Socialkognitive vanskeligheder hos børn med høretab En kognitiv indfaldsvinkel Pia Solholt, Aalborgskolen

Hvilke typer kognitive årsager kan der være til, at et relativt højt antal børn med høretab har social-kognitive vanskeligheder? Hvorfor får så mange børn med høretab en diagnose inden for autismespektret?

Forudsætninger for at udvikle social kompetence: accept fra primære omsorgspersoner højt selvværd de indre kognitive, sproglige og emotionelle processer skal være i orden evne til at aflæse mimik og kropssprog, aflæse situationer, indlevelsesevne

De sproglige og psykosociale årsager er velkendte: Risiko for fejlreguleringer i det tidlige mor-barn samspil Opdragelsesmæssige problematikker Mangel på gode rollemodeller Sproglig deprivation/vanskeligheder Usikker identitetsopfattelse og lavt selvværd

Børn med høretab kan have vanskeligheder med den pragmatiske brug af sproget Ræsonneringsevne Dialogkompetence Fortællekompetence Osv.

Hvilke typer kognitive vanskeligheder ses typisk hos børn med høretab? Forsinket kognitiv udvikling Svag årsag-virkningsforståelse Sekventielle vanskeligheder Problemer med verbal ræsonneringsevne Eksekutive vanskeligheder

Problematikker i forhold til den tidlige kognitive udvikling Tendens til kognitiv forsinkelse hos de helt små – senere i gang med at anvende legetøj funktionelt Svag årsag-virkningsforståelse Tendens til underkrav Risiko for at området overses p.g.a. fokus på den auditive/sproglige udvikling – eller andre udviklingsområder

Sekventielle vanskeligheder At kunne organisere elementer i sekvenser, i rækkefølge Der er en sammenhæng mellem visuel og auditiv sekventiering

Eksempel på sekvensopgave hos psykologen

Hvorfor er det vigtigt med sekvens? Sekvens har betydning for: sproglig udvikling læseudvikling højere kognitive funktioner (abstrakt tænkning, problemløsning, metakognitiv kontrol o.s.v.) social forståelse og sociale færdigheder

Sekvens Hvis man arbejder med visuel sekvens, kan det tænkes at have en overføringsværdi – Udvikle strukturer i venstre hjernehalvdel, der har betydning for sprogudvikling Sekvens er: Mønstre, rækkefølger, rim og remser, sange, historier, spil, billedsekvenser, motorisk sekvens, handlingsrækkefølger o.s.v.

Hvorfor er sekvens svært for børn med høretab? Alle højere former for menneskelig kvalifikation består af en enhed af modsætninger, en enhed af sekventielle og simultane procesformer (bid-for-bid og samtidige) Vi bruger de to procesformer i alle former for praktiske og teoretiske opgaver

Den simultane proces udvikles først i livet – højre hjernehalvdel Den sekventielle udvikles senere – venstre hjernehalvdel Måske anvender børn med høretab en simultan strategi for længe?

Et forskningsprojekt Kognitiv testning af en gruppe hørende og en gruppe hørehæmmede elever Den hørehæmmede gruppe scorede alderssvarende eller over alderssvarende i de visuo-spatiale prøver Der var lave scores i de sekventielle prøver Journal of Speech and Hearing Disorders Vol.53 30-41 February 1988. © Specialized Cognitive Function and Reading Achievement in Hearing-Impaired Adolescents Helen B. Craig and Harold W. Gordon

Børn med sekventielle vanskeligheder har svært ved Læsning Matematik At lære regler og generalisere dem Planlægning og problemløsning Ræsonneren (hvis…så…) Metakognitiv selvkontrol (reflektere over egne tanker)

Den sproglige ræsonneringsevne Sproget som tænkeredskab Sproget går ind mellem impuls og handling Det spiller ind på forventning, planlægning, problemløsning o.s.v. Det er redskab for tanke og kommunikation, viljestyring, selvopfattelse osv.

Høretab og autismespektrumforstyrrelse Diagnosen stilles bl.a ud fra Mangelfuld udvikling af socialt samspil Afvigende kommunikation Indsnævrede, repetitive og stereotype interesse- og adfærdsmønstre Diagnosen stilles ofte ud fra symptomer og ikke ætiologi (baggrund, forklaring, årsager)

Et spektrum: Infantil socialkognitive autisme vanskeligheder -----------------------------------------------------

Problematikker i forhold til diagnosticering Adfærden kan have en anden baggrund: Høretabet, sproglige vanskeligheder, andre vanskeligheder – såsom sansemotoriske vanskeligheder Kognitive vanskeligheder – svag årsag-virkningsforståelse, forsinket Theory of Mind mm. Vi mangler børnepsykiatere med viden på området

Hvad er kendetegnende for børn med social-kognitive vanskeligheder: En anden kognitiv stil Deres oplevelser og forståelse bliver præget af fejlkoblinger Tankegangen fremstår som rigid, ensporet og stereotyp

Problemer med: Theory of Mind Central Coherence Eksekutive funktioner Fokusere og skelne mellem forskellige stimuli, fastholde væsentlige informationer, planlægning, problemløsning, fastholde over tid, fleksibel arbejdshukommelse  fleksibilitet i handlinger, lære af erfaringer, generalisere viden Indsnævret, repetitiv, stereotyp adfærd og/eller interesser Kommunikation og socialt samspil

Eksekutive vanskeligheder Hjernens udøvende eller styrende funktioner At kunne få en idé, planlægge og udføre den, imens man vurderer og eventuelt justerer En samling processer, som håndterer, kontrollerer og styrer kognitive, emotionelle og adfærdsmæssige funktioner, især i forbindelse med aktiv og ny problemløsning.

Impulshæmning: Barnet, der mestrer dette, kontrollerer impulser og adfærd; kan stoppe op og tilpasse egen adfærd på det rette tidspunkt eller i den rette kontekst.

Fleksibilitet: Barnet kan bevæge sig frit fra en situation, en aktivitet eller en del af et problem til en anden, afhængigt af hvad situationen kræver; kan skifte mellem ting; kan være fleksibel ved problemløsning.

Emotionel kontrol: Initiering Barnet kan regulere følelsesmæssige reaktioner, så de passer til situationens krav eller den givne kontekst Initiering Begynde på en opgave og selvstændigt kunne generere idéer, responser og problemløsningsstrategier

Organisation af materialer: Den måde børn ordner eller organiserer deres verden og ejendele på Monitorering Vaner med at checke sit arbejde Holde øje med med effekten af egen adfærd på andre

Arbejdshukommelse: Fastholder information i bevidstheden med henblik på at kunne færdiggøre en opgave eller komme med en passende reaktion; holder fast ved eller fortsætter en aktivitet

Planlægning/Organisering: Kan forudse fremtidige begivenheder eller konsekvenser; anvender mål eller instruktioner til at styre adfærden i en kontekst: udvikler eller igangsætter i tide de trin, der er nødvendige, for at kunne udføre den dertil knyttede opgave eller handling.

Barnet med eksekutive vanskeligheder har problemer med: at planlægge i forhold til opgaver og adfærd at løse problemer – også sociale at ræsonnere. Hvis jeg gør sådan, så…. vanskeligheder med at være systematisk, arbejde med en rækkefølge at sætte mål og forfølge dem at kontrollere/evaluere adfærd og handlinger. At kunne se sig selv udefra at bruge feedback til at ændre strategier at lære af egne erfaringer og overføre dem til nye situationer

Barnet med eksekutive vanskeligheder har problemer med: at bedømme, om noget kan lade sig gøre, om det er legalt, om det er kammeratligt at stoppe op og tænke, før barnet handler. Evnen kan være mistet over kortere eller længere tid fleksibilitet i tankegang. Barnet kan have tendens til at hænge fast i egen tankegang. Have svært ved at justere eller ændre tanker/handlinger adfærden kan være præget af impulsivitet. Det kan lede til uhensigtsmæssig adfærd og problemer med at fungere sammen med andre børn

Vurderingsmateriale fra Dansk Psykologisk Forlag BRIEF – Behaviour Rating Inventory of Executive Function Gerard A. Gioia, Peter K. Isquith, Steven C. Guy, Lauren Kenworthy Spørgeskemaer for forældre og lærere til vurdering af eksekutive funktioner hos børn og unge Målgruppe: Førskolebørn og 5-18 år Klassifikation B

Pædagogiske implikationer Vigtigt med grundig kognitiv vurdering Giv kognitive udfordringer – fra tidlig alder Stil ikke underkrav – hav forventninger Støt årsag-virkningsforståelse tidligt Stimuler til problemløsning Giv mulighed for selvforvaltning Lav aktiviteter med sekvens Vær model – tænk højt om følelser og tanker Sæt social kompetence på skoleskemaet Anvend pædagogiske metoder som sociale historier