PPRs roller og kunsten at inkludere PPR-dage i Herlev Kommune 29. August 2012

Indhold Indledende summen: Brændende spørgsmål At forstå eksklusion og inklusion De lokale fællesskaber Videnscentre og specialfunktioner Sprogudvikling og narrativer på børne- og ungeområdet Summen og fælles refleksion om brændende spørgsmål Dialog og dilemma-håndtering

Indledende summen Tal med dem, der sidder omkring dig: Hvad er dit brændende spørgsmål – om PPR’s rolle i inklusionsarbejdet? Skriv dit spørgsmål ned – og behold det foreløbig

Eksklusion og inklusion Polarisering blandt børn og unge Flere har bedre muligheder: Uddannelse Udlandsophold Sundhed Kriminalitetsfrihed En stabilt mindretal har: Frafald fra uddannelse Hård risikoadfærd Kriminalitet Hvad skaber eksklusion og polarisering?

Eksklusion og inklusion Status: I alt 14,3 % af alle elever får specialundervisning 5,6% af alle elever får specialundervisning i segregerede tilbud Specialundervisningen og tilknyttede funktioner beslaglægger ca. 30% af udgifterne til folkeskolen De segregerede tilbud optager 62% af udgifterne til specialundervisning Færre end 17 procent af eleverne i specialskoler starter efterfølgende på en ungdomsuddannelse

Diskurser om eksklusion Samfundsorienterede: f.eks. individualisering Biologiske: f.eks. tidlige fødsler Professions-orienterede: f.eks. diagnosespiraler Forskellige opfattelser af forholdet mellem individ og fællesskaber

Eksklusion og inklusion Konkurrencestaten - kompetenceidealer og eksklusionsmekanismer Perioder Kompetenceidealer 1850-1950 Nationalstatsligt projekt Opdragelse til individ Rettigheder/pligter 1950-1990 Velfærdsstatsligt projekt Dannelse til medborger Eksistens/deltagelse 1990+ Global konkurrence ml. uddannelsessystemer Tilegnelse af kompetencer Færdigheder (livslang læring og kompetenceudvikling – som udbreder sig til flere og flere livssfærer, også familien)

Eksklusion og inklusion Segregeringens logik Fokus på abstrakte og individuelle kompetencemål Læring som vidensoverførelse Problemer som iboende barnet Skærmning og kompensation Diagnose Inklusion som tolerance for afvigelse Inklusionens logik Fokus på konkrete deltagelses- muligheder Læring som skabende samspil Prolemer som knyttet til konteksten Ret til deltagelse Diagnose-i-kontekst Inklusion som aktiv holdning til alle børn

Strategier for inklusion: Fornyelse af fællesskaber Andre borgere Familie Kamme-rater Barn Foreninger Sundhedspleje Dagtilbud Skole Undomsudd Forebyggelse, beskyttelse, støtte og behandling Videnscentre og stabe

Det lokale fællesskab Andre borgere Familie Kamme-rater Barn Foreninger Sundhedspleje Dagtilbud Skole Ungdomsudd Eksklusion: Abstrakte kompetenceidealer/ “akademisering” Individualisering Faglige tunnelsyn/ Fejlfindingsspiraler Skel: alment-specielt Inklusion Sammenhængende og alsidige læringsmiljøer Fokus på deltagelsesmuligheder i fællesskaber Fælles metodeansvar/refleksion anerkendelse, stifinding Arbejdsdeling/frontlinje-specialister Koalitionsopbygning: Langsigtet strategi, forældreinddragelse, politisk ejerskab, faglig substans, forpligtende videndeling, fælles ejerskab til dilemmaer

Fokus på gennemførelse Det lokale fællesskab Andre borgere Familie Kamme-rater Barn Foreninger Dagtilbud Skole Ungdomsudd Nærhed Kontinuitet Leg/læring Basale kompetencer Fokus på chancelighed Netværk Valgmuligheder Praktisk/teoretisk Uddannelsesparathed Fokus på gennemførelse

Det lokale fællesskab Andre borgere Familie Kamme-rater Barn Foreninger Dagtilbud Skole Ungdomsudd Metodeprogrammer Lokal praksis Reflekterende praksis

Det lokale fællesskab Andre borgere Familie Kamme-rater Barn Foreninger Dagtilbud Skole Ungdomsudd Fælles ledelse Netværksvariant: Kollegium Hierarkisk variant Distriktsledelse

Videnscentre - specialfunktionerne Sundhedspleje Dagtilbud Skole Ungdomsudd Sundhed/ forebyggelse PPR Familierådgiv-ning Specialtilbud Eksklusion: Test – diagnosticering uden for kontekst Midler udløses ved udskillelse Egne specielle metoder Specialtilbud: fokus på pladser Pseudo-inklusion Inklusion Konsultativ praksis – diagnose-i-kontekst Midler i spil i almenområdet Metodefællesskab med almenområdet Specialtilbud: fokus på forløb Koalitionsopbygning: Klare samarbejdsaftaler med videnscentre, opbygning af metodefællesskaber, NY-SPECIALISERING

Sprogudvikling og narrativer Sprogspil og eksklusionsmekanismer Eksempel PPR som Sprogudvik-ler Narrative sprog Kausale sprog (forandringsteori) Praksis- og læringsfortællinger Kausale hypoteser: Sammenhæng mellem læringsmiljø og læringsudbytte Præskriptive sprog Læreplanstemaer/-mål

Ændre fortællingen PPR og narrative metoder Eksempel PPR som Sprogudvik-ler Inkluderende narrativer Problemet i samspil Diagnose-i-kontekst Deltagelse Ekskluderende narrativer Problemet iboende barnet Diagnose, skærmning, kompensation Eksternalisering, nuancering, Introduktion af mod-plot

Summen + Pause Tal med dem, der sidder omkring dig: Har du hørt noget, som har betydning for det brændende spørgsmål? Justér eventuelt spørgsmålet og hæng det op på vægggen

Dialog og dilemmahåndtering Idealer vs. praksis Idealer og abstraktioner Konfliktfyldte oversættelser Vi svarer ofte på konkrete bekymringer med abstraktioner Praksis

Dialog og dilemmahåndtering Oprigtighed/ åbenhed Kan I genkende dilemmaer i jeres egen praksis? Hvis Ja - med hvilke strategier håndteres de? Refleksion Dekobling - hykleri Fundamentalisme

Dialog og dilemmahåndtering PPR som kvalificerende for den tværgående dialog? Team Insti-tution Område Forvaltning Byråd Eksklusion: Dem-os Overlæsset styring Dilemmaspil Forvaltning: Prop i dialog Styring, der mindsker ansvarlighed Inklusion Ledelsesfællesskab Enkel styring – rig dialog Deling af kompleksitet og dilemmaer Forvaltning: facilitator af dialog Tillid, der disciplinerer Koalitionsopbygning: Decentrale ledere ind I “det strategiske rum”, dialog på tværs af styringsniveauer, partnerskaber

PPR som inklusionens arkitekter Dem, der sætter gang i nye fortællinger og samtaler om børn og læring Dem, der bringer ny viden i spil til gavn for børns deltagelse Dem, der understøtter udviklingen af inkluderende læringsmiljøer med en situationsbestemt rådgivning, sparring og supervision Dem, der reframer diagnosebegrebet …mere?