Bibliotek og uddannelse, Hindsgavl, 2005 Udvikling af videnfællesskaber i en uddannelsesinstitution.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Præsentation af BibTeach2 Uddannelsesbiblioteket i en omstillingstid Middelfart, d november 2006 v. Susanne Nielsen Holstebro Tekniske Gymnasium.
Advertisements

Om nærhed og distance mellem uddannelsesinstitution og praksisfelt
Professionsuddannelserne - De studerendes vurdering af studiemiljø, studieformer og motivation for at gennemføre oplæg med fokus på bioanalytikeruddannelsen.
Blended learning – hvordan?
Digitalisering og medialisering
Skolebiblioteket indgår som en central del af skolens læringsmiljø og fungerer som skolens innovative, formidlende og pædagogiske læringscenter. Skolebiblioteket.
Når lærere samarbejder med forældre
Forsøgsskoleprojekt – med inspiration fra John Dewey
Pædagogikum for ungdomsuddannelsesbibliotekarer værktøjer, viden eller ny identitet? Lise Alsted Henrichsen Bibliotekar DB og stud.cand.pæd.
Undervisningsplanlægning
Læringscentret og nye vejledningsformer
1. Individuel start 3.1 Det bør være muligt at starte på kursus, når man har behov, uden at skulle vente til næste opstart.
Begrundelse for ændringer i uddannelsen
Ergoterapeutuddannelsen – informationssøgning  Bibliotekets tilbud  Samarbejde – uddannelse og bibliotek  Informationssøgningsundervisning på ergoterapeutuddannelsen.
Kollegavejledning Læringscentrene Roskilde. Program • Velkommen igen! Vejledningsværktøjer i teori og praksis – kort oplæg Praksisrefleksioner fra igangværende.
Videndeling i det hyperkomplekse samfund Trine Schreiber
LUP. Social og sundhedsassistent uddannelsen
1 En reformulering af bibliotekets rum og funktion? Bibliotek og Uddannelse marts 2009.
Innovation og diversitet - Venner eller fjender i design og implementering af uddannelsesforløb Ole Ravn Christensen Annie Aarup Jensen Paola Valero Institut.
FS Sasmo Temadag for operations- og ambulatoriesygeplejersker Tirsdag den 27 Maj 2014 Uddannelseskonsulent Annette Kolding Rørvik, Center for HR, Region.
IT i undervisningen.
KLINISKE BIOANALYTIKERUNDERVISER
Forskningsprojektets grundideer
LP som skoleudvikling – et perspektiv udefra og ind i modellen
MÅL OG METODER I MEDIEPÆDAGOGISK ARBEJDE Kultur og mediekultur Medialisering: mediepædagogik og didaktik Receptionsteori: tekst og kontekst Æstetik og.
Praktik i 07 læreruddannelsen Niels Grønbæk Nielsen
Biblioteket som læringssted: Nye bibliotekarroller – nye biblioteksydelser Handelshøjskolens Bibliotek Århus Odense 15. maj 2002 Fra et bibliotek i bevægelse.
Fokus på E-læring den 19.april Den netbaserede arbejdsmiljøuddannelse Fokus på e-læring Brian Knudsen Arbejdsmiljørådets Service.
Relationer handler om troværdighed og tilgængelighed
På vej mod en region Nye muligheder Harmonisering. Kvalitet – effektivisering Den fremtidige specialeplanlægning Kompetencebehov i fremtidens hospitalsvæsen,
Statens frivillighedspolitik
2. semester - informationssøgning 2004/br,ma Vidensøgning og informationshåndtering E69.
THE DANISH SCHOOL OF EDUCATION UNIVERSITY OF AARHUS * Voksenlæring og voksenpædagogisk kompetence 1 Etterutdanningskurs for lærere og ledere Kristiansand.
Bibliotek og uddannelse, Hindsgavl, 2005 Udvikling af videnfællesskaber i en uddannelsesinstitution bibliotekarrollen.
1 Vi har brug for mange virtuelle læringsfunktionaliteter – og når vi har dem kan vi tage dem for givet og glemme dem for en stund - først herefter kan.
Hvilke lærere vil jeg have på mit lærerværelse i morgen ?
Oplæg til koordinerings- gruppen Transfer
Evaluering - metoder og værktøjer -
”Fælles udvikling, behov og ønsker” Bibliotekernes visioner Peter Rubeck, CVU Nordjylland.
1 Marianne Tewes, Hjertecentret Implementering af en klinisk retningslinje – effekt af et uddannelses- & træningsforløb for erfarne sygeplejersker Dokumentationskonference.
Folketingets Bibliotek og Oplysning
Patientuddannelse - sundhedspædagogik i højsædet Udviklingschef Dorte Jeppesen og Underviser i sundhedspædagogik Helle Schnor.
Integration af undervisning om kliniske retningslinjer i professionsbacheloruddannelsen - ideer og tanker Lea D. Nielsen, Cand. Cur, Adjunkt, UC Syddanmark,
Transfer sammenhæng mellem uddannelse og anvendelse 31. januar 2013 FSUS temadag for kliniske vejledere Bjarne Wahlgren.
Planlægning, proces og evaluering
Digitalisering Et projekt på Frederiksberg Seminarium.
” Fremtiden kommer af sig selv, fremskridtet gør ikke.”
Sundhedspædagogisk tværfagligt samarbejde
Studenterfaciliteter AUL Single sign-on -Databaser -Print og kopi -E-bøger -Personligt indhold.
Transfer mellem uddannelse og arbejde Temadag om transfer Center for Strategi og Innovation 5. maj 201 Bjarne Wahlgren.
THE DANISH SCHOOL OF EDUCATION UNIVERSITY OF AARHUS * Voksenlæring og voksenpædagogisk kompetence 1 Voksne i videregående opplæring – tilrettelegging,
HD Regnskab og økonomistyring Lektor Claus Holm, Ph.D. og Docent Tage Rasmussen Institut for Regnskab Handelshøjskolen.
MODUL 3B KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Tværfagligt samarbejde.
En portfolio er den bevidste indsamling og løbende vurdering af eller refleksion over undervisningens og læringens processer og produkter.
DPU – Aarhus Universitet
Nye veje for bibliotekets brugeruddannelse Fra Bologna til Hammerfest - dansk fra sidelinjen Oslo 6.april06 Tina Pipa Koordinator for Brugeruddannelse.
Bedre udbytte af it i skolen Undersøgelse af erfaringer og perspektiver.
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farve- designet og vælg.
OPLÆG TIL PRAKTIKVEJLEDERTRÆF SOSU NORD, EFTERÅR 2016.
Kort om de gymanisale ungdomsuddannelser Ligheder og særlige karakteristika Mette Brinch Thomsen Oplæg på mentorkurset for SubUniversity 16. august 2016.
De syv fortællinger - hvad var det, vi ville, og hvad gjorde vi?
Bachelorprojektvejledning?
Almen didaktik Niels Grønbæk Nielsen.
Oplæg om den styrkede pædagogiske læreplan V
Academic Information Seeking
Kvalitet i uddannelsen
Praktik. Censorformand: Niels Tange Lokaler: Århus: D2.02 Kbh: K5.18
Academic Information Seeking
Didaktiske planlægningsmodeller
Vejledning i forflytning
Præsentationens transcript:

