’Plads til at fejle’ – outsiderunge og kreative læringsmiljøer Søren Langager. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ’Plads til at fejle’ – outsiderunge og kreative læringsmiljøer Produktionsskoleforstandernes forårsmøde, Greve den 28. maj 2008 Outsiderunge, uddannelsespolitik og samfundsudvikling II. ’Plads til at fejle’ – produktions- og daghøjskolen AFUK (case) III. Kreative læringsmiljøer, projektdynamik og pædagogik til tiden

Uddannelsesøkonomi – to perspektiver Søren Langager, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Uddannelsesøkonomi – to perspektiver * Fagligheds-perspektivet hører til ’effektive skoler’ diskursen - tendens til fokus på det mål- og dokumenterbare * Kompetence-perspektivet hører til diskursen om vidensamfundet - tendens til fokus på kreativitet og innovation (Hammershøj 2007)

Produktionsskoler – dobbelte perspektiver Søren Langager, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Produktionsskoler – dobbelte perspektiver * Fagligheds-perspektivet hører til ’effektive skoler’ diskursen Uddannelse * Kompetence-perspektivet hører til diskursen om vidensamfundet * Målrettet udvikling ift. det, de skal videre til (uddannelse/arbejde) Unge * Individuel forandring ift. det, de har med ind (på skolen) * Kontinuitet, rutine, træning, tillærte løsningsmodeller Læringsmiljø * Diskontinuitet, brud, kreative løsningsmodeller

Uddannelsespolitik - Humankapital (for samfundets skyld) Søren Langager, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Uddannelsespolitik - Humankapital (for samfundets skyld) - Standardisering (manualkultur) - Effektivisering (spildtidsparadigmet) - Socialisering (konsekvenskultur)

”Unge skruer ned for ambitionerne Blot en tredjedel af unge i alderen 16-19 år har i dag ambitioner om at få et job med en højere løn og social prestige end deres forældre. Selv blandt børn af ufaglærte arbejdere er viljen til social opdrift lille. Det lave ambitionsniveau blandt unge risikerer at bremse den sociale mobilitet.” (Ugebrevet A4, nr. 40. 19.november 2007)

Socialpolitiske tendenser og produktionsskolernes ’kærnegrupper’ Søren Langager, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Socialpolitiske tendenser og produktionsskolernes ’kærnegrupper’ - tre vurderingsoptikker (udkast) I. De som ikke kan, og vurderes ikke at kunne (’skal lære det så godt som muligt’ - specialpædagogik) II. De som ikke kan, men vurderes at ville kunne (’skal lære at kunne’ - arbejdspædagogik) III. De som vurderes at kunne, men ikke at ville (’skal lære at ville’ - mentalitetspædagogik)

Flere midler til mentorordninger i fremtiden Fra satspuljen er der afsat 44 millioner kroner fra 2007 til 2010 til mentorordninger, der skal mindske frafaldet på erhvervsskolerne og hjælpe unge uden for uddannelsessystemet tilbage igen. Fra globaliseringspuljen … er der i perioden 2007-2009 afsat i alt godt 130 millioner kroner til mentor- og kontaktlærerordninger, som skal bidrage til indsatsen mod frafaldet i uddannelserne. (Undervisningsministeriet: http://www.uvm.dk/nyheder/)

Ungdomsliv og uddannelses- og arbejdskultur Søren Langager. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Ungdomsliv og uddannelses- og arbejdskultur (Inspireret af Hammershøj m.fl.) kravet om selvrealisering fører til psykisk udmattelse (’kompetencekravet’) mislykkede socialt orienterede selvrealiseringsprojekter vendes indad (’kropsopmærksomhed’) uskelnelige mellemtilstande mellem eks. pligt og lyst, arbejde og fritid, fører til individuelle ’loyalitetsdramaer’ (’moderne stress’) individuelle belastninger kan føre til ønske om ’ydrestyring’, som alligevel ikke kan efterleves (’pensumadfærd’)

