FAGRESSOURCER I MISBRUGSBEHANDLING HVAD LÆSER VI? HVAD BRUGER VI ?

Viden… Støtter op om kvalitet i arbejdet Hjælper os til at beskrive det vi gør Lægger op til refleksioner og analyse Gør os kritiske over for hvad vi gør Giver os mulighed for at gøre noget, der fungerer bedre end før Støtter faglig udvikling - og fælles fodslag? Inden jeg går videre til undersøgelsens resultater, vil jeg kort sige noget om viden. Viden er vigtig, fordi den tilfører os nye refleksioner Den gør os kritiske over for hvad vi gør – hvad der fungerer og hvad der ikke fungerer, men hvad der er blevet en vane, eller en kæphest Hvis vi er heldige, giver den os mulighed for at gøre noget, der fungerer bedre i forhold til at støtte brugerne, end det vi har gjort før

…vi må godt være kritiske Fixer viden alt? Er merviden automatisk lig med mere kvalitet i behandlingen? (SFI, ASI) Er vi ved at drukne i fokus på viden og dokumentation? – men overser opfølgning på hvordan det skal bruges i praksis? Hvad betyder så regeringens nulvækst og knapheds-scenarium? Er det altid medarbejderne der skal have mere viden?  

God Viden skal bruges Når den producerede viden frem? Kan den bruges i praksis? Bruges nogle fagressourcer mere end andre? Hvilken rolle spiller arbejdspladsen for brug af fagressourcer? Jeg stillede mig selv – og informanterne nogle spørgsmål som grundlæggende omhandlede.

Min egen BAGGRUND Fagressourcer kan være en jungle Formidling en udfordring …hvilket også kan siges om anvendelighed Nu vil jeg gerne lave en meeeget kortgennemgang af ting fra mit projekt, som er relevante for vores fokus i dag. Mit udgangspunkt var, at jeg, at jeg i mit arbejde som klinisk psykolog oplevede, at der ikke var meget tid, til at indhente ny viden. Også selvom jeg var helt grøn på området. Da jeg begyndte at arbejde med undrsøgelser, lærte jeg, at der var noget formidling som var højere prioriteret end andet – og det var de engelske videnskabelige tidsskrifter. Det var dem man kunne avancere på. Og ikke de gange, hvor man skrev til fagtidsskrifter på dansk. Min første konferencer var om det store skel, der var mellem forskning og praksis. Den ringe dialog. Så her var et modsætningsforhold. I min undervisning lærte jeg, at det var her, jeg blev udfordret på, om det jeg havde at formidle gav mening til praksis. Og jeg lærte, at det var gennem øvelser der var forbundet med deres egen hverdag, at det jeg formidlede gav mening til medarbejderne. Jeg vil ikke sige, at jeg blev forvirret – men det gav mig en fornemmelse af, at der er en grund til, at viden på området nogle gange kan være lidt af en jungle, meget fragmenteret, og at det kan være svært at finde fælles fodslag. Jeg tænkte derfor, at det kunne være godt at undersøge, hvordan den viden, der bliver produceret, anvendes i praksis af medarbejderne.

Jeres oplevelse Når den producerede viden frem? Kan den bruges i praksis? Bruges nogle fagressourcer mere end andre? Hvilken rolle spiller arbejdspladsen for brug af fagressourcer? Jeg stillede mig selv – og informanterne nogle spørgsmål som grundlæggende omhandlede.

KORT OM UNDERSØGELSEN 15 behandlingsenheder, 2 temadage, 5 fagl. selsk. Region Hovedstaden, Syddanmark, Midtjylland 38 kommuner 287 deltagere (26-69, M 44,4, SD 9,3) Sygeplejersker (73) Psykologer (70) Pædagoger (40) Socialrådgivere (60)Læger (31) Andet (12) K: 76%, (psyk, pæd, læger (60%), sygepl. (93%), soc. (95%)

Når viden frem? Fagartikler (>50% måneden) Hjemmesider (>30% måneden) Forskningsartikler (>10% måneden) Fagbøger og andet (>10% måneden) Kurser – meget brugt Konferencer – mindre brugt Vækst og forandring og behov for et fokuspunkt midt i alle variationerne viser sig også ved brug af fagressourcer. Opremse Det er ikke så ringe, når man samtidig medtænker, at medarbejderne i denne undersøgelse samlet set rapporterer, kun at have ’noget’ tid til at indhente viden i det daglige arbejde.