Bibliotek og uddannelse, Hindsgavl, 2005 Udvikling af videnfællesskaber i en uddannelsesinstitution

Bibliotek og uddannelse, Hindsgavl, 2005 Fra servicefunktion til kerneydelse • Sammenhæng • Informationskompetence - et selvstændigt kompetencefelt og et fag der indgår i en vis integration med de øvrige fag

Bibliotek og uddannelse, Hindsgavl, 2005 Omorganisering • Integration • Redefinering af funktionen • Redefinering af rollerne – bibliotekar/- underviser

Bibliotek og uddannelse, Hindsgavl, 2005 Organisering ind i uddannelserne • Overordnet Læringsteam • Team for grunduddannelsen • IT-pædagogisk team • Team for efter- og videreuddannelse • Fagreferentteam • Driftsteam

Bibliotek og uddannelse, Hindsgavl, 2005 Det centrale • Viden • Brugerne – studerende/praksis/- netværk/samarbejdspartnere

Bibliotek og uddannelse, Hindsgavl, 2005 Konteksten er afgørende • Bevægelsesretningen er kontekstafhængig • En model – ikke en opskrift

Bibliotek og uddannelse, Hindsgavl, 2005 Baggrund og formål • Nye krav til professionsuddannelserne • Fokus på lærings- og videnbegrebet • Hurtig adgang til viden og forskning • Behov for nye kompetencer

Bibliotek og uddannelse, Hindsgavl, 2005 Akademisering • At leve op til professionsbachelor niveauet

Bibliotek og uddannelse, Hindsgavl, 2005 Akademisering • Ved at stimulere de studerendes teoretiske, faglige og organisato- riske evner til kritisk vurdering og udvikling på det ergoterapeut- og fysioterapeutfaglige felt