AFUK – et læringsmiljø for ’outsiderunge’ Søren Langager, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole AFUK – et læringsmiljø for ’outsiderunge’ * Formål: ”At skabe et muligheds- og læringsrum – ’en station mellem drøm og virkelighed’ – som med udgangspunkt i elevernes personlige ressourcer udvikler selvtillid, fantasi, vilje, mod og handlekraft.” (Uddrag: Virksomhedsplan 2005) * Et kreativt læringsmiljø som attraktor for de unge: - ’stjernerne’ og ’vandbærerne’ i samme uddannelsesmiljø (’plads til forskellighed’) - kreativitet & innovation som kobling til erhvervs- og uddannelsesliv - det æstetiske som rum for individuelle ’symbolske løsninger’ af psykiske konflikter - det performative som erfaring med at ’tage scenen’ - det projektorienterede som dynamo for udviklingsprocesser 10

Afuk ungeprofiler I * Elev ’typer’: * 60 %: De ’sårbare’ Søren Langager, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Afuk ungeprofiler I * ”Ingen af os kunne være her, hvis vi kunne have været et andet sted - på den anden side set, er der ingen af os, der ikke har valgt at være her” (designelev) * Elev ’typer’: * 60 %: De ’sårbare’ * de ’uafklarede’ ca. 50 % * de ’udstødte’ ca. 10 % * 40%: De ’stærke’ * de ’målrettede’ ca. 20 % * de ’vrede’ ca. 20 %” 11

Afuk ungeprofiler II * Elever med ’belastninger’: Søren Langager, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Afuk ungeprofiler II * Elever med ’belastninger’: - Spiseforstyrrelser (8 %) - Tidligere indlagt på psykiatrisk afdeling (9 %) - Går til psykolog/behandling (21 %) - I gang med undersøgelse/afklaring ifm. fysiske eller psykiske sygdomme (7 %) - Angst, tvangstanker, meget dårligt selvværd (22 %) - Selvmordstruet/har forsøgt (8 %) - Misbrugsproblemer, hash, kokain, alkohol, ekstacy mv. (21 %) - Ordblind eller andre læse- og koncentrationsvanskeligheder (17 %) Hertil kan lægges et par lidt mere uddannelsesstatistiske registreringer fra samme notat: - Dropout fra et uddannelsesforløb (33 %) - Dropout fra flere uddannelsesforløb (19 %) (fra notat om udarbejdet af vejleder Anne Turell i 2005 – 96 elever) 12

Kreative læringsmiljøer og ’outsiderunge’ Søren Langager, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Kreative læringsmiljøer og ’outsiderunge’ - Afuk som tidsaktuel pædagogik I Værksteder: - Artistlinien - Kulturpiloterne - Atelier - Idé og design - Køkken - Butik og handel - Idé og Manus 13

Kreative læringsmiljøer og ’outsiderunge’ Søren Langager, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Kreative læringsmiljøer og ’outsiderunge’ - Afuk som tidsaktuel pædagogik II Læringsmiljø (lærerne beskriver) * Teknik og redskaber ”Du skal kunne forme det du har indeni til et udtryk” * Tillid og respekt ”’Hvis du viser mig, at du vil det, så er jeg med hele vejen, …’.” * Blik for nye muligheder ”På mange forskellige måder vokser eleverne her, fordi de får fandeme lavet mange ting og får udvidet deres syn på verden.” 14

Læringskultur (de unge beskriver) * At gøre ildsjæle ”Alle opgaver kan lade sig gøre… Lærerne er sådan meget hjælpsomme, og de synes det er fedt, hvis man får en rigtig kreativ ide, som man virkelig er begejstret over. Man skal bare ud og få det i gang.” * Seriøsitet i omgangen med opgaverne og hinanden ”Det lyder måske lidt forkert, men det er ligesom at stemningen bare gør, at det er naturligt at sådan er det: At man ligesom gør sit bedste.” * Feedback og opbakning ”Vi får vejledning og kram, når det går dårligt, og et smil når det går godt” * Plads til at fejle ”De vil gerne at vi fejler… Jeg er virkelig dårlig til det, men det er sådan, at vi skal gøre det. At finde en løsning efter det også … det er det hele skolen handler om.” * En praksis om tilpasse udfordringer ”Det, jeg har lært mest på den her skole, er at gøre et problem til noget man kan arbejde med.” 15

