Kommune, center for Børn og Familier Marts 2011.
Inklusion i Børneinstitution Højme
Velkommen til valgmøde
Fælles forældremøde Thurø
Børns kompetenceudvikling (SDQ) og social baggrund
Forældremøde Herningvej Skole, torsdag den 1
- Hvad kan I forvente som forældre?
”Smidstrup Skærup Skole i bevægelse” Skolebestyrelsen Marts 2011.
SFO – mellem skole- og fritidspædagogik
Implementering af inkludering af børn i vanskeligheder indenfor adfærd, kontakt og trivsel på skolerne i Horsens Kommune.
Nye Veje i Specialundervisningen. Målet for Nye Veje Det overordnede mål er, at alle børn skal inkluderes mest muligt med respekt for deres funktionsniveau.
Oplæg for DH-Vallensbæk d. 25. februar Inklusion i grundskolen
Pædagogisk forebyggelse og sundhedsfremme
Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen.
Opdagende skriftsprog i et inklusionsperspektiv
Inklusion med læring Hvilke navne??.
Program - ICDP International Childhood Development Program
Den inkluderende skole
Skolens fællesskab er for alle. Hvordan arbejder vi i DH med inklusionsbegrebet ? Et paradigmeskift: Fra de gode viljer til rettigheder Fra parallelle.
Valhalla, integreret daginstitution Nyborg
Forældremøde august Skoleområdets oplæg – Trørødskolens indskolingsplan.
Til etablering af science klubber Materialet kan give: Inspiration til opstart af science klub Indblik i andres erfaringer Bud på, hvilke overvejelser.
Udviklingsprojekt - Drømmeskole Skoleår 2011/2012 og 2012/2013 En fælles rejse.
PALS - mental sundhed - et eksempel på hvordan viden om mental sundhed kan omsættes til praksis Birgitte Rønnow, Specialkonsulent og projektleder i.
Inklusion Noget der sidder mellem ørerne. Alt er en del af noget større Inklusion er et fælles ansvar – ikke kun noget lærere og pædagoger skal beskæftige.
Social kompetence Oplæg den 28. Oktober 2008 Kildevældsskolen Per Schultz Jørgensen.
Peter Westmark Relationskompetence - det er de professionelle voksne der ansvar for kvaliteten af relationen STU - Træf Den
Skolen og den sociale arv
Om forældre som rollemodeller
Målet er … En længere skoledag med mere tid til undervisning Nye og mere varierede undervisningsformer Mere fokus på faglighed Mere fokus på trivsel Og.
Odense tirsdag d. 8. december 2009 Workshop
AKT på Dybbøl Skolen.
Hvilken indflydelse har forældre på elevernes trivsel og læring?
Velkommen til Regnbuen Her finder du kort fortalt lidt om institutionen.
Drømmeskolen i fremtiden fra et lederperspektiv 10. Juni 2015 Thomas Smidt, skoleleder.
1 Kortlægning i program for læringsledelse 2 Kortlægning Kortlægningen i Program for læringsledelse er udformet som netbaserede, elektroniske spørgeskemaer.
KVALITET I SAMSPIL OG LÆREPROCESSER I DAGTILBUD Oplæg v/ Maybritt Larsson Institutionsleder Barnets Hus-Amerikavej.
Strategi for inklusion x. Hvorfor en inklusionsstrategi? For at: Binde inklusionsarbejdet sammen på tværs af dagtilbud, skole, fritidstilbud og det specialiserede.
Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole August
Værdigrundlag for Haarby Skole. Fællesskab Hvad betyder fællesskab for os: At alle bidrager og har værdi for gruppen. At der er en samhørighed på skolen.
+DIG. AKTØRER OG SYSTEMER DER HAR INDFLYDELSE PÅ ENSOMHED BLANDT BØRN & UNGE Det enkelte barn Objektive livsbetingelser Familie Sociale normer og værdier.
Inklusion i Åkanden Pædagogisk grundlag Åkandens pædagogik tager udgangspunkt i den anerkendende tilgang. Anerkendelse er en ligeværdig relation mellem.
HVORDAN DEFINERER VI DET I BV 3
Den pædagogiske læreplan
Ungdomsskolen 2021 MISSION
Godt du kom - et Fælles Ansvar Udviklingsindsatser
Præsentationens transcript:

Fælles bestyrelsesmøde Ødis skole 28.01.2013 PALS Positiv Adfærd i Læring og Samspil- Mål: At skabe støttende læringsmiljøer, hvor børnene kan lykkes med læring. Ødis skole Ødis skole

Vi ser positivt på fremtiden

Pals på Ødis skole

Hvem kan få udbytte af PALS? Målgruppen for den danske PALS-model er alle elever på skolen. Eleverne opdeles i tre målgrupper, hvor tiltagene organiseres på tre niveauer: Børn med særlige behov (i det røde felt): Indgribende støtte- og behandlingstiltag for de få elever (0-5 %) i alvorlige adfærdsvanskeligheder Børn i risikogruppe (i det gule felt): Foregribende støttetiltag for nogle elever (10-15 %) med risiko for udvikling af adfærdsvanskeligheder Børn i normalområdet (i det grønne felt): Forebyggende tiltag for alle elever Det sociale fællesskabs regler er for alle og skal læres af alle. Ingen børn stilles udenfor – uanset deres vanskeligheder. PALS er proaktiv og forebyggende, så skolens ansatte er på forkant med, hvordan de handler over for børnene og forebygger, at bekymringer udvikler sig til alvorlige problemer.

Kan nogen/noget i omgivelser ændres for at fremme positiv adfærd, og sørge for at barnet lykkes bedre med at gøre, som forventet ? (Børn ønsker at samarbejde!) Tidspunkt Fysiske forhold Rutiner Kammerater Konsekvenser Pædagoger Lærer Undervisningsdiff. Relationen Kommunikation Forældre

Teori Der findes ikke ét teoriperspektiv, som alene kan rumme den store kompleksitet der ligger i at udvikle skoler, lærings- og udviklingsmiljøer. PALS har derfor et multiteoretisk afsæt, hvilket ikke skal forveksles med en tilgang, der giver frit valg på alle hylder. Teorierne til baggrund for PALS handler både om individuelle, familiemæssige og samfundsmæssige udgangspunkter. Det drejer sig bl.a. om psykologiske teorier om, hvordan adfærd udvikler sig i et samspil mellem barnet og dets omgivelser , et perspektiv om social kontrol og tilknytning, samt et læringsteoretisk perspektiv. Overordnet bruges teorier, der understøtter en positiv ressourcefokuseret tilgang. I PALS handler det netop om, hvordan vi kan understøtte det, der virker, og hvad vi som voksne skal gøre anderledes for at få eleven til at lykkes.

PALS - et 3-årigt projekt Planlægning og oplæring af ansatte i skole og SFO 2. år De planlagte tiltag igangsættes i skole/SFO Fra 3. år Vedligeholde og videreudvikle tiltagene

Hellere pro-aktiv end re-aktiv PALS på Ødis skole PALS er et skoleomfattende system, som involverer alle elever og voksne på skolens forskellige arenaer. Hensigten med PALS er: Udvikle et trygt læringsmiljø for alle børn og voksne gennem en fælles positiv skolekultur Øge faglige og sociale kompetencer Forebygge og reducere antallet af adfærdsproblemer Fælles kompetenceudvikling for de voksne på skolen Hellere pro-aktiv end re-aktiv 

PALS fokuserer på Gode og effektive beskeder Ros og opmuntring 5:1 Grænsesætning Problemløsning Positiv involvering

Negative oplevelser Positive oplevelser

Ødis skole har fokus på fagligheden – Og vi tror på at socialt kompetente børn lærer bedst. Vores indsatser vil derfor altid stå på to ben. Trivslen og fagligheden Det anskues måske bedst ved at se vores fem lokale mål for skoleåret 13/14: Afdelingsopdelt skole IT-Udvikling Læsning i alle fag Ressourceteam Inkluderende læringsmiljøer