Bibliotek og uddannelse, Hindsgavl, 2005 Hvordan • Teoretisk undervisning • Praksisprojekter • Samundervisning og vejledning med faglig underviser/bibliotekar • Informationssøgning, informationshåndtering og kritisk litteraturlæsning

Bibliotek og uddannelse, Hindsgavl, 2005 Kompetence, uddannelsestænkning, pædagogisk ramme • At arbejde med kompetence-udvikling i uddannelsen • Det enkelte menneske sættes i centrum for egne dannelses- og læreprocesser samtidig med, at der lægges vægt på, at kompetencer ikke udvikles i et vakuum, men kan forstås i et socialt felt (Jensen, 2002)

Bibliotek og uddannelse, Hindsgavl, 2005 Kompetence, uddannelsestænkning, pædagogisk ramme Uddannelse Faglig og personlig udvikling Progression fra selvstændig til udøvende Kompetencer Faglig kompetence Informationskompetence Vekselvirkning mellem teori og praksis Samarbejde og tværfaglighed

Bibliotek og uddannelse, Hindsgavl, 2005 Læring versus viden • Læring er en proces, der medfører ændringer i personligheden • I form af øget kompetence (viden, færdigheder, kunne) • Udvider mulighederne for selvstændighed og selvbestemmelse • Refleksion er en vigtig faktor i forbindelse med læring.

Bibliotek og uddannelse, Hindsgavl, 2005 Læring versus viden LæringViden LæringsteorierVidenområdet LæreprocesserVidenstyring Lærer, Studerende, Bibliotekar Meningsdannelse Videnskabelse

Bibliotek og uddannelse, Hindsgavl, 2005 Struktur der passer til opgaveløsningen Integration • Fra serviceydelse til kerneydelse

Bibliotek og uddannelse, Hindsgavl, 2005 Nyorganiseringen • Teamet for grunduddannelsen – udvikling, undervisningsplanlægning, overordnet budgetansvar og ansvar for læringsmetroen. • IT-pæd team – kurser o.a. for undervisere/fagreferenter, faglige vagter og undervisning, læringsmetroen • EF-teamet bygge bro til praksis • Fagreferentteam – fagligt ansvar for indkøb og kassation – udvikling og nye udfordringer • Driftsteam – ansvar for den daglige drift

Bibliotek og uddannelse, Hindsgavl, 2005 Underviser på biblioteket • Hvordan startede det? • Bibliotekar – Rektor – Undervisere • Hvad er det så vi gør? • Fagreferent • Hvad får vi så ud af det? • De studerende • Kollegerne • Jeg som underviser

Bibliotek og uddannelse, Hindsgavl, 2005 Center for læringsressourcer Tidligere adskilte funktioner i ny integreret sammenhæng Bryder med den traditionelle opfattelse Et stimulerende og disciplinerende arbejdsrum (Pipa, 2005)

Bibliotek og uddannelse, Hindsgavl, 2005 •Rum uafhængigt Undervisningen Vejledningen – faglig vejleder/bibliotekar/metodevejleder

Bibliotek og uddannelse, Hindsgavl, 2005 Videndeling Stimulerende at undervise sammen – sikrer sammenhæng Fagligheden skubbes, mases og udvikles Nye kompetencer – aflæring Organisk videnfællesskab – indhold og form videreudvikles Nye pædagogiske og didaktiske aspekter

Bibliotek og uddannelse, Hindsgavl, 2005 Fokus •Undervisning og vejledning •Fra materialeforvalter og leverandører af information til informationskompetence •Fra instruktioner til kompetencefokus •Tværgående elementer – metodefag og videnskabsteori

Bibliotek og uddannelse, Hindsgavl, 2005 Bibliotekarfaget er integreret Nye døre er åbnet: Censorkorpset Videnstrategien Videncenterfunktionen

Bibliotek og uddannelse, Hindsgavl, 2005 Bæredygtighed Ikke et projekt, men en omorganisering ’Produktet’ er blevet bedre med en bredere kompetenceprofil Fange en tendens i tiden Ledelsen som katalysator Underviserne

Bibliotek og uddannelse, Hindsgavl, 2005 Inspiration – uden for egen andedam 1997 Hegstrup og triaden 2000 Claus Bjerg 2001 Handelshøjskolen i Århus og Sonofon 2001 Dafolo 2005 Lars Egeland – ’Det handler om læring’ 2005 Fagreferentmøde med oplæg af fagreferent Tina Pipa, KB Sommertemamøder efter behov

Bibliotek og uddannelse, Hindsgavl, 2005 I stadig udvikling Projekt videnfællesskaber Nye videnfællesskaber