Moderne projektorienteret pædagogik Søren Langager, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Moderne projektorienteret pædagogik - Kaospiloterne som tidsaktuel ’projektpædagogik’ Projektkultur * det strukturerede kaos * kul-og-diamant strategien * deadline bevidstheden * medie-succes forventningen

’Pli og Ynde: ”… det tror jeg egentligt er det motto, jeg vil sige er gældende for det, jeg forsøger at give eleverne: At uanset hvad du gør, om det er alt fra at vaske op til at kysse din kæreste til at gå med aviser, lave et stykke arbejde, gå i skole - at du altid skal gøre det bedste du kan i den givne situation … Jeg ved ikke helt, hvor jeg vil hen med det, men altså det er nok i virkeligheden det det handler om, altså altid forsøge at gøre sit bedste man kan…”

”Hvis du starter fra håndværket, synes jeg, meget nemt, at man ser både kunstnere og bilmekanikere læne sig op af de tillærte løsningsmodeller. Hvis man ikke når ned og får fat i drivkraften og den kreative motivation, så kan det ligesom være nok at læne sig op af de tillærte løsningsmodeller”

"Hvis børn udviklede sig uden nogen indblanding fra Søren Langager. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Kreativitetsbegrebet – den pædagogiske ’kortslutning’ "Hvis børn udviklede sig uden nogen indblanding fra omverdenen, ville en særlig stimulans af deres skabende arbejde ikke være nødvendig. Ethvert barn ville bruge sine dybt rodfæstede skabende impulser uden hæmninger, idet det ville stole på sine egne udtryksmidler ... Man begår ofte den fejl, at man vurderer børns skabende arbejde efter, hvordan resultatet ser ud, dets farve og form osv. Det er uretfærdigt ikke mindst overfor resultatet, men også og endnu mere ‑ overfor barnet." (Fra indledningen til Lowenfeld og Brittain Kreativitet og vækst 1971, side 16) 19

Kreativitetsfremmende læringsmiljøer Søren Langager. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Kreativitet * Man kan ikke ’fremme’ eller ’skabe’ kreativitet, man må gøre sig forhindringerne klart og undgå dem eller rydde dem af vejen (von Hentig 1999) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer Et mindstemål af stabilitet og kontinuitet Konkret ’kapital’, som kan understøtte værdifulde nyskabelser Tilstrækkelig kollektiv ’visdom’ Tilstedeværelsen af et ’hjem’ for kreative individer (Janik 2003)

Hensigt – sigter mod en målsætning eller produkt Søren Langager. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Kreativitetsbegrebets fire dimensioner Hensigt – sigter mod en målsætning eller produkt Moment – et ’tredje område’ mellem biologiske behov og ydre styring Originalitet – skabe nye ideer, produkter eller adfærd adaptivt Værdi – anerkendes og værdsættes af andre (T. Holck Grundahl 2007)

Marginaliserede unge og pædagogiske ’relationskulturer’ (udkast) Søren Langager, Danmarks Pædagogiske universitetsskole, Aarhus Universitet Marginaliserede unge og pædagogiske ’relationskulturer’ (udkast) ’De veloplagte outsidere’ - udfordringsstrategier (’Challenging’) ‘Coaching’ - fra individualitet til netværkskultur ’Organisationsfokuseret’ ’De marginaliserede unge’ - forandringsstrategier (’Changing’) ‘Mentoring’ - fra gruppeforankring til individuering ’Gruppefokuseret’ ’De sårbare unge’ - identitetsstrategier (’Coping’) ’Dialog’ (‘De små samtaler’) - fra individ til gruppefællesskab ’Personfokuseret’ 22

OECD’s definition af nøglekompetencer (DeSeCo projektet) * Kunne interagere i heterogene grupper skabe gode relationer til andre evne at samarbejde kunne løse konflikter * Kunne handle autonomt se sine handlinger i en større sammenhæng lægge planer for sit liv forsvare egne rettigheder, interesser, grænser og behov * Kunne bruge værktøjer interaktivt anvende sprog, symboler og tekst interaktivt bruge viden og information interaktivt anvende teknologi interaktivt Rychen & Salganik (eds.) (2003): Key Competencies for a successful Life and a Well-Functioning Society, side 58ff