Den åbne skole.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvor er vi nu? En levende skole – hele dagen Viden og ikke vaner
Advertisements

Skolereform august 2014………………
Folkeskolereformen Hvad og hvorfor?.
Forældreorientering Skolereformen.
Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen.
Møde om Folkeskolereformen og idrætsforeningerne 4. December 2013.
Partnerskabsdag: Skolereform Tirsdag d. 10
Læringsreformen En stor forandringsproces er i gang i folkeskolen. Det handler ikke blot om implementering af en ny lov. Det handler om omstilling og udvikling.
Et fagligt løft af folkeskolen
Forældrearrangement om folkeskolereform
Information om folkeskolereformen tirsdag den 29. april 2014 mellemtrinnet.
Velkommen til informationsaften om skolereformen den 22. maj 2014.
Folkeskolereform 2014 Mål 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social.
Læring i bevægelse - hvorfor?
Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Møde i Samfund & Skole 30. oktober 2013.
Oplæg om skolereform på Kalbyrisskolen
Folkeskolereform 2014 En gennemgang af hvor vi på TDS er nu i forhold til forliget om ny folkeskolereform.
Præsentation Pædagogisk konsulent Erik Hønge Uddannet fritidspædagog Leder af en børnehave Leder af et fritidshjem SFO-konsulent Freelancekonsulent bl.a.
Information om folkeskolereformen mandag den 28
Kontaktforældremøde Skelgårdsskolen 11. november 2013.
Skolereformen - mål Ambitiøst løft af folkeskolen: •Børnenes læring og faglige niveau skal styrkes •De unge skal have de bedste muligheder for at tage.
Understøttende undervisning, Vejle Kommune, mandag d. 28. oktober 2013.
Forældre Skødstrup Skole sept. 2013
Et væksthus for børn og voksne
Folkeskole-reformen August 2014.
På vej mod folkeskolereformen
DE TRE KLARE MÅL - REFORMEN  Folkeskolen skal udfordre alle eleverne, så de bliver så dygtige de kan.  Folkeskolen skal mindske betydningen af social.
Skolereformen Trivsel Faglighed Læring.
Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen.
Reformmesse på Sofiendalskolen
En Ny Folkeskole fra 1. august 2014
Skolereform august 2014………………
Realisering af skolereformen i Gladsaxe
Velkommen til valgmøde
Skolereformen kort fortalt - reformens mål
Information om folkeskolereformen mandag den 28
Folkeskolereform pr. 1. aug Ambitiøst løft af folkeskolen •Børnenes læring og faglige niveau skal styrkes •De unge skal have de bedste muligheder.
Bestyrelsesmøde 30. september 2013 Stavnsholtskolen Folkeskolereform – de helt overordnede rammer.
Skolereform & Arbejdstidsaftale Efterår: Processer og forhandlinger for skoleledere og TR 3. oktober: Stormøde for alle interesserede 16. januar: Skoleafdelingens.
Folkeskolereform 2013 Hammerum Skole.
Folkeskolereformen på Kirkebakkeskolen Anette Leonhard
Stormøde om reformen Gjøl skole
Vestre Skole og Åløkkeskolen 2014
En længere og mere varieret skoledag
Folkeskolereformen - generel information
Skolebestyrelsens årsmøde for forældre på Hillerødsholmskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Ellekærskolen.
Dialogmøde tirsdag den 17. juni 2014
Folkeskolereform på Ørum Skole 2014
Aftale om et fagligt løft af folkeskolereformen
Folkeskolereformen - et overblik. Et fagligt løft af folkeskolen Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal.
- Hvad kan I forvente som forældre?
Folkeskolereform på Sortedamskolen
Folkeskolereformen Esbjerg kommune
Folkebiblioteket i folkeskolen Nedslag i gode eksempler….. Se mere på db.dk/folkeskoledb.dk/folkeskole Michel Steen-Hansen db.dkdb.dk Danmarks Biblioteksforening.
Velkommen til informationsaften på Enghaveskolen.
Folkeskolereformen 2014 Sct. Jacobi Skole.
Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen.
Folkeskolereform 2014.
Kollerup Skole Informationsmøde om reformen
Reformen på Stavnsholtskolen. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de udnytter deres potentialer optimalt Folkeskolen skal mindske betydningen af.
Folkeskolereformen – Hvordan udnytter I mulighederne?
Velkommen til informationsaften om skolereformen den 12. juni 2014.
Potentialerne i den (nye) åbne skole
Folkeskolereformen Lystrup Skole. Dagsorden Reformen generelt Skolehverdagen i børneperspektiv Skole-hjemsamarbejdet.
GØR EN GOD SKOLE BEDRE! 1.Folkeskolen skal udfordre alle, så de bliver så dygtige, de kan 2.Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i.
RAMMER FOR SKOLEBESTYRELSENS ARBEJDE Lovgrundlag og kompetencer
DGI Institutionsidræt
Nationale strategier | Folkeskolen | Vingsted 15. marts 2015
Det handler om eleverne
Præsentationens transcript:

Den åbne skole

Den åbne skole Den åbne skole skal også skabe et større kendskab til de muligheder, som det danske samfund byder på. Konkret skal skolen inddrage det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv i skolelivet, ved at kommunerne forpligter sig til at sikre et samarbejde. Folkeskolereformen forpligter folkeskolen og de kommunale musik-, kunst- og kulturskoler til et gensidigt samarbejde. Det er den enkelte skoleledelse, der beslutter, hvordan den udmønter disse samarbejder i praksis.

Den åbne skole 2 Ud over at fremme folkeskolens fag og formål skal samarbejdet også fremme den lokale sammenhængskraft og bidrage til, at eleverne i højere grad stifter bekendtskab med foreningslivet og de muligheder, som foreningslivet og erhvervslivet rummer. Skolelederen kan give tilladelse til, at en elev opfylder sin undervisningspligt ved at deltage i musikundervisning på den kommunale musikskole eller eliteidrætsudøvelse i en sportsforening i stedet for eksempelvis valgfagstimerne. Skolebestyrelsen kan fastsætte principper for, hvornår der gives fri til disse aktiviteter på den enkelte skole.

Det siger loven § 16 a. Undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner suppleres af understøttende undervisning nyt element i skoledagen i form af forskellige forløb og læringsaktiviteter mv., der ligger ud over undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner, men som skal spille sammen med og støtte op om undervisningen i forhold til at realisere folkeskolens formål samt Fælles Mål for folkeskolens fag og obligatoriske emner.

Henvisning til UVM http://www.uvm.dk/Den-nye-folkeskole/En- laengere-og-mere-varieret-skoledag/Den- aabne-skole

Tid til understøttende undervisning 1.Kl 2.kl 3.kl 4.kl 5.kl 6.kl 7.kl 8.kl 9.kl 7,7 7,7 6,75 6,0 5,0 5,0 6,2 6,2 7,2 Lærere, pædagoger og personale med relevante kvalifikationer kan varetage den understøttende undervisning. Samarbejdet forudsætter en fælles planlægning af undervisningens indhold og varetagelse. Pædagogernes kompetencer kan for eksempel være særlig relevante, når eleverne har aktiviteter, der vedrører deres alsidige udvikling og trivsel, mens det er lærerne, der skal sikre sammenhæng til den undervisning, der finder sted i de forskellige fag. Der er ikke selvstændige mål for den understøttende undervisning. De undervisningsrelaterede aktiviteter, der finder sted i dette tidsrum, skal understøtte opfyldelsen af folkeskolens formål generelt og målene for de enkelte fag. Bevægelse kan f.eks indgå

Den understøttende undervisning kan anvendes bredt Tiden til understøttende undervisning skal bruges til at supplere og understøtte undervisning i fagene Der er ikke selvstændige mål fro den understøttende undervisning, men de undervisningsrelaterede aktiviteter der finder sted i dette tidsrum, skal understøtte opfyldelsen af folkeskolens formål generelt og målene for de enkelt fag Den understøttende undervisning kan organiseres i hold inden for den enkelte klasse og på tværs af klasser og klassetrin. Den understøttende undervisning er ikke omfattet af begrænsningerne i den øvrige del af regel-sættet om holddannelse.

Understøttende undervisning kan have både et direkte fagrelateret indhold, som eksempelvis de obligatoriske emner og et bredere sigte, som eksempelvis opgaver, der skal styrke elevernes læringsparathed sociale kompetencer alsidige udvikling motivation trivsel Dette kan eksempelvis være indsatser i forhold til at styrke klassefælleskabet, besøg på ungdomsuddannelser og meget mere. Handling • Der tages udgangspunkt både i et formelt og uformelt læringsmiljø. Parallel fagligt, tværfagligt og fællesfagligt. • Skolen åbnes mere (frivillige og foreninger kan evt. indgå i den understøttende undervisning). • Tilgodese skolens tilbud om studietid og faglig fordybelse. • Tilgodese en del af de obligatoriske gennemsnitlige 45 min. bevægelse og motion om dagen for eleverne. • Planlægge med udgangspunkt i virkelighedsnære problemstillinger, der opleves relevante og interessante af eleverne. • Give tid til at afprøve, træne og repetere de færdigheder, eleverne har tilegnet sig i den fagopdelte undervisning. • Arbejde med udviklingen af eleverne sociale kompetencer, alsidig udvikling, motivation og trivsel • Klassens trivsel er et vigtigt omdrejningspunkt for understøttende undervisning • Tilgodese elevernes forskellige behov, dvs. udfordringer for såvel dygtige som knap så boglige elever

Understøttende undervisning …….foregår som udgangspunkt som en integreret del af arbejdet i klasser og på hold og er planlagte og målrettede aktiviteter aktiviteter, der breder det faglige indhold ud med en ny dimension – kobler teori og praksis pirrer nysgerrigheden og motiverer motion og bevægelse afprøve, træne, udvikle faglige færdigheder aktiviteter der styrker trivsel og fællesskab aktiviteter der understøtter børnenes robusthed