det kan nuanceres - Videnskabelige tidsskrifter Videnskabelige tidsskrifter: Ugeskrift for læger (7), Dagens medicin (1), Addiction (1) Fagtidsskrifter: STOF (5), Ugeskrift for læger (4), Månedsskrift for praktisk lægegerning (3), Dagens medicin (3), Practicus (1), Misbrugsmagasinet (1)

som er… Sygeplejersker (4) Læger (8) Andet (1) Psykologer (9) Addiction Research and Theory (1), Nordic J of Psychiatry (1), forskellige (1), udenlandske vedr. misbrug, psykiatri, harm reduction (1) Læger (8) Ugeskrift for læger (7) Dagens medicin (1) Addiction (1) Månedsskrift for praktisk lægegerning (1) Andet (1) Antropologiske tidsskrifter (1) Addiction (1). Psykologer (9) American J of Psychiatry (3) Lancet (1) Addiction (2) Journal of Substance Abuse Treatment (1) Nordic Journal of Psychiatry (1) British Journal of Medicine (1) Personality and Mental Health (1) Acta Neuropsychiatrica (1) American Journal of Psychotherapy (1), “vilkårlige søgninger” (2) udgivelser fra Aarhus Universitet (1) Socialrådgivere (1) forskellige (1).

Fagtidsskrifter

Som oftest er… Sygeplejersker (26) Læger (10) Andet (4) Sygeplejersken (19) STOF (12) Addiktiv Sygepleje (3) Socialpsykiatri (2) Socialt fokus (2), Psykolognyt (1) Psykiatrinyt (1), Misbrugsnyt (1) Dagens medicin (1), ADHD (1) Ugeskrift for læger (1), Psykiatrisk sygepleje (1), Liljen (1), Andre (1) Læger (10) STOF (5), Ugeskrift for læger (4), Månedsskrift for praktisk lægegerning (3), Dagens medicin (3), Practicus (1), Misbrugsmagasinet (1) Andet (4) Psykolognyt (1), STOF (3), Socialpædagogen (2) Psykologer (32) Psykolognyt (31) STOF (11) Fokus (1), Familien i fokus (1) Psychologist (1) Systemisk forum (1) Socialrådgiveren (1) ADHD foreningen (1) Pædagoger (15) Socialpædagogen (11), STOF (10), VERA (3), Psykiatri-information (2), LFS (1), Socialrådgiveren (1), SL (1) Socialrådgivere (27) STOF (17), Socialrådgiveren (22), Andre (1), Udsat (1), Uden for nummer (1), Hus Forbi (1), Afhængig og hva’ så (1), Socialpædagogen (1)

Hjemmesider Sundhedsstyrelsen (5), Medicin (2), Seruminstituttet (2), STOF (2), Europad (1), Interaktionsdatabasen (1), WHO (1), Sundhed (1), Hiv-and-hepatitis (1), Retsinformation (1), Dr. (1), Servicestyrelsen (1).

Psykologer (21): Misbrugsnet (16), Servicestyrelsen (2), Sundhedsstyrelsen (1), Doktornet (1), ACT (1), Positiv psykologi (1), STOF (1), Google (1), Dansk Psykologforening (1), Dansk Fagligt Netværk for DD (1), nida.nih.gov. (1), Andre (1) Pædagoger (10): Misbrugsnet (7), STOF (3), SFI (1), Servicestyrelsen.dk (2), Sundhedsstyrelsen.dk (2), Google (1), Psykiatri (1), Socialpsykiatri (1), KABS (1) Socialrådgivere (17): Misbrugsnet (7), Servicestyrelsen (7), Sundhedsstyrelsen (2), Døgnoplysninger (1), Ministeriet o.a. (1), STOF (2), STOFnet (1), Medicinhåndbogen (1), Psykiatrinet (1), Aviser (1), Ministerier (1), Socialebegreber (1), NetSTOF (1), Psykedelika (1) Og de er… Sygeplejersker (18): Misbrugsnet (8), Servicestyrelsen (4), Sundhedsstyrelsen (3), SFI (3), STOF (2), Andet (2), Netaviser (2), Hjemløs (1), CRF (1), Seruminstituttet (1), Pub.med (1), Socialpsykiatri (1), Dansk fagligt Netværk for DD (1), Hepatitisforeningen (1), Sundhedsteam (1) Læger (6): Sundhedsstyrelsen (5), Medicin (2), Seruminstituttet (2), STOF (2), Europad (1), Interaktionsdatabase (1), WHO (1), Sundhed (1), Hiv-and-hepatitis (1), Retsinformation (1), Dr. (1), Servicestyrelsen (1). Andet (2): Servicestyrelsen (1), Misbrugsnet (1)

Kurser og konferencer Rimelig mange videreuddannelser - >50% Kognitiv behandling, psykoterapi, misbrugsbehandling, systemisk metode, familieterapi og psykiatri Rimelig mange kurser - ca.75% mere end et kursus i det sidste år Samtaleteknik, psykisk lidelse og viden om stoffer Varieret udbud af kurser, temadage, uddannelser og mv. Udfordring til fælles fodslag, tværfaglig dialog og faglig profil Variationen kan selvfølgelig for en stor del forklares med, at forskellige faggrupper søger forskellig viden.

Vokser vidensbanken?

Næste spørgsmål…kan viden bruges i praksis? Indhentet viden højner fagligheden Mest fagartikler, kurser og hjemmesider Lidt mindre konferencer Mindst forskningsartikler Ændret holdning til praksis Mest kurser og fagartikler Lidt mindre konferencer og hjemmesider Ændret holdning til specifikke brugere Mest kurser og fagartikler Lidt mindre hjemmesider og konferencer Mindst forskningsartikler Brugt i arbejdet Konferencer og hjemmesider Lidt forskningsartikler

Hvem henter dem ind? Medarbejdere – fordi de gerne vil Især medarbejdere som oplever at være meget åbne over for læring og brug af nye arbejdsmetoder, og som oplever, at de selv og arbejdspladsen prioriterer faglig udvikling og vækst Medarbejderne og arbejdspladsen indgår i et gensidigt samspil Prioritere begge områder, hvis man vil optimere vækst og forandring på arbejdspladsen gennem brug af fagressourcer

tredje spørsgmål: Bruges nogle fagressourcer mere? Fagartikler, Hjemmesider, Forskningsartikler, Fager og andet Kurser, konferencer – mindre brugt Kurser og fagartikler Ofte anvendelsesorienterede Formidler faglig viden, der kan omsættes til praksis Aktiv formidling kan bruges aktivt

…men også Vi bruger det vi søger… Uddannelsesmæssige skolinger Traditioner for indhentning af viden passiv og aktiv viden hvor meget viden man opsøger behov for opdatering faglige prioriteringer mulighed for sparring på arbejdspladsen Det kan også tænkes, at behovet for en løbende opdatering af faglige kvalifikationer er forskelligt inden for forskellige fag- og arbejdsområder, og at der forskel på, i hvilken grad det er muligt, og i hvilken grad det prioriteres at sætte tid af til en løbende opdatering fra både medarbejderens og arbejdspladsens side. Endelig er der også forskelle på løn, økonomi – og at læger, psykologer og til en vis grad sygeplejersker oftere arbejder alene, og derfor mere aktivt må søge sparring med egen faggruppe udenfor arbejdspladsen.

Glemmer jeg tiden? Ingen forskel mellem faggrupper Oplevelse af at have ”tid nok” Selv bestemme hvornår den skal indhentes Mulighed for at tilrettelægge arbejdsdagen Akutte arbejdsopgaver Møder!!!!! Både de konstruktive og mindre konstruktive Medarbejderne generelt oplever at have noget tid til at indhente viden, og at denne oplevelse ikke havde noget at gøre med, hvilken faggruppe man tilhører, men mere med arbejdspladsens størrelse og bredde i ydelser og behandlingsmetode. Det, at opleve ikke at have meget tid, men noget tid kan alligevel være forbundet med forskelle i, hvor meget tid, den enkelte medarbejder synes er ”nok tid”, hvor højt den enkelte medarbejder sætter barren for, hvor meget viden han eller hun vil gerne vil indhente, eller i hvor høj grad medarbejderen selv oplever at have indflydelse på, hvilken viden han eller hun vil indhente, og hvornår det er muligt at indhente den. Her er for eksempel forskel på, om medarbejderen indhenter viden, der har at gøre med løsning af en akut sag, eller om det højere grad er viden, der indplacerer særlige arbejdsområder i en større kontekst, der for eksempel synliggør eller udvider oplevelsen af egen faglighed. Der er som sagt ikke er tale om signifikante forskelle mellem faggruppernes oplevelse af at have tid nok. Alligevel er det muligvis en del af forklaringen på, at pædagoger og socialrådgiverne havde en lidt større oplevelse af at mangle tid til at indhente viden, og at disse faggrupper ofte oplever, at deres arbejde foregår meget ”på gulvet”, altså at de er i tæt kontakt med brugerne hele arbejdsdagen, og derfor ofte har akutte sager, der bryder ind i deres arbejdsrutiner.

Sidste ? - arbejdspladsen Større arbejdspladser, kognitivt fokus identificering/anvendelse af evidensbaseret praksis fokus på opkvalificering i forhold til behandlingsopgaver dokumentation af effektiv og evidensbaseret indsats …mindre oplevelse af, at der er ressourcer nok til at løse de praktiske arbejdsopgaver Fokus på læring motiverer

Status om Viden og fagressourcer Konstruktivt Bredde i service og behandling Forskellige arbejdsopgaver Forskellige læringsprocesser Udfordring Fragmenteret viden og indsats Koordinering af behandlingsindsats Fagligt lukkede systemer Udvikling af bredt behandlingstilbud Nu vil jeg gerne lave en meeeget kortgennemgang af ting fra mit projekt, som er relevante for vores fokus i dag. Mit udgangspunkt var, at jeg, at jeg i mit arbejde som klinisk psykolog oplevede, at der ikke var meget tid, til at indhente ny viden. Også selvom jeg var helt grøn på området. Da jeg begyndte at arbejde med undrsøgelser, lærte jeg, at der var noget formidling som var højere prioriteret end andet – og det var de engelske videnskabelige tidsskrifter. Det var dem man kunne avancere på. Og ikke de gange, hvor man skrev til fagtidsskrifter på dansk. Min første konferencer var om det store skel, der var mellem forskning og praksis. Den ringe dialog. Så her var et modsætningsforhold. I min undervisning lærte jeg, at det var her, jeg blev udfordret på, om det jeg havde at formidle gav mening til praksis. Og jeg lærte, at det var gennem øvelser der var forbundet med deres egen hverdag, at det jeg formidlede gav mening til medarbejderne. Jeg vil ikke sige, at jeg blev forvirret – men det gav mig en fornemmelse af, at der er en grund til, at viden på området nogle gange kan være lidt af en jungle, meget fragmenteret, og at det kan være svært at finde fælles fodslag. Jeg tænkte derfor, at det kunne være godt at undersøge, hvordan den viden, der bliver produceret, anvendes i praksis af medarbejderne.

”…det er min opfattelse, at der i kommunerne generelt er en stor mangel på erkendelse af, at uddannelse af medarbejderne - ikke mindst inden for det sundhedsfaglige - er vigtigt. Jeg er selv privilegeret, fordi jeg er højtuddannet, men kan også periodevist føle mig ensom, fordi så få af de jeg samarbejder med, har en evidensbaseret tilgang til arbejdet”

Hvad kan I GØRE Giv/kræv tid og ro til kvalitetsudvikling Udvælg indsatser Kommuniker og snak om fagligt fokus Prioriter brug af fælles fagressourcer Prioriter tværfaglige kurser Sørg for at anvendelsesorienterede kurser, især tværfaglige, også omhandler forskning og teori Stil krav til vidensarbejdere! Drug and Alcohol Findings/STOF/tværfaglige kurser som både er anvendelsesorienterede og som inddrager teori og evidens. Der er flere ting, man kan tage højde for

Tværfaglige kurser

Fagspecifikke kurser

Vækst og forandring – gensidighed Husk den daglige drift og andre parametre Organisationskultur, ledelsesstil, medarbejdererfaring, personlighed Afgræns og prioritér Indsatsområder over tid, så der sker en sammenkobling mellem vækst og drift Økonomi og tid Sammenhængen peger på, at medarbejderne og kulturen på arbejdspladsen indgår i et tæt gensidigt samspil, at de indvirker på hinanden, og at begge områder derfor bør prioriteres, hvis man vil optimere vækst og forandring på arbejdspladsen via eksterne ressourcer. På den anden side skal man passe på ikke automatisk at sidestille prioritering af vækst og forandring med kvalitet i den daglige drift. Der er også andre parametre, der indvirker på kvaliteten af arbejdet a) organisationskulturen mere bredt set b) og som har betydning for tilgang til arbejdet og mødet med brugerne. Sådanne parametre kan for eksempel være ledelsesstil, medarbejderes erfaring og know-how, og mere personlige parametre. Det har betydning for, om medarbejderne er tilfredse, og derfor engagerede i arbejdet. Man kan sige, at væksten ikke skal overskygge jordens gødning – og at væksten skal være fokuseret ift. indsatsområder, give dem tid til at vokse og styrke – derfor denne plante, som jeg ikke engang kender navnet på! Disse parametre vil Kathrine komme mere ind på i sit oplæg. Jeg vil bare her kort pointere, at de også viser, sig at have betydning i min undersøgelse.

Hvad kan vi gøre Formidle forskning og teori på kurser og i fagtidsskrifter Turde udfordre værktøjskassen Gå i dialog med praktikere omkring udformning af projekter Give tilbagemelding på projektresultater

SUMMEMØDE OG DISKUSSION Hvad kan jeg genkende fra oplægget? Hvad er den største udfordring på min arbejdsplads for at fagressourcer bedrer kvaliteten i arbejdet? - Hvordan kan vi imødekomme udfordringen?

TAK FOR I DAG Hvis I har spørgsmål eller andet, er I velkomne til at kontakte mig på bt@crf.au.dk I er også velkomne til at læse selve rapporten eller de sidste artikler i STOF om viden og kvalitet i arbejdet, som er skrevet i samarbejde med Kathrine Bro Ludvigsen