Praktikintro til 1. gangs vejledere jan. 2014 v/ socialrådgiver og adjunkt Gina Lydersen

Kort præsentation ved bordene Dagens temaer Hvad er formålet med praktikken? Hvilke forventninger har I til de studerende? Praktikvejleder - hvad og hvordan er min ”nye” rolle?

Målet med praktikken Studieordningen: praktikken skal i samspil med uddannelsens teoretiske dele styrke den studerendes læring og bidrage til opfyldelse af uddannelsens mål for læringsudbytte Praktikken skal give den studerende mulighed for at arbejde med faglig relevante problemstillinger og opnå kendskab til relevante erhvervsfunktioner De studerende skal tilegne sig kompetencer til at kunne agere inden for et fag Kompetencer handler om at omsætte sin viden og færdigheder i en (kompliceret)praksis Kompetencer er altså - og handlingsbundet handlingsorienteret

Som Lave og Wenger udtrykker; hvis adskillelsen mellem den færdighed, der læres, og den praktiske udførelsessituation er tilstrækkelig stor, kan man forestille sig en aktør, som bliver ekspert som lærende - dvs. blive mester i at beherske læresituationen – men som egentlig aldrig lærer de praktiske færdigheder (Lave og Wenger 2003:24). At tilegne sig kompetencer til at agere som fagprofessionel hænger derfor uløseligt sammen med det at handle - at gøre noget (Brinkmann 2006:41).

Forholdet mellem uddannelse og praktik Læreprocesser på uddannelsesstedet og lærerprocesser i praksis rummer ofte forskellige logikker og kvaliteter og vi er derfor indbyrdes afhængige af hinanden

DS-Kompetenceprofil ”Kompetence er noget man har, fordi man ved noget og gør noget, der lever op til udfordringerne i en given situation” Rådgiver Vejleder Koordinator Udvikler Formidler Analysator Forhandler Forandringsagent Hvilke krav/forventninger har I til de kommende praktikanter? Hvilke færdigheder/kompetencer er måske særligt vigtig at besidde/udvikle i Jeres organisation?

Læringsmål for praktikken (Uddannelsens krav ti l studerende) Viden; praksis viden, teoretisk viden – viden inden for et fag eller inden for et erhverv. En forståelse af hvordan man kan sætte sin viden ind i en sammenhæng (børns udvikling, misbrugerprofiler, arbejdsløse, hjemløse, organisationstyper) Færdigheder; angiver hvad en person kan udføre – at oparbejde konkrete færdigheder og omsætte disse i den praktiske udførelsessituation ( udarbejde § 50 undersøgelse, handleplaner, VUM-metoder, borgersamtaler osv.) Kompetencer; handler om ansvar og selvstændighed – om at kunne omsætte sin viden og færdigheder i et utal af forskellige arbejdssituationer - at kunne rumme uforudsigelighed og foranderlighed, og indgå i komplekse samarbejdssituationer (arbejde tværfagligt, at kunne håndtere modsatrettede krav og forventninger)

at agere som fagprofessionel Socialrådgiver studerende i praktikken skal trænes i at agere som fagprofessionelle aktører; om at kunne anvende og omsætte en teoretisk viden i hverdagssituationer Om at kunne vurdere hvilke metoder og modeller der er relevante og omsætte disse i relation til problemopfattelse, hensigt, forandringstanker og de konkrete fremgangsmåder (Guldager 2000) At gå systematisk til værks (systematisk sagsarbejde) Om at finde sin rolle i såvel organisatorisk sammenhæng som i klient-professionel relationen

Hvordan gør jeg mon det?

Fra observerende, deltagende til selvstændig udøvende De studerende observerer; borgersamtaler, telefonsamtaler, sagsmøder, læse journaler/ankeafgørelse/interne arbejdspapirer/organisationsbeskrivelser - og observerer helt ”almindelige” daglige arbejdsgange(viden om) Den studerende bliver gradvist mere deltagende; tager referat af møder, skriver journal, formulere breve, varetager egne samtaler - med Jer som observant (færdigheder i) Den studerende er selvstændig udøvende; har egne sager, egne samtaler, udarbejder handleplaner, § 50 undersøgelser, mødeleder, varetage en koordinerende rolle/funktion (kompetencer til)

Viden om: De politiske, retlige, økonomiske og organisatoriske rammer for praktikinstitutionen De sociale problemer og livsbetingelser for praktikinstitutionens målgruppe Praktikinstitutionens værdier og etiske dilemmaer, samt valg af metoder og indsatser Tværprofessionelle samspil som det udfolder sig i praktikinstitutionen

Hvordan vil I give de studerende mulighed for at arbejde med læringsmålet viden om: De sociale problemer og livsbetingelser for praktikinstitutionens målgruppe Og hvornår i praktikforløbet?

Færdigheder i at: Beskrive og analysere livsbetingelser og sociale problemer Foretager faglige prioriteringer i forhold til borgerens ressourcer Mestre færdigheder og varetage funktioner i socialrådgivning relateret til opgaverne i praktikinstitutionen (rådgivning, koordination, myndighedsudøvelse, anvendelse af juridiske metode, forhandling og udvikling Formidle faglige problemstillinger, løsninger og afgørelser målrettet og forståeligt Indgå i drøftelser og udvikling af praktikinstitutionens arbejde

Hvordan vil I give de studerende mulighed for at arbejde med læringsmålene der knytter sig til færdigheder i at: Formidle faglige problemstillinger, løsninger og afgørelser målrettet og forståelig? Og hvornår i praktikforløbet?

Kompetencer til: Indgå i og kunne reflektere over praktikinstitutionens organisatoriske rammer At kunne kommunikere og samarbejde med med forskellige målgrupper At håndtere evt. modsatrettede krav og forventninger Beskrive forventet effekt, kvalitet og pris i forhold til praktikinstitutionens sociale indsats At indgå i tværprofessionelt samarbejde At identificere egne faglige og personlige forudsætninger og egen læringsbehov i tilknytning til professionen

Hvordan vil I give de studerende mulighed for at arbejde med læringsmålene der knytter sig til kompetencer til at: At indgå i tværprofessionelt samarbejde Hvornår i praktikforløbet?

Pause

Læring og lærerprocesser – min rolle som vejleder Knud Illeris: der er fælles konsensus om at: ”læring finder sted i mødet mellem nye impulser og den viden, kunnen eller forforståelse, der er etableret i forvejen” Læring er derfor både et individuelt og et socialt anliggende Vi er alle forskellige! Der vil derfor være forskel på studerendes måde at lære på ligesom der vil være forskel på den måde hvorpå I ”lærer” de studerende at agere inden for faget

Hvilke tanker gør I Jeg om Jeres rolle/funktion som som praktikvejleder? Hvor/hvordan bliver i måske udfordret?

Fra generel til specifik viden og kunnen Uddannelsen præsenterer generel- og nogle gange en form for specifikviden; teorier, praktiske øvelser Praksis præsenterer særligt den specifikke viden – specifikke sager og konkrete problemstillinger Fra knowing-that til knowing how I praktikerens (travle) hverdag går der meget viden og tabt…? Eller viden er utilgængelig for andre end én selv?

At få italesat det ”tavse” Det handler om at være konkret og specifik og forklare hvordan og hvorfor jeg handler som jeg gør - hvad ligger til grund for mine beslutninger/overvejelser/afgørelser Vi glemmer ofte hvorfor vi gør som vi gør…..vi gør det bare… Vi handler på baggrund af erfaringer og en viden som ofte er usagt/tavs i en travl hverdag At reflektere sammen med de studerende

Hvem er de studerende? ”kan det passe at man selv skal sidde med borgere?” ”Jeg synes man er meget i tvivl sådan inden man starter, fordi puha….nu skal man ud og har man nu lært det rigtige…. ”Jeg har oplevet nogen fra min klasse som ”overhovedet ikke følte sig parat, de var nærmest paniske” ”Jeg glæder mig helt vildt til at komme ud i virkeligheden og se den praksis vi har talt så meget om” ”Jeg har ventet på dette semester siden jeg startede på uddannelsen”

3 logikker i spil Den studerenes læring ift. bedømmelseskriterier og læringsmål Arbejdspladsens logik; vi er underlagt organisatoriske-, juridiske- og økonomiske rammer og ikke mindst vaner  Uddannelsens logik; samspil mellem teori – at kunne koble teori til praksis

Det giver som regel anledning til bestemte typer af spørgsmål Hvilken metode anvender I? Hvilken teori bygger den metode på? Hvilket perspektiv/model arbejder I ud fra? Hvad er metodefrihed? Og kan det virkelige passe? Har du læst modeller i socialt arbejde/perspektiver på sociale problemer?

Men men…. Den gode læresituation er: Når den studerende selv, selvfølgelige med hjælp fra Jer, kan transfer viden fra uddannelsen til praksis og se det i sammenhæng med læringsmålene Når den studerende observere andre ”gøre noget” og derved selv kommer frem til koblingen mellem teori og praksis Når den studerende tager ansvar for egen læring Når der er progression mellem det observerende-, til det deltagende-, til det selvstændigt udøvende niveau

Comfort Zone http://www.kommunikationsforum.dk/log/multimedia/billeder%20til%20artikler/Comfort%20zone/komfortzone-cirkel.gif At turde at komme ud af sin comfort zone!

pause

Hvordan kan jeg forberede mig? Hvad har den studerende i udgangspunktet brug for at vide (viden om)? Hvordan overlevere jeg bedst mulig den viden? Hvordan kan den studerende selv sættes i stand til at finde de informationer de har brug for?

Være den der stiller sin viden til rådighed Have forventninger til de studerende Igangsætte læreprocesser Og så det helt lavpraktiske; at føle sig velkommen i huset - få hilst på kolleger og få vist kantine, kaffestue osv.

Hvordan griber jeg det konkret an? 1. I præciserer formålet med det I skal i gang med (tag udgangspunkt i praktikplanen) 2. I beskriver de mål der skal nås, for at formålet opfyldes 3. Præciserer deltagernes forudsætninger 4. I vælger indhold og form 5. I beskriver hvordan I vil evaluere den studerendes udbytte set i forhold til formål og mål

giv altid feedback, det øger refleksionsniveauet Hvad gjorde du/vi? Hvad var grundlaget for at du/vi handlende som vi gjorde? Hvad og hvordan adskiller vi os fra andre (reflektere over tværfagligt samarbejde, det er med til at styrke de personlige og faglige forudsætninger) Refleksion over eget vidensgrundlag

Hvad skal den studerende fremadrette være obs. på? Hvad gik godt? Hvad gik mindre godt? Hvad lærte den studerende? Hvordan kan det en studerende har lært overføres til andre arbejdsfunktioner? I er eksperter på Jeres praksis

Frokost: 12.00-12.30.

Hvordan håndterer jeg vanskelige situationer? Hvilke dilemmaer kan jeg komme til at stå i - og hvordan håndter jeg disse?

Case 1 Du har en ung studerende der har været i praktik i 3 måneder. Den studerende er stille og tager ikke selv initiativ i det daglige arbejde. De arbejdsopgaver hun har varetaget bliver løst tilfredsstillende, men det er et problem at hun ikke bidrager på Jeres sagsmøder/fællesmøder. Flere af dine kolleger at pointere praktikantens manglede deltagelse Hvordan forholder du dig til hende?

Case 2 Du har studerende der har været i praktik i 3 uger. Hun er er en studerende med mange meninger og holdninger som hun gerne deler ud af til Jeres sagsmøder – meninger og holdninger som kan fremstå an anelse ureflekteret. I frokoststuen fortæller hun ofte ting, som for de fleste er ret private. Hvordan forholder du dig til det?

Case 3 Den studerende har været i praktik i 3 måneder og er ved at komme ind i arbejdsgangen, og det virker som om han har en god kontakt til borgerne. En dag overhører du en samtale mellem den studerende og en borger, hvor det lyder som om den studerende bliver lidt for privat i samtalen. Hvordan forholder du dig?

Har i selv oplevet dilemmaer med praktikanter? Hvad gik godt? Hvad kunne jeg/skulle jeg have gjort anerledes?

Gennemgang af elementer i praktikken Praktikplan Statusmøde En skriftlig opgave En mundtlig prøve Dokumentation for gennemført mødepligt Besøg fra 2. semesters studerende (sidste halvdel af praktikperioden)

Praktikplanen (indhold/formål) At udarbejde en (lærings) plan for praktikforløbet Skal tilgodese læringsmål Skal fungere som et styringsredskab for praktikforløbet Skal indeholde plan over progression i læring; observerende, deltagende, selvstændig udøvende At give underviseren mulighed for at vurdere om rammerne og opgaverne muliggør opfyldelse af læringsmålene At indgå som et centralt element i statusmødet og den afsluttende mundtlig prøve

Praktikplanen Udarbejdes i samarbejde med praktikvejleder inden for de første 3 uger Underskrives af den studerende og praktikvejleder og mailes til underviser Underviser godkender praktikplanen og malier den retur med underskrift, med dato for statusmødet(ligger i sidste del af praktikken) Praktikplanen vedlægges som bilag i den skriftlige opgave Praktikplanen og dokumentationen for dens godkendelse indgår i eksaminationsgrundlaget for det mundtlige prøve

Statusmødet Sidste halvdel af praktikforløbet - mellem praktikvejleder, den studerende og underviser Den studerende udarbejder i samarbejde med praktikvejleder en dagsorden Sendes til underviser 2 hverdage før statusmødet Konsulterende møde med en varighed på ca. 1 ½ - 2 timer (er målene til nu opfyldt, kan den studerende indfri læringsmålene inden praktikkens afslutning) Afholdes på praktikinstitutionen eller via Skype/telefon

Dagsorden til Statusmødet Dagsordenen skal tage afsæt i: De læringsmål der fremgår af praktikantens godkendte praktikplan Indholdsvejledning som tager afsæt i læringsmålene Andre områder af praktikken, som praktikanten og/eller praktikvejlederen ønsker at drøfte

Statusmødet Underviser skriver referat af mødet En kort status over praktikforløbet Beslutninger om fremtidige fokus- og arbejdsområder Referatet godkendes og undervises af alle parter Referatet indgår i eksaminationsgrundlaget og skal vedlægges som bilag til den skriftlige opgave

Den skriftlige opgave Udarbejdes i sidste del af praktikken Praktikvejlederen har ret til at gennemlæse opgaven med det formål af sikre anonymisering Praktikvejlederen har ikke ansvar for den skriftlige opgaves udarbejdelse Den skriftlige opgave indgår som eksaminations- og bedømmelsesgrundlag ved den mundtlige prøve

Hvad skal den skriftlige opgave tage udgangspunkt i? En problemstilling i relation til samarbejde med den konkrete målgruppe Der kan tages udgangspunkt i en enkelt case eller en problemstilling med inddragelse af flere cases eksempler På enkelt,- gruppe,- lokalsamfunds niveau Læs praktikhåndbogens guideline

Den mundtlige prøve Den studerende skal medbringe dokumentation for gennemført mødepligt og aflevere den til underviseren (findes som bilag i praktikhåndbogen Den studerene afslutter praktikken med en intern mundtlig prøve Bedømmes godkendt/ikke godkendt af den underviser der er fulgt praktikanten under praktikforløbet

Medvært for 2. semester studerende 2 sammenhængende dage På de studerendes studienet vil der ligge en oversigt over dato for besøget og hvem der kommer på besøg Senest en uge før besøget skal de studerende udarbejde et program for dagene og sende det til den studerende der kommer på besøg Det er de studerendes ansvar og opgave!!

Indhold for program Formålet for 2. semesters studerende: At opnå viden om socialrådgivning og socialrådgiverens rolle/funktion i en konkret praksis kontekst At opnå viden om de organisatoriske og retlige rammer og disse rammers betydning for det sociale arbejde At reflektere over professionens etikgrundlag ud fra en konkret praksiskontekst

Formålet for 4. semesters praktikant: At formidle intuitionens formål, opgaver At formidle de organisatoriske og retlige rammers betydning for det sociale arbejde dels i relation til mødet med målgruppen og de indsatser der tilvejebringes At forberede sig på den skriftlige/mundtlige opgave/eksamen

Hvad kan I bidrage med …Måske er det muligt at den besøgende studerende kan overvære en samtale mellem praktikvejleder og borger …Måske kan den/de besøgende studerende få lov til at være med til et teammøde ol. …men det er stadig praktikantens opgave og ansvar!

Obs! Alle bilag er i Praktikhåndbogen Alle deadlines kan findes forrest i praktikhåndbogen I Praktikhåndbogen findes alle relevante oplysninger (mailadresser o.l.) Praktikhåndbogen er biblen (i hvert fald for de studerende )

Hvad siger de studerend efter praktiksemesteret ”det er det bedste semester jeg har haft på hele studiet” ”det er helt vildt så meget jeg har lært” ”det var slet ikke så skræmmende som jeg troede” ”gid der var mere praktik på uddannelsen” ”min praktikvejledere var sindssygt dygtige”

Tak for i